Rekordindtjening i omstridte jobfirmaer

Af | @IHoumark

Det går glimrende for de virksomheder, som lever af at sætte ledige i sving. På tre år har jobfirmaerne tredoblet deres overskud, viser nye tal. Oppositionen i Folketinget kræver bedre kontrol med firmaerne, som mange ledige afskyr.

AKTIVERINGS-INDUSTRI Der er penge i arbejdsløse. For nogle endda mange penge. Det gælder de private firmaer, som for skattekroner blandt andet kører kurser i jobsøgning for ledige. Samlet set har jobfirmaerne tredoblet deres overskud fra 25 millioner kroner i 2007 til 77 millioner kroner i 2009.

Det fremgår af Ugebrevet A4’s gennemgang af regnskaberne for 21 ud af 31 jobfirmaer i Jobrådgivernes Brancheforening, som har tilgængelige regn­skabstal for en årrække.

Tredoblingen af overskuddet i branchen står i stærk kontrast til den kritik, som vælter ned over jobfirmaerne i medierne. Talrige arbejdsløse beretter om meningsløse og latterlige kurser, hvor de eksempelvis er blevet bedt om at finde den fugl, som passer til deres personlighed, eller er blevet undervist i at bygge med legoklodser.

For Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Torben Hansen, er der intet galt i, at jobfirmaerne tjener penge. Men overskuddene er ikke lige velfortjent.

»Nogle af jobfirmaerne er uden tvivl dygtige og seriøse, men der er altså også nogle, som tjener ’kassen’ på at levere meget ringe produkter. Jeg får næsten dagligt henvendelser fra ledige, som har været udsat for alt muligt juks hos private aktører lige fra at skulle finde sin indre tiger til at studere månen,« siger Torben Hansen.

Fremdriften hos de private jobfirmaer høster ingen klapsalver hos Gustav Bunzel, som er formand for Landsorganisationen af Arbejdsledige.

»Hvis det stod til mig, skulle de private jobfirmaer lukkes, for vi hører gang på gang fra ledige, at de spilder deres tid og det offentliges penge, når de havner hos jobfirmaerne. De arbejdsløse har ingen tillid til firmaerne og til, at de kan få folk i job,« siger Gustav Bunzel.

Det er ikke kun på bundlinjerne, der nu står plusser hos de fleste jobfirmaer. Selskabernes værdi målt på egenkapital er også vokset de seneste år. For de 21 virksomheder i A4’s undersøgelse gælder det, at deres egenkapital tilsammen er vokset med ikke mindre end 59 procent fra 2007 til 2009. Målt i millioner kroner fra 136 til 217.

Der er ikke noget odiøst i, at jobfirmaerne får flere penge på kistebunden. Det mener arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

»De private aktører må gerne tjene på deres arbejde. Det afgørende for mig er, om de er i stand til at få ledige i job, og her skal de selvfølgelig hele tiden overvåges,« siger Bent Bøgsted.

Mere end stigende ledighed

Mange af jobfirmaerne oplyser ikke i regnskaberne om deres omsætning, og regnskabstallene dækker i nogle tilfælde flere aktiviteter end lige at tage sig af ledige. Jobrådgivernes Brancheforening anslår, at firmaerne årligt får »et trecifret millionbeløb« for deres beskæftigelsesindsats. Mere præcise tal findes angiveligt ikke. Direktøren for brancheforeningen, Jørgen Borre Larsen, har dog en klar fornemmelse af situationen på området:

»De fleste i branchen beretter om, at de har fået meget mere at bestille, og mange af dem har ansat flere medarbejdere,« siger Jørgen Borre Larsen.

I regnskabet for Ramsdal Gruppen står der: »En stor stigning i opgavemængden i løbet af 2009 har betydet, at antallet af medarbejdere i selskabet er fordoblet i forhold til 2008«.

Det er nærliggende at tro, at jobfirmaerne har oplevet stor fremgang siden 2007 som følge af, at antallet af fuldtidsledige er vokset fra rundt regnet 78.000 i 2007 til 97.000 i 2009. Men flere ’kunder’ i butikken er ikke hele forklaringen på jobfirmaernes vækst. Firmaernes andel af arbejdet med aktivering af de ledige er også vokset. Fra fem procent af de forsikrede ledige i andet kvartal 2007 til nu omkring 18 procent, fremgår det af Arbejdsmarkedsstyrelsens Jobindsats.dk.

Dårligst og dyrest?

En kerneopgave for jobfirmaerne er at få arbejdsløse i job igen, og deres indtjening kan i høj grad være afhængig af det. Hele 75 procent af betalingen til et firma for at have en ledig i aktivering kan blive afgjort af, om den ledige kommer i arbejde eller ej. Netop bonusser for at få ledige i job er en hovedårsag til, at det går godt for Ramsdal Job & Karriere, fortæller direktør Trine Porsgaard Koue.

»Vi har hidtil fået en fornuftig forretning ud af vores arbejde, og det, tror jeg, også vil gøre sig gældende i 2010 og 2011,« siger Trine Porsgaard Koue.

Trods den økonomiske gulerod i form af bonusser er de private jobfirmaer generelt set ikke bedre end kommunernes jobcentre til at få ledige i job. Det kan man læse ud af en evaluering om brugen af jobfirmaer – andre aktører – udført af konsulentfirmaet Deloitte i 2009 for Arbejdsmarkedsstyrelsen. I et notat om evalueringen skriver styrelsen:

»I de fleste af de jobcentre, der indgår i evalueringen, har jobcentret generelt lidt bedre resultater end aktørerne.«

Jobfirmaerne kan altså ikke generelt bryste sig af fantastiske resultater med de ledige. Generelt er det heller ikke billigere for de offentlige kasser at bruge jobfirmaerne frem for selv at administrere de ledige. Det er konklusionen på en rapport udarbejdet af professor og forsker Søren Winter fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

»Ifølge mine analyser var det i hvert fald frem til 2008 langt dyrere for staten at sende forsikrede ledige til sagsbehandling og samtaler hos andre aktører end selv at stå for indsatsen. Faktisk mindst dobbelt så dyrt,« oplyser Søren Winter.

Beskæftigelsesministeriet har også regnet på udgifterne og når omvendt frem til, at det offentlige er dyrere end det private. Men det skyldes, at ministeriet medtager aktiveringsudgifterne til vejledning og uddannelse, påpeger Søren Winter.

»I det offentlige er man langt mere tilbøjelig til at aktivere ledige med uddannelse (som er udgiftstungt, red.),end man er i de private firmaer. Og de private firmaer har også langt flere ledige med uddannelse i forvejen. Det er man nødt til at tage højde for, hvis man vil have en fair sammenligning af udgifterne,« siger Søren Winter, og fortsætter:

»Det virker på mig, som om man i Beskæftigelsesministeriet er meget optaget af at få udlicitering til private jobfirmaer til at se billigere ud, end det er, og modsat at få det offentlige til at se dyrere ud, end det er. Det er problematisk, at man i ministeriet ikke gør mere ud af at få faktuel viden frem på det her område.«

Politisk kommer jobfirmaerne højst sandsynlig til debat i efteråret. I hvert fald har beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) i juli bebudet et tjek af, hvordan aktiveringen fungerer. Og arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti oplyser, at han har en aftale med ministeren om møder angående jobindsatsen.

»Ministeren har fået en masse forslag via initiativet ’Væk med bøvlet, Inger’, og en del af dem handler om de private aktører. Nu må vi så se, hvilke af forslagene vi vil gå videre med,« siger Bent Bøgsted.

Ønsker mere kontrol

Socialdemokraternes arbejdsmarkeds- ordfører Torben Hansen ønsker mere kontrol med de private jobfirmaer.

»Jeg får masser af henvendelser fra ledige, som er blevet ydmyget eller på andre måder dårligt behandlet af private firmaer. For at dæmme op for det vil vi gerne have en eller anden form for autorisations-system, hvor der bliver tjekket op på firmaernes kvalitet,« siger Torben Hansen.

I branchen er man ikke fremmed over for ideen. Direktør Trine Porsgaard Koue fra Ramsdal siger:

»Vi oplever allerede i dag, at kommunerne er blevet mere opmærksomme på, hvordan de bruger andre aktører. Men det er en god idé med en autorisations-ordning, for vi vil gerne levere et arbejde af høj kvalitet og har ikke noget imod at blive kigget i kortene.«

Hidtil har Inger Støjberg været afvisende over for at udarbejde et system for kvalitets-sikring af jobfirmaerne. Bent Bøgsted er heller ikke så meget for en autorisations-ordning, selv om han medgiver, at kommunernes kontrol af jobfirmaerne svigter fra tid til anden.

»Det er altid svært at vurdere et nyt jobfirmas kvalitet, og det er vigtigt, at vi giver mulighed for, at nye firmaer kan komme ind på markedet,« siger Bent Bøgsted.

Socialistisk Folkeparti vil bakke en autorisations-ordning op. Men partiets arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen vil gerne gå videre end det.

»Vi skal have ændret aktiverings-systemet grundlæggende, så det får meget mere fokus på den enkelte lediges behov og muligheder, og mange flere ledige skal aktiveres med uddannelse. I den forbindelse dur det ikke som nu, at de private aktører er motiveret til at lave så billig aktivering som mulig. Vi er nødt til at finde en anden model for betaling af dem,« siger Eigil Andersen.

Han påpeger blandt andet, at hvis et jobfirma sender en ledig på et nok så relevant, eksternt kursus, så formindsker udgiften til kurset jobfirmaets overskud på den ledige. Gustav Bunzel fra Landsorganisationen af Arbejdsledige siger:

»Vi kalder jobfirmaernes arbejde for refusions-aktivering. For det handler udelukkende om at sikre kommunen refusion fra staten, og at firmaet får et overskud. Det gør blandt andet, at uddannelse er en by i Rusland hos de private.«

Dansk Folkepartis Bent Bøgsted har ingen planer om større ændringer i aktiveringen af ledige.

»Jeg skal da ikke udelukke ændringer, men det nu en gang sådan, at uanset hvor godt systemet er, så vil SF kritisere det, blot fordi partiet er i opposition,« siger Bent Bøgsted.

Modsat vej i Holland

Da regeringen i 2002 åbnede op for at lade private virksomheder aktivere ledige, skete det med inspiration fra Holland. Eksempelvis sagde daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) ved et EU-møde i oktober 2002:

»Jeg har i går hjemme i Danmark lavet en aftale om en reform af beskæftigelsespolitikken, som i høj grad er inspireret af den måde, man gør tingene på i Holland.«

Siden da har regeringen i Danmark ladet de private aktører overtage en del af beskæftigelses-opgaverne. Som tidligere nævnt er andelen af ledige henvist til private firmaer vokset fra cirka fem procent i 2007 til omkring 18 procent nu. I Holland mister de private firmaer markedsandele. Det forklarer lektor og arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.

»I Holland begyndte man i 2001 at overlade en stor del af arbejdet med de ledige til private aktører ud fra en ideologisk overbevisning om, at de kunne gøre det bedre. Om det så er tilfældet, begyndte man først for alvor at interessere sig for i 2005-2006, da der kom en række historier i pressen om dårlig behandling af de ledige,« siger Thomas Bredgaard.

Det kom blandt andet frem, at nogle jobfirmaer modtog et grundbeløb for deres arbejde og herefter lod hånt om at gøre noget for at få de ledige i arbejde.

»Nu er man så begyndt i Holland at tilbagerulle de private firmaer i bes-kæftigelsesindsatsen. Eksempelvis har

man fjernet kravet om, at kommunerne skal henvise 70 procent af alle ledige borgere til andre aktører. Det har betydet, at nogle kommuner selv er gået mere ind i indsatsen,« fortæller Thomas Bredgaard.

Selv om man i Danmark ikke har nær den samme grad af udlicitering som i Holland, så kan staten og kommunerne godt lære af det hollandske eksempel.

»I Holland har de gjort sig dårlige erfaringer med, hvad der sker, når man ikke overvåger et marked tilstrækkeligt. Derudover har hollænderne valgt at lave en certificerings-ordning af de private aktører i lighed med, hvad man også har i Australien. Så det kan altså lade sig gøre,« siger Thomas Bredgaard.

Han mener, at der er brug for en gennemlysning af, hvad ledige borgere møder af tilbud hos de private firmaer.

»Vi hører om ledige, som er blevet bedt om at forestille sig, hvilken fugl de er eller om at lægge sig på gulvet og tænke på drømmejobbet. Men der er tale om eksempler. Vi mangler at få et overordnet billede af forskelle og ligheder mellem de private aktører og jobcentrenes tilbud,« siger Thomas Bredgaard.

Professor Søren Winter vil også gerne have kigget jobfirmaer mere i kortene:

»En hel del tyder på, at de private jobfirmaer bliver brugt for ukritisk, og at man ikke får nok for pengene. Det burde kulegraves, hvordan det står til,« siger Søren Winter.

Nye politiske vinde

De private jobfirmaer må gerne fortsætte med at vokse, hvis det står til socialdemokraten Torben Hansen. Men der er nogle forudsætninger:

»Ideologisk har jeg ikke nogen problemer med de private firmaer. Men det ligger mig meget på sinde, at vi fra politisk hold sikrer bedre kvalitet i aktiveringen, og at vi undgår ydmygende behandling af de ledige,« siger Torben Hansen.

Eigil Andersen (SF) er mere forbeholden over for at lade de private firmaer vokse.

»Brugen af jobfirmaerne er ikke en blomst, som er vokset i SF’s baghave. Jeg forestiller mig, at vi mest af alt skal satse på jobcentrene og a-kasserne,« siger Eigil Andersen.

Jørgen Borre Larsen fra Jobrådgivernes Brancheforening har læst de politiske signaler og siger:

»Det her er et politisk marked, hvor bølgerne går lidt op og ned. Hvis S og SF får regeringsmagten, får vi nok nogle lidt anderledes rammebetingelser,« siger Jørgen Borre Larsen.