Rekordhøj ledighed blandt nyuddannede

Af

Hver syvende nyuddannede gik sidste år arbejdsløs i mere end et halvt år. Og aldrig har så mange faglærte med et spritnyt svendebrev gået direkte ud i ledighed. Fagforbund kræver yderligere fokus på problemet, fordi nyuddannedes ledighed får konsekvenser senere i arbejdslivet.

Foto: Foto: Michael Bothager, Scanpix

DIMITTENDLEDIGHED Unge mennesker, der af lyst og pligt tager en uddannelse, står med gevaldige udfordringer i disse år.

Blandt de unge, der afsluttede deres erhvervsuddannelse i 2011, gik hver syvende direkte ud i mindst et halvt års ledighed. Det er næsten fire gange så mange som blandt dem, der fik svendebrev i 2008, hvor Danmark blev ramt af krisen.

At komme ud med et svendebrev eller eksamensbevis og så begynde arbejdslivet med at være arbejdsløs kan få vidtrækkende personlige konsekvenser senere i livet. En tømrer eller en kontorassistent, der indleder karrieren med lang arbejdsløshed, risikerer ti år efter endt uddannelse at stå med en årsindtægt, der er mindst 50.000 kroner mindre, end hvis personen gik direkte ud i job.

Ifølge et nyt notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er det især faglærte, der har svært ved at komme fra skolebænken til en arbejdsplads med kolleger, kantine og fredagsøl.

Nyt ledighedsmønster

Godt hver tredje af alle nyuddannede, der er ramt af mindst et halvt års arbejdsløshed, er unge med en erhvervsuddannelse. Sidst ledigheden blandt nyuddannede toppede, i 2003, var det kun hver fjerde ledig nyuddannet, der var faglært. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl, AE, kalder tendensen for et »nyt ledighedsmønster«, fordi dimittendledighed traditionelt har handlet om arbejdsløse akademikere. Sådan er det ikke længere.

»Det typiske billede på dimittendledigheden har ændret sig. Hvor det tidligere var hver fjerde ledig, som var faglært, er det nu mere end hver tredje af de ledige dimittender. Samtidig ser vi, at akademikerledigheden ikke er værre i dag end i 2002 og 2003, hvor vi sidst havde krise, men for de faglærte er det all time-high. Aldrig har så stor en andel af faglærte gået direkte ud i ledighed,« siger Mie Dalskov Pihl.

Hun minder om, at også personer med en mellemlang videregående uddannelse, MVU, er ramt af historiske ledighedstal, når godt hver sjette nyuddannede går direkte ud i mindst seks måneders ledighed.

Men dén gruppe, der indeholder blandt andet sygeplejersker og jordemødre, udgjorde til sammenligning kun hver fjerde af alle ledige dimittender fra årgang 2011.

Faglærte job væk

I Dansk Metal oplever man også, at nyuddannede har svært ved at finde arbejde. Det skyldes, at mange arbejdspladser er forsvundet i de senere år, fastslår leder af Metals a-kasse Torben Poulsen.

»Industrien har mistet 50.000 til 100.000 arbejdspladser, og det er en masse steder, hvor man tidligere ansatte folk efter endt uddannelse. Lindø Værftet for eksempel, men også andre store virksomheder. De arbejdspladser er der ikke længere,« siger Torben Poulsen og fortsætter:

»De, der bliver ansat, skal helst kun være 20 år, kunne rejse og lave alt muligt, og så skal de også lige have 40 års erfaring.«

Hårdest ramt af alle faggrupper er de nyuddannede pædagogiske assistenter, den såkaldte Pau-uddannelse.

Her begyndte knap hver tredje, som blev færdig i 2011, erhvervskarrieren med at være arbejdsløs i mindst et halvt år.

Dramatisk fald

Pædagogisk sektorformand i FOA, Jakob Sølvhøj, peger på, at kommunerne i de senere år har nedlagt stillinger for at spare penge. Samtidig er der mange steder indført et ansættelsesstop, der blot forstærker situationen for nyuddannede.

»På hele det pædagogiske arbejdsmarked er der fra september 2010 til september 2011 forsvundet næsten 7.000 stillinger. Beskæftigelsen faldt dramatisk i den periode, og det betyder, at det er ekstra svært at komme ind på arbejdsmarkedet,« understreger han.

Mie Dalskov Pihl, AE, kalder det på den ene side »godt«, at der i dag er etableret et alternativ til pædagoguddannelsen i form af de nye pædagogiske assistenter, ligesom hun påpeger, at uddannelse, trods alt, stadig er en bedre investering for det enkelte menneske frem for et liv som ufaglært. På den anden side er tiderne bare ikke med den nye type pædagoguddannelse.

»Det er virkelig uheldigt, at man har valgt at skabe den uddannelse i en tid, hvor der skæres ned i den offentlige sektor. Det gør, at rigtigt mange uddanner sig til ledighed,« siger hun.

Store konsekvenser

Helt overordnet påpeger Jakob Sølvhøj, FOA, at nyuddannede især rammes hårdt af, at der er nedlagt 160.000 private arbejdspladser og hen ved 35.000 offentlige arbejdspladser de senere år. Problemet er, at det kan få vidtrækkende konsekvenser for den enkelte.

»Der er betydelig risiko for, at man ikke kommer i gang i sit fag efter endt uddannelse,« siger han.

Ifølge beregninger, som AE har foretaget, kan dimittendledighed på sigt både føre til lavere beskæftigelse og lavere løn for den enkelte.

En tømrer, en kontorassistent eller en mekaniker vil i gennemsnit, ifølge AE, tabe helt op til 17 procent af årslønnen ti år senere, hvis den pågældende har været ramt af ledighed lige efter endt uddannelse.

Det svarer til en mistet årsindkomst på 51.000 kroner for eksempelvis en tømrer.

Humanister og teologer også ramt

Nyuddannede akademikere går heller ikke ram forbi. Ifølge de nye tal fra AE er knap hver tredje akademiker ledig i mindst seks måneder efter at have færdiggjort universitetsstudierne.

Og næsten hver femte med en kandidatgrad begyndte i 2011 sin erhvervskarriere med at gå ledig i mindst et halvt år.  

Kandidater indenfor »humanistiske og teologiske« studier er næsten lige så hårdt ramt af dimittendledighed som de førnævnte pædagogiske assistenter. Knap hver tredje humanist og teolog årgang 2011 blev ramt af ledighed efter endt eksamen.

Men når de nyuddannede med en erhvervsuddannelse over en bred kam alligevel er en kende hårdere ramt af ledighed, skyldes det ifølge formand for Akademikernes Centralorganisation (AC), Erik Jylling, at Danmark er i det, han kalder, en »reel jobkrise«.

»Hovedparten af de erhvervsuddannede er traditionelt beskæftigede i den private sektor, mens hovedparten af akademikerne er ansat i den offentlige sektor. Så det er et udtryk for, at der mangler job, at væksten er gået i stå, og man kan godt sige, det er et spejl på landets nuværende økonomiske situation,« siger Erik Jylling og slår fast:

»De faglærte er i langt højere grad påvirket af vores manglende konkurrenceevne, end akademikerne er.«

Løsningen er …?

Ifølge Mie Dahlskov Pihl, AE, er løsningen på dimittendledigheden ret kompleks. Flere job, selvfølgelig, det giver sig selv, men det går lidt trægt med denne løsning i disse tider, påpeger hun.

»Når konjunkturerne retter sig, vil grupperne på det private arbejdsmarked, byggeriet, handel og kontor og service eksempelvis, blive hjulpet. Men der skal mere til på de områder, der retter sig imod den offentlige sektor. Uafhængigt af konjunkturerne har den offentlige sektor skåret ned og fyret indenfor eksempelvis sundhedsområdet og børneområdet,« siger hun.

Ifølge Jakob Sølvhøj, FOA, er uddannelse, trods udsigten til dimittendledighed, stadig det, der skal være vejen frem for den enkelte.

»Vi har en strategi om, at flere ufaglærte skal være faglærte, og flere ’voksne’ skal have yderligere uddannelse, og der er ikke noget ændret i forhold til det,« siger Jakob Sølvhøj.

Trods offentlige besparelser de senere år fremhæver han, at regeringen blandt andet har tilkendegivet, at den følger situationen omkring normeringerne i landets daginstitutioner nøje. Dette løfte tolker Jakob Sølvhøj positivt set i forhold til pædagogernes beskæftigelsesperspektiv.

Uddannelse koster lidt

Desuden vil øget brug af eksempelvis jobrotationsordningen - hvor fastansat personale sendes på videreuddannelse, mens ledige hives ind for at klare de daglige opgaver - kunne bibringe en hel masse mennesker mere uddannelse for relativt få penge, mener Jakob Sølvhøj.

»Det koster ikke nul kroner, men man kan få rigtigt meget uddannelse for pengene, fordi alternativet jo er, at ledige ellers ville gå på dagpenge,« siger han.

Også Mie Dahlskov Pihl, AE, og Torben Poulsen, Dansk Metal, fremhæver mere jobrotation som en mulig løsning for unge nyuddannede. Også den nye fagpilotordning, som regeringen netop har tildelt 15 millioner kroner de næste tre år, kan sikre nyuddannede en indgang til arbejdsmarkedet.

»Og så skulle man måske også lave nogle særligt målrettede initiativer til nyuddannede, hvor man udpeger områder med særligt gode beskæftigelsesmuligheder – indenfor cnc og svejsning eksempelvis – og sige til de unge: Her skal der lige noget opkvalificering til, men hvis vi strikker 10-12 ugers uddannelse sammen og kombinerer det med noget virksomhedspraktik, kan det være, man får sat noget i gang. Det kan have en god effekt,« mener Torben Poulsen.

Uenige om medicinen

På Christiansborg er både Venstre og Socialdemokraterne enige om, at hvis flere virksomheder end i dag benyttede både fagpilotordningen og jobrotation, ville en del unge undgå at havne i dimittend-ledighed. Men så hører enigheden også op.

Ifølge Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs er løsningen på sigt det præcist modsatte af, hvad regeringen foretager sig i disse år.

»Vi har i vores finanslovsforslag sat fokus på præcis det, det handler om: Færre afgifter, som rammer erhvervslivet, og flere job. Regeringen følger den forkerte kurs, og bare Boligjobordningen, som netop er afskaffet, ville jo have betydet 5.000 ekstra, nye job,« siger Ulla Tørnæs.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, er – ikke overraskende – uenig i, at regeringen hiver i de forkerte håndtag.

Faktisk er det præcist det rigtige, regeringen gør, vurderer han. Regeringens kickstart til 17 milliarder kroner i øgede offentlige investeringer sidste år og i år bør snart resultere i flere job, håber han. Ligesom øgede bevillinger til både fagpilotordningen og jobrotation har gjort ordningerne mere attraktive for erhvervslivet, som gerne skulle begynde at ansætte flere nyuddannede.

»Har vi så gjort det godt nok? Spørgsmålet er, om man nogensinde kan gøre nok. Men jeg kan forsikre, at det er noget, som vi følger tæt. Det er rigtigt træls at starte ud med at være ledig, når man har taget en uddannelse,« siger han.

Leif Lahn Jensen afviser, at nyuddannedes ledighed er værre end andre ledighedsgruppers, seniorers eksempelvis. Sådan kan man reelt ikke rangordne ledighed, mener han.

»Men vi risikerer, at hvis der ikke kommer flere nyuddannede i job, kommer vi i en situation, som vi kendte i 1980’erne med en stor ungdomsarbejdsløshed. Vi frygter, at det er der, vi ender,« siger han.