Regeringen vil stoppe misbrug af au pairs

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil nu ændre den omstridte au pair-ordning. Mens Venstre mener, ordningen er en god mulighed for kulturudveksling, mener regeringspartierne, at au pairs er endt som underbetalt arbejdskraft for danske børnefamilier. Nu vil beskæftigelsesministeren derfor i første omgang sætte en stopper for de såkaldte olde au pairs.

Foto: Foto: Niels Thastum og Nicole N. Horanyi (fra filmen: Au Pair)

KULTURAFVIKLING Det kan snart være slut med kulturudvekslingen mellem især filippinske kvinder og velstillede danske familier, som betaler kost, logi og godt 3.050 kroner om måneden i lommepenge for at få gjort rent, købt ind, passet børn og lavet mad.

Partierne bag den nye røde regering varsler et opgør med den eksisterende au pair-ordning, der i sit udgangspunkt burde handle om, at unge mennesker rejser på tværs af landegrænser og ved hjælp af begrænsede huslige pligter hos værtsfamilien får mulighed for at lære nyt om andre kulturer.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), som efter Integrationsministeriet er splittet op, er blevet politisk ansvarlig for au pair-ordningen, vil ikke konkret sige, hvad der skal ske med ordningen, men varsler, at ordningen vil blive kigget efter i sømmene.

»Au pair ordningen har været meget diskuteret, så selvfølgelig er jeg villig til at se på, om den fungerer, som den skal. Det er der noget, der tyder på, at den ikke gør. Vi skal bruge vores sunde fornuft, når vi ser på au pair-ordningen frem for at bruge en masse konsulentkroner på at gennemtrawle hele området,« siger Mette Frederiksen og tilføjer:

»Men der skal ske forbedringer af ordningen.«

Underbetalt arbejdskraft

Beskæftigelsesministeren anser det selv for et meget »vigtigt« område, men før hun får tid til at sætte sig grundigt ind i ordningen, vil hun ikke udtale sig om, hvordan en fremtidig au pair-ordning kan se ud.

Det vil til gengæld politikere fra de to regeringspartier SF og Radikale, der ligesom Enhedslisten angriber ordningen for at dække over import af billig arbejdskraft fra 3. verdenslande.

SF’s Anne Baastrup mener, at der er store problemer med au pair-ordningen, fordi den igennem de seneste ti år har udviklet sig til at være en arbejdsmarkedsordning, hvor unge sårbare kvinder bliver groft underbetalt for deres arbejdskraft.   

»Det risikerer at blive social dumping ind ad bagdøren, hvis unge kvinder fra fjernøsten ender som underbetalt hushjælp i Danmark,« siger hun og får støtte af næstformanden i den radikale gruppe, Sofie Carsten Nielsen.

»Au pair-ordningen er ikke tiltænkt som billig arbejdskraft for danske børnefamilier, og hvis det er det, der sker, bør vi se på, hvordan vi kan ændre ordningen,« siger Sofie Carsten Nielsen, som understreger, at de Radikale ikke er imod au pair-begrebet, kun misbruget af ordningen.

Også Enhedslisten forlanger en kulegravning af au pair-ordningen.

»Au pair-loven dur ikke til noget, for den bliver gennemhullet af den måde, den bliver brugt på. Det er mere misbrug af arbejdskraft end kulturel udveksling,« siger Enhedslistens au pair-ordfører, Christian Juhl.

Slut med olde au pair

I årets første ni måneder har knap 2.000 personer fået lovligt ophold som au pair i Danmark, og i dag arbejder et sted mellem 4.000 – 5.000 au pairs i danske hjem. Hidtil har den kulturelle udveksling været forbeholdt børnefamilier, men så sent som i foråret kastede au pair-ordningen en del overskrifter af sig, da tidligere integrationsminister Søren Pind (V) med et administrativt snuptag udvidede ordningen, så også pensionister nu kan få en au pair ansat i op til to år.

»Jeg kan ikke se nogen logiske argumenter for, at det kun er børnefamilier, der har krav på kulturudveksling. Hvorfor skal ældre ikke have den mulighed,« sagde Søren Pind, da han i foråret udvidede ordningen.  

Men Socialdemokraterne mener, at det vil udhule en af grundpillerne i den offentlige velfærd, ligesom olde-au pairs intet har at gøre med kulturel udveksling. Derfor vil beskæftigelsesministeren stoppe ordningen med olde-au pairs.

»For Søren Pind var det her en let måde at give hushjælp til ældre borgere på, og sådan er jeg ikke enig i, at au pair skal fungere, så det kan jeg sagtens finde på at rulle tilbage,« siger Mette Frederiksen.

I fagforbundet FOA, der organiserer au pairs for at hjælpe dem med problemer med overarbejde og underbetaling i deres værtsfamilier, kalder forbundssekretær Jakob Bang det for en god begyndelse af en revision af au pair ordningen, at sløjfe muligheden for at pensionister hyrer billig hushjælp.

»Olde au pairs var en helt overflødig knopskydning på en i forvejen problematisk ordning,« siger Jakob Bang og tilføjer, at Søren Pinds initiativ tilsyneladende har været en fuser, fordi – som Ugebrevet A4 kunne afsløre i slutningen af august – har kun et enkelt pensionistpar ansat en olde au pair.

I fagbevægelsen glæder man sig over, at den nye regering vil gå au pair-ordningen kritisk efter i sømmene.

»Når ministeren siger, at hun vil bruge sund fornuft, når hun kigger på au pair-ordningen, så vil det, set med vores øjne, være sund fornuft at erkende, at ordningen slet ikke er kulturel udveksling men billig hushjælp. Der er brug for at udarbejde et helt nyt grundlag for au pair-ordningen, give dem rettigheder, ordentlige arbejdsforhold og beskyttelse, og så selvfølgelig give au pair-ordningen navneforandring,« siger Jakob Bang.

Debatskabende film

I aften får dokumentarfilmen ’Au pair’ premiere på Det Kongelige Bibliotek i København.

Fire filippinske kvinder fortæller åbenhjertigt, hvordan de er i Danmark for at tjene penge for at forsørge familien på Filippinerne. En af kvinderne har kun 500 kroner til sig selv hver måned, fordi hun sender 2.000 kroner hjem til familien. Au pair-kvinderne fortæller, at mange af dem er relativt veluddannede i hjemlandet, ligesom de forsøger at skrabe penge sammen for at skabe en bedre fremtid for de børn, kvinderne ofte har efterladt hos slægtninge derhjemme.

I filmen beretter en au pair, at hun betaler for sin søsters sygeplejerskeuddannelse, mens en anden sender penge hjem for at betale for moderens kræftbehandling. Efter at have opholdt sig i Danmark i den tilladte periode – som i dag er på to år – rejser kvinderne ofte videre til et andet europæisk land, typisk Norge, men en af kvinderne ender i Ungarn.

Kort sagt dokumenterer filmen, at au pairs opholder sig i Danmark for at tjene så mange penge som muligt – og ikke for at kulturudveksle.

Bekvem sovepude

Den erkendelse burde man da være nået til for længst, mener migrationsforsker Helle Stenum, Roskilde Universitetscenter (RUC), der har forsket i au pairs forhold i Danmark.

»Hovedproblemet ved au pair-ordningen er, at vi ikke anerkender det som arbejde. Det er blevet en bekvem sovepude for et arrangement, som handler om noget andet,« siger Helle Stenum.

Dybest set er det, ifølge Helle Stenum, hykleri, når det danske samfund på den ene side opkræver skat af au pairs og giver dem ret til feriepenge og på den anden side ikke giver dem mulighed for at blive anerkendt som arbejdskraft, når det handler om overenskomst og andre rettigheder, der er åbne for alle andre på arbejdsmarkedet.

Derudover er au pairens opholdstilladelse i Danmark ikke hendes egen personlige, men knyttet til værtsfamilien, som hun skal bo hos for lovligt at være au pair i Danmark. Hvis værtsfamilien fjerner opholdstilladelsen, skal au pairen altså finde sig en ny værtsfamilie i en fart. Ellers er det ud af landet.

Mange har forsvaret ordningen; blandt andre den tidligere integrationsminister Søren Pind (V):

»Jeg er helt sikker på, at det er en af verdens bedste former for ulandshjælp. Men lad os endelig ødelægge den. De gode hensigters forbandelse,« skrev han ifølge Politiken på sin Facebook-profil forrige sommer, hvor han også kaldte kritikken for »hetz«.

»Det er jo meget enkelt: hvis folk ikke har lyst til at være au pairs, kan de lade være,« skrev han videre på sin facebook-profil, hvortil en meningsfælle replicerede:

»Nogen har brug for au pair-piger, og nogen har brug for en ristet pølse med brød, og so what, den danske jantelov, når den er bedst.«

Men Helle Stenum giver ikke meget for ulands-argumentet.

»Man får den globale ulighed ind i debatten, og det bliver et stort sammensurium af argumenter. Men det er da mærkeligt, at i et velfærdssamfund som det danske, hvor vi ellers har lige rettigheder alle sammen, kan vi godt acceptere dårligere løn og vilkår på arbejdsmarkedet så snart det handler om en brun kvinde fra et 3. verdensland,« siger hun og vurderer, at arven fra kolonitiden er med til at gøre det lettere for os at leve med tanken om, at mennesker fra den fattige del af verden rejser den halve klode rundt og tjener penge hos os i den rige del af verden.

Bedre end tyende

Også medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne Britta Thomsen afviser argumentet om, at au pair er verdens bedste udviklingsbistand.

»Hvis det var sådan noget, vi virkeligt bekymrede os for, burde vi jo invitere det halve Afrika op for at reparere skoler og veje for 30 kroner i timen,« siger Britta Thomsen, der i Europaparlamentet arbejder for bedre forhold for de millioner af husarbejdere, der arbejder i EU-landene. Og dybest set mener hun, at au pairs i Danmark er vores husabejdere.

Hun vil presse på for, at en socialdemokratisk ledet regering får ryddet op i au pair-ordningen, som tiden helt er løbet fra i den form, den har i dag.

»Vi må sørge for, at opholdsforholdene for au pairs bliver anderledes end i dag. Det bør være muligt, når man har været her i to år at få lov at bruge sin uddannelse fra hjemlandet, eksempelvis til at blive sosu-assistent eller sygeplejerske. Og så skal vi fjerne afhængigheden af værtsfamilierne,« siger Britta Thomsen.

Hos det store oppositionsparti, Venstre, er man dog helt uenig i, at au pair-ordningen trænger til et eftersyn. Integrationsordfører Inger Støjberg mener overordnet set, at ordningen er god, og man bør i hvert fald ikke revidere den på baggrund af fire filippinske kvinders udsagn i en dokumentarfilm. Samtidig er der jo regler på området, påpeger hun, og hvis de brydes skal de pågældende naturligvis straffes, men dybest set er ordningen velfungerende.

»Det er en ordning, der er til gensidig gavn både for de unge mennesker, der kommer hertil, men også for de familier, som ansætter en au pair, og det synes jeg, vi skal holde fast i. Og derfor synes jeg også, ordningen skal bevares,« siger Inger Støjberg.