Rekordmange søger ind i forsvaret

Af

Aldrig har så mange unge søgt om at få en uddannelse i forsvaret, og flere tusinde ansøgere bliver i år afvist. Ungdomsarbejdsløshed er en del af forklaringen. Men en ungdomsforsker mener også, at unge mænd, der hverken vil være håndværker eller akademiker, bliver tiltrukket af forsvaret og drømmen om at gøre en forskel.

STÅ RET! På trods af – eller måske på grund af – at Danmark er i krig i Afghanistan, og at nogle danske soldater kommer hjem i en kiste med dannebrog på toppen, har der aldrig været flere som ønsker en uddannelse i forsvaret. Det betyder, at omkring 4.500 unge mænd og kvinder i år vil modtage et afslag på deres ansøgning om en uddannelse i forsvaret.

Stigningen i antallet af ansøgere til forsvaret er nærmest eksploderet og er siden 2005 blevet fordoblet. Forsvarets rekruttering anslår, at 7.500 personer søgte ind på en uddannelse i 2009, mens tallet var nede på omkring 3.600 i 2005.

Samtidig har forsvaret også oplevet en stigning i antallet af frivillige til den fire måneder lange værnepligt. I dag er over 88 procent af årets cirka 6.000 værnepligtige frivillige – i 2004 var kun cirka 70 procent, som meldte sig frivilligt.

Ungdomsarbejdsløshed, mangel på praktikpladser og en generel krisestemning i samfundet er en del af forklaringen på forsvarets ansøgningsboom – men langt fra den eneste. Boomet satte nemlig ind, før ledigheden for alvor begyndte at stige.

»Det er klart, at krisen har en positiv effekt på det offentlige arbejdsmarked, forstået på den måde, at flere søger ind. Vi oplevede også en stigning i antallet af ansøgninger inden krisen, men i takt med at krisen er blevet mere omfattende, er det blevet sværere at blive optaget på en uddannelse i forsvaret,« siger major i forsvarets rekruttering Henrik Gram Pedersen.

Han slår fast, at man bliver skuffet, hvis man tror, at man kan blive soldat i forsvaret, hvis alt andet glipper.

»Vi kræver meget af ansøgerne – blandt andet robusthed, intelligens og god fysik,« siger Henrik Gram Pedersen.

En del af selvbiografien

Ph.d. og ungdomsforsker ved det uafhængige Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Søren Østergaard er ikke overrasket over, at mange unge søger ind i forsvaret i dag. Udover krisen, er der to andre gode grunde, mener forskeren.

For det første er forsvaret et sted, som passer godt til unge mænd, som hverken vil være håndværkere eller akademikere, og den type er der blevet flere af.

»I dag er det kun en tredjedel af gymnasieeleverne, som er drenge. Der er derfor mange drenge, som bliver fanget i et tomrum mellem teknisk skole og gymnasiet. Forsvaret er et tilbud, som kobler akademiske udfordringer og praktik, og det giver god mening for mange drenge,« siger Søren Østergaard.

Pigerne har taget den gule førertrøje på. Der er flest piger i gymnasiet, de får bedre karakterer og derfor kommer de også ind på de uddannelser, der kræver et højt gennemsnit. I sidste ende betyder det også, at de får de bedste job. Drengene er kort sagt presset på deres maskulinitet, mener Søren Østergaard.

»I forsvaret kan drengene udtrykke deres maskulinitet, og så kan de samtidig legitimere deres valg med, at de vil gøre en forskel,« siger Søren Østergaard, som mener, at det med at gøre en forskel, er den anden store grund til, at forsvaret er blevet en attraktiv uddannelsesinstitution.

Ungdomsforskeren refererer til en undersøgelse fra CUR, som viser, at nutidens gymnasieelever mener, at det mest attraktive job i dag er at arbejde for en nødhjælpsorganisation.

»Mange unge i dag vil gøre en forskel og sætte et aftryk på den verden, de lever i. Samtidig har mange unge også et projekt, der handler om at skrive deres egen personlige selvbiografi, og der passer et halvt år i Afghanistan godt ind,« siger Søren Østergaard.

Forskeren mener, at det har en helt anden værdi for unge at være en del af forsvaret i dag end under den kolde krig, hvor danske soldater skulle gå i biografen og se en Rambo-film for at komme i nærheden af en skudduel. Den nye opfattelse af forsvaret som et sted, hvor man kan gøre en forskel, begyndte med udsendelsen af danske soldater til Balkan i 1990’erne.

»Hvis du skriver kontrakt med forsvaret i dag, skal der foretages nogle andre eksistentielle overvejelser om livet end i 1980’erne, hvor du skulle sidde og holde vagt i en bunker på Stevns,« siger Søren Østergaard.

Ventetid på værnepligt

Major Henrik Gram Pedersen bekræfter, at man i dag skal være villig til at deltage i en mission i udlandet, hvis man søger ind på en uddannelse i forsvaret.

»Vi gør meget ud af at fortælle, at man skal være villig til at blive sendt ud, når man skriver kontrakt med forsvaret, og det gælder også, hvis du er ansat som jurist eller økonom. Alle, der skriver kontrakt med os, er afklaret med, at forsvaret nu er en aktiv del af dansk udenrigspolitik,« siger majoren.

Ud over stigningen i ansøgninger til uddannelserne i forsvaret, er også værnepligten blevet populær – i dag er næsten 90 procent af de værnepligtige frivillige. Den store interesse for at blive værnepligtig betyder, at de værnepligtige i dag skal vente mellem et og halvanden år på at komme ind og springe.

Forsvaret bruger dog også en noget mere moderne markedsføring end tidligere. Før annoncerede forsvaret for eksempel i dagblade, i dag bliver der produceret skarpe og hurtige reklamefilm, som vises i biografer og på tv.

I 2006 blev de traditionelle sessioner afløst af Forsvarets Dag. I modsætning til de tidligere sessioner, hvor de 18-årige skulle løse en intelligenstest, stå på et ben og trække et nummer, bliver de på Forsvarets Dag præsenteret for film og foredrag om mulighederne for at få en uddannelse i forsvaret.

»Vi gør meget ud af, at forsvaret kan være et springbræt eller et ståsted i livet. Vi kan tilbyde alle typer uddannelser, og vi spænder over mange typer ansættelser fra specialarbejderen til juristen. Der er nok flere unge, som er blevet mere opmærksomme på, at de kan få et svendebrev hos os, og det har nok også en indflydelse, at det er sværere at få en praktikplads i det civile liv i dag,« siger Henrik Gram Pedersen.

Forskrækkede unge

Professor Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet forsker i arbejdsmarkedet. Han mener også, det giver god mening, at flere unge søger ind i forsvaret nu.

»De unge er relativt mere ramt af ledighed end andre aldersgrupper. De står ved indgangen til arbejdsmarkedet, og derfor har de endnu sværere ved at komme i gang, når der er krise,« siger han og henviser til en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som viser, at der i andet kvartal 2009 var 60.000 unge under 30 år, der var ramt af ledighed, hvilket er en stigning på 20.000 på et år.

»Den hast, krisen er kommet med, har forskrækket mange,« siger Per Kongshøj Madsen.

Han mener, at op- og nedture betyder meget for, hvad de unge vælger at lave.

»Når der er optur på det private arbejdsmarked, er det fristende for de unge at tage et godt betalt job som for eksempel chauffør. Og når der er nedtur, søger flere mod uddannelser. Det er menneskeligt at søge mod det trygge, og det er jo også fornuftigt at tage en uddannelse,« siger Per Kongshøj Madsen, og tilføjer, at forsvaret kan tilbyde en fornuftig løn og en stabil ansættelse – hvilket er eftertragtet i krisetider.

Marc Sejr Eggen – rådsmedlem i Værnepligtsrådet, der er en interesseorganisation for de værnepligtige – var selv værnepligtig i Ingeniørregimentet i Skive sidste år, men har nu forlænget sin værnepligt for at sidde i Værnepligtsrådet. Han ved, at også andre værnepligtige er blevet bevidste om, at de ikke længere kan vælge og vrage på jobmarkedet.

»Jeg kan høre, at flere tænker over, om de skal blive og lave noget i forsvaret, fordi der ikke er noget at lave uden for. Jeg havde selv tænkt på at blive lærervikar efter værnepligten, men da skolen ikke kunne garantere noget fast, og jeg samtidig fik muligheden for et spændende arbejde i Værnepligtsrådet, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle fortsætte,« siger Marc Sejr Eggen, der har et par kammerater, som efter værnepligten ikke har kunnet finde noget at lave.