INTERNATIONALISERING

Rekord-mange udenlandske statsborgere arbejder i Danmark

Af

336.840 udenlandske statsborgere arbejdede i løbet af 2016 i Danmark i kortere eller længere tid. Tallet omfatter både fuldtids- og deltidsansatte, tilflyttere, pendlere og indvandrere, der ikke er danske statsborgere. Antallet er det største, siden optællingen på jobindsats.dk begyndte. Vi kigger bag om statistikken.

Industrien er den sektor, der beskæftiger næstflest udlændinge.

Industrien er den sektor, der beskæftiger næstflest udlændinge.

Foto: Henning Bagger/Scanpix

Et rekordstort antal udenlandske statsborgere har fundet vej til det danske arbejdsmarked. 336.840 udenlandske statsborgere var ifølge nye tal fra Jobindsats.dk under Beskæftigelsesministeriet i 2016 på lønningslisten på arbejdspladser rundt omkring i Danmark.

Det er næsten 45 procent flere end i 2008, hvor 232.749 udenlandske statsborgere havde job inden for blandt andet rengøring, hoteldrift, industri, landbrug og transport. Og det største antal siden ministeriet begyndte optællingen af udlændinge på det danske arbejdsmarked på Jobindsats.dk.

Selv om de udenlandske statsborgere kun udgør lige knap 12 procent af den samlede arbejdsstyrke, taler flere iagttagere om, at det danske arbejdsmarked er blevet internationaliseret. Dels på grund af de mange forskellige nationaliteter og dels fordi de nye kolleger i dag er at finde i en lang række forskellige brancher.

Og kurven vil fortsat pege opad, vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, Jens Arnholtz:

»Mit bud er, at udviklingen vil fortsætte, og at virksomhederne vil få deres arbejdskraft mange forskellige steder fra i de kommende år,« siger han.

Der er flere forklaringer på, at navne som Kamil og Desislava stadig oftere dukker op i statistikken side om side med Morten og Kirsten. Dels er det resultatet af integration af indvandrere og deres efterkommere, som bor fast i Danmark men ikke er danske statsborgere. Og dels finder stadig flere EU-borgere vej til danske virksomheder som følge af reglerne af arbejdskraftens fri bevægelighed. De slår sig ned i kortere eller længere perioder, alt afhængig af de jobmuligheder, der byder sig.

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, kalder integrationshistorien for ’glædelig’ og ser også gevinster ved den nytilkomne arbejdskraft fra EU-landene:

»I det omfang, de har danske løn- og arbejdsvilkår er det en god ’buffer’ at have for virksomhederne. Som medarbejdere yder de et bidrag til den danske velfærdsstat med deres skattebetalinger og er med til at holde gang i økonomien,« siger Lars Andersen.

Glæde i Cepos

I den borgerlig-liberale tænketank Cepos hylder cheføkonom Mads Lundby Hansen det stigende antal udlændinge på det danske arbejdsmarked.

»Udenlandsk arbejdskraft er guld værd. Mange af de job, som udlændingene tager, ville ellers ikke være besat. Udlændingene kommer hertil for at arbejde. Ikke for at hæve overførselsindkomster,« siger Mads Lundby Hansen.

Den største gruppe udenlandske statsborgere, knap 63.000, arbejdede i 2016 i rengøringsbranchen. Sådan var det også i 2008, hvor 43.000 udlændinge havde rengøringsjob. Netop den gruppe optager Cepos’ cheføkonom, for her er et dilemma:

»Der er en meget lille økonomisk gevinst ved at påtage sig et rengøringsjob, hvis man er på dagpenge i Danmark. Derfor er mit forslag, at man sænker dagpengene med 10 procent, så ville rengøringsjob blive mere økonomisk attraktive. Jobåbningerne er der,« siger Mads Lundby Hansen, der gerne så et arbejdsmarked, hvor ledige lavtlønsjob var attraktive både for folk udefra og for modtagere af overførselsindkomster.

Paradoks

For nylig erklærede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) sig klar til et opgør med »den myte, at det er svært at se jobåbninger for danske ledige.« Udmeldingen kom i forbindelse med, at nye tal viste, at et betydeligt antal østeuropæere var beskæftiget med manuelt arbejde i Danmark.

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anerkender direktøren, at det er et paradoks, at der kommer udlændinge hertil for at arbejde, samtidig med at der er danskere uden job.

»De, der kommer udefra, er stærke, uden helbredsmæssige skavanker og uden daglige familieforpligtelser. De, der er på kontanthjælp herhjemme, har ofte andre problemer end arbejdsløshed. Der er da jobåbninger, men spørgsmålet er, om åbningerne gælder for de, der er knapt så arbejdsparate,« siger Lars Andersen.

På social- og sundhedsområdet er muligheden for at få en kollega med anden etnisk baggrund end dansk stærkt stigende. Ifølge de nye tal fra Jobindsats.dk er antallet af udenlandske statsborgere med job på sygehuse, i hjemmeplejen og psykiatrien mere end fordoblet fra 2008 til 2016. Sidste år var næsten 32.000 udenlandske statsborgere en del af staben i social- og sundhedssektoren.

»Der bliver flere og flere ældre i Danmark, som kræver pasning og pleje. Det er opgaver, som nu engang skal løses her og ikke kan flyttes andre steder hen. Og det har selvfølgelig betydning for, hvilken type arbejdskraft, der bliver efterspurgt,« siger Jens Arnholtz.

FOA: Medarbejdere skal afspejle samfundet

I fagforbundet FOA mærker sektorformand Karen Stæhr en tydelig interesse for uddannelsen til social- og sundhedshjælper blandt andre end etnisk danske:

»Vi er glade for interessen, for vi mener, at medarbejderne i branchen skal afspejle det øvrige samfund. Vi har brug for, at flere søger ind på sosu-uddannelsen i takt med, at de store årgange forlader arbejdsmarkedet. Skolerne har gjort en stor indsats for at øge søgningen,« siger Karen Stæhr.

De, der søger ind på en uddannelse til social- og sundhedshjælper, træder ind i ’en attraktiv branche med en rimelig løn,’ hvor der er oplagte muligheder for videre skridt, tilføjer Karen Stæhr. Næste step kan være uddannelsen til social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske.

FOAs sektorformand er ikke i tvivl om, hvad der er den største udfordring for de sosu-hjælpere, der har en anden etnisk baggrund end dansk: Sproget.

»Som sosu-hjælper taler du med ældre mennesker, med demente og ind imellem med angste patienter på hospitalet. Her kan det være svært at afkode præcis, hvad der bliver sagt. Ironien og det usagte er noget ganske særligt,« siger Karen Stæhr.

Hjemmepleje er ikke et integrationsprojekt

Også Cepos’ cheføkonom har bemærket , at markant flere udenlandske statsborgere har fundet vej til job i social- og sundhedssektoren. Set i lyset af behovet for flere hænder til at tage sig af det stigende antal ældre foreslår Mads Lundby Hansen, at det bliver muligt for udenlandske au pairs at forlænge deres ophold i Danmark.

»Når de unge au pairs er i familierne, lærer de om dansk kultur og om omsorg i hjemmet. Jeg kunne forestille mig, at de kunne blive god arbejdskraft på danske plejehjem, hvis det kunne blive muligt for dem at få ophold her i landet,« siger Mads Lundby Hansen.

I FOA er Karen Stæhr umiddelbart klar til at byde alle, der har lysten og evnerne til at tage uddannelsen til social- og sundhedshjælper velkommen.

»Men jeg vil også gerne hejse et flag. Sosu-området skal ikke være et stort integrationsprojekt. Det er ikke sådan, at bare fordi man kommer fra et andet land, så har man et omsorgsgen og lyst til at tage sig af de ældre. Vi skal passe på med at gøre sosu-uddannelsen til den eneste uddannelse, som indvandrere søger ind på. Fra politisk side hører man nogle gange, at de kan bare tage den uddannelse. Arbejdsmarkedet og de øvrige erhvervsuddannelser skal snarere åbne sig mere,« siger Karen Stæhr, der dog også tvivler på, at au pairs med rødder uden for EU ville få muligheden for at uddanne sig i Danmark.

Risiko for social dumping

Når direktøren i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beskriver det ’nye’ og mere brogede arbejdsmarked, fremhæver han virksomhedernes muligheder for at få den nødvendige arbejdskraft til tiden. Men han aner også mulige konflikter på det ellers velorganiserede danske arbejdsmarked:

»Problemet kan opstå, hvis de udenlandske medarbejdere kommer ind og presser løn- og arbejdsforholdene i nogle brancher. Og hvis de dermed holder andre ude af arbejdsmarkedet,« siger Lars Andersen.

Han hæfter sig ved, at en tidligere undersøgelse har vist, at rigtig mange udlændinge er ansat på ganske få danske virksomheder. Det tyder ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på, at nogle virksomheder har det som ’forretningsmodel’ at hyre eksempelvis østeuropæisk arbejdskraft ind. Hvilken betydning det har for lønnen i virksomhederne, er imidlertid ikke undersøgt.

»Der er en risiko for social dumping på udvalgte områder. Ser vi til Tyskland har det for nylig været nødvendigt at lovgive om højere mindsteløn, fordi der i servicesektoren havde udviklet sig en ren cowboyøkonomi med pressede lønninger og dårlige arbejdsforhold,« siger Lars Andersen.

Lønudvikling kan gå begge veje

På Købehavns Universitet tøver Jens Arnholz med at pege på entydige konsekvenser af det stadig mere internationaliserede arbejdsmarked. Hvordan har lønnen udviklet sig i de brancher, hvor udenlandsk arbejdskraft er trådt ind? Og er danske lønmodtagere blevet fortrængt eller rykket opad i hierarkiet? Erfaringerne er modsatrettede, forklarer forskeren.

»Den udenlandske arbejdskraft er med til at sikre virksomhederne de nødvendige arbejdstagere, så de kan beholde produktionen i Danmark. Når arbejdsudbuddet bliver større, vil det alt andet lige kunne presse lønningerne nedad. I praksis sker der dog nogle gange det modsatte: At danske arbejdstagere får højere løn, fordi de udenlandske arbejdere tager det ’grove’ arbejde, mens danskerne får mere specialiserede opgaver, som giver højere betaling,« siger Jens Arnholtz.

Ud over lønnen vil forskellige holdninger til arbejdslivet uomtvisteligt udfordre fagbevægelsen, forudser han.

»Der kan være for eksempel være forskellige holdninger til arbejdstid og arbejdsmiljø og til i hvor høj grad, medarbejdere skal have med bestemmelse i virksomhederne,« siger Jens Arnholtz.