Rengøringsassistenter, tjenere og bagere slides mest

Af
Gitte Skov

Debatten om efterløn har sat nedslidningsarbejde på dagsordenen, og nu viser et nyt notat, at især tjenere, bagere og rengøringspersonale har en forhøjet risiko for at blive så nedslidte, at de ender som førtidspensionister eller efterlønnere.

FÆRDIGT ARBEJDE Hvem har det hårdeste job – en advokat eller en rengøringsassistent?

At dømme efter slitagen på medarbejderen må det være rengøringsassistenten. Efterfulgt af tjenerne i landets restauranter og derefter bagerne, som bruger nætterne på at sørge for frisk morgenbrød.

Det fremgår af detaljerede beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har gennemgået nedslidningen i hvert eneste fag. AE har foretaget risikovurderingerne på baggrund af Danmarks Statistiks data fra 2004 til 2008.

Helt i top som Danmarks absolut mest nedslidende fag ligger rengøringsfaget. Her har de ansatte hele 138 procent større risiko for at ende arbejdslivet som førtidspensionist i forhold til gennemsnitsbranchen.

Lige efter følger ansatte i restauranter, der har en forhøjet risiko på 123 procent for at blive uarbejdsdygtige. For bagerfaget på tredjepladsen er der en forhøjet risiko på 119 procent for at ende på førtidspension – i forhold til gennemsnittet.

I den anden ende af skalaen finder man advokater, revisorer og ingeniører, som stort set aldrig ender på førtidspension. De danske advokater har hele 72 procents lavere risiko end gennemsnittet for at ende som førtidspensionister.

Ifølge Palle Ørbæk, direktør i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), er nedslidningen i fysisk krævende brancher efterhånden så udtalt og veldokumenteret, at samfundet straks bør reagere.

»Vi skal naturligvis holde fast i robotter og alle de andre forbedringer, teknologien fortsat tilbyder, men vi bliver nødt til at diskutere, om disse mennesker skal have betalt nogle kollektive forbedringer af deres fysiske styrke. For ellers vil vi få det samme billede generation efter generation. Jeg synes, det er fortvivlende,« siger han.

Ifølge AE er det typisk brancher, der er mere end normalt fysisk og psykisk krævende, der fører til nedslidning. Hvilket forklarer, at fiskeindustrien, slagterisektoren og sosu-assistenterne i ældreplejen alle ligger højt på top 20-listen. Palle Ørbæk fra NFA er enig.

»Hvis dit arbejde kræver mere end en tredjedel af din fysiske kapacitet, virker det nedslidende, og det kræver mange af de her job selv hos unge mennesker,« siger han.

Usund rengøring

Hos topscoren, rengøringsbranchen, er arbejdsmarkedets parter da også helt enige om, at det er usundt at gøre rent.

»Det er et erhverv og en branche, der er præget af en høj grad af nedslidning, ingen tvivl om det,« siger Jan Stiiskjær, sekretariatsansvarlig i Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA), der er brancheorganisation for rengøringsfirmaer.

Det hårde arbejde har ifølge Jan Stiiskjær dog ført til, at virksomhederne forsøger at fordele arbejdet, så rengøringsmedarbejdere ikke kun gør rent, men eksempelvis også hjælper med at dække op ved møder og receptioner.

Hos ISS Facility Services, landets største rengøringsfirma med en markedsandel på godt 15 procent er personalet i gennemsnit ansat i fem til seks år i det samme job, oplyser administrerende direktør Maarten van Engeland.

»Jobbet som rengøringsmedarbejder er et job, der slider på folk. Lige siden jeg blev chef her for tre år siden, har vi sat nedslidning højt på dagsordenen. For ingen skal blive syge, nedslidte eller ligefrem dø af at gå på arbejde. Det vil vi ikke have. Vi vedgår vores ansvar, og vi forsøger at indføre maskiner, der hvor det kan lade sig gøre. Og hvis ikke, forsøger vi at minimere det ensidige manuelle arbejde, så belastningen af kroppen minimeres.«

Kodeordet i ISS er uddannelse, nye arbejdsmetoder og redskaber. Firmaet er på tre år gået fra 1.800 til mere end 17.000 uddannelsesdage om året for deres i alt 10.000 ansatte i Danmark, oplyser Maarten van Engeland.

I fagforbundet 3F Privat Service, Hotel & Restauration er forhandlingssekretær Henriette Olofson mest fortørnet over de kontrakter, som generelt indgås i rengøringsbranchen.

»Kunderne kræver mere kvantitet end kvalitet, og det slider,« siger hun.

Problemet er, at kunderne ikke prioriterer at betale for ordentlig rengøring, og arbejdsforholdene bliver derfor ofte umenneskelige, vurderer hun. Hun kalder det endda samfundshykleri, fordi kunderne ofte er offentlige virksomheder og institutioner, der presser priserne.

»Når nogle taler om, at der er beskidt på hospitalerne, og at der ikke bliver gjort ordentligt rent, er det simpelthen fordi, der slet ikke skal gøres rent alle steder. Det har direktionen sparet væk. Så stramme er kontrakterne,« siger Henriette Olofson og tilføjer:

»Der er vel højst tre-fire firmaer, jeg selv ville søge job hos i dag. Rengøringspersonale er et jagtet folkefærd. Desuden skal man tænke på alle de underleverandører af polakker og rumænere, der tilbyder rengøring til 40 kroner i timen. Det kan et veletableret firma jo ikke konkurrere imod.«

’Dårlige’ liv

Men døden har som bekendt en årsag – eller to. Forskning tyder på, at blandt andet rengøringsassistenter og ansatte i restauranter har en sundhedsmæssig dårlig livsstil.

I 2009 viste en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø blandt 339 rengøringsassistenter, at medarbejderne oftere har forhøjet blodtryk, er overvægtige og har høj fedtprocent sammenlignet med erhvervsaktive danskere generelt.

For nylig viste en anden undersøgelse, også fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at 42 procent af de danske rengøringsassistenter er rygere, 46 procent har forhøjet blodtryk, og at de i gennemsnit drikker tre genstande om dagen.

Undersøgelsens primære formål var egentlig at finde ud af, om der var forskel på danskere og ikke-vestlige rengøringsassistenters helbred. Men den overordnede konklusion lød: »Der er behov for en målrettet indsats for at forbedre rengøringsassistenters helbred«. 

Dårlig livsstil og et hårdt arbejdsmiljø er også melodien i en undersøgelse fra 2002, hvor danske forskere var med til at undersøge helbredet hos hotel- og restaurationspersonale her i landet. Konklusionen var nedslående, og, siger en af forskerne fra dengang, dr. med Tage S. Kristensen, det er stadig usundt at være i restaurationsbranchen.

»Der er ikke den dårligdom, der ikke tilstøder de stakkels mennesker. Kort sagt kan man sige, at hvis man er i restaurationsbranchen, har man let adgang til alt, hvad der er usundt,« siger Tage S. Kristensen, der i dag driver konsulentfirmaet Task-consult med speciale i arbejdsmiljø.

»Hvis man kigger på dødelighed, har ansatte på hoteller og restaurationer altid ligget højt i alle undersøgelser. I det hele taget kan man sige, at mennesker, der i Danmark beskæftiger sig med mad og drikke, dem går det ilde,« siger han og inkluderer også bryggeri- og slagteriarbejdere i den vurdering.

Helt så pessimistisk ser Jens Zimmer Christensen, formand for hotel-og restaurant brancheforening Horesta ikke på restaurationserhvervet.

Det er hårdt at arbejde på restaurant – og det slider – men han peger på, at især rygeforbuddet snart vil ændre helbredssituationen hos medarbejderne markant.

»Om fem år vil du se nogle helt andre tal for den her branche,« siger han og fortsætter:

»Allerede nu er gode arbejdsforhold et konkurrenceparameter, fordi der er mangel på arbejdskraft. Det vil forstærkes yderligere i de kommende 5-10 år. Det vil yderligere give et skub i den rigtige retning,« siger Horesta-formanden.

Øget fokus på arbejdsmiljø

Men hvis medlemmerne slides ned, har fagbevægelsen vel svigtet? Måske. Formanden for Fødevareforbundet, Ole Wehlast, der organiserer bagerne, er selv uddannet bager, og han vil fra nu af arbejde for at ændre især bagernes arbejdstider for weekend- og natarbejde.

»De møder klokken åndssvagt nogle af bagerne. Og går hjem klokken sindssygt om morgenen. Hvis du så samtidig har et familieliv, du skal passe, kan det være stressende samtidig med, at det er fysisk hårdt. Jeg mener sagtens, man kan bage brød hele dagen, for kunderne køber jo ikke kun brød klokken otte om morgenen. Det skal vi have overbevist arbejdsgiverne om,« siger Ole Wehlast.

I årets to første måneder har den politiske debat i al væsentlighed handlet om, hvorvidt efterlønnen er nødvendig, og hvorvidt efterlønnere reelt er nedslidte eller ej.

Ifølge notatet fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der et betydeligt sammenfald mellem de brancher, der sender medarbejderne på førtidspension, og de fag, efterlønnere kommer fra.

En top 20 liste over begge kategorier viser, at 12 brancher går igen i begge kategorier. Direktør i AE Lars Andersen foreslår derfor et øget fokus på arbejdsmiljøet.

At der er så stort sammenfald mellem dem, der får førtidspension og efterløn, viser jo, at det er hårde brancher at arbejde i, hvis man skal fortsætte til, man er langt op i 60-års alderen. Tallene viser, at der er folk, som er slidte,« siger han.