FATAMORGANA ELLER FREMTIDEN?

Regnskabstal afslører: Deleøkonomi i Danmark er kun en sårbar baby

Af
| @IHoumark

Trods stor omtale af blandt andre GoMore og Trendsales, er den danske del af deleøkonomien kun en lille baby, viser regnskabstal. Snart lancerer regeringen en strategi for deleøkonomi, så de små deleøkonomiske virksomheder kan vokse sig store. Eller også bliver de aldrig store, fordi danskerne er for rige og for bekvemme, vurderer ekspert.

Deleøkonomien har svært ved at komme ud af starthullerne i Danmark. Det er stadig en lille baby, som kan kvæles, lyder karakteristikken fra ekspert. 

Deleøkonomien har svært ved at komme ud af starthullerne i Danmark. Det er stadig en lille baby, som kan kvæles, lyder karakteristikken fra ekspert. 

Foto: Petras Malukas, Scanpix

Nogle af dem er først ved at lære at kravle. Andre er ikke begyndt i skole endnu, og nogle ganske få er blevet stærke teenagere.

Sådan er det store billede af 43 virksomheder inden for deleøkonomien, der har rod i Danmark i form af en dansk direktør og/eller et domænenavn oprettet i Danmark. Det gælder blandt andre firmaer som HappyHelper.dk (rengøring), Vigga.us (handel med brugt børnetøj) og Boatflex.com (formidling af både).

En gennemgang af 43 virksomheders regnskaber viser, at langt de fleste deleøkonomiske virksomheder kun når nationale succeser som GoMore og Trendsales til anklen. Og at de danske firmaer for alles vedkommende er mikrober i forhold til megastore Airbnb og Uber.

Deleøkonomi i Danmark er stadig en lille baby, som kan kvæles. Claus Skytte, forfatter og foredragsholder om deleøkonomi

Ugebrevet A4 har gennemgået regnskaberne for 43 af de virksomheder, der er med på Erhvervsministeriets liste over firmaer inden for platformsøkonomien.

For de 43 deleøkonomiske virksomheder gjaldt i 2015, at de i gennemsnit gav 1,7 millioner kroner i underskud. Og deres egenkapital var i gennemsnit kun 2,2 millioner kroner. 

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Forfatter og foredragsholder om deleøkonomi Claus Skytte fastslår, at deleøkonomien i Danmark økonomisk set kun er en baby. Men der er mange muligheder i den, hvis den får lov til at udfolde sit potentiale, mener han. 

»Deleøkonomi i Danmark er stadig en lille baby, som kan kvæles. Den har nogle stærke udfordrere – blandt andre fagbevægelsen. Men den har også mange ting for sig – blandt andet lysten hos mange – især unge – til at spare penge og deles om ressourcerne,« siger Claus Skytte.

Deleøkonomien i Danmark er en blanding af folk med virksomhedserfaring og så en flok glade amatører. Søren Riis, lektor og medstifter af GoMore.

Både i Danmark og i udlandet beskæftiger medierne sig med deleøkonomi, og mange investorer går rundt med dollartegn i øjnene i drømmen om at ramme en guldåre i form af den næste Airbnb eller Uber.

Store koncerner som for eksempel JPMorgan Chase and Co. og PricewaterhouseCoopers har lavet rapporter om, at om få år vil de deleøkonomiske virksomheder omsætte for tusindvis af milliarder kroner.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Men i Danmark maver en stor del af deleøkonomien sig fortsat kun frem. Det kan Søren Riis nikke genkendende til.

Søren Riis har både som udøver og iagttager stor indsigt i dansk deleøkonomi. Han har været med til at stifte flere virksomheder - blandt andre den hurtigt voksende kørselstjeneste GoMore - og er lektor ved Roskilde Universitet.

»Underskuddene hos de her virksomheder er et udtryk for, at de er under opstart. Deleøkonomien i Danmark er en blanding af folk med virksomhedserfaring og så en flok glade amatører, der er med af idealistiske eller filantropiske årsager,« siger Søren Riis.

Danskerne er det mest skeptiske folkefærd i Norden, hvad angår deleøkonomi. Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom og afdelingsdirektør i Nordea.

I storbanken Nordea sidder forbrugerøkonom og afdelingsdirektør Ann Lehmann Erichsen og følger med i deleøkonomiens udvikling.

»For et års tid siden var der en, som sagde til mig, at omsætningen i deleøkonomien i Danmark svarer til omsætningen for fire bolsjebutikker på Værnedamsvej i København. Jeg ved ikke, om det billede holder. Men fakta er i hvert fald, at deleøkonomien ikke er nogen folkesag i Danmark,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun udelukker dog ikke, at deleøkonomien vil få luft under vingerne.

»Det er i en høj grad en amatør-bevægelse med mange små iværksættere. Deleøkonomien er ikke kommet op at flyve, men det kan sagtens hænde på et tidspunkt,« mener Ann Lehmann Erichsen. 

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Hun har stået i spidsen for flere undersøgelser i Danmark og i Norden af, hvor meget forbrugerne har taget deleøkonomiske tjenester til sig.

»Danskerne er det mest skeptiske folkefærd i Norden, hvad angår deleøkonomi. Hen over flere, årlige undersøgelser siger ret konstant omkring hver fjerde dansker, at det kunne aldrig falde dem ind at deltage i deleøkonomien,« oplyser Ann Lehmann Erichsen.

Dagens forbrugere er ikke færdige med den frihed, der ligger i at låne og leje fremfor at eje. Anders Hyldborg, adm. direktør for Boligportal.dk

Når man rangordner de 43 virksomheder på Ugebrevet A4’s liste efter deres resultater for 2015, ligger Boligportal.dk på en førsteplads. Virksomheden er en markedsplads for lejeboliger. Portalen er en af de ’gamle’ inden for deleøkonomi, idet den har eksisteret siden 1999. 

I 2015 landede Boligportal.dk et overskud på 10,4 millioner kroner i overskud før skat, og i 2016 blev overskuddet på 10,2 millioner kroner. Administrerende direktør Anders Hyldborg tror på, at deleøkonomien har en fremtid i Danmark. 

»Deleøkonomi er et begreb, der efterhånden dækker over rigtigt mange platforme, oplevelser og produkter. Jeg tror ikke, vi har nået toppen af bølgen endnu. Dagens forbrugere er ikke færdige med den frihed, der ligger i at låne og leje fremfor at eje med alt, hvad det indebærer af økonomiske og praktiske forpligtelser,« skriver Anders Hyldborg til Ugebrevet A4.

Han mener også, at det med tiden bliver nødvendigt for flere og flere mennesker at bruge deleøkonomiske tjenester.

»Boligportal.dk er en godt eksempel. Vi forbinder mennesker og boliger, og flere og flere søger nu også bolig sammen. Dermed har de en mulighed for at bo i deres drømmebolig, fordi de kan dele udgifterne,« påpeger Anders Hyldborg.  

Regeringen lancerer strategi nu

Ifølge Ugebrevet A4’s kilder regner regeringen med her i løbet af juni at lancere en strategi for deleøkonomien i Danmark. Hvis regeringen vil gøre livet lettere for de bittesmå virksomheder i deleøkonomien, er der flere håndtag, den kan dreje på.

»Lovgivningen er langt fra på plads i Danmark i forhold til at favne deleøkonomien. Et eksempel kunne være, at det i dag er meget besværligt at få fødevaremyndighedernes godkendelse, hvis du vil lave et firma, hvor man formidler kontakt mellem privatpersoner, som ønsker at sælge eller købe færdiglavet mad,« siger Søren Riis, og fortsætter:

»Altså hvor du i stedet for at lave spaghetti til to, vælger at lave det til fire og så sælger de sidste to portioner. Den slags handel mellem privatpersoner med fødevarer er der ikke gode rammer for i lovgivningen. Hvorimod hvis du laver mad til festivaler, er det sådan, at når du først har fået en tilladelse, så må du lave mad på 10 festivaler om året og lave 5.000 portioner hver dag.«

»På grund af Ubers indtog - og den forskrækkelse og vrede Uber medførte - får vi nu en taxilovgivning, som er bagudvendt. Politikerne forsøger åbenbart at regulere os til tilbage til fortiden,« siger Claus Skytte. (Foto: Iver Houmark Andersen)

Claus Skytte er ikke særlig optimistisk med hensyn til regeringens kommende strategi, som har været mindst halvandet år undervejs.

»På grund af Ubers indtog - og den forskrækkelse og vrede, Uber medførte - får vi nu en taxilovgivning, som er bagudvendt. Politikerne forsøger åbenbart at regulere os tilbage til fortiden,« siger Claus Skytte.

Han frygter, at vi på den måde kommer til at overlade markedet til udenlandske giganter. 

»Hvis regeringen og Folketinget med den nye strategi fortsætter den stil, man anlagde i forhold til Uber, vil nogle mastodonter fra USA overhale danske og nordiske deleøkonomiske tiltag og erobre hele markedet den dag, Danmark åbner op med en mere åben og moderne lovgivning,« siger Claus Skytte.

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, som også er jurist, bekræfter billedet af, at de deleøkonomiske virksomheder juridisk set har det svært.

»Lovgivningen i Danmark er ikke ført up to date i forhold til de deleøkonomiske virksomheder. Og det kan tage lang tid, før det sker. Du ved – jura er altid bagudvendt,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Skattesnyd kan kvæles

Noget af det, som deleøkonomiske tjenester bliver kritiseret meget for, er, at de gør det nemmere at arbejde sort eller snyde sig uden om at betale moms. Eksempelvis har optrevlingen af Ubers virke i Danmark indtil videre vist, at mindst 641 chauffører arbejdede sort.

En stikprøve blandt ti personer, der finder småjob via Handyhand.dk viser, at syv af dem arbejder helt eller delvist sort.

Claus Skytte ønsker, at det skal være nemt for dem, der tjener penge via deleøkonomiske tjenester, at indberette til SKAT.

»Det er muligt at lave programmer, som vil gøre det nemt at indberette indtægter automatisk til SKAT. Og man kan sørge for, at der bliver styr på forsikring og indbetalinger til pensioner. Så det er bare med at komme videre ned ad den vej,« siger han og kommer med en opsang:

»I stedet for som nu hvor vi spilder tiden i Danmark på at diskutere, om deleøkonomi er samfunds-skadende og skatte-unddragende. I mellemtiden sidder folk ude i verden og bygger fede platforme.«

Den daværende V-regering meldte i efteråret 2016 ud, at den var indstillet på at bruge 20 millioner kroner til at udvikle en digital løsning, hvor platformene kan fortælle SKAT, hvor meget hver enkelt af deres brugere har tjent igennem en platform.

Indtil videre bidrager de deleøkonomiske tjenester kun med få skattekroner til den fælles kasse. Samlet selskabsskat for de 43 virksomheder i Ugebrevet A4’s opgørelse var 11 millioner kroner i 2015.

Skattebetalingen fra de 43 virksomheder var kun en 25. del af det, som Danfoss A/S lagde i de offentlige kasser i 2015. Det år betalte Danfoss-koncernen 277,5 millioner kroner i selskabsskat.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Er fagbevægelsen en bremse?

Ifølge Claus Skytte, som også er medstifter af en deleøkonomisk tjeneste, er der en række forhold, der bremser de deleøkonomiske ’babyer’ i at blive succesrige voksne.

»Fagbevægelsen er bomstærk i Danmark og kan spænde ben for babyen. Fagbevægelsen har den store udfordring, at hvis mange begynder at arbejde via deleøkonomien, så kan det komme til at koste bevægelsen en masse medlemmer og dermed en masse penge. Så deleøkonomien er oppe imod mægtige kræfter,« siger Claus Skytte.

Han ser også muligheder i fagbevægelsen.

»Fagbevægelsen vil gerne bevare velfærdssamfundet og vil gerne være med til at forhindre skatteunddragelse. Og her kan fagbevægelsen jo blandt andet bidrage med at presse regeringen til at gøre det nemt for folk at svare skat.«

»Eksempelvis inden for rengøring hjemme hos folk. Her er det blevet anslået, at 90 procent af arbejdet foregår sort. Hvis det kom inden under deleøkonomiske tjenester, kunne det blive hvidt, hvis man gør det supernemt at indberette sine indtægter.«

VW kan vise vejen

Ann Lehmann Erichsen fra Nordea vurderer, at deleøkonomien godt kan gå hen og blive et hit i Danmark. Men det forudsætter, at det er nemt, bekvemt og smart at bruge tjenesterne.

»Deleøkonomien kan gå hen og blive stor i Danmark, men det kræver nok, at nogle opfinder et eller andet, der virkelig fænger. Man kan så håbe, at det bliver nogle danskere,« siger hun og fortsætter:

»Der skal komme nogle løsninger, der gør livet som forbruger nemmere og mere bekvemt. Sådan en løsning kunne for eksempel om få år være, at man kan tegne et abonnement på en selvkørende bil. Så kan man blive fragtet rundt fra A til B, slappe af eller arbejde undervejs og aldrig bekymre sig om værksteds-regninger. Sådan en tjeneste arbejder for eksempel Volkswagen på.«

Anders Hyldborg fra succes-virksomheden Boligportal.dk vurderer, at der er et udskillelsesløb i gang inden for deleøkonomien.

»Markedet for deleøkonomi i dag er præget af mange nicher, der ikke alle kan trække et stort publikum eller danne grundlag for en forretning. Og på et tidspunkt, når trenden vender, vil de bedste idéer stå tilbage. Dem, der fundamentalt har ændret vores tankegang omkring transport, rejser, bolig og shopping. Dem, hvor vi tænker: Ej, kan I huske dengang, vi ikke havde…….,« skriver Anders Hyldborg. 

Er vi for velstillede til at dele?

Claus Skytte er usikker på, hvordan fremtiden ser ud for deleøkonomien i Danmark.

»Det kan simpelthen være, at vi er for rige i Danmark til, at vi gider arbejde for småpenge eller bruge andre folks ting for at spare. Vi har en fantastisk fagbevægelse og et af verdens bedste sociale sikkerhedsnet. Vi har det jo godt. Men det kan også være, at der kommer en krise til, som vil tilskynde os til at deles mere om ressourcerne,« siger Claus Skytte.

Han drager paralleller mellem deleøkonomiens opstart i Danmark og mange folks skepsis i internettets barndom.

»Der er et eller andet med, at det virker så fjernt, og så pludselig en dag, virker det, og vi tager det mere og mere for givet. Og så kan man egentlig ikke huske, at man var skeptisk og ikke benyttede sig af de nye muligheder,« siger han og kommer med en spådom:

»Jeg tror ikke, at vi kommer til at se deleøkonomi i Danmark som noget normalt før om fire år. Eller måske aldrig.«