Regeringens jobplan får hård kritik fra alle sider

Af | @IHoumark

Regeringens nye plan for at få flere til at arbejde mere møder kritik fra en bred vifte af økonomer og organisationer. Planen ses som et uambitiøst og smalt svar på et bredt problem med mangel på arbejdskraft. Beskæftigelsesministeren fremhæver, at jobplanen blot er ét af flere tiltag.

INGEN TRYLLEFORMULAR »Manglen på arbejdskraft er den største udfordring, Danmark står overfor. Det koster vækst og velfærd, at vi har ubesatte stillinger.«

Der bliver ikke sparet på de store ord, når beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) taler om de mange hænder, der mangler i både det private erhvervsliv og det offentlige. Men ifølge en stribe uafhængige eksperter og organisationer fra begge sider af det politiske spektrum bliver ordene slet ikke omsat til handling i regeringens nye plan for at skaffe mere arbejdskraft.

Ifølge den seneste opgørelse foretaget for Arbejdsmarkedsstyrelsen var der i andet halvår af 2007 hele 66.000 stillinger, som arbejdsgiverne ikke kunne få besat. Men ifølge kritikerne løser beskæftigelsesministerens jobplan hverken den akutte eller den langsigtede mangel på arbejdskraft.

En dråbe i havet

Økonomiprofessor og prorektor ved Aarhus Universitet Nina Smith, der også var medlem af regeringens nu nedlagte velfærdskommission, er hård i sin bedømmelse af planen:

»Den samlede jobplan er en dråbe i havet, når det gælder om at afhjælpe manglen på arbejdskraft,« siger Nina Smith.

Hun kalder dog de konkrete initiativer i forhold til blandt andet førtidspension og supplerende dagpenge for »meget fornuftige«. Men samlet set er planen for spinkel. Den samme tilgang har økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Velfærdskommissionen Torben M. Andersen:

»Venligt og forsigtigt sagt er jobplanen en beskeden begyndelse på at løse den langsigtede mangel på arbejdskraft,« siger Torben M. Andersen.

Ifølge regeringens beregninger vil jobplanen i løbet af et par år øge arbejdsstyrken med 8.000-9.000 personer målt i fuldtidsjob. Det er dog langt fra nok til at opveje faldet i antallet af mennesker i den erhvervsaktive alder mellem 15 og 64 år. Den uafhængige institution DREAM-gruppen har lavet en fremskrivning, som viser et støt fald fra i år og mange år frem. I 2040 vil der ifølge DREAM-gruppen være 300.000 færre i den erhvervsaktive alder i forhold til i dag.

Det er ikke blot de tidligere topfigurer i Velfærdskommissionen, der ikke er imponeret af jobplanen. Det er andre økonomieksperter absolut heller ikke. Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen kalder planen »ét skridt fremad i en situation, hvor der er brug for 10«.

Professor ved Roskilde Universitetscenter og debattør Jesper Jespersen kigger på jobplanen og regeringens øvrige initiativer for at få flere i arbejde og øge importen af arbejdskraft og siger:

»Regeringens indsats kan ikke betragtes som andet end lappeløsninger. Der er brug for helt andre store tiltag. Eksempelvis kan man mindske efterspørgslen på arbejdskraft. Men den har regeringen givet frit løb ved at lade friværdierne vokse uhæmmet samtidig med skattelettelser. Eller regeringen kunne gøre mere for at indrette uddannelses- og beskæftigelsespolitikken, så man får erhvervsfrekvensen blandt unge helt op på 90 procent (den er nu 73 procent for de 16- til 29-årige, red.),« siger Jesper Jespersen.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen erkender, at jobplanen ikke er nogen »trylleformular« i forhold til manglen på arbejdskraft. Den skal da ifølge ministeren også mere ses som ét tiltag ud af flere.

»Jobplanen er langt fra en enlig svale. Regeringen har de seneste år gennemført en række reformer, der sigter mod at øge arbejdsudbuddet, og vi justerer hele tiden beskæftigelsespolitikken for at sikre den bedst mulige indsats over for de ledige,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Kunsten at få politisk flertal

Hverken organisationer for lønmodtagere eller arbejdsgivere er tilfredse med tempoet i regeringens indsats for at udvide arbejdsstyrken. Formanden for HK/Danmark, Kim Simonsen, siger:

»Jobplanen er hverken progressiv eller offensiv nok. Manglen på arbejdskraft skal tænkes ind i en bredere sammenhæng. Eksempelvis ved at sætte skatten på arbejde ned. Eller sørge for mere opkvalificering af de svageste ledige. Og hvis vi vil gøre noget ved de lave fødselstal og manglen på erhvervsaktive i fremtiden, så skal der sættes politisk turbo på at gøre livet bedre for børn og børnefamilier.«

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) værdsætter man, at regeringen med jobplanen vil beskære retten til supplerende dagpenge. Men direktør i DA med ansvar for arbejdsmarkedspolitikken Henrik Bach Mortensen vil gerne have skåret endnu mere i pengene til de ledige.

»Når det gælder om at afhjælpe virksomhedernes mangel på arbejdskraft, fører regeringen an i det politiske felt, men desværre går det ikke hurtigt nok. Det er godt, at regeringen nu vil reducere adgangen til supplerende dagpenge, for i en periode med stor arbejdskraftmangel skal staten ikke belønne folk på deltid. Vi ser imidlertid gerne, at regeringen går endnu videre i forhold til dagpengene og beskærer perioden, man kan få dem i,« siger Henrik Bach Mortensen.

Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk at nedsætte perioden med ret til dagpenge. Og Henrik Bach Mortensen fra DA mener, at jobplanen er udtryk for, hvad der måske kan skaffes et flertal for i Folketinget.

»Der er ikke politisk opbakning nu til at tage fat på de virkelig store ting som senere folkepensionsalder eller reduktion af dagpengeperioden eller efterlønsordningen,« konstaterer Henrik Bach Mortensen.

Claus Hjort Frederiksen fik i 2003 med egne ord »en blodtud« for at spille ud med et forslag om at spare 800 millioner kroner på dagpengeområdet. Efter politisk stormvejr blev forslaget pillet af bordet. Claus Hjort Frederiksen har siden blodtuden bevæget sig mere forsigtig frem på dagpengeområdet. Om sit forslag til reduktion af de supplerende dagpenge siger han:

»Regeringen lægger op til en nænsom, men nødvendig justering af reglerne om supplerende dagpenge. Jeg håber, at de øvrige partier vil bakke op om at ændre reglerne, men hvis ikke, må vi jo hente mere arbejdskraft i udlandet. Det er ærgerligt, når vi ved, at der er mennesker her i landet, som vi kan trække på.«

Ministeren håber i februar at kunne lande et forlig om jobplanen. Forhandlingerne bliver svære, for både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har vendt tommelfingeren nedad, når det gælder beskæring af retten til supplerende dagpenge. Fagbevægelsen protesterer også kraftigt mod dagpengeindgrebet, hvilket af nogle iagttagere ses som en rygmarvsreaktion. Herom siger Kim Simonsen fra HK:

»Claus Hjort Frederiksen har også slået automatpiloten til. Han har ikke fundet på nogle nye og glimrende løsninger på arbejdskraftmanglen i sin ministertid.«

Arbejdsmarkeds-syltekrukke-kommission

I december 2007 nedsatte regeringen en arbejdsmarkedskommission, der skal komme med bud på, hvordan beskæftigelsen kan øges. Det er et udmærket tiltag ifølge Kim Simonsen, men han tvivler på, at kommissionen vil komme med ret mange kreative bud.

»Jeg forventer ikke noget særligt af Arbejdsmarkedskommissionen, for den er snævert sammensat af eksperter. Der mangler blandt andre folk fra arbejdsmarkedets organisationer, der kan »tænke ud af boksen«,« siger Kim Simonsen.

Professor Nina Smith ser Arbejdsmarkedskommissionen i et specielt skær. Hun kan nemlig sammenligne med sin egen tid som medlem af Velfærdskommissionen. Den afleverede i december 2005 ikke færre end 110 forslag til at sikre fremtidens velfærd. En stor del af forslagene vedrørte fremtidig mangel på arbejdskraft. På baggrund af sine erfaringer siger Nina Smith:

»Jeg skal naturligvis ikke kunne udelukke, at Arbejdsmarkedskommissionen kan være mere innovativ, end vi var i Velfærdskommissionen, hvor vi også gennemtyggede arbejdskraftmanglen. Men jeg tror ikke, det er viden og analyser, der mangler. Det er uheldigt, hvis nedsættelsen af endnu en kommission blokerer for, at der træffes større beslutninger, inden Arbejdsmarkedskommissionen afleverer sin slutrapport i 2009,« siger Nina Smith.