Rejs – men ikke ud i det blå

Af Jan Birkemose, redaktør

Ugebrevet A4’s kortlægning af byrådspolitikernes rejsemønstre skaber grundlag for seriøse rationaliseringsgevinster og større faglige udbytter. Alt sammen til fordel for borgerne.

LEDER Der er ingen tvivl om, at både Firenze, New York, London og Barcelona har masser af viden, erfaring og inspiration, som de danske kommuner kan høste af. Når Ugebrevet A4 har kortlagt hver eneste rejse, som de danske byrådspolitikere har foretaget i de seneste tre år, skal det derfor ikke opfattes, som et korstog mod politikerrejserne. Tværtimod.
Men ved at skabe overblikket over de mange rejser, er det for første gang muligt at vurdere om kommunerne opnår det optimale ved de mange internationale anstrengelser. For eksempel kan de 13 kommuner, der i de senere år er gået i hinandens fodspor i Firenze, spekulere over, om de måske kunne have grebet deres interesse for italiensk pædagogik anderledes an. Den umiddelbare tanke kunne være, at det ville være billigere for alle, hvis man inviterede udvalgte eksperter, pædagoger og børn fra Firenze til Danmark. Så kunne Kommunernes Landsforening holde Firenze-aften for alle interesserede byrådspolitikere.
På samme måde er det fristende at tænke i stordriftsfordele, når man ser på politikermagneten London. Her kunne den danske ambassade flyve sin beskæftigelsesekspert hjem til en London-konference. Eller hvis man insisterer på, at værdien er størst ved selvsyn, kunne man chartre en hel jumbojet og sende 3-400 byrådspolitikere til London ad gangen. Så var der sikkert også chance for, at politikere – som for eksempel Rebild-delegationen, der kun fik besøgt det britiske beskæftigelsesministerium og et jobcenter i løbet af mere end tre dage i London – kunne komme hjem med et lidt større fagligt udbytte.
Ligeledes kan især de københavnske politikere bruge Ugebrevet A4’s kortlægning til at overveje, om ikke cigarføringen er lidt vel høj. 38.000 kroner per deltager, som er Københavns rekord, er vanvittigt mange penge, uanset om turen går til New York eller Toronto eller begge steder. Enten må de københavnske politikere – hvoraf flere har været to gange i New York i løbet af ét år – have ekstravagante vaner, eller også benytter kommunen byens dårligste rejsebureau til at planlægge de mange rejser.
For byrådspolitikere, der knalder op mod 40.000 kroner af på en enkelt rejse, må det virke som et fatamorgana, at hele 39 kommuner – svarende til 40 procent – slet ikke har været på en eneste udlandsrejse igennem tre kalenderår. Spørgsmålet er, hvilke kommuner der agerer klogest. Der er jo ikke én af de mange rejseglade kommuner, der ikke kan argumentere både sagligt og ædrueligt om gevinsterne ved udenlandsrejserne. Hvis man skal være fair mod de rejsende kommuner, er det derfor snublende let at konkludere, at de ikke-rejsende kommuner modsætningsvis svigter udviklingen af den kommunale service ved at blive hjemme.
Modargumentet er naturligvis, at der ikke er to kommuner, der er ens, og hver kommune, må gøre det, der er bedst lokalt. Men det argument giver ikke den store mening, når et stort antal kommuner i størrelse, geografi og økonomi er helt sammenlignelige og alligevel agerer vidt forskelligt. Hvis den ene har nytte af en gang Firenze-input, må den anden også have det. Kommunerne bør derfor modtage A4’s kortlægning med taknemmelighed og glæde sig over, at de nu har fået et redskab til at lære af hinandens praksis og erfaringer.
Hvem ved? Måske er der lige så meget at lære på den anden side af bygrænsen, som på den anden side af Atlanten.