HISTORIEFORTÆLLING

Reklamechef: Ryanair er en gave til fagbevægelsen

Af | @MichaelBraemer

Med Ryanair har fagbevægelsen endelig fået den skurk, den har manglet i sin historiefortælling, mener reklamechef, der kalder lavprisselskabets indtog på det danske arbejdsmarked en gave. Men trods hidtil uset ringe løn- og arbejdsvilkår og selskabets totale afvisning af at ville tale med fagforeninger undgår fagbevægelsen ikke at skulle kæmpe hårdt for danskernes sympati i en konflikt, vurderer eksperter.

En gave til fagbevægelsen? De faglige organisationer har fået en skurk af de helt store - her i skikkelse af Ryanairs topchef Michael O'Leary, mener reklamemanden Frederik Preisler. 

En gave til fagbevægelsen? De faglige organisationer har fået en skurk af de helt store - her i skikkelse af Ryanairs topchef Michael O'Leary, mener reklamemanden Frederik Preisler. 

Foto: Radek Pietruszka/Scanpix

Løn- og arbejdsvilkår så usle, at det er åbenlyst for enhver, at de er i grundlæggende strid med normerne i det danske velfærdssamfund: Det irske flyselskab Ryanairs indtog på det danske arbejdsmarked er lidt af en gave til fagbevægelsen.

Det mener i hvert fald Frederik Preisler, direktør og partner i kommunikations- og reklamebureauet Mensch.

»Fagbevægelsens helt store dilemma har været, at den har manglet en skurk i sin historiefortælling. Det får den her,« påpeger han.

Her er der med det samme skabt et billede blandt danskerne af, at der er noget voldsomt på spil – noget, som kan få resten af arbejdsmarkedet til at gå i samme retning og rive dem selv med. Frederik Preisler, direktør og partner, kommunikations- og reklamebureauet Mensch

Ryanair åbner i slutningen af marts tre ruter i København. Men allerede inden de første fly er på vingerne, varsler den danske fagbevægelse konflikt, fordi det irske lavprisselskab, der betaler sine stewardesser ned til 7.500 kroner om måneden, ikke er indstillet på at forhandle overenskomster.

Øjenåbner

Når store virksomheder i de senere år ellers har været ’ude i noget’, som lønmodtagere ikke har kunnet lide, har de gjort det velargumenteret og typisk med begrundelse i bevarelse af arbejdspladser, påpeger Frederik Preisler. Derfor er det generelt blevet godt modtaget af den store offentlighed, mener han.

»Vi har mere eller mindre overhørt, at fagbevægelsen har stået ovre i hjørnet og råbt ’Straffe!’. Men her er der med det samme skabt et billede blandt danskerne af, at der er noget voldsomt på spil – noget, som kan få resten af arbejdsmarkedet til at gå i samme retning og rive dem selv med,« mener Frederik Preisler.

Selv om reklamechefen anser det for en øjenåbner og gave, at Ryanair kommer med rekordlave lønninger og et klart signal om, at selskabet ikke vil have noget som helst med fagforeninger at gøre, så er det ikke nødvendigvis en vindersag, vurderer Frederik Preisler.

Hvordan fagbevægelsen kommer ud af konflikten med flyselskabet, kommer helt an på, hvordan konflikten håndteres, fastslår han.

»Det handler om hverken at være for skinger eller for lavmælt og håndtere sagen helt nøgternt og afslappet, så alle fornuftige og rettænkende mennesker tænker, at ’det da er godt, at vi har de fagforeninger, så det ikke er sådan, det hele ender’,« siger Frederik Preisler.

En klar vinder

Fagbevægelsen har varslet sympatikonflikt, hvis lavprisselskabet fortsat nægter at tegne overenskomst og operere på danske løn- og arbejdsvilkår.

Vi behøver ikke at lufte de røde faner. Jeg har tiltro til, at den brede offentlighed er enig med os i, at det her – det er fan’me for meget! John Dybart, formand, Serviceforbundet

Og i Serviceforbundet, som organiserer ansatte i flybranchen, er formand John Dybart ikke i tvivl om, at forbundet og fagbevægelsen står med en klar vindersag i forhold til at vinde den offentlige opinion i en konflikt med Ryanair. Det kræver ingen dybsindig kommunikationsstrategi, mener han.

»Vi behøver ikke at lufte de røde faner. Jeg har tiltro til at den brede offentlighed er enig med os i, at det her – det er fan’me for meget!« siger han.

John Dybart bygger sin vurdering på, at sympatierklæringerne er væltet ind til forbundet på Facebook, og at folk står i kø for at tilkendegive, at et lønniveau langt under dagpengesatsen alligevel er for groft.

»Konkurrence og billige flyrejser er godt, og Ryanair skal være velkommen, hvis selskabet vil konkurrere på lige vilkår. Men enhver kan jo se, at det ikke hænger sammen, at man betaler 299 kroner for at flyve til Milano og købe et par modebukser til 4.000 kroner,« mener han.

Fagbevægelsen er dårlig til kommunikation

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Ibsen er enig i, at det nu som i alle andre konflikter handler om, hvem der vinder offentlighedens sympati.

Men på trods af Ryanairs frontalangreb på den danske aftalemodel og forsøget på at introducere hidtil uset ringe løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked tror han ikke på, at resultatet er givet på forhånd.

»Dansk fagbevægelse skal øve sig i at kommunikere, for det har den hidtil ikke været særlig god til. Sagen med Vejlegården for nogle år siden er jo et eksempel på, hvor katastrofalt det kan gå. Og hvis man ikke er knivskarp og har en klar kommunikationsstrategi, skal man afholde sig fra at konflikte,« mener han.

Alle dem, der har købt rejser, vil stå i kø i lufthavnen med hylende unger og kan ikke komme på den ferie, de har sparet op til. Og mange hjemme i sofaen vil spørge sig selv: ’Hvad Fanden har de gang i, de røde apparater? Flemming Ibsen, professor og arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

Der er flere ting, fagbevægelsen skal tage bestik af, før den kaster sig ud i en sympatikonflikt, der vil lamme
Ryanairs virksomhed, mener Flemming Ibsen. Blandt andet at danskerne også er forbrugere med smag for billige flybilletter, og at flyselskabet allerede er godt i gang med salget af billige rejser.

»Alle dem, der har købt rejser, vil stå i kø i lufthavnen med hylende unger og kan ikke komme på den ferie, de har sparet op til. Og når de, fortvivlede, bliver interviewet til tv, vil mange hjemme i sofaen spørge sig selv: ’Hvad Fanden har de gang i, de røde apparater?’,« forudser han.

De ansatte har ikke bedt om sympati

Det er også et problem, mener Flemming Ibsen, at de piloter og stewardesser, som den danske fagbevægelse vil konflikte for, ikke selv har bedt nogen om at blande sig i deres arbejdsforhold.

»Man kan få et alvorligt forklaringsproblem, hvis personalet går offentligt ud og siger, at de gerne vil arbejde på de vilkår, de har. Så bliver det det for alvor svært,« konstaterer han.

Flemming Ibsen husker kun to konflikter i nyere tid, hvor det er lykkedes fagbevægelsen at vinde befolkningen over på sin side. Den ene var, da det i 1988 lykkedes Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund at gennemtrumfe en overenskomst med den meget modstræbende, amerikanske fastfood-kæde McDonald's. Her var der også tale om en klar og retfærdig sag, som var let at forklare, påpeger han.

»Det var den kæmpestore og rige amerikanske kæde, der kvitterede for ufaglærte danske unges hårde arbejde med en uanstændig løn. En klar konflikt, hvor man virkelig sejrede og opnåede dét, at man kan leve af at arbejde på McDonald's i Danmark. Det kan man ikke i USA,« siger han.

Den anden var, da sosu’erne i 2008 gik i konflikt med varme hænder og et klart krav om, at kvindelønninger skulle have et løft.

»Forbundet FOA vandt befolkningens hjerter takket være en klar kommunikationsstrategi og slog Kommunernes Landsforening med flere kilometer,« mener han.

Den danske model sælger ikke

Konfliktens budskab var nøje overvejet og bevidst skåret helt ind til benet, husker FOA's formand, Dennis Kristensen.

»Det skulle handle om kvindefag, der var lavere aflønnet end mandefag med tilsvarende kompetencer og belastninger. Det var et simpelt budskab, der var til at gå til uanset faglig indsigt og forudsætninger,« siger FOA-formanden.

Offentligheden blev fra start præget af historien om den lille, frihedselskende restauratør, der var oppe imod en mastodont-fagbevægelse, der brugte ufine metoder. Dennis Kristensen, formand, FOA

Han mener, at læren af den senere Vejlegård-sag fra 2012 var, at fagbevægelsen ikke længere kan gå ud fra, at folk ved, hvad konflikter på et mere overordnet plan handler om.

»Mens modstandersidens kampagnefolk var toptunede og udefra set klarede opgaven til topkarakter, blev fagbevægelsen taget på sengen. Offentligheden blev fra start præget af historien om den lille, frihedselskende restauratør, der var oppe imod en mastodont-fagbevægelse, der brugte ufine metoder,« siger Dennis Kristensen og fortsætter:

»Da fagbevægelsen endelig kom på banen, var det med forklaringer om overenskomster og den danske model. Og den eksisterer ikke længere i den kollektive bevidsthed. Den er noget indlejret og indforstået i vores organisationer.«

Kom med en god grund!

Flemming Ibsen er enig. Ud over håndhævelsen af den danske model husker han bedst Vejlegård-konflikten for fagbevægelsens forsvar af blokaden mod Vejlegården med, at ’det har vi lov til'. I sig selv ikke et argument, der overbeviser nogen, mener han.

”Danskerne ved jo ikke, hvad den danske model er. Og Ryanair spørger, om det er Helena Christensen. Det her skal gøres konkret og til en klar kamp mod social dumping og forsøget på at proletarisere en hel branche med fare for flysikkerheden. Vi skal udfordres og tage stilling til, om vi vil vælte os i billige flybilletter, eller om vi bekymrer os for sikkerheden i luften og andre menneskers ve og vel,« mener arbejdsmarkedsforskeren.

John Dybart fra Serviceforbundet mener, at de forhold, man i den aktuelle Ryanair-sag er oppe imod, er så slemme, at enhver sammenligning med Vejlegården, Nørrebro Bryghus og andre mislykkede konflikter er ubrugelige. Derfor skræmmer sporene ham ikke.

»Det her er meget værre. Det her er så groft, at man aldrig har set magen. Vi taler om lønninger ned til 7.000 kroner om måneden, som ingen kan leve af. Om forbud mod at kontakte fagforeninger, om selv at skulle betale for leje af sin uniform for sin sparsomme løn og så videre og så videre. Jeg er sikker på, at når det går op for folk, vil de sige til sig selv, at det er helt galt,« lyder det fortrøstningsfuldt fra Serviceforbundet.

Voksende grobund for solidaritet

Det ER helt galt, bekræfter professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen. Han ser et stort potentiale i at gøre brug af helt grundlæggende påvisninger af, hvad der er rimeligt og urimeligt i et velfærdssamfund som det danske.

De undersøgelser, Henning Jørgensen er i gang med af holdninger og værdier blandt danske lønmodtagere viser nemlig, at danskerne i stigende grad er til at bevæge med argumenter om retfærdighed.

»Hensynet til fællesskabet er i vækst i alle lønmodtagergrupper, og det kan bruges i en konflikt som denne. Men det er vigtigt, at den ikke kommer til at handle om Ryanair isoleret, for så taber man den. Den skal gøres principiel og omformes til begreber, som folk kan forstå.  Det handler om, at vi ikke ønsker social dumping og vi vil have rimelige og lige konkurrencevilkår i en luftfart præget af sikkerhed,« understreger han.

Grebet rigtig an vil man få danskerne til at agere som politiske forbrugere og sætte ind med boykot, som de tidligere har gjort i forhold til Shell og franske vine, mener Henning Jørgensen. Men hvis fagbevægelsen ikke griber den rigtigt an, taber den mediekampen, frygter han. For der er mange samfundsinteresser på spil, som Ryanair vil forsøge at dreje til sin fordel.

»De vil sige, at det da er dumt at ødelægge forbrugernes muligheder for billige flyrejser. Og at det er dumt at modarbejde de mange nye arbejdspladser, som Ryanair vil skabe i Danmark. Og det kan placere fagbevægelsen i en uheldig rolle,« mener Henning Jørgensen.

Hård modstander

Faktisk har Ryanair allerede lanceret den strategi. Det skete, da David O’Brien, kommerciel direktør i Ryanair, i sidste uge var i København for at fortælle, at det irske flyselskab nu satser stort på ruter fra lufthavnen i Kastrup.

Ifølge ham skabes der omkring 120 nye arbejdspladser til piloter og stewardesser, som skal arbejde i fire fly med base i København. Derudover anslår Ryanair, at flyselskabets passagerer vil skabe op til 1.700 nye job i Københavns Lufthavn og i regionen som sådan.

»Det vil være dumt, hvis nogle forhindrer os i at skabe nye job og mange flere passagerer i Københavns Lufthavn. Det vil simpelthen være for dumt! Overalt hvor vi etablerer nye ruter, skaber vi job og vækst i passagertallene,« lød budskabet fra Ryanair med klar appel til fagbevægelsens samfundsansvar.

Det er en hård modstander for fagbevægelsen, mener analysechef i tænketanken Cevea Jens Jonatan Steen. Han har arbejdet med såkaldt framing, der handler om, hvordan man i sin præsentation af fænomener og konflikter bruger nøje udvalgte ord for at fremme bestemte associationer og holdninger.

Ryanair har framet sit indtog på det danske arbejdsmarked meget nøje, vurderer Jens Jonatan Steen. Derfor mener han også, at det er en tilsnigelse at kalde selskabet en gave til den danske fagbevægelse.

»Det er et angreb og en trussel, og endda en meget alvorlig én af slagsen. Og det er jo især skræmmende, fordi der samtidig blæser politiske vinde i retning af, at det er efter den model med lavere løn og dårligere arbejdsforhold, at vi skal konkurrere i den globale konkurrences hellige navn,« siger analysechefen.

Nogle skal jo betale prisen

En politiker som Liberal Alliances Joachim B. Olsen har da også allerede været ude og undre sig højlydt over den larm, fagbevægelsen laver efter Ryanairs indtog i Danmark.

»De billige flybilletter kommer os i sidste ende til gode, og konkurrence er godt,« har han sagt til Avisen.dk.

Hvad det skarpt skårne framing-svar fra dansk fagbevægelse skal være, vil Jens Jonatan Steen på stående fod nødig komme med et alt for kontant bud på. Men som skud fra hoften mener han, det er oplagt at køre på de negative konsekvenser af Ryanairs forretningsmodel. Det skal i hvert fald nødig fremstå som om, det kun handler om, at fagbevægelsen vil mele sin egen kage, understreger han.

»Det kan godt være, at Ryanair kan flyve billigt, men hvad betyder det for kvaliteten, og hvem skal betale prisen? Discount flyvning betyder jo også discount sikkerhed, discount service, discount lønninger og discount arbejdsvilkår. Alt det, der står i skærende kontrast til den kvalitet, som hovedparten af danskerne står op om morgenen for at levere hver eneste dag. Ryanair skal ikke have lov til skabe profit på andres bekostning,« siger Ceveas analysechef.