BAGSLAG

Regeringens asylstramninger kan skade integrationen

Af | @SorenJournalist

Regeringens stramninger af asylreglerne kan få utilsigtede konsekvenser. Et års længere ventetid på familiesammenføring vil gøre flygtninge syge af bekymring og lamme integrationsarbejdet, advarer eksperter og integrationsmedarbejdere. Regeringen mener dog, at færre flygtninge er en forudsætning for at sikre kvalitet i integrationen.

Flygtninge bliver sværere at integrere i det danske samfund, hvis de skal vente i uvished på, om de kan få deres familier hertil, advarer eksperter. 

Flygtninge bliver sværere at integrere i det danske samfund, hvis de skal vente i uvished på, om de kan få deres familier hertil, advarer eksperter. 

Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto

Regeringens forsøg på at bremse tilstrømningen af syrere på flugt fra borgerkrigen risikerer at blive et alvorligt benspænd for integrationen af flygtninge i Danmark.

Stramningen af asylreglerne betyder, at ’krigsflygtninge’, som ikke er individuelt forfulgte, kun vil få midlertidig opholdstilladelse i det første år og først derefter kan søge om familiesammenføring.

Lovforslaget, som i øjeblikket afventer andenbehandling i Folketinget, udløser bekymring blandt integrationsfaglige medarbejdere og eksperter.

De vil blive traumatiseret meget mere, end de er i forvejen. Pia Kjær, koordinator for integrationsområdet, Lolland Kommune

Et års længere ventetid på familiesammenføring vil skabe så stor uvished og bekymring blandt nyankomne flygtninge, at det bliver svært at gennemføre danskundervisning, beskæftigelses- og uddannelsestilbud.

På længere sigt kan det betyde forværrede traumer og mangelfuld integration, lyder advarslen fra flere sider.

»Vi kan i forvejen se, hvor dårlige de bliver af at vente på de pårørende. Så der er for mig at se ingen tvivl om, at det forskubber integrationsprocessen. De vil blive traumatiseret meget mere, end de er i forvejen, og det vil betyde, at vi skal meget mere på banen med psykisk hjælp,« siger Pia Kjær, der er koordinator for integrationsområdet i Lolland Kommune. Hun tilføjer:

»Det, man kan spare ved, at der måske ikke kommer så mange, kan man hurtigt komme til at bruge på genopretning af manglende integration og ekstra udgifter til sundhedsvæsenet.«

Ugebrevet A4 har talt med integrationsansvarlige i en række kommuner, som er enige i, at prisen for færre flygtninge er dårligere integration.

Dansk Flygtningehjælp retter samme kritik mod regeringens asylstramninger.

»Det er jo ikke for at styrke integrationsprocessen, man vil lave de her stramninger. Det er med andre mål for øje. Men vores erfaring gennem mange år er, at når man er flygtet og har efterladt sin familie tilbage, er det tankerne på familien, og ikke den nye virkelighed, der fylder. Så det er helt klart, at det vil skabe nogen benspænd for integrationen,« siger integrationschef Anette Christoffersen.

5.000 flere asylansøgere end i 2013

Regeringens forslag kommer som reaktion på det store antal flygtninge særligt fra Syrien i 2014.

Asylpresset på Danmark vokserUdviklingen i ansøgninger om asyl og tildeling af opholdstilladelse.
Kilde: Ny i Danmark. Tallene for 2014 er opgjort til og med 31. oktober.

I de første ti måneder af 2014 har Danmark modtaget 12.877 asylansøgere. Det er allerede over 5.000 flere end i hele 2013, og regeringen forventer, at tallet kan stige så højt som til 20.000.

De vil blive traumatiseret meget mere, end de er i forvejen. Pia Kjær, koordinator for integrationsområdet, Lolland Kommune

Omtrent halvdelen når typisk videre i systemet. Udviklingen har derfor sat kommunerne under hårdt pres. Mange steder kniber det med at finde egnede boliger til de mange nyankomne flygtninge. Og ifølge en nylig undersøgelse udført af analysefirmaet LG Insight for Ugebrevet A4 bryder over halvdelen af kommunerne integrationsloven, fordi de ikke kan overholde tidsfristerne for eksempelvis lægetjek og integrationsplan.

Klik her for at læse artiklen: Asylboom får kommuner til at bryde loven

Socialdemokraternes integrationsordfører Mette Reissmann understreger, at beslutningen om at udsætte muligheden for familiesammenføring blandt andet er truffet for at lette presset på kommunerne.

»Det er hårdt. Alle, der flygter, har selvfølgelig først og fremmest en lyst til at være sammen med familien. Det forstår vi udmærket godt. Man er i forvejen i en utrolig stresset situation, hvor det eneste, man tænker på, er at bringe sig selv og sine nærmeste i sikkerhed. Så det er ikke nogen let beslutning, vi har truffet. Men vi har gjort det, fordi antallet af flygtninge betyder noget. Det her er en måde at finde en balance, sådan at vi i samarbejde med kommunerne kan håndtere antallet af asylansøgere,« siger hun.

Langt de fleste asylansøgere er yngre mænd, som ankommer uden familie. Som reglerne er i dag, kan de søge om familiesammenføring, så snart de er meddelt opholdstilladelse i Danmark.

Sammenføringer lægger ekstra pres på systemet

Til og med oktober måned 2014 har 8.930 personer søgt om familiesammenføring, mens kun 7.215 ansøgninger landede i Udlændingestyrelsen i hele 2013. En større andel af ansøgningerne stammer fra herboende indvandrere eller danske statsborgere, men alene i år omhandler 2.856 ansøgninger personer fra Syrien – mod kun 647 i 2013.

De kan blive ramt af de nye reglerFordelingen af krigsflygtninge og kvoteflygtninge, som har fået opholdstilladelse i 2014.
Kilde: Ny i Danmark. Tallene for 2014 er opgjort til og med 31. oktober. De nye lov kan kun få betydning for flygtninge, som har fået opholdstilladelse efter 15. november i år.

Til næste år forventes bunkerne hos Udlændingestyrelsen at vokse endnu højere. Ifølge en prognose fra Justitsministeriet, som indgik i regeringens finanslovsudspil fra august, forventes 9.800 ansøgninger om familiesammenføring i 2015, hvilket der allerede er afsat 12,4 millioner kroner ekstra til. Justitsministeriet arbejder i øjeblikket på en opdatering af prognosen.

I kommunerne lægger udsigten til flere familiesammenføringer ekstra pres på en i forvejen presset situation.

Psykisk vil det være en kæmpe påvirkning. Jeg synes, det er umenneskeligt. Bettina Lundum Sørensen, teamleder for integration, Viborg Kommune

Det fortæller blandt andre Bettina Lundum Sørensen, der er teamleder for integration i Viborg Kommune.

»Familie tæller jo ikke på den kvote, vi bliver pålagt at modtage. Men noget af det første, stort set alle beder om, er at få hjælp til at søge familiesammenføring. Og når der så kommer en ægtefælle med børn, er det lige pludselig ikke kun os (jobcenter, red), der er involveret. Så taler vi daginstitutioner, skoler, familieafdelingen og integrationskonsulenter. Det breder sig jo, og det kan vi også tydeligt mærke her,« siger hun.

Alligevel er Bettina Lundum Sørensen mildest talt ikke fan af ideen om at begrænse familiesammenføringerne.

»Mange af os, der arbejder i systemet, er bekymrede for, at de her mennesker skal få det meget dårligere psykisk, og at den familie, der så kommer, vil være meget mere traumatiseret. Psykisk vil det være en kæmpe påvirkning. Jeg synes, det er umenneskeligt,« siger teamlederen fra Viborg.

Mange flygtninge søger asyl i Sverige, fordi de får permanent ophold fra dag et. Til gengæld er sagsbehandlingstiden på familiesammenføring betydeligt længere end i Danmark, og det betyder ifølge flere af de danske integrationsmedarbejdere, at Danmark indtil nu også har været i høj kurs som asylland.

Der vil nok komme færre asylansøgere til Danmark, når rygtet spreder sig. Men i et integrationsfagligt perspektiv er det en rigtig dårlig idé. Naia Maria Granberg, socialrådgiver, Silkeborg Kommune

Socialrådgiver Naia Maria Granberg fra Silkeborg Kommune er derfor ikke i tvivl om, at de planlagte asylstramninger lever op til den politiske ambition om at tage toppen af presset.

»Der vil nok komme færre asylansøgere til Danmark, når rygtet spreder sig. Men i et integrationsfagligt perspektiv er det en rigtig dårlig idé. De nuværende fem-seks måneders sagsbehandling er i forvejen lang tid. De er godt nok selv i tryghed her, men de kan ikke fokusere på deres danskundervisning, og de sover ikke om natten, fordi de er emotionelt stressede hele tiden,« siger hun.

Halvandet år uden familie

I Folketinget har SF og Enhedslisten på forhånd meldt ud, at de ikke vil støtte asylstramningerne. Det skyldes især begrænsningen på flygtninges mulighed for familiesammenføring. Men der tegner sig fortsat flertal for lovforslaget, som bakkes op af Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og sandsynligvis Venstre.

De nye regler vil komme til at gælde flygtninge, som har søgt om opholdstilladelse i Danmark siden 14. november. De vil blive inddelt i to grupper, populært kaldet konventionsflygtninge og krigsflygtninge. Konventionsflygtninge er individuelt forfulgte personer, som lever op til kriterierne i FN’s flygtningekonvention. De vil fortsat kunne søge familiesammenføring omgående.

Er man derimod på flugt fra generelt dårlige forhold i hjemlandet – som for eksempel borgerkrig – tildeles man midlertidigt ophold i et år. Efter 10 måneder i Danmark vil en krigsflygtning kunne ansøge om familiesammenføring. Men først efter 12 måneder vil Flygtningenævnet vurdere, om de kan blive i Danmark.

Har forholdene i hjemlandet forbedret sig, skal flygtningen sendes hjem, også selv om der fortsat er krig. Hvis situationen er uændret, kan flygtningen få forlænget den midlertidige opholdstilladelse og blive familiesammenført.

Flere og flere vil familiesammenføresUdviklingen i ansøgningerne om familiesammenføring.
Kilde: Ny i Danmark. Tallene for 2014 er opgjort til og med 31. oktober. 2015-prognosen stammer fra Justitsministeriet, og indgik i regeringens finanslovsudspil fra august. Ministeriet arbejder lige nu på en opdateret prognose. Note: En større andel af ansøgningerne stammer fra herboende indvandrere eller danske statsborgere, men alene i år omhandler 2.856 ansøgninger personer fra Syrien.

Reelt kan adskillelsen komme til at vare op til halvandet år, før for eksempel en enlig mandlig flygtning fra Syrien kan få sin familie til Danmark.

Dansk Flygtningehjælp frygter, at det vil åbne en ladeport af forvirring, når kommunerne skal sortere flygtninge efter de nye regler.

»En af de største udfordringer vil blive, at man får flygtninge, som kommer det samme sted fra, men hvor man skal helt ind i de dybeste juridiske ringbind for at finde ud af, om de får opholdstilladelse af den ene eller den anden grund,« siger integrationschef Anette Christoffersen.

Tre års limbo gav bosniere ar på sjælen

Integrationsforsker Anika Liversage fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har blandt andet forsket i familiesammenføringer for herboende.

Hun vurderer, at regeringens asylstramninger rummer modsatrettede hensyn.

»På den ene side er der et hensyn til, at vi ikke vil have så mange herop. Men hvis man skulle have de mennesker, som nu er kommet til Danmark, til at fungere bedst muligt, burde man give mulighed for familiesammenføring så hurtigt som muligt,« siger seniorforskeren.

Når vi handler i nuet gør vi det i høj grad ud fra en forventning om, hvor vi er på vej hen i livet. Derfor kan en uafklaret situation i forhold til familiesammenføring skabe en form for lammelse i integrationsprocessen, forklarer Anika Liversage.

»Limbo er et godt ord i den sammenhæng, for hvis du ikke ved, hvor din familie er på vej hen, om I kan blive genforenet, eller om de overhovedet overlever, er det meget svært at engagere sig i andet, før du har fået afklaret det fremtidsperspektiv. Jeg tror, at de ude i kommunerne har ret i, at det vil overskygge rigtig meget andet, inklusiv viljen til at sætte sig på den flade og begynde at lære dansk,« siger hun.

Det er hårdt at have ’et midlertidigt liv’, og man må formode, at dette medvirkede til, at de danske bosniere ikke i samme omfang havde de ressourcer, det kræver at vende hjem. Anika Liversage, seniorforsker, SFI

Under 1990’ernes blodige borgerkrig i Eks-Jugoslavien indførte Danmark den såkaldte ’Bosnier-lov’, som gav bosniske flygtninge midlertidig opholdstilladelse i tre år med begrænsede rettigheder i forventning om, at krigen var hurtigt overstået. Men det var den som bekendt ikke.

»De måtte ikke lære dansk eller gå i normale skoler. Det blev en kæmpe udfordring i mange af de her menneskers liv, fordi fremtiden var fuldstændig tom,« siger Anika Liversage.

Bosnier-loven blev lavet ud fra en formodning om, at de bosniske flygtninge ville have nemmere ved at vende hjem, hvis ikke de ’slog rødder’ i den danske muld.

I Norge fik bosnierne derimod lov at blive integreret. De lærte norsk, fik arbejde og deres børn gik i norske skoler. Og et sammenlignende studie har vist, at flere norske end danske bosniere efterfølgende vendte hjem til Bosnien.

»Det er hårdt at have ’et midlertidigt liv’, og man må formode, at dette medvirkede til, at de danske bosniere ikke i samme omfang havde de ressourcer, det kræver at vende hjem. På samme måde kan man overveje, om en udsættelse af familiesammenføringer reelt vil gøre nutidens flygtninge mere tilbøjelige til måske at vende hjem engang,« siger Anika Liversage.

S-ordfører: Aldrig før set i Danmark

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), som også er formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening, forventer, at asylstramningerne vil dæmme op for tilstrømningen af flygtninge.

Han deler dog ikke bekymringen for, at det samtidig vil skade integrationen.

»Min vurdering er, at det kan virke begge veje. Selvfølgelig vil man sidde med en bekymring, når ens familie stadig befinder sig på flugt eller i en vanskelig situation i hjemlandet. Omvendt kan man sige, at når antallet bliver mindre, vil der alt andet lige blive lidt ekstra tid til at skabe et godt integrationsforløb,« siger han.

Partifællen Mette Reissmann, som er integrationsordfører for Socialdemokraterne, køber heller ikke argumentet om, at begrænsninger på familiesammenføring er et benspænd for den gode integration.

»Det ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal sige til. Det kan jo dels være en påstand. Vi har jo aldrig før haft sådan en situation i Danmark. Nu kommer det selvfølgelig fra folk, der har erfaring i at integrere flygtninge ude i kommunerne. Så de ved måske mere om det end jeg. Men jeg vil sige, at de familiemedlemmer, der er tale om, sidder jo ikke nede i Aleppo, Raqqa eller Damaskus. De er jo bragt ud af Syrien og sidder oftest i en flygtningelejr i nærområdet og afventer, hvad der så skal ske,« siger hun.

Mette Reissmann anerkender, at usikkerhed kan være opslidende, men understreger, at nyankomne flygtninge vil have sikkerhed for, at de inden for en overskuelig fremtid kan gense deres familie – enten her eller i hjemlandet.

»Det er mit indtryk af de syriske asylansøgere, at de stadig har ressourcer tilbage til dels at ønske at lære dansk og komme så hurtigt som muligt i gang med at integrere sig og gøre sig selv det, vi kalder, arbejdsmarkedsparate, for at kunne indgå i en dansk hverdag,« siger integrationsordføreren.

Mette Reissmann understreger, at regeringen med finansloven har afsat 250 millioner kroner ekstra til at hjælpe kommunerne med at håndtere de store mængder flygtninge.

»Jeg synes, det er utroligt positivt, at vi har så mange dygtige flygtningecentermedarbejdere og et fantastisk civilsamfund i nærområderne, som går ind og støtter op om de nyankomne, og det tror jeg samlet set kan veje op imod, at det er hårdt at skulle undvære sin familie,« siger hun.