Regeringens økonomer er for optimistiske

Af

Fire gange på fem år har regeringens økonomer været for optimistiske i deres prognoser for økonomien. To professorer i økonomi kritiserer embedsmændene for at være urealistiske i deres vurderinger, som betyder meget for den politiske debat.

Foto: Foto: Torkil Andersen/Scanpix.

GODT VEJR NÆSTE ÅR I årevis har regeringens økonomer i både Finansministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet været for optimistiske, når de har vurderet dansk økonomis muligheder for at vokse under krisen.

De økonomiske redegørelser viser, at embedsmændene fire ud af fem gange siden 2009 har været for optimistiske i deres forudsigelser af væksten i dansk økonomi.

Det viser en optælling, som Ugebrevet A4 har foretaget i august-udgaverne af Økonomisk Redegørelse. Redegørelserne har stor betydning, da de danner grundlag for både finanslove og de årlige forhandlinger mellem stat og kommunerne.

I 2009, 2011, 2012 og i 2013 har økonomerne være nødt til at nedjustere deres første vurdering af væksten i bruttonationalproduktet, BNP. Kun i 2010 voksede økonomien mere, end embedsmændene tidligere havde set i krystalkuglen.

Det får professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen til at sammenligne de økonomiske redegørelser med bestilt politisk arbejde.

»Redegørelserne bliver jo udarbejdet i samspil med ministeren og departementet, og der er en masse fleksibilitet i, hvor de skøn ender henne. Derfor kan man godt bede om at få lagt sine skøn i den positive ende, hvis man ønsker det. Mere fagligt redeligt er det heller ikke, end at det kan påvirkes af, hvilken vej man ønsker, tingene skal gå,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Næsten altid udsigt til bedring

Økonomisk Redegørelse, der udkommer tre gange om året, blev under den tidligere VK-regering udgivet af Finansministeriet, men da Margrethe Vestager (R) blev økonomi- og indenrigsminister, blev regeringens officielle syn på økonomien flyttet over i Vestagers ministerium.

Udover at der er belæg for, at regeringens økonomer de seneste år har skudt for højt, når de offentliggjorde prognoser for BNP-væksten, er der også en gennemgående optimistisk tone i de sammenfatninger, som opsummerer indholdet i de økonomiske redegørelser. Mindst fire gange siden 2010 har økonomerne forudset, at økonomien ville blive bedre i det kommende år.

  • I maj 2010 hed det, at økonomien ville være »mere selvbærende« året efter.
  • I december 2010 lød det, at »væksten ventes gradvist at blive mere selvbærende« i både 2011 og 2012.
  • Forudsigelsen om en mere selvbærende vækst i 2011 og 2012 blev gentaget i Økonomisk Redegørelse, der udkom i maj 2011.
  • I december 2011 lød det: »Under forudsætning af, at gældskrisen inddæmmes, forventes væksten i 2013 at blive mere selvbærende«.

I den seneste økonomiske redegørelse, som udkom for en måned siden, har virkeligheden tilsyneladende overgået økonomernes fantasi. I redegørelsen fra december 2012 stod:

»Økonomisk set skuffede 2012, og væksten udeblev. Men der er udsigt til en jævn vending næste år, hvor den økonomiske politik skubber på væksten herhjemme.«

Modellen er forkert

Ifølge professor i økonomi ved Roskilde Universitet Jesper Jespersen skyldes ideen om, at næste år bliver bedre, at økonomerne arbejder med de såkaldte ligevægtsmodeller.

Når økonomien rammes af en nedtur, efterfølges det ifølge ligevægtsmodellerne så at sige automatisk af en optur. Men modellerne er for enøjede, kritiserer Jesper Jespersen.

»Embedsmændene har alle det modelmæssige grundlag, at konjunkturer er midlertidige, og de retter sig af sig selv. Og derfor kommer opsvinget til næste år. Uden at motivforske vil jeg sige, at det er økonomernes faglige udgangspunkt, og det har nu vist sig at være af betinget kvalitet,« siger Jesper Jespersen, der også påpeger, at modellerne ikke i tilstrækkelig grad opdager, at krisen får danskerne til at ændre adfærd:

»Grundlaget er for unuanceret, for rigidt, når økonomerne hele tiden tror, man vender tilbage til ligevægt uden at tage højde for, at aktørerne bliver påvirket af krisen. Der vil altid være nogle specifikke kriseforstærkende elementer, som modellerne ikke fanger. For eksempel at stram finanspolitik og velfærdsforringelser både skaber arbejdsløshed og gør folk usikre på fremtiden og dermed mere forsigtige,« siger Jesper Jespersen.

Skævt skøn påvirkede dagpengedebat

For to uger siden blev antallet af dagpengemodtagere, som rammes af reglerne med en forkortet dagpengeperiode, opjusteret. Dette er blot det senest kendte eksempel på, at ministeriernes økonomer har skønnet forkert.

Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet vurderer nu, at op mod 23.000 arbejdsløse mister dagpengene inden sommerferien, og ikke op mod 12.000 mennesker, sådan som prognosen ellers lød for et halvt år siden.

Spørgsmålet er så, om forkortelsen af dagpengene fra fire til to år, der blev aftalt i foråret 2010 under VK-regeringen, også byggede på et for optimistisk skøn?

Da lovforslaget blev behandlet i Folketinget oplyste daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), at højst 4.000 personer ville miste dagpengene. Støjbergs vurdering hvilede givetvis på økonomernes forudsigelse om økonomien på dette tidspunkt – som efterfølgende har vist sig at være forkert. På side 11 i Genopretningsaftalen, der forkortede dagpengene, står eksempelvis:

»Forslaget har først fuld virkning i 2013, hvor ledigheden ventes at være aftagende, og manglen på arbejdskraft igen tager til.«

Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ved selvfølgelig godt, at det ikke kom til at passe. Han vil dog ikke sige, at prognosen var decideret forkert.

»Tingene udviklede sig anderledes, end man forudså. Men det var bedste mands, bedste bud,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Fejlskøn, der batter

Ifølge professor Bo Sandemann Rasmussen havde de fleste eksperter i 2010 da også en forventning om, at der var bedre tider på vej. Alligevel vil han ikke afvise, at økonomerne kan have manipuleret med tallene de senere år.

Han udpeger for eksempel august-redegørelsen 2012, som så mærkværdig i sit skøn for økonomien, at han på det tidspunkt selv studsede over det.

Ifølge Økonomisk Redegørelse august 2012 ville BNP i 2012 ende med en vækst på 0,9 procent, hvilket i Bo Sandemann Rasmussens ører lød for højt.

Kun fire måneder senere, i december-redegørelsen, var tallet da også nedjusteret voldsomt. Nu ville BNP-væksten i 2012 i stedet ende på minus 0,4 procent. Og så voldsom en nedjustering på så kort tid virker ikke troværdig, påpeger Bo Sandemann Rasmussen.

»Det er virkelig et fejlskøn, der batter,« siger han.

- Men hvorfor pynte på økonomien?

»Et formål kunne være at tale en optimisme ind i økonomien. Lige nu er der faktisk penge, både hos forbrugerne og virksomhederne, som kunne sendes i omløb, hvis folk ellers ønskede at gøre det. Det er klart optimismen, der mangler. Og at få optimisme ind den vej er sådan set gratis. Problemet er, at når alle andre, som laver forudsigelser, er væsentligt mere pessimistiske, bliver det hurtigt gennemskuet. Det holder bare ikke,« siger Bo Sandemann Rasmussen og fortsætter:

»Dybest set er der så meget elastik i den måde, man laver de her beregninger på, at hvis man ovenfra får at vide, at nu skal vi gå efter en bestemt positiv eller negativ retning, kan man godt påvirke forudsigelserne i redegørelserne.«

Modellen dur ikke

Professor Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet ved ikke om skiftende regeringer misbruger økonomerne til at bilde befolkningen ind, at den politiske linje, som regeringen lægger, virker på økonomien. Men han medgiver, at muligheden bestemt er til stede.

Jesper Jespersen mener, at for den nuværende regerings vedkommende beviser den førte politik, at regeringen styrer for meget efter ligevægtsmodellerne.

Kickstarten af den offentlige økonomi på 17,5 milliarder kroner, som regeringen har iværksat, er blot fremrykkede investeringer, der i sagens natur så ikke bliver udbetalt på et senere tidspunkt.

På den måde går modellen i nul, påpeger Jesper Jespersen. Men hvilken privat entreprenør ville på den baggrund købe store maskiner nu, hvis økonomien bare går i stå om to år?

»Det er klart, at hvis man har lagt sig på en politisk linje, hvor man skal søge at begrænse den offentlige indflydelse og den aktive økonomiske politik, så er de her ligevægtsmodeller gefundenes fressen. Fordi modellen viser, at hvis politikerne holder sig i ro, kommer vi i løbet af fire-fem år tilbage til ligevægten,« siger Jesper Jespersen.

Men ligevægtsmodellerne afspejler ikke virkeligheden. Det kunne man se i 00’erne, hvor opturen ifølge Jesper Jespersen blev kraftigere end forudset af økonomerne. Nu under krisen rammer ligevægtsmodellerne også skævt: Økonomien bliver værre, end modellerne forudser.  

Afviser manipulering

Ifølge kontorchef Martin Nygaard Jørgensen, Økonomi- og Indenrigsministeriet, der er med til at skrive Økonomisk Redegørelse, udkommer redegørelserne i maj, august og december for at kunne indgå i den politiske trædemølle på centrale nøgletidspunkter – og dermed være grundlag for politikernes debatter om dansk økonomi.

Martin Nygaard Jørgensen afviser, at embedsmændene i Økonomi- og Indenrigsministeriet med vilje gør økonomien bedre, end den er – eller slår en bevidst positiv tone an:

»Det er ikke sådan, at vi tænker: ’Det skal stå optimistisk, så vi kan tale økonomien i gang.’ Vi lægger derimod vægt på, at vores fremstilling er nuanceret. Vi er udmærket klar over, at det både kan gå værre og bedre, og vi har derfor som oftest beskrevet alternative scenarier,« siger han og uddyber:

»Men når man har været igennem et tilbageslag, som vi har set i 2008-2009, vil man forvente, at økonomien gradvist vil kravle op igen mod en normal situation. Det er det, man altid ser i forbindelse med de konjunkturudsving, der har været gennem tiderne,« siger han.

Ifølge Martin Nygaard Jørgensen kan den model, som økonomerne i Økonomi- og Indenrigsministeriet bruger, have svært ved at forudsige, hvordan befolkningen reagerer i en dyb krise.

»Modellen kan give nogle svar på, hvad der for eksempel sker med dansk eksport, når efterspørgslen i udlandet bliver svagere, men den kan basalt set ikke vise, hvad det betyder, at der er så stor usikkerhed om den europæiske økonomi. Der skal vi selvfølgelig ind og vurdere: Hvad tror vi dér?« siger han.

Lille sårbar økonomi

I forhold til at der i august 2012 blev forudsagt en vækst i BNP i 2012 på 0,9 procent - som fire måneder senere blev voldsomt nedjusteret, påpeger Martin Nygaard Jørgensen, at særligt de private investeringer skuffede i perioden. Og at den vækst i efterspørgslen, der trods alt ser ud til at have været i 2012, i ekstraordinær grad har medført øget import og ikke dansk produktion. Generelt erkender han dog problemer med at ramme rigtigt de senere år:

»Danmark er en lille, åben økonomi og meget afhængig af, hvad der sker i udlandet. De seneste år har udviklingen i høj grad været præget af statsgældskrisen i en række sydlige eurolande. Det har givet stor usikkerhed, og vi har nok undervurderet, hvor meget tilbageholdenhed, der har været i samfundet – det var særligt et billede, der gjorde sig gældende sidste år,« siger Martin Nygaard Jørgensen.

Politikere er trygge

Ifølge tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen er der ingen grund til at betvivle ministeriernes skøn – så længe Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke rammer helt skævt i forhold til andre prognosemagere.

»Krisen stiller helt nye udfordringer, der kan ske ting og sager i løbet af en sommer, der gør, at tingene tegner sig anderledes. Så jeg tror, man må sige, at det er blevet sværere at forudsige økonomien,« lyder Claus Hjort Frederiksens vurdering.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager fastholder i en skriftlig kommentar til Ugebrevet A4, at de økonomiske redegørelser er på linje med andre institutioners skøn. Og at prognoserne er både fagligt i orden – og upolitiske. Hvis dette ikke var tilfældet, ville prognoserne være »værdiløse«, fastslår hun.

»Så forestillingen om, at Økonomisk Redegørelse systematisk er overoptimistisk i forhold til andre prognoser, er ikke rigtig. Prognoserne er et vigtigt redskab til at vurdere, hvordan økonomien forventeligt vil udvikle sig. Det er ikke eksakt videnskab, men det giver os et godt og vigtigt grundlag for at træffe beslutninger,« oplyser Margrethe Vestager.