Regeringens bogorme-boom skaber bekymring

Af

Hver fjerde dansker skal i 2020 have en lang akademisk uddannelse fra universitetet. Fortsætter uddannelsesmønsteret, som det har set ud de seneste 20 år, så vil blandt andet antallet af historikere, oversættere, præster og undervisere stige markant. Tendensen vækker bekymring hos eksperter. Men uddannelsesministeren er sikker på akademikerne vil bidrage positivt.

Foto: Foto: Thinkstock

UGLE-LAND Hvis du om nogle år skal have gravet ud i forhaven til nye rør eller kabler, kan det meget vel blive en arkæolog frem for en jord- og betonarbejder, som tropper op med skovl og spade.

Ifølge eksperter kan det blive virkeligheden for mange af fremtidens akademikere, hvis regeringens målsætning, om at hver fjerde dansker skal have en kandidatgrad, går i opfyldelse.

Men fortsætter danskerne deres valg af uddannelsesretning på de lange videregående uddannelser, som udviklingen har set ud over de seneste 20 år, vil Danmark få en markant overvægt af samfundsvidenskabeligt og humanistisk uddannede akademikere. Andelen af færdige universitetsuddannede med uddannelsesretning inden for sprog, historie, litteratur eller teologi er nemlig steget fra at udgøre 13 procent af de nyudklækkede kandidater i 1991 til 22 procent i 2010.

Ambitionen i regeringens 2020-plan lyder, at 25 procent af en ungdomsårgang i 2020 går i gang med at tage en lang videregående uddannelse, fordi mere uddannelse vil føre til innovation, produktivitet og vækst, mener regeringen. Men målsætningen møder modstand hos uddannelseseksperter.

Blandt andre direktør Peter Plougmann fra firmaet New Insight, som foretager analyser af beskæftigelses- og uddannelsesområdet for offentlige myndigheder.

»Vi skal sørge for, at vi ikke taler akademiseringen så meget op, at vi lokker en stor del af vores fremtidige arbejdsstyrke ind i en blindgyde, hvor deres uddannelse mister værdi,« siger Peter Plougmann, der blandt andet bygger sin advarsel på, at en meget stor del af akademikerne uddannes til at arbejde i den offentlige sektor.

Talenterne er få

Ifølge Akademikernes Centralorganisation, AC, er halvdelen af alle akademikere ansat i det offentlige, mens den anden halvdel er privatansat. Sekretariatschef Jens Mølbach erkender, at der er uddannelser, som er nødt til at ændre sig, hvis de studerende vil have et job, når de bliver færdige.

»Sådan nogle som statskundskaberne og dem, der tager en forvaltningsuddannelse på RUC eksempelvis, der begge er målrettet den offentlige sektor, de bliver nødt til at indstille sig på at kigge bredere, hvis de vil have arbejde,« siger han.

Ifølge Danmarks Statistik tog hver tredje kandidat i 2010 en samfundsvidenskabelig uddannelse, mens hver femte fik en humanistisk eller teologisk kandidatgrad. Kun hver tiende kandidat tog en naturvidenskabelig eller en teknisk uddannelse. Peter Plougmann fortsætter:

»I og med, at der er så få unge i de kommende år, kan det jo ikke nytte noget, at vi uddanner dem alle til den offentlige sektor, hvis vi står og skal bruge dem i den private. Fordi du er magister i egyptiske landhjul, er det ikke det samme som, at der kommer en stilling til dig indenfor det område. Jeg frygter, at vi får en situation, som vi ser i Portugal og Italien, hvor en masse akademikere slet ikke passer ind i det erhvervsmønster, de har«.

Sidste år havde godt hver ottende af alle 35-årige ifølge Danmarks Statistik en lang videregående uddannelse. Der kan således synes langt fra 13 procent op til regeringens målsætning om, at 25 procent af befolkningen skal være akademikere. Men Undervisningsministeriets såkaldte ’profilmodel’ - der bygger på data af unges hidtidige uddannelsesmønstre – forudser, at hver fjerde af de unge, som i 2020 vil gå ud af grundskolens 9. klasse, på et eller andet tidspunkt får sig en lang videregående uddannelse.

Men et samfund, hvor 25 procent af befolkningen har en lang teoretisk uddannelse, er ikke nødvendigvis den rette løsning. Det mener vicedirektør Bjarne Lundager Jensen fra den uafhængige tænketank DEA, der finansieres delvist af Forening til Unge Handelsmænds Uddannelse, og som forsker i uddannelsesinvesteringer og vækstpotentiale.

»Der er eksempelvis en risiko for, at vi får for få erhvervsuddannede, fordi de videregående uddannelser suger hele talentmassen,« siger han.

Nulvækst betyder færre job i det offentlige

Den offentlige sektor har ifølge Bjarne Lundager Jensen hidtil aftaget mange af de samfundsvidenskabelige og humanistiske kandidater, som derfor har haft relativt nemt ved at få job. Men i takt med, at politikerne på Christiansborg snakker mere og mere om nulvækst i den offentlige sektor, vil mange af de nyuddannede i fremtiden få svært ved at finde job, vurderer han.

»De skal i fremtiden i langt større grad ansættes på det private arbejdsmarked,« forudser han. Derfor mener Bjarne Lundager Jensen, at der er behov for at opprioritere uddannelser, som det private arbejdsmarked efterspørger.  Han erkender at det kan være svært at forudsige, hvad fremtiden vil efterspørge, men det er alligevel et nødvendigt krav at forsøge.

»I fremtiden skal vi være bedre til at forudsige det uforudsigelige, nemlig hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig, og hvad det er for nogle brancher og job, som samfundet får behov for,« siger han.

Dog peger Bjarne Lundager Jensen på, at en undersøgelse fra april 2012 gennemført af DEA netop viser, at allerede et år efter endt uddannelse havde 80 procent af de humanister, der dimitterede fra 2001 til 2008, et job, som krævede en akademisk uddannelse eller et mere utraditionelt job, hvor de blev økonomisk belønnet for deres akademiske kompetencer.

Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser, Morten Østergaard (R), maner da også til besindelse.

»Jeg tror, man skal passe med ikke at blive for snæver i tankegangen. Der er over de seneste år sket en enorm udvikling i, hvor både samfundsfaglige og humanister bliver ansat. I dag arbejder hver femte humanist i eksportsektoren,« siger han over telefonen fra Sydkorea, hvor han i øjeblikket underskriver samarbejdsaftaler, der skal højne dansk forskning, uddannelse og innovation.

Svært at picke winners

På Christiansborg er der bred opbakning til regeringens målsætning. Undtagen hos Liberal Alliance. Partiet går godt nok ind for, at vi som land skal være veluddannede, men antallet med lang videregående uddannelse, er ikke afgørende, mener uddannelsesordfører Mette Bock.

»Hvem ved, hvor mange unge, der har lyst og evner til fremover at tage en lang videregående uddannelse? Hvor mange skal være middelalderarkæologer – hvor mange skal være civilingeniører? At det lige præcis skal være 25 procent, som er målsætningen, det virker altså for rigidt. Man kunne også sige 40 procent, men så får du bare et kvalitetsniveau, hvor 40 procent skal igennem. Sådan en målsætning siger ikke noget som helst. Det afgørende er kvaliteten af uddannelserne,« siger Mette Bock.

Tal fra Danmarks Statistik, som Ugebrevet A4 har analyseret, viser, at der i de seneste 20 år især har været to tendenser indenfor de unges uddannelsesvalg. Måler man på andelen af kandidater inden for de forskellige uddannelsesretninger set i forhold til det samlede antal nyudklækkede kandidater i henholdsvis år 1991 og 2010, viser der sig følgende billede:

  • Først og fremmest er der sket et fald på knap otte procentpoint i antallet af kandidater, der har gjort en teknisk uddannelse færdig.
  • Samtidig er der sket en stigning på godt ni procentpoint af antallet af kandidater med en humanistisk eller teologisk uddannelse.
  • De resterende områder, herunder de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige retninger, har ikke oplevet udsving i samme grad.

Ifølge Bjarne Lundager Jensen fra DEA er der behov for at skrue op for optaget på nogle uddannelser, og ned for andre, så uddannelserne i højere grad svarer til, hvad arbejdsmarkedet efterspørger. Han understreger dog, at man skal være varsom, da det er svært at forudsige, hvor der vil være mangel på arbejdskraft.

Peter Plougmann er enig. Regeringens målsætning risikerer at give bagslag.

»Vi kan jo ikke ’picke the winners’ som sådan, men man kan sætte sig ned og sige: Hvis det er sådan, at vi laver for mange til den offentlige sektor, som ikke har mulighed for senere at gå over i den private sektor, får vi et problem, som på sigt kommer til at skade Danmarks økonomi,« vurderer han.

Uddannelsesminister Morten Østergaard vil ikke dømme nogen uddannelser ude på forhånd. Men han erkender, at unge godt kunne vælge anderledes end i dag.

»Vi skal have et mere fleksibelt uddannelsesvalg, så en der læser moderne Asien-studier nemt og ubesværet kan kombinere det med noget markedsføring for på den måde at få et kompetence-mix, der matcher fremtidens arbejdsmarked. Det ændrer dog ikke på, at vi har brug for, at flere søger ind på naturvidenskabelige og tekniske udannelser for at understøtte vores vækst,« siger Morten Østergaard.

Et både og

Både Bjarne Lundager Jensen og Peter Plougmann påpeger endvidere, at det er vigtigt at have fokus på faglært arbejdskraft, som kan fastholde produktion i Danmark.

»Vi har lært de senere år, at produktion og udvikling i vidt omfang hænger sammen. Hvis produktion flytter ud, risikerer vi, at udviklingen rykker ud. Industrisamfundet og vidensamfundet skal leve side om side i en symbiose. Det er ikke ’enten eller’, men ’både og’,« siger Bjarne Lundager Jensen.

Peter Plougmann er bekymret for, at regeringen med sin strategi favoriserer de videregående uddannelser frem for de erhvervsfaglige.

»Vi skal ikke nøjes med at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne og fjerne praktikplads-køerne. Der skal mere til. Vi skal også gøre det attraktivt at gå ind i de erhvervsfaglige uddannelser. Jeg er dybt bekymret for vores faglærte grupper, hvis de ikke får en ordentlig vægtning. Så får vi flaskehalsproblemer, hvor der mangler faglært arbejdskraft,« siger han.

Morten Østergaard erkender problemet, som, oplyser han, Ministeriet for Børn og Undervisning lige nu arbejder på at håndtere.

»Vores udfordring i Denmark er ikke, at vi får for mange med en lang videregående uddannelse. Vores udfordring er, at vi får for få. Men vi har også en ambition om, at flest muligt bliver faglært. Derfor tror jeg også, vi skal sikre en bedre brobygning fra erhvervsuddannelserne og andre uddannelser, så der er flere døre, der er åbne. Regeringen er meget bevidst om, at man er nødt til at have en strategi for, hvordan man får flere til at blive faglærte,« siger han.

Missing link

Et yderligere kritikpunkt i forhold til 2020-kursen er, at koblingen mellem de lange videregående uddannelser og arbejdsmarkedet simpelthen ikke er god nok i dag, vurderer Bjarne Lundager Jensen.

»Der er et missing link mellem uddannelsespolitikken og arbejdsmarkedspolitikken, når det gælder de lange videregående uddannelser. Derfor er det vigtigt, at der bliver skabt en meget tættere dialog mellem virksomhederne og universiteterne.  Ellers er der risiko for, at vi kommer til at uddanne for mange forkert,« siger han.

I dag bliver uddannelser godkendt af Akkrediteringsrådet, som vurderer både eksisterende og nye uddannelser ud fra, om de har relevans for samfundet og arbejdsmarkedet. Selvstændig ledelseskonsulent med speciale i universitets- og forskningsledelse og formand for Akkrediteringsrådet, Søren Barlebo Rasmussen, afviser, at der i rådets arbejde er et ’missing link’ mellem uddannelsespolitikken og arbejdsmarkedspolitikken.

»Vi inddrager arbejdsmarkedet, og der er masser af uddannelser, der bliver afvist på grund af manglende relevans,« pointerer han, men understreger dog også, at det i høj grad er de studerendes ønsker, der er bestemmende for, hvilke uddannelser som i sidste ende bliver oprettet.

»Fordelene ved, at det er de studerende, der får lov at bestemme, er, at man får nogle engagerede studerende i det studie, de har valgt. Man kender det jo selv. Hvis man beskæftiger sig med noget, man kan lide, bliver det ofte bedre,« siger han og pointerer, at de fremskrivninger, der laves om uddannelsesmønstre, ofte viser sig at være forkerte.

Studerende skal skabe egen uddannelse

»De uddannelser, vi akkrediterer, kan derfor sagtens målrette sig mod et arbejdsmarked, som ikke findes endnu, men som vi, på baggrund af faglige skøn, mener, kan opstå i fremtiden, fordi de færdiguddannede skaber nye arbejdspladser og vidensområder. Hvis man ikke gjorde det, ville udviklingen af nye videnområder og arbejdspladser gå i stå,« siger han.

Morten Østergaard er enig. Man skal ikke fratage de studerende engagementet. Det har flere fordele, vurderer han.

»Det er vigtigt, at man giver de studerende mulighed for selv at sammensætte deres kompetencer og skabe sin egen uddannelse. Det giver også folk, som er undervejs i deres uddannelse, mulighed for at tone uddannelsen i en anden retning end den, de måske havde tænkt sig i starten af deres uddannelse, uden at det behøver forsinke dem undervejs.«