Regeringens plan truer fagforeningers medlemstal

Hver femte medlem af et LO-fagforbund vil helt sikkert eller sandsynligvis skifte til en billigere fagforening på baggrund af den politiske aftale om loft over skattefradraget for kontingent til fagforeningen, oplyser de i ny undersøgelse.

MEDLEMSKRISE Det kan komme til at koste LO-fagbevægelsen massevis af med­­-lemmer, at regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt at lægge et loft over skattefradraget for fagforeningskontingent på 3.000 kroner årligt som del af deres genopretningspakke. I hvert fald, hvis medlemmerne af LO-fagforbundene gør alvor af deres reaktioner på indgrebet, som kommer til udtryk i en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

Her siger hver femte medlem af et LO-fagforbund, at de helt sikkert (tre procent) eller sandsynligvis (16 procent) vil skifte til en billigere fagforening som følge af aftalen. Dermed ser det ud til, at regeringen og DF skubber LO-medlemmerne i armene på de såkaldte gule fagforeninger som Kristelig Fagbevægelse og Det Faglige Hus, der i forvejen vinder terræn i disse år takket være billige kontingenter.

Dennis Kristensen, formand for Fag Og Arbejde (FOA), er ikke i tvivl om, at det også var dét, der var regeringens hensigt.

»I den udstrækning, regeringen har ønsket at svække den traditionelle fagbevægelse, kan man ud fra tallene frygte, at de får en vis succes med det. Og det er vel svært at få øje på andre formål med et fradragsloft, som beløbsmæssigt ligner noget, der er tilpasset Det Faglig Hus i Esbjerg,« siger han med henvisning til, at kontingentet i gule fagforeninger typisk ligger på under 250 kroner månedligt og dermed holder sig fri af loftet.

Et typisk medlemskab af et forbund under LO koster omkring 400 kroner om måneden og vil udløse en ekstraregning på 50 kroner om måneden som følge af aftalen om fradragsloftet. LO-formand Harald Børsting er enig med Dennis Kristensen om regeringens motiver, men nægter at tro, at den beskedne månedlige merudgift på 50 kroner vil få betydning for medlemstallet.

»Jeg synes ikke, det skal være et selvstændigt argument for at forlade en fagforening. Jeg synes, man skulle reagere lige omvendt - også dem, der ikke er medlemmer – og sige, at når regering går til angreb på lønmodtageren, så har vi kun ét modsvar, og det er at stå sammen,« siger han.

Heller ikke formanden for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, er grebet af panik. Det tror han til gengæld, svarene i undersøgelsen til en vis grad er udtryk for.

»Jeg tror, at når folk har fået talt med deres tillidsrepræsentant eller lokalafdeling og fået set på, hvilke ydelser de får for deres kontingent, så vil holdningen ændre sig. Men det er rigtig mange mennesker, vi risikerer at tabe, hvis de gør alvor af deres øjeblikkelige planer, og det er klart, at vi som faglig organisation skal være voldsom aktiv for at få forklaret, hvad vi laver for de medlemskroner, vi får ind,« mener Metal-formanden.

LO får aldrig discountpriser

At sænke kontingentet til »gult niveau« og dermed undgå fradragsloftet, som regeringen og DF opfordrede til, da de mødte kritik af deres indgreb, er hverken for Thorkild E. Jensen eller andre LO-formænd en realistisk mulighed. Når de gule fagforeninger kan tilbyde billigere medlemskaber, er det ikke, fordi de er bedre til at administrere eller passe på deres penge, men fordi de hverken har overenskomster eller anden udgiftskrævende service at tilbyde deres medlemmer, mener han.

»Vores kerneopgave er at forbedre medlemmernes løn- og arbejdsvilkår. Det vil sige at gøre en indsats for både arbejdsmiljø og ordentlig uddannelse, men også for forskning og udvikling, så der er erhverv og arbejdspladser i Danmark med en produktion, som giver mulighed for at aflønne på dansk niveau,« siger han.

FOA har været i gang med slankning af organisationen i 10 år og har ikke hævet forbundskontingentet siden 2000, men formand Dennis Kristensen er enig med Metal-kollegaen om, at man aldrig kan nå ned på de gules priser.

»Vi skal dokumentere, at vi leverer kvalitet for de penge, vi får, og vi skal vende hver eneste krone og tjekke, om ikke tingene kan gøres billigere. Men det gør vi i en erkendelse af, at vi aldrig vil kunne komme til at konkurrere med dem, der er overenskomstløse. Det er bekosteligt at indgå og vedligeholde overenskomster med voldgifts- og arbejdsretssager, og vores demokratiske system er også en væsentlig omkostning, som adskiller os fra de gule,« siger Dennis Kristensen.

Lavtlønnede er prisfølsomme

Uanset argumenterne og den merudgift, som fradragsloftet vil betyde for det enkelte LO-medlem, er professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet ikke i tvivl om, at fradragsloftet vil føre til udmeldinger i LO-forbundene, selv om han ikke tror, at medlemsflugten får det omfang, som svarene i undersøgelsen ellers varsler.

»Det er jo latterligt, at så få penge skal skabe så meget ståhej, men ikke desto mindre er der nu sat fokus på pris, og så vil folk gå ind og se, hvor meget de kan spare ved at skifte til en gul fagforening,« siger Flemming Ibsen.

»Man kan håbe, at det bare er et øjebliksbillede, men jeg ved fra egne undersøgelser, at pris spiller en væsentlig rolle for dem, der skifter fagforening. Der er et segment af især lavtlønnede, der er meget prisfølsomme,« påpeger han.

Også regeringens og DF’s aftale om at halvere dagpengeperioden fra fire til to år kan komme til at koste medlemmer i LO-familien. Som en reaktion på at de nu får et dårligere produkt, oplyser otte procent af medlemmerne i a-kasser under LO-forbund i A4’s undersøgelse, at de helt sikkert eller sandsynligvis vil melde sig ud af a-kassen. Det tilsvarende tal for medlemmer af alle slags a-kasser er seks procent.

Forretningsføreren i Danmarks største a-kasse i 3F, Morten Kaspersen, der samtidig er formand for Arbejdsløshedskassernes Samvirke, frygter, at halveringen af dagpengeperioden vil få lagerarbejdere, rengøringsassistenter samt andre ufaglærte og lavtuddannede til at spare arbejdsløshedsforsikringen væk.

»En del medlemmer vil overveje, om det overhovedet kan betale sig at være medlem af en a-kasse, når ydelsesperioden er så kort, og dagpengedækningen samtidig halter langt bagefter ens løn. Jeg er ikke i tvivl om, at der også er nogle, som vil tænke en ekstra gang over det, inden de melder sig ind,« siger Morten Kaspersen.

Det politiske indgreb omtales som halveringen af dagpengeperioden, men rækkevidden af stramningen er faktisk langt alvorligere, fordi betingelserne for at optjene dagpengeret samtidig ændres, påpeger direktør i Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Verner Sand Kirk.

»Hidtil har man skullet arbejde et halvt år for at få et nyt klippekort til dagpenge i fire år. Nu er kravet til arbejde dobbelt så højt for at få et klippekort, der gælder halvt så længe. Derfor undervurderer man konsekvenserne af indgrebet,« siger han.

Stramninger rammer skævt

Tal fra LO viser tilmed, at stramningen i dagpengereglerne rammer skævt, og at især ufaglærte, seniorer og indvandrere bliver ofre for indgrebet. Af de godt 10.000 ledige, der i dag har været uden arbejde i over to år, kommer næsten hver tredje fra de ufaglærtes forbund 3F. En fjerdedel af de langtidsledige er over 54 år, og næsten en fjerdedel er indvandrere. LO forudser, at de 10.000 stiger til 20.000 i løbet af det næste år i takt med, at arbejdsløshedsperioderne øges for dem, som blev arbejdsløse i krisens første år. Ifølge LO’s vurdering vil omkring halvdelen ikke kunne opnå kontanthjælp som følge af ægtefællens indkomst eller egen formue.

Jane Korczak, næstformand i 3F, mener, at medlemmerne skal tage bestik af regeringens indgreb og vurdere rimeligheden af kontingenternes størrelse i det lys.

»Det her handler om meget mere end størrelsen på kontingentet til fagforeningen. Vi kommer aldrig ned på 100 kroner om måneden, for det koster at drive en fagforening med en ordentlig kvalitet. Hvis vi ikke har en fagbevægelse med en vis styrke, som kan stå op mod regeringens anslag, så får vi et helt andet samfund,« advarer hun.