Renoveringspulje skaber bureaukrati men foreløbig intet arbejde

Af | @MichaelBraemer

To måneder efter at have sendt deres ansøgninger, afventer mange danskere stadig svar på, om de kan få tilskud til at renovere deres bolig. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) kritiseres af både lønmodtagere, arbejdsgivere og opposition for sin administration af renoveringspuljen. De mener, hun er skyld i, at byggebranchen har været sat i stå i flere måneder.

STOPKLODS I Erhvervs- og Byggestyrelsen sidder 85 tilkaldte vikarer og kæmper sig igennem 117.000 ansøgninger fra danskere, der vil havde del i de 1,5 milliarder kroner, regeringen har sat af til boligforbedringer i sin renoveringspulje. Det er foreløbig de eneste sikre job, der er kommet ud af puljen, som blev vedtaget i marts for at hjælpe beskæftigelsen på vej i den nødlidende byggebranche.

Puljen blev lukket i slutningen af maj, da Erhvervs- og Byggestyrelsen vurderede, at der var kommet ansøgninger nok til at tømme kassen. Men i midten af sidste uge havde ikke engang halvdelen af de 117.000 ansøgere fået svar på deres ansøgninger.

Folk har måttet vente på svar i flere måneder, fordi puljen administreres efter først til mølle-princippet, og 75.000 guldfeberramte danskere derfor sendte deres ansøgninger allerede den 14. april, da puljen åbnede.

Det skabte en pukkel i systemet, som siden har skullet høvles af. Og da betingelsen for tilskud til de nye vinduer eller taget er, at arbejdet ikke sættes i gang, før der er givet tilsagn, har byggefirmaerne imens kunnet kigge forgæves efter ordrerne.

Gunde Odgaard, forretningsfører i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-Kartellet) er bange for, at puljen stik mod sin hensigt har forværret beskæftigelsen i byggebranchen.

»Uanset hvor sort det ser ud, plejer ledighedskurven altid at knække i april og maj måned. Det gjorde den ikke i år. Og da april var ekstraordinært tør, så er det ikke vejret, som er forklaringen,« siger han.

Politikernes ansvar

Ifølge den seneste opgørelse fra BAT-Kartellet er der ellers et skrigende behov for at få sat gang i byggeriet. 12,4 procent – eller hver ottende – af de dagpengeforsikrede i byggebranchen var uden arbejde i midten af april mod blot 3,1 procent på samme tidspunkt sidste år. Hårdest ramt er murerne, hvor hver fjerde nu er uden arbejde.

Gunde Odgaard vil, som han siger, ikke takke nej til halvanden milliard kroner. Men han havde foretrukket, at regeringen havde sat ind mod den galopperende ledighed med flere penge over længere tid til at energiforbedre boliger. Og han så gerne den offentlige sektor gå i front med renovering, vedligeholdelse og energisikring.

I mangel af bedre venter Gunde Odgaard nu på, at pengene fra renoveringspuljen langt om længe kommer ud og arbejde. Politikerne bærer et stort ansvar for det administrative kaos, der forhaler sagerne. I deres iver for at være synlige og profilere sig selv som de glade givere af halvanden milliard til at sætte ting i gang, har de fået skabt en ordning, der er unødigt bureaukratisk, mener han.

»Når man siger, at nu er der halvanden milliard kroner, og det er først til mølle med start tirsdag efter påske klokken 9, så får man revl og krat, og hvad folk lige kunne finde på at sende. Derfor har styrelsen haft så stort et administrativt arbejde med at kommunikere frem og tilbage med ansøgere. Havde man haft nogle flere penge, mere tid og flere ansøgningsrunder, er det ikke sikkert, at alle havde søgt den første dag,« mener Gunde Odgaard.

Nogenlunde samme holdning møder man på arbejdsgiversiden i Dansk Byggeri. Her fortæller Kathrine Stampe Andersen, erhvervspolitisk konsulent, at renoveringspuljen reelt betød et byggestop, som har givet medlemsvirksomheder store problemer. Læren af renoveringspuljen må være, at man en anden gang ikke afviser at give tilskud til renoveringsarbejde, hvis arbejdet allerede er sat i gang, mener hun.

»Der sker jo det, at alle bare indhenter tilbud, og så går alt ellers i stå. Nu er forårsomsætningen røget, og arbejdet ser ud til at skulle laves over sommeren. Derfor går vi fra ikke at have noget at lave til at have meget travlt, og det har en uheldig beskæftigelseseffekt. Renoveringspuljen som sådan er udmærket, men der har været børnesygdomme i den måde, den er blevet udmøntet på,« siger Kathrine Stampe Andersen.

Grotesk fejlskøn

Boligordfører for Socialdemokraterne Thomas Jensen frygter, at den beskæftigelseseffekt, som renoveringspuljen skulle have haft, er gået mere eller mindre fløjten. Socialdemokraterne stemte for puljen, men boligordføreren er stærkt kritisk over for den måde, som økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) har administreret den på.

»Ministerens håndtering af renoveringspuljen har været en rendyrket katastrofe, som betyder, at vi måske spilder halvanden milliard kroner. Så kan man selvfølgelig sige, at det er et pilotprojekt, som vi kan lære af. Men det er unægtelig et meget dyrt ét af slagsen,« konstaterer han.

Thomas Jensen bebrejder ministeren, at hun ikke har brugt de nødvendige ressourcer på at skabe en administration, som kunne give folk hurtige svar. På den måde kunne hun have undgået at sætte byggebranchen i stå i to måneder, påpeger han.

»Da vi under førstebehandlingen af lovforslaget præsenterede vores bekymring for det administrative kaos, vi forudså, blev vi affærdiget med, at det var en ordning, som var både enkel og let at administrere, og at den ville få den ønskede effekt uden unødig forsinkelse. Det er jo et helt grotesk fejlskøn,« mener Thomas Jensen.

Ifølge hans beregninger har de to måneders stilstand i byggebranchen betydet, at en omsætning på 1,1 milliard kroner er blevet udskudt.

»Det trækker gevaldigt fra i forhold til de 1,5 milliarder, der er i puljen. Ikke mindst fordi det er nu, hvor folk er ledige, at pengene skal bruges. Timingen i en sådan indsats er altafgørende,« mener Thomas Jensen.

Klogere næste gang

Det er Henning Steensig, vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen, der har fået den tvivlsomme fornøjelse at administrere renoveringspuljen. Han påtager sig gerne ansvaret for et andet af de fejlskøn, Lene Espersen gjorde sig skyldig i under behandlingen af lovforslaget. Nemlig da hun forudså, at der i 10 procent af ansøgningerne ville være fejl, som ville kræve opfølgende behandling.

Fejlprocenten har vist sig at være i nærheden af 30 procent, hvilket har forsinket behandlingen af ansøgningerne med to uger, så de sidste af de 117.000 sager først bliver færdigbehandlet ved udgangen af juni måned.

»Det var vores skøn, som vi gav videre til ministeren. Vi havde så få erfaringer at trække på, at det var et gæt. Og altså et gæt, som skød ved siden af,« siger han.

En typisk fejl er manglende sammenhæng mellem ansøgning og det tilbud fra en håndværker, som skal sendes med ansøgningen, fortæller Henning Steensig. Hvis der er tale om et arbejde, hvor noget ligger inden for og andet uden for ordningen, skal det helt præcis pindes ud, hvad udgiften er til henholdsvis det tilskudsberettigede arbejde og de tilskudsberettigede materialer.

»Næste gang – hvis der kommer en sådan – vil vi lave en tilbudsformular, der styrer tilbudsgivningen, så det er helt klart, hvad der søges tilskud til,« siger han.

Henning Steensig forstår godt, hvis nogle er utilfredse og har svært ved at forstå, at de skal vente flere måneder på at få svar på deres ansøgninger. Men når tre fjerdedele af puljen blev søgt allerede den første dag, skal det give flaskehalsproblemer, mener han:

»Hvis der bare havde været en jævn strøm af ansøgninger, så var de blevet behandlet med det samme.«

Svaret er digitalisering

Selv med den pukkel af ansøgninger, der opstod fra start, kunne styrelsen godt have sikret et svar til ansøgerne fra den ene dag til den anden. Men den service var der ikke afsat penge og tid til at levere, påpeger vicedirektøren.

»Vi kunne godt have lavet digital forvaltning, så 80-90 procent af ansøgningerne blev behandlet digitalt – altså uden menneskelig sagsbehandling. Men så skulle vi have haft et par måneder til at forberede det. Når man tænker på, hvor mange år Skat har brugt på at bygge sine digitale systemer op, så er det klart, at det ikke er noget, man laver på få uger,« siger han.

De uforudsete problemer med ansøgningerne har fået puljens administrationsbudget på 39,9 millioner kroner til at skride med rundt regnet 10 procent. Uden en ekstrabevilling kan det derfor komme til at gå ud over den kontrol, der bliver aktuel, når regningerne for udført renoveringsarbejde begynder at blive sendt ind.

»Vi skal nok føre den kontrol, der er nødvendig. Men det er klart, at det er en af de variabler, vi har. Så hvis vi er i pengenød, må vil lægge kontrolniveauet lidt lavere,« siger Henning Steensig.

Mellem tre og fire procent af ansøgerne har foreløbig fået afslag på deres ansøgninger. Typisk fordi de har søgt tilskud til arbejder, der ligger uden for ordningen. For eksempel til sommerhuse eller garager.