Regeringens skattereform betyder forøget beskatning af fagforeninger

Af Christen Amby, Rådgivende skatterevisor

Uden at nogen har bemærket det, medfører regeringens skattereform, Forårspakke 2.0, en stærk forøgelse af beskatningen af fagforeningerne, særligt i 2010. Det fremgik hverken af regeringens lovforslag eller af Folketingets behandling af lovforslagene.



















ANALYSE UDEFRA 
Fagforeningerne betaler ligesom arbejdsgiverforeningerne skat. Det sker efter særlige regler i Fondsbeskatningsloven, og skattesatsen er 25 procent, men skattegrundlaget opgøres på en helt speciel måde. Det kan synes mærkeligt, at fagforeningerne er omfattet af fondsbeskatningsloven, men det har sin helt specielle historiske og politiske forklaring.

I begyndelsen af 1980’erne var der en vældig diskussion om brugen af skattefri fonde til omgåelse af beskatning og betaling af arveafgift. For at sylte sagen nedsatte den daværende Schlüter-regering en kommission, der skulle klarlægge, hvor omfattende brugen af fonde var, og hvordan der kunne indføres en registrering og regulering af fonde. Kommissionen kom med et forslag i 1982, men da den daværende konservative finansminister Erik Ninn-Hansen så forslaget, klagede han over, at det ikke omfattede fagforeningernes strejkefonde.

Det havde sin naturlige forklaring, da det, der kaldes ’strejkefond’, ikke er en fond i juridisk forstand, men en regnskabspost i fagforbundets regnskab. Posten viser, hvilke beløb der er til rådighed til støtte til medlemmer i en faglig konflikt.

Selv om strejkefonde altså ikke har noget med fonde at gøre, så blev fagforbundene omfattet af først lov om registrering af fonde m.v. i 1983, af Fondsloven i 1984 og Fondsbeskatningsloven i 1986, idet lovene taler om ’fonde og visse foreninger.’

I Fondsbeskatningsloven er der da også tale om et helt særligt regelsæt, der gælder for:

  • Arbejdsgiverforeninger og fagforeninger.
  • Andre faglige sammenslutninger og foreninger, hvis kapital er bestemt til understøttelse af medlemmerne under faglig konflikt.

Beskatning af fagforeninger

Beskatningen af arbejdsgiverforeninger og fagforeninger - i skattesproget kaldet ’faglige sammenslutninger’ - er da også helt speciel og forskellig fra beskatning af fonde. Skattesatsen er dog den samme og svarer til selskabsskatteprocenten, altså i dag 25 procent.

De faglige sammenslutninger opgør skattegrundlaget således: Den skattepligtige indkomst er summen af finansielle indtægter, dvs. renter, kursgevinster, aktieudbytte og overskud ved drift af fast ejendom m.v. - altså afkastet af ’strejkefondene.’

Da fondsbeskatningen blev indført, havde man de tidligere år en betydelig inflation. Man bestemte derfor, at det kun var det reale kapitalafkast, der skulle beskattes. Teknisk skete dette ved, at man fra det faktiske kapitalafkast fratrækker et konsolideringsfradrag, der svarede til, at formuen bevarede sin købekraft. Det betyder, at der ikke sker beskatning af den del af renter m.v., der svarer til, hvad inflationen udhuler af det opsparede beløb. Der beskattes altså kun den del, der kan bruges til styrkelse af strejkeberedskabet.




De seneste år er det såkaldte konsolideringsfradrag beregnet efter det begreb, der i skattelovgivningen kaldes reguleringstallet, der fastsættes i Personskattelovens § 20, og som regulerer alle beløbsgrænser, der årligt reguleres, for eksempel personfradraget, grænsen for visse fradrag m.v. Konsolideringsfradraget er således for 2009 beregnet som stigningen i reguleringstallet fra 2008: 176,7 til reguleringstallet for 2009:

182,7 - altså 3,4 procent. Konsolideringsfradraget er altså blevet betydeligt mindre de senere år, men det er afkastet af formuen også i takt med den faldende rente.



Skattereformens virkning

Skatteministeren har via besvarelse af spørgsmål 474 i Folketingets skatteudvalg oplyst, at beskatningen af faglige sammenslutninger (fagforbund og arbejdsgiverforeninger mv.) har svinget mellem 25 millioner kroner i 2004 og 64 millioner kroner i 2006. I 2007 var den samlede beskatning 38 millioner kroner, og der påregnes en stigning for 2008 (der først opgøres her i 2009).

Skatteministeren opdeler ikke tallet mellem fagforbund og arbejdsgiverforeninger, men det må anslås, at fagforbundene betaler over 50 procent af dette beløb.

I princippet er der ikke ændret på beskatningen af faglige sammenslutninger.

Men der indføres to væsentlige generelle ændringer, der påvirker beskatningen af de faglige sammenslutninger, og i begge tilfælde i form af en skærpet beskatning.

For det første er der intet konsolideringsfradrag i 2010!

For det andet indføres det såkaldte lagerprincip, der dels fremskynder beskatning af kursgevinster, dels kan betyde, at konsolideringsfradraget fra 2011 og frem i enkelte år ikke fuldt ud kan udnyttes.

Intet konsolideringsfradrag i 2010

Selv om regeringens skattereform blev lanceret som skattelettelser til alle, er det en sandhed med store modifikationer. Der blev indført en teknisk ændring af reguleringstallet, så det både for 2009 og for 2010 er 100. Det betyder, at for 2010 sker der ikke opjustering af bundfradraget, grænsen for visse fradrag m.v. Som en konsekvens af denne tekniske ændring falder konsolideringsfradraget helt væk for 2010, da reguleringstallet ikke stiger, men begge år er 100.

Dette har ikke fremgået af lovforslagene eller andet materiale, som er fremlagt af regeringen.

Det er kun kommet frem, fordi Jesper Petersen (SF) i Folketingets skatteudvalg (spørgsmål 477) har bedt skatteministeren bekræfte, at den tekniske ændring af reguleringstallet i Personskattelovens § 20 betyder, at der ikke beregnes noget konsolideringsfradrag i 2010.

Skatteministeren svarer ganske kort: »Det kan bekræftes, at konsolideringsfradraget efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 3 vil være nul i indkomståret 2010«.

Virkningen heraf kan illustreres ved følgende eksempel for 2010, hvor det antages at forholdet er som i 2009:



Betydningen af lagerprincippet

På linje med aktieselskaber er der fra indkomståret 2010 indført såkaldt lagerbeskatning af kursgevinster hos såvel fonde som faglige sammenslutninger. Hidtil har man kunnet bruge det såkaldte realisationsprincip, hvor man først blev beskattet af kursgevinster og kurstab ved afhændelse af værdipapiret, herunder ved udløb.

Ved en aktiv porteføljepleje, hvor man fremskyndede at realisere tab, men udskød at realisere kursgevinster, kan man opnå en rentefri skatteudskydelse. Ved lagerprincippet beskattes årets nettokursstigning. Det betyder altså på kort sigt en hurtigere, og dermed større beskatning af fagforbundene, der dog normalt vil være af beskeden betydning.

Samspillet med konsolideringsfradraget kan dog give en øget beskatning. Konsolideringsfradraget er skatteteknisk et såkaldt bundfradrag, og det falder væk, hvis det ikke udnyttes. Hvis et aktieselskab i et år har store tab på værdipapirer efter lagerprincippet, modregnes det i anden indkomst - overstiger det anden indkomst, fremkommer et skattemæssigt underskud, der kan fremføres til næste år.

Et fagforbund, der i et år har store kurstab på sine værdipapirer, kan nu risikere, at det tab blot sluges af bundfradraget, og ikke kan fremføres.

Selv om der blev indført særlige regler for fonde, så de ikke rammes af svingninger i kurserne, skete dette ikke for faglige sammenslutninger. De risikerer altså en større beskatning ved svingende kurser, fordi ikke udnyttet konsolideringsfradrag ikke kan fremføres.