Centralisering

Regioner advarer: Det hæmmer væksten når unge har langt til erhvervsskoler

Af

Tusindvis af unge fra provinsbyer har mere end 20 kilometer til erhvervsuddannelserne. Det øger risikoen for, at de unge ingen uddannelse får, og at virksomhederne kommer til at mangle arbejdskraft, advarer Danske Regioner.

Virksomheder i provinsen hungrer efter smede, struktører, elektrikere og andre faglærte. Men tusindvis af unge bor så langt fra uddannelserne, at de risikerer aldrig at få en.

Virksomheder i provinsen hungrer efter smede, struktører, elektrikere og andre faglærte. Men tusindvis af unge bor så langt fra uddannelserne, at de risikerer aldrig at få en.

Foto: Foto: Henning Bagger/Scanpix

70.000. Så mange faglærte vil Danmark komme til at mangle om 10 år, viser prognoser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

Men erhversuddannelserne er placeret så langt fra flere af provinsens mellemstore byer, at de unge fremfor en erhversuddannelse vælger gymnasiet eller slet ingen uddannelse får, advarer Danske Regioner.

I 20 mellemstore provinsbyer er der således mindst 500 unge mellem 15 og 24 år i hver by, som ikke kan starte på en teknisk og merkantil erhvervsuddannelse inden for 20 kilometer, viser en opgørelse fra Danske Regioner.

Opgørelsen skaber bekymring for udviklingen uden for de større byer. Den langge afstand kan nemlig både betyde, at nogle unge flytter fra yderområderne, mens andre slet ingen uddannelse får.

»Vi ved, at når de unge først flytter væk, fordi de ikke kan få en uddannelse i nærområdet, så er det meget få af dem, der kommer tilbage,« advarer Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner og formand for regionsrådet i Region Sjælland.

Det fører til tab af arbejdspladser og i sidste ende affolkning af yderområderne, og her er uddannelse nøglen til at vende udviklingen. Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner

Det gør ondt på blandt andet produktions- og anlægsvirksomhederne uden for storbyerne.

»Vi oplever allerede nu et stort antal virksomheder, som har vækstpotentiale men ikke kan finde den arbejdskraft, der er brug for. Det fører til tab af arbejdspladser og i sidste ende affolkning af yderområderne, og her er uddannelse nøglen til at vende udviklingen,« siger Jens Stenbæk.

Flere falder fra

Tal fra Danske Regioner viser, at de kommuner, hvor færrest gennemfører en erhvervsuddannelse, også er de kommuner, hvor de unge har længst afstand til uddannelsen. Noget tyder altså på, at lange afstande kan betyde, at nogle unge slet ikke gennemfører en uddannelse.

Uddannelser centraliseres

I Danske Regioner frygter man nu, at afstanden til erhvervsuddannelserne blot vil blive endnu større for de unge.

Gennem de sidste mange år er erhvervsuddannelserne nemlig - ligesom mange andre typer uddannelser - i støt stigende grad blevet centraliseret omkring større byer. I øjeblikket er en ny udbudsrunde i gang, hvor erhvervsskolerne skal søge om, hvor i landet de må udbyde hver enkelt uddannelse fra august 2017 og de næste mange år. Beslutningen om uddannelsernes placering træffes i sidste ende af Undervisningsministeren, som blandt andet skal høre regionerne senere i processen. 

Rykker man flere uddannelser mod de store byer, skyder man sig selv i foden, for der er uddannelsesniveauet jo i forvejen godt, mens det er dårligere i landområderne. Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Men flere af skolerne er pressede på økonomien, og derfor frygter regionerne allerede nu, at skolerne vil forsøge at høste økonomiske besparelser ved at centralisere uddannelserne yderligere.

»Vi er betænkelige, for hvis vi skal have et Danmark, der hænger sammen og er i balance, er vi nødt til at have den nødvendige arbejdskraft. Det kræver en større spredning af erhvervsuddannelserne,« siger Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner.

Her ligger erhvervsuddannelserneDe røde prikker viser placeringen af samtlige grundforløb på erhvervsuddannelserne. De hvide figurer viser byer, hvor mindst 500 unge mellem 15 og 24 år ikke kan starte på en teknisk og merkantil erhvervsuddannelse inden for 20 kilometer.
De 20 byer er:
  • Nordjylland: Skagen, Brønderslev, Aabybro, Hadsund
  • Midtjylland: Lemvig, Hammel, Hornslet, Ebeltoft, Ringkøbing, Brande,
  • Syddanmark: Give, Vejen, Ribe, Assens, Faaborg, Nyborg
  • Sjælland: Maribo, Nykøbing Sj
  • Hovedstaden: Hundested, Gilleleje
Kilde: Danske Regioner

AE-rådet: Bekymring er berettiget

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener man, at regionernes bekymring er berettiget.

»Vi ved, at efterspørgslen på faglært arbejdskraft hænger sammen med udbuddet. Rykker man flere uddannelser mod de store byer, skyder man sig selv i foden, for der er uddannelsesniveauet jo i forvejen godt, mens det er dårligere i landområderne. Man holder absolut ikke hånden under lokalområderne ved at centralisere uddannelserne,« siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl.

Hun pointerer, at blandt andet Nykøbing Sjælland og Maribo er på regionernes liste over byer, hvor de unge har langt til erhvervsuddannelserne. Byer, som i forvejen er udfordret af, at mange ingen uddannelse har. Det er dog også bemærkelsesværdigt, at jyske byer som Brande og Give er på listen.

»Det er områder, hvor det går godt, og hvor der normalt er rigtig mange mønsterbrydere, fordi man er gode til at give unge en erhvervsuddannelse. Men bliver der længere afstand der, risikerer man at miste elever, som ellers ville have klaret det rigtig godt,« siger Mie Dalskov Pihl.

Man risikerer at skabe en unødvendig barriere for mange unge, og det rammer især de svageste blandt dem. Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Afstanden rammer svagere elever

En omfattende undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tidligere vist, at længere transportafstand til ungdomsuddannelserne også betyder, at færre får en uddannelse. Her er det især elever fra mindre ressourcestærke hjem, der er følsomme over for afstanden.

Blandt 25-årige opvokset hos en enlig forælder har 29,6 procent for eksempelvis ingen ungdomsuddannelse, hvis de har kort afstand til uddannelse. Har de lang afstand, er det hele 37,7 procent, der står uden ungdomsuddannelse.

»Derfor mener jeg også, at regionernes frygt for øget centralisering er berettiget. Man risikerer at skabe en unødvendig barriere for mange unge, og det rammer især de svageste blandt dem,« siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl og uddyber:

»Unge fra ressourcesvage hjem har måske en social og faglig barriere, der skal overvindes først. Centraliserer man yderligere, skaber man også en afstandsmæssig barriere for nogle af eleverne,« siger hun.

Unge orienterer sig lokalt

På Center for Regional- og Turismeforskning beskæftiger Ph.d.-studerende Karin Topsø Larsen sig netop med, hvad erhvervsuddannelserne betyder for de udfordrede lokalområder langt fra storbyerne.

Skal man have flere unge ind på erhvervsuddannelserne, skal der udbydes grundforløb flere steder. Karin Topsø Larsen, Center for Regional- og Turismeforskning

Hun betoner, at tilstedeværelsen af lokale erhvervsuddannelser er en vigtig trædesten for især de yngste elever.

»Når de skal vælge fag, orienterer de sig i meget høj grad mod, hvad man udbyder på den lokale skole, og der kan godt nå noget tid, før de finder ud af, at systemet kan noget mere,« siger hun.

Med andre ord fungerer de lokale grundforløb som en indgangsport til hele erhvervsuddannelsessystemet, der kan åbne elevernes øjne for de hovedforløb, der udbydes på andre skoler.

»Skal man have flere unge ind på erhvervsuddannelserne, skal der udbydes grundforløb flere steder. Det er vejen ind til erhvervsuddannelserne for mange unge. Det gælder også selvom de tager deres hovedforløb et andet sted,« siger Karin Topsø Larsen.

Lokale uddannelser giver lokal praktik

Karin Topsø Larsen pointerer samtidig, at lokale uddannelser også er med til at sikre lokale praktikpladser inden for de fag, skolerne udbyder. Her kan skolerne dog blive bedre til at finde praktikpladser til de elever, som efter grundforløbet skifter til hovedforløb, som ikke udbydes på den lokale skole.

»Erhvervsskolerne orienterer sig meget mod deres egne hovedforløb. De hovedforløb, de ikke selv tilbyder, er en slags plan B«, siger hun.

At sikre lokale praktikpladser inden for en større palette af fag er vigtigt for yderområderne, fordi det især er praktikken, der bestemmer, hvor de unge ender med at bo efter uddannelsen.

»De fleste unge, jeg har talt med, vil gerne blive boende, hvor de er vokset op. Men når de er blevet fagligt indlejret og har fundet deres jobprofil, er det praktikkens beliggenhed, der er styrende for, hvor de bor«, siger Karin Topsø Larsen

Tættere på virksomhederne

I Danske Regioner ser næstformand Jens Stenbæk gerne en større spredning af erhvervsuddannelserne.

»Der skal være flere af dem, så der ikke er længere til en erhvervsuddannelse end til gymnasiet. Men vi skal også sikre et bedre match mellem de virksomheder, vi har og de uddannelser, der udbydes. Samtidig skal vi tænke mere ud af boksen og skabe mere virksomhedsnære uddannelser,« mener Jens Stensbæk

Der er kun fordele ved centralisering indtil en vis grænse, og vi ved, at man sagtens kan udbyde erhvervsuddannelser på mindre steder med både god økonomi og høj kvalitet. Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner

Han fremhæver nordvestsjællandske Kalundborg som et godt eksempel. Her gennemføres der nemlig uddannelsesforløb i et tæt samarbejde mellem Novo Nordisk, Novozymes og erhvervsskolen.

»Det er med til at gøre det attraktivt for de unge, så de bliver mere motiverede for at tage en erhvervsuddannelse i stedet for gymnasiet. De kommer tæt på et autentisk virksomhedsmiljø og kan se, hvad de kan bruge uddannelsen til,« siger Jens Stenbæk.

Han håber, at den fremtidige placering af erhvervsuddannelser går imod de senere års tendens til centralisering. Det kan for eksempel ske ved at oprette nye sattelituddannelser i nærheden af gymnasier, så man derved kan skabe attraktive campusmiljøer for de unge.

»Der er kun fordele ved centralisering indtil en vis grænse, og vi ved, at man sagtens kan udbyde erhvervsuddannelser på mindre steder med både god økonomi og høj kvalitet,« siger Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner.