Rekord få ubesatte job

Af

Ledige bebrejdes, at de ikke søger ubesatte stillinger. Nu viser nye tal, at der er rekord få ubesatte job. Helt præcist var der i foråret kun 5.000 ubesatte stillinger på landsplan men mere end 160.000 arbejdsløse. Arbejdsgivere og Socialdemokraterne kalder de ubesatte job et mindre problem. Men Venstre mener, at problemet er stort.

Foto: Illustration: Thomas Sjørup,Scanpix.

MISMATCH Hen over sommeren har toppolitikere og arbejdsgivere gentagne gange fortalt de arbejdsløse – frit oversat - at de skal droppe de fine fornemmelser og tage det arbejde, som de bliver tilbudt. Der er ledigt arbejde i Danmark, så hold op med at pibe over at miste dagpengene fra nytår, har det omtrent lydt.

Nu viser en større undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, at antallet af ubesatte job er rekordlavt. Ikke desto mindre drejer det sig om, at der i årets første måneder var cirka 5.000 stillinger, som virksomhederne ikke kunne få besat.

Det svarer til kun 0,2 procent af den samlede beskæftigelse, viser undersøgelsen. Mere end 14.000 virksomheder har deltaget i Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse i perioden fra februar til marts i år. Virksomhederne i undersøgelsen har tilsammen ansat knap halvdelen af landets beskæftigede.

Tallene får Dansk Industri til at erkende, at problemet med ledige, som ikke gider arbejde, er overdrevet. Underdirektør i DI, Steen Nielsen, betegner endda de 5.000 ubesatte stillinger som »få«.

»Og det er færre, end det plejer at være. Man skal ikke opfatte det her, som om virksomhederne har et kæmpeproblem lige nu med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Men debatten om, at mange falder ud af dagpengesystemet, og at det var håbløst for dem, hvis dagpengene hører op, den debat tog udgangspunkt i, at dagpengemodtagerne ikke kunne få et nyt job - at det er umuligt at finde et arbejde. Det mener jeg ikke er rigtigt,« siger Steen Nielsen.

Ifølge undersøgelsen angiver kun 2 procent af virksomhederne, at de havde stillinger, som de ikke kunne få besat af kvalificerede medarbejdere. 21 procent havde haft held til at rekruttere de rigtige medarbejdere, mens 76 procent slet ikke havde søgt nye folk.

• Det betyder, at der er cirka 1.000 virksomheder, som har måttet opgive ordrer, fordi de ikke kunne få kvalificeret personale.

• Men samtidig viser tallene, at problemet er faldende. I 2008 var der eksempelvis 39.000 stillinger, som ikke kunne besættes, mens der sidste år kun var 6.000 job, hvor man ikke fandt den rigtige medarbejder. Der var i øvrigt ingen regionale forskelle at spore.

Syv arbejdsgivere dukkede op

I Dansk Metal blev ledelsen for nylig så sure over tonen i debatten om, at arbejdsgivere ikke kunne finde ledige til ubesatte job, at Dansk Metal indrykkede store dagbladsannoncer, hvor man sarkastisk efterlyste arbejdsgivere.

»Nogle påstår, der er masser af job,« skrev Metal i annoncen, der oplyser, at der lige nu er knap 6.000 arbejdsløse metal-arbejdere. Godt 2.100 af dem risikerer at miste dagpengene til nytår.

Annoncen førte ifølge a-kasseleder i Dansk Metal, Torben Poulsen, til syv arbejdsgiver-henvendelser. Og det imponerer ham ikke.

»Det er jo et meget godt billede af, at der ikke er de job, som nogle arbejdsgivere og nogle politikere påstår, der er,« siger han.

Ifølge Torben Poulsen har arbejdsgivere alt for ofte en urealistisk forestilling om, at de ledige har nøjagtigt de kompetencer, som kræves til et ledigt job nu og her, og derfor kan et job og en ledig ikke altid matches.

»Når der er nogle stillinger, som ikke besættes, ved jeg, det er fordi, arbejdsgiverne ikke rigtigt ønsker at gå ind i nogle opkvalificeringsforløb. Hvis en arbejdsgiver forventer, man kan sidde med hænderne i lommen, og de ledige bare er en hyldevare, som har de allerhøjeste kvalifikationer til de mest specialiserede arbejdsopgaver, så er det jo ikke i alle tilfælde muligt,« siger Torben Poulsen.

Salgskonsulenterne efterlyses

Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen er det især job som salgskonsulent, taxichauffør og tjener, som virksomhederne har haft problemer med at få medarbejdere til.

Undersøgelsen viser, at der i februar-marts i år var 249 ubesatte stillinger som »salgskonsulent«, samtidig med at der på samme tidspunkt var registreret 4.739 ledige med denne stillingsbetegnelse på cv’et. Hvis bare fem procent af de ledige tog et af de job, ville problemet være løst.

I salgskonsulenternes a-kasse, Business Danmark, mener formand Per Møller, at de ledige søger alt det, de skal. Og de søger bredt. Han undrer sig over tallene, også fordi Business Danmark ikke ligefrem kimes ned af arbejdsgivere, der mangler medarbejdere, oplyser han.

Business Danmarks a-kasse har lige nu 900 fuldtidsledige, og når der i foråret var 249 job, som ikke kunne besættes, er der især to årsager. Han mener, at der enten er tale om meget specialiserede sælgerjob, som i et tænkt eksempel kunne være en kransælger, der skal have et indgående branchekendskab for at bestride jobbet. Der er givetvis kun cirka 50 personer i Danmark til jobbet som kransælger, og denne type ledige er ofte også låst af konkurrenceklausuler.

Eller også er det de rene provisionsjob, hvor man eksempelvis skal stå i en gågade og sælge produkter for at tjene sin egen løn ind, vurderer Per Møller.

»Personerne til de job finder ofte hurtigt ud af, at jobbet ikke var det rigtige. Det er hårde job, hvor aflønningen ikke altid passer ind i ens forestillinger. Mange gange rykker sådanne personer videre til et andet job,« siger han og giver følgende overordnede karakteristik af de ubesatte stillinger:

»Kun en lille procentdel af de 249 ubesatte job er reelle – cirka 15 procent, vil jeg tro. Resten er job, der hele tiden kører rundt i systemet,« vurderer Per Møller.

162 førerløse taxier

Men hvad så med taxichaufførerne?

162 taxichauffør-stillinger kunne ikke besættes i februar og marts, trods 1.144 ledige taxichauffører, ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Uffe Rasmussen, formand for Chaufførernes Landsklub i 3F, oplyser, at taxibranchen af mange ledige betragtes som uattraktiv på grund af skæve arbejdstider, og fordi mange vognmænd ikke garanterer en fast månedsløn. Mange steder er virkeligheden, at man selv skal køre sin løn ind, oplyser han.

»Der kan du så køre ud en aften og tjene 500 kroner, og det skal du så dele med vognmanden – resultatet er, at du har kørt i otte timer og tjent 250 kroner. For det første er der ingen, der har lyst til det, og for det andet ingen, der har råd,« siger Uffe Rasmussen og fortsætter:

»Man kan sagtens få afsat de job, der er, hvis ellers der er fornuft i tingene. Tag alle de, der kører bus. De får trods alt en løn for at køre bus. Hvis de nu kun fik 25 øre per kunde, kunne det være det ikke var så eftertragtet. I hvert fald ikke i tyndtbefolkede områder.«

Understøttelse for høj

Men den vurdering holder ikke en meter, påpeger Gert Mark, bestyrelsesformand i Danske Taxivognmænds Arbejdsgiverforening.

Når det er svært at få ledige til at køre taxi, skyldes det primært, at vi i Danmark er forkælede, vi styrer for fast og for længe efter drømmejobbet. Og så er de sociale ydelser simpelthen for høje, mener Gert Mark.

»Hvis understøttelsen er 17.000 kroner, hvor du ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag, og det holdes op imod, at jeg giver dig en garantiløn på 20.000 kroner, men hvor du skal betale arbejdsmarkedsbidrag - så har du cirka 18.400 tilbage. Gider du så at møde på arbejde lørdag nat i stedet for at være i byen med vennerne?«

»Vi må jo bare erkende, at vores erhverv har brug for folk, når andre mennesker har fri. Det er i weekender, det er op til jul og den slags. Og hvis man kommer ud og søger job hos os, men straks siger: Jeg kan ikke køre i weekenden, fordi familien tager på camping fredag klokken 14, så har man jo fortalt, at man ikke vil have jobbet. Vi er et serviceorgan, og enten er man minded for det, eller også er man ikke. Men de, der er minded for det, de tjener rigtigt mange penge,« siger han.

Højlydte politikere

Hen over sommeren er kritikken af lediges lyst til at søge ubesatte job eskaleret voldsomt. Tilsyneladende er det beretningerne om de mange, som risikerer at miste dagpengene fra nytår for at overgå til kontanthjælp, som har fyret op under især politikerne på Christiansborg.

Eksempelvis udsendte Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll den 8. juli en pressemeddelelse med overskriften:

»Fine jobfornemmelser koster samfundet dyrt.«

Heri kalder Ammitzbøll det en »hån« og »grotesk, at ledige danskere siger nej til ufaglært arbejde«.

Venstre fulgte op på sit sommergruppemøde i begyndelsen af august, hvor partiformand Lars Løkke Rasmussen krævede, at kontanthjælpsmodtagere skal være klar til at flytte til en anden landsdel end den, pågældende bor i – hvis den ledige får anvist job. Underforstået: Der er job at søge.

På samme tid udtalte Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, til Jyllands-Posten: »Det er et paradoks, at vi har arbejdsgivere, som ikke kan skaffe arbejdskraft til ledige stillinger, selvom vi har 161.000 på passiv forsørgelse, som på papiret står til rådighed for arbejdsmarkedet.«

I dag fastholder Ulla Tørnæs sin kritik – også selv om det kun er to procent af virksomhederne i undersøgelsen, der ikke kan få besat de ledige stillinger:

»Jeg synes, at 5.000 ubesatte stillinger er mange. Det er et stort problem, og det kan man ikke tale ned på nogen måde. Det er en udfordring at sikre, at arbejdsstyrken har de kvalifikationer, der efterspørges. Og det er en udfordring, at ledige søger bredere, så vi får styrket mobiliteten,« siger hun og pointerer, at man har pligt til at tage alle job.

»Skæve arbejdstider er ikke noget argument for at sige nej til et jobtilbud. Det er heller ikke i orden at blive væk fra et aktiveringstilbud. Der er stillinger, der ikke kan besættes, og der er virksomhedsledere, som ikke kan få arbejdskraft. Det interessante her er at kigge på, hvor mange udenlandske arbejdere, der i samme periode er blevet ansat. Så har man den reelle udfordring for den danske arbejdsstyrke,« siger Ulla Tørnæs og pointerer, at hendes udsagn ikke er ment som en »hån« mod ledige.

»Sådan skal det ikke opfattes. Men vi er nødt til at sikre, at der er et match mellem arbejdsstyrken og det, der efterspørges.«

Sass misforstået

Forrige weekend kom den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen, også på banen, da han i et interview med avisen.dk blev præsenteret som socialdemokraternes »stærke mand«, der svingede »jernnæven« mod ledige.

Henrik Sass Larsen blev citeret for blandt andet at sige:

»Altså, der er selvfølgelig job nogle steder og nogle muligheder. Der er jo masser, der skifter job hele tiden.«

I dag understreger Henrik Sass Larsen, at han er blevet sat ind i en forkert kontekst. Faktisk synes han ikke, »man kan sige, det er et stort problem i Danmark, at folk ikke vil tage imod job,« forklarer han.

»Jeg har ikke udtalt, at jeg synes, de ledige er dovne, eller man bare sidder derhjemme. Det har jeg aldrig nogensinde ment, og det vil jeg ikke tages til indtægt for,« siger han.

Hvad Henrik Sass Larsen derimod mener, er:

»Hvis du kigger på det danske arbejdsmarked, bliver der ganske ofte skiftet job. Folk finder nyt arbejde og andet. Det vil sige, at der nogle gange er nogle vinduer åbne. Og jeg siger: Det er ikke let, det er svært, men det er altså heller ikke helt håbløst. Nogle gange har man en chance. Og direkte forespurgt, om jeg synes, man skal gå udover sit eget fag som ledig, svarer jeg: Ja, det synes jeg. Det er faktisk lovgivningen,« lyder det fra den socialdemokratiske gruppeformand.

Han lader forstå, at han blev klar over, at hans oprindelige udtalelser var blevet misforstået, da han blev kimet ned af journalister, der ville have synspunktet uddybet.

Politikere i parallelverden

Torben Poulsen, a-kasseleder i Dansk Metal, vil ikke forholde sig til Henrik Sass Larsens udtalelser. Generelt siger han dog om politikernes vurderinger af de lediges muligheder for at søge job:

»Jeg tror langt hen ad vejen, at politikerne holder sig til den politiske dagsorden og ikke den virkelighed, som danske lønmodtagere befinder sig i.«

Torben Poulsen erkender da også helt åbent, at Metals annonce, der søgte arbejdsgivere, oprindeligt havde to skarpt definerede formål:

»Annoncen er rettet imod arbejdsgivere, som vi håber at få ud af busken, hvis der er ledige job. Men den er i ligeså høj grad rettet imod politikere for at få dem trukket tilbage til virkeligheden. For de job åbninger, de snakker om, er der simpelthen ikke.«