Renoveringsmilliard spildt

Af Peer Olander

Over halvdelen af dem, der modtager tilskud fra renoveringspuljen til boligforbedringer, ville alligevel have gennemført og betalt det hele selv. Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4. Mere end halvdelen af puljens 1,5 milliard kroner ser ud til at formøbles uden at skabe nye job. Skattekronerne foræres tilmed til velstillede boligejere.

RØDVINSPULJE Mere end halvdelen af de 1,5 milliard kroner, som regeringen placerede i renoveringspuljen i foråret ser ud til at være spildt. I stedet for at skabe job i byggeriet, er pengene havnet hos boligejere, der under alle omstændigheder ville have lavet nye køkkener, vinduer og andre boligforbedringer – uanset om de fik støtte fra renoveringspuljen eller ej.

Det fremgår af den første undersøgelse blandt de boligejere, der har fået del i den omstridte renoveringspulje. Ifølge undersøgelsen, der er gennemført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4, oplyser hele 55 procent af tilskudsmodtagerne, at de ville have gennemført deres byggeprojekt, selv om de ikke have fået tilskud. 24 procent ville have gennemført projektet delvist. Kun 15 procent ville have droppet deres byggeplaner uden pengene fra renoveringspuljen.

»Den milliard kan bruges mere målrettet til investeringer i offentlige bygninger og energirenovering. At give tilskud til noget, som folk ville have gjort alligevel, det er altså Ebberød Bank. Man må jo tage sig til hovedet over, at erhvervsministeren og Erhvervsministeriet ikke var i stand til at forudse det her,« siger de radikales finansordfører Morten Østergaard.

De radikale undlod som det eneste parti at stemme om puljen, mens alle andre partier i Folketinget stemte for. Hos regeringspartiet Venstre erkender erhvervsordfører Jacob Jensen, at puljen ikke har været den succes, man i sin tid håbede på:

»Jeg vil i hvert fald ikke lægge hånden på hjertet og sige, det var den allerbedste måde at gøre det på. Men det var den metode, vi valgte på det tidspunkt, hvor man skulle have en effekt og undgå den allerværste krise,« siger Jacob Jensen og bekræfter, at der ikke var klarhed over konsekvenserne af puljen, da man vedtog den.

»Man kan jo aldrig være fuldstændig sikker på, hvad effekten er. Jeg er da ikke tilfreds med, at vi kun har fået 2.500 ansatte ud af det, når målsætningen var 4.000. Man skal jo altid se på, hvor man får mest for pengene. Nu får vi erfaringer, blandt andet med jeres analyse, og det skal vi lære af, hvis vi overhovedet skal gøre sådan noget her en anden gang,« siger Jacob Jensen.

Beskeden jobeffekt

Hos Dansk Folkeparti, der forhandlede renoveringspuljen på plads med regeringen, taler finansordfører Kristian Thulesen Dahl gerne længe om puljen. Heller ikke han nævner ordet succes, men han mener, at det er umuligt at vurdere, hvor meget beskæftigelse, der er kommet ud af renoveringspuljen.

»Hvis man forudsætter, at arbejdet var lavet alligevel, kan man lave en vurdering. Men hvis man har en frygt - som jeg har - for, at mange projekter ville være blevet skubbet måned for måned, så har det en større effekt,« siger han og holder fast i, at puljen efter hans overbevisning har rykket opgaver frem.

Tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen professor i økonomi på Århus Universitet Torben M. Andersen vurderer, puljens job-effekt til at være beskeden.

»Vi er nede i finmekanikken, om fremrykningen er det ene eller det andet kvartal. Målt i forhold til job kan man tænke sig mange andre ting, der ville have haft en større effekt. Det kunne være offentlige investeringer og renoveringer,« siger Torben M. Andersen.

Kristian Thulesen Dahl tror derimod, at byggebranchen ville være faldet i en recession uden puljen.

Men det billede er nu svært at genkende i Ugebrevet A4’s undersøgelse. For ikke nok med, at størstedelen af tilskudsmodtagerne ville have fået gennemført forbedringsarbejdet, uanset om de fik tilskud eller ej - af dem ville 3 ud af 4 have fået arbejdet gennemført indenfor et år. Over halvdelen ville have fået udført arbejdet allerede inden for seks måneder.

»Det er selvfølgelig deres agt på det tidspunkt, de svarer, men jeg tror, at mange ville have skubbet opgaverne. Det er den frygt jeg har - og havde i foråret - og som gør, at jeg synes, renoveringspuljen er fornuftig,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Skulle vise handlekraft

Også SF stemte for puljen, men efter at have fået resultaterne fra Ugebrevet A4’s undersøgelse er SF’s finansordfører Ole Sohn mindre begejstret:

»Vi støttede forslaget for at gøre så meget som muligt, så hurtigt som muligt. Der måtte gøres, hvad der kunne gøres. Men vi må jo lære af jeres undersøgelse, at det ikke er en særlig effektiv måde at bruge skattekroner på,« siger Ole Sohn.

Akkurat som Jacob Jensen og Ole Sohn, mener Kristian Thulesen Dahl også, at det vigtigste i foråret var at gøre noget.

»Jeg har den vurdering, at det er bedre, at vi politikere tør handle i stedet for at komme halsende bagefter,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Og netop handlekraften er essentiel i Morten Østergaards dom over renoveringspuljen:

»Jeg vil betegne den som en fejlslagen hovsaløsning, som var mere egnet til at vise handlekraft end til at imødegå krisen,« siger den radikale finansordfører.

Millioner til velstillede

Undersøgelsen for Ugebrevet A4 viser også, at tilskudsmillionerne i mere end halvdelen af tilfældene er gået til velstillede danskere, der har en husstandsindkomst på over 600.000 kroner og en bolig på over 150 kvadratmeter.

»Det er boligejere og over-Danmark, der nyder godt af den her pulje. Man har ikke sikret sig mod, at det blev socialt skævt. Vi lavede et ændringsforslag for at gøre puljen socialt afbalanceret, fordi alle har betalt til puljen via skatten. Men det blev stemt ned,« siger boligordfører for Socialdemokraterne Thomas Jensen, der selv var med til at stemme »ja« til puljen.

Kritikken preller dog af på Jacob Jensen (V).

»Da vi lavede det her, var vi sådan set ligeglade med det. Og den familie, der ville have skiftet vinduerne alligevel, de får et tilskud på eksempelvis 10.000 kroner, som de så kan bruge på noget andet. det kan være de vil købe tøj eller gå på restaurant. det er ligesom SP-midlerne; Det genererer aktivitet,« siger Jacob Jensen.

Står det til Socialdemokraterne får undersøgelsen konsekvenser, hvis der kommer en ny pulje.

»Undersøgelsens resultater bekræfter mig i, at man skal målrette sådan en pulje til ting, man ved, vil øge aktiviteterne. Og det, der vil sætte ekstra gang i håndværkerne, er energibesparende projekter. Ikke de normale vedligeholdelsesopgaver,« siger Thomas Jensen.

Heller ikke professor Torben M. Andersen mener, at en ny renoveringspulje bør komme på tale. I stedet anbefaler han flere offentlige investeringer.

Skulle en ny renoveringspulje se dagens lys, mener Ole Sohn fra SF, at den bør bruges til renovering af offentlige bygninger:

»Det er jo noget, der skal gøres før eller siden. Og hvis vi ikke gør det nu, hvor entreprenørens maskiner står i garagen, og arbejdskraften er på dagpenge, så skubber vi det jo bare til næste generation. Det skal jo gøres,« siger Ole Sohn.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K).