Regnefejl i Finansministeriet

Af | @JanBirkemose

Finansministeriet har anvendt forkerte tal til at afvise Ugebrevet A4’s artikel om stigende udgifter til børnepasning.

De tal, som Finansministeriet har anvendt til at afvise Ugebrevet A4’s artikel om stigende udgifter til børnepasning, hviler på et forkert grundlag. Finansministeriet har anvendt en årsindkomst på 380.000 kroner, hvor de har trukket både arbejdsgiverens og familiens egen ATP indbetaling fra. Dermed er familiens indkomst faldet til 374.632 kroner.

Den lavere indtægt har resulteret i, at familien på papiret har fået et større fripladstilskud og dermed lavere takst end i virkelighedens verden. Finansministeriets beregninger kan derfor ikke anvendes til sammenligning med A4’s tal, der byggede på en indkomst eksklusiv ATP.

UgebrevetA4 har derimod anvendt den måde årsindtægter opgøres på hos både skattevæsen og arbejdsgivere, og som anses for den korrekte.  At ugebrevet har anvendt årsindkomsten eksklusiv ATP kan også ses af de beregninger af skattelettelser, der blev foretaget i forbindelse med artiklen den 12. januar. En beregning, der er foretaget på Skatteministeriets hjemmeside.

Finansministeriet har på baggrund af dets beregninger konkluderet, at børnefamilierne med lave indkomster reelt sparer penge i år, når taktstigninger renses for inflation. Ugebrevet har bedt Bureau2000, der har mange års erfaring i beregning af institutionstakster, om at beregne taksterne i landets 25 største kommuner, hvor forudsætningen for beregningerne er identiske med de forudsætninger, der gjorde sig gældende, da Ugebrevet beregnede skattelettelser i den omstridte artikel.

De nye beregninger viser, at der ikke er tale om reelle lettelser for de lavtlønnede børnefamilier. Tværtimod stiger de reelle udgifter, som det fremgår af tabellen, man . Se tabellen.

Læs desuden notatet fra Bureau2000, der indeholder tal for alle 25 kommuner.