Respekt for alderdommen

Af

9 ud af 10 seniorer føler sig respekteret for deres erfaring på arbejdspladsen, og kun ganske få over 50 år mener selv, de bliver mobbet på arbejdspladsen eller presset til at gå på efterløn. Ny undersøgelse blandt offentligt ansatte seniorer afslører en markant holdningsændring til de ældre på arbejdsmarkedet.

STATUS Arbejdskraftmanglen har givet ny respekt for den del af arbejdsstyrken, der har rundet de 50 år. I hvert fald hvis man spørger seniorerne selv. Kun hver tiende oplever, at ledelsen på deres egen arbejdsplads respekterer yngre medarbejderes arbejdsindsats mere end de ældres, og lige så få mener, at de yngre medarbejdere får de mest spændende og udfordrende arbejdsopgaver.

Det viser den første undersøgelse nogensinde af seniorernes egne oplevelser af diskrimination på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen er foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 blandt 1.175 offentligt ansatte seniorer i alderen 50 til 59 år.

Tallene overrasker i Ældresagen, hvor aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet længe har stået højt på dagsordenen:

»Jeg er positivt overrasket. Det kommer bag på mig, at respekten for de ældre ligger så højt på arbejdspladserne. I mange år havde vi en dagsorden, der sagde, at de ældre skulle ud for at give plads til de yngre, men undersøgelsen peger på, at holdningen nu er ved at skifte,« siger økonom i Ældresagen Jens Højgaard.

Udviklingen glæder også Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og formand for den tidligere Velfærdskommissionen:

»Der er ingen tvivl om, at undersøgelsen viser en ændring i holdningerne til de ældre. Det skyldes formentlig knapheden på arbejdskraft, som betyder, at der er mere opmærksomhed på at kæle for alle, også de ældre medarbejdere.«

Nye normer, flere hænder

Mobning af de ældre på arbejdsmarkedet har været anset som et problem, lige siden efterlønnen blev indført midt i 1980’ernes prikkerunder og gjorde det til god tone for ældre medarbejdere at trække sig, så de unge kunne komme til. I dag diskuteres det stadig i råd, nævn og udvalg under Beskæftigelsesministeriet og i fagbevægelsen, hvad man kan gøre for at forhindre, at skæve blikke til ældre medarbejdere presser det grå guld ud af arbejdsmarkedet.

Men når man spørger seniorerne selv, om de kan genkende billedet fra deres eget arbejdsliv, så er svaret i dag klart »nej«. Tværtimod føler 9 ud af 10 seniorer sig respekteret for deres erfaring på arbejdspladsen, og kun fem procent mener, at arbejdspladsen ikke ønsker at beholde dem indtil pensionsalderen. Holdningsskiftet ser altså ud til at være i gang, godt hjulpet af konjunkturerne og den megen fokus på seniorerne som en vigtig arbejdskraft.

Det kan få betydning – også på lang sigt.

»Det kan bidrage til at flytte normerne for, hvornår man lader sig pensionere i Danmark,« mener Mona Larsen, forsker på Socialforsk-ningsinstituttet (SFI):

»Den enkeltes valg påvirkes blandt andet af, i hvilken alder »man plejer« at trække sig tilbage på arbejdspladsen. Så hvis der er tale om et skifte, hvor det bliver mere normalt at blive længere, kan det over tid gøre en forskel.«

Tidligere undersøgelser fra blandt andet det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at kollegernes og især chefens holdning til de ældre medarbejdere spiller en stor rolle for deres lyst til at blive længere på arbejdspladsen.

Derfor kan den positive stemning, som arbejdspladsernes ældste oplever, blive en afgørende »blød« faktor i samfundets anstrengelser for at fastholde den del af seniorerne, der ikke forlader arbejdsmarkedet på grund af nedslidning, mener professor Torben M. Andersen.

»Respekten på arbejdspladsen er ret vigtigt for tilbagetrækningsmønsteret, og det er bestemt ikke en ligegyldig effekt, hvis man kan holde seniorerne på arbejdsmarkedet i fem år mere.«

Han understreger dog, at mange andre faktorer spiller ind på danskernes tilbagetrækningsmønster. Derfor mener han, man skal se den positive stemning over for de ældre som et godt udgangspunkt for at oprette ordninger, der kan fremme lysten til at blive på arbejdsmarkedet.

»Der er bestemt et potentiale blandt dem, der ikke forlader arbejdsmarkedet på grund af nedslidning. For dem er det jo i sidste ende en afvejning mellem noget materielt – altså løn og flere forbrugsmuligheder – og noget ikke-materielt, altså mere tid til fritidsinteresser og så videre. Og den slags valg kan man godt påvirke,« mener Torben M. Andersen.

Men hvis man skal udnytte den gode stemning på arbejdsmarkedet til at holde på seniorerne, skal der helt nye tilbud til, mener Torben M. Andersen. Dels skal det gøres økonomisk attraktivt og allervigtigst skal der ske en opblødning i forhold til kravet om 37 timers arbejdsuge.

Ugebrevet A4’s undersøgelse viser da også, at 57 procent af dem, der forventer at gå på efterløn, faktisk kan lokkes til at udskyde tilbagetrækningen, hvis der var mulighed for en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på nedsat tid med lønkompensation.

Alderdomsforsker på Gerontologisk Institut Jesper Wégens genkender ønsket fra tidligere undersøgelser:

»Det er en rigtig gangbar vej, og det undrer mig virkelig, at det ikke bliver brugt langt mere. De steder, hvor man har forsøgt sig med større fleksibilitet i arbejdstiderne, viser det sig, at det kan fastholde mange – selv uden lønkompensation.«

Også muligheden for at arbejde lidt ved siden af, uden at det modregnes i efterlønnen, kunne få mange – 34 procent – af seniorerne til at vente med helt at kappe linen til arbejdsmarkedet, viser A4’s undersøgelse.

Chance til ledige seniorer

Spørgsmålet er, om den positive stemning kommer alle til gode. Det tvivler Ældresagen på:

For det første svarer 35 procent af seniorerne i A4’s undersøgelse, at de regner med at trække sig tilbage på grund af nedslidning eller dårligt helbred – for dem hjælper selv den mest seniorvenlige stemning på arbejdspladsen næppe. Og for det andet er der alle de ledige over 50 år, som stadig har svært ved at få adgang til jobfesten.

»Realiteten er, at det stadig er meget svært for ældre, der ryger ud, at komme ind igen. Der er overledighed blandt dem over 50, år og de er også ledige i længere tid end de yngre. Efterhånden som manglen på arbejdskraft tager til, håber jeg, det smitter af på nyansættelser. Men det er en lang proces,« siger økonom i Ældresagen Jens Højgaard.

For selv om de ældre er respekterede på arbejdspladsen for deres erfaring og som kulturbærere af arbejdspladsens normer, så er det helt andre parametre, der tæller, når virksomhederne skal ansætte en ny medarbejder. Her er det evnen til at lære nyt og underordne sig normer og rutiner på den nye arbejdsplads, der tæller. Og her er opfattelsen blandt arbejdsgiverne stadig, at yngre er mere omstillingsparate.

Samtidig ønsker de færreste arbejdsgivere at investere mange ressourcer i at oplære en ny medarbejder, hvis det ligger i kortene, at vedkommende nok holder op igen om to-tre år, fordi pensionen kalder.

Torben M. Andersen sammenligner det med en fodboldspiller på 33 år, der har spillet i samme klub i mange år og er respekteret af alle for sin erfaring og dygtighed. Alligevel kunne han næppe få job i en ny klub, fordi de hellere vil satse på en spiller på 25 år, der også har erfaring, men holder i mere end to-tre år.

»Samfundsmæssigt er det problematisk, men man kan godt forstå, hvis virksomhederne tænker sådan. I dag er det de færreste job, hvor man bare kan sige »der står spaden, vær så god at grave«. De fleste steder kræver det en del oplæring, før man er i gang, og der kan man jo godt forstå fristelsen til at ansætte en, der holder lidt længere i jobbet, når vedkommende først er oplært.«

A4’s undersøgelse tyder dog på, at virksomhederne er klar over, at de skal satse på de ældre medarbejdere, der allerede er ansat. Over halvdelen af seniorerne i undersøgelsen – 52 procent – har deltaget i længere efteruddannelse inden for de seneste to år.

Og måske er tendensen så småt ved at vende også blandt de ledige seniorer. I et af landets største rekrutteringsbureauer Adecco er de forbeholdent optimistiske. Direktøren, Gitte Elling, der også sidder i Beskæftigelsesministerens nyoprettede Seniortænketank, mener, at virksomhederne kigger på udbuddet på en anden måde lige nu, fordi de er nødt til det:

»Vi ser klart en mere fleksibel holdning til, hvordan man skal bemande sin virksomhed. Især i de situationer, hvor man akut står og mangler folk, kigger man mere positivt på en, der er oppe i årene, som man måske tidligere hurtigt sorterede fra,« fortæller Gitte Elling.

Hun understreger, at mange danske virksomheder stadig tænker meget traditionelt, når de skal hyre folk. Manden på 35 med 10 års erfaring og en lang uddannelse er stadig den foretrukne kandidat til de fleste job.

»Det er ikke sådan, at man kan sige, at virksomhederne nu skriger på folk, der er over 50 år.«

Til gengæld lykkes det ofte de vikarer, der er over 50 år, at få fast arbejde, når virksomhederne først har lært dem at kende.

Flere sager om aldersdiskrimination

Ikke kun konjunkturerne er med seniorerne. Også politisk har de opbakning fra en ny stram lov fra 2004, der direkte forbyder aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet. Dermed er det nu ulovligt at indrykke jobannoncer, hvor man søger efter en bestemt aldersgruppe, også selv om det camoufleres under udtryk som »Vi er et ungt team«.

I november fik en 58-årig mand fra Skovlunde tilkendt den første erstatning på 40.000 kroner for aldersdiskrimination efter den nye lov. Han fik afslag på et job som gårdmand i en boligforening på grund af sin alder. Og flere sager er på vej – også om ulovlige fyringer. Ligesom med fyringer af gravide, vil det nemlig fremover være op til arbejdsgiveren at bevise, at afskedigelsen ikke skyldes alder.

Lige nu vælter sagerne frem i flere fagforbund om folk, der er blevet pensioneret »automatisk« af deres arbejdsgiver, alene fordi de fylder 65.

Den slags sager, kan også være med til at rykke på holdningerne til de ældre. Men det tager tid, mener Gitte Elling.

»Det er ekstremt trægt, og tingene sker ikke lige på en gang. Men virksomhederne er gradvist ved at indstille sig på en større grad af fleksibilitet, både i forhold til hvem de vil ansætte og de vilkår, de vil give dem, for eksempel i forhold til nedsat tid.«