Regeringen vil piske firmaer til at tage elever

Af | @IHoumark

Alt for mange unge får ingen uddannelse, fordi de mangler en praktikplads. På den baggrund vil børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) straffe virksomheder på pengepungen, hvis de ikke påtager sig uddannelse af unge. Planen får arbejdsgiverne til at se rødt.

Foto: Foto: Flemming Krogh, Scanpix

PRAKTIKPRES Omkring 9.000 unge står og mangler en praktikplads for at kunne gøre deres uddannelse til for eksempel butiksassistent eller murer færdig. Det er så alvorligt et problem for de unge og samfundet, at den nye regering vil sætte økonomiske tommelskruer på virksomhederne, for at motivere dem til at tage flere elever.

»Vi skal gøre det dyrere for de virksomheder, der ikke tager lærlinge, og i højere grad belønne dem, der gør det,« fastslår børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) over for Ugebrevet A4.

»Vi skal have nogle drøftelser, men det kan være, at vi skal skrue på nogle håndtag i AER-ordningen (Arbejdsgivernes Elevrefusion, red.). Det kommer an på drøftelser i løbet af efteråret. Men én ting står fast: Det er en bunden opgave for os at skaffe flere reelle praktikpladser,« siger Christine Antorini.

AER opkræver penge fra alle arbejdsgivere og fordeler dem herefter primært ud igen til de virksomheder, som har elever. I år betaler arbejdsgiverne 2.459 kroner ind til AER pr. fuldtidsansat. Under den nye regering kan man forestille sig, at virksomheder uden elever skal betale endnu mere til AER, mens firmaer med elever slipper billigere - eller får større støtte fra AER for at have elever.

Venstres uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen, afviser blankt at straffe virksomheder på pengepungen for ikke tage elever eller tage forholdsvis få.

»Christine Antorini og jeg bevæger os åbenbart i to forskellige verdener. Jeg oplever arbejdsgiverne som meget villige til at tage lærlinge, hvis de har noget at sætte de unge til og kan give dem en ordentlig uddannelse. Det er en forfejlet tankegang at straffe firmaerne, og straf kan gå ud over virksomhedernes konkurrenceevne,« siger Peter Juel Jensen.

DA og LO rygende uenige

Det er en meget dårlig idé at sætte økonomiske tommelskruer på virksomhederne. Det mener chefkonsulent Simon Neergaard-Holm fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

 »Regeringen kan bønfalde, true eller piske virksomhederne til at tage flere elever. Men det helt afgørende for antallet af elever er og bliver ordrebøgerne. Hvis der er noget for firmaerne at bestille, så ansætter de også flere elever,« siger Simon Neergaard-Holm.

Da dansk økonomi buldrede af sted i 2007, blev der indgået 37.000 uddannelses-aftaler, mens tallet for i år sandsynligvis bliver på omkring 33.000. Det fremgår af tal fra Undervisningsministeriet.

»De 33.000 er imponerende i betragtning af, at vi står midt i en økonomisk krise, og at vi under tidligere kriser har været helt nede på 26.000 uddannelses-aftaler om året. Det viser, at virksomhederne i høj grad har viljen, men mangler arbejde,« siger Simon Neergaard-Holm.

Fagbevægelsen er med på den nye regerings planer om at motivere virksomhederne økonomisk til at tage flere elever. LO-sekretær med ansvar for uddannelsespolitik, Ejner K. Holst, siger:

»Det er fornuftigt at sende et klart signal til arbejdsgiverne om, at de skal tage lærlinge, hvis de overhovedet kan. Og samtidig støtte de firmaer, som tager lærlinge.«

Simon Neergaard-Holm vurderer, at man med økonomisk pisk eller gulerod til erhvervslivet »ikke en gang kan skaffe ti procent flere praktikpladser«.

Det vil i givet fald svare til 3.300 nye praktikpladser. I LO mener Ejner K. Holst, at blot 500 ekstra praktikpladser er værd at gå temmelig langt for, og at det langt fra er en umulig opgave at få flere firmaer til tage unge ind.  

»De små og mellemstore virksomheder er flinke til at tage lærlinge ind. Derimod kniber det hos nogle af de store, som jeg er overbevist om, godt kan tage nogle flere lærlinge, hvis de vil,« siger Ejner K. Holst.

Blæst om klausuler

Arbejdsgivere uden vilje til at tage elever får også på anden vis et vink med en vognstang fra regeringen. Virksomheder skal fremover regne med, at de for at få større opgaver for det offentlige skal have et vist antal elever.

I regeringsgrundlaget står der, at der skal indføres såkaldte »sociale klausuler, hvor der ved offentlige udbud laves aftaler om, at leverandøren opretter eller har oprettet et bestemt antal praktikpladser dog ikke nødvendigvis til den konkrete opgave«.

Faste krav om sociale klausuler ved offentlige byggerier modtages med glæde af fagbevægelsen. Formanden for Dansk El-Forbund, Jørgen Juul Rasmussen, siger:

»Vi har set, at der forskellige steder er indgået frivillige aftaler om sociale klausuler, og dem bakker vi 100 procent op om. Men det er altså langt fra nok, og derfor falder regeringens initiativ som regn i en tørkeperiode.«

Et eksempel på en frivillig social klausul er en aftale indgået i forbindelse med en ny etape af Metro-byggeriet i København. Nybyggeriet vil sandsynligvis udløse cirka 100 nye lærepladser.

I Dansk Arbejdsgiverforening vender Simon Neergaard-Holm tommelfingeren ned ad til sociale klausuler.

»Det er dumt at indføre sociale klausuler. Jeg tror ikke, at politikerne er klar over, at sociale klausuler får effekter langt ud over at hjælpe elever med en læreplads. Hvem er det eksempelvis, firmaerne skal lade være med at ansætte eller sågar fyre for at gøre plads til elever? Er det ledige i løntilskud, seniorer eller handicappede?« spørger Simon Neergaard-Holm.

Præmie under lup

Virksomheder kan for tiden få 70.000 kroner fra AER, for hver elev de uddanner. Det økonomiske rygstød forsvinder dog til nytår, medmindre der indgås en ny politisk aftale.

Erfaringerne med præmieordningen er blandede. Ejner K. Holst fra LO erkender, at nogle af pengene i ordningen er spildt i form af et dødvægtstab. Det vil sige, at nogle arbejdsgivere får præmie for elever, de alligevel ville have taget ind - præmie eller ej.

»Der er et dødvægtstab, men ordningen har givetvis også udløst en hel del ekstra praktikpladser på nogle områder,« siger Ejner K. Holst.

DA ser helst præmieordningen nedlagt. Simon Neergaard-Holm siger:

»Ingen har hidtil kunne fortælle os om effekten af præmien på de 70.000 kroner. Ordningen koster os omkring 2,5 milliarder kroner og tænk, hvad man ellers kunne få af uddannelse for de penge. Præmien bør afskaffes hurtigst muligt, for den er et stykke planøkonomi á la det, man så i sovjettiden.«

Minister Christine Antorini vil ikke lægge præmieordningen i graven. Men den skal under lup:

»Jeg er ikke sikker på, at vi får nok ud af ordningen, som den er nu. Vi skal have set på, om den skal skrues sammen på en anden måde,« siger Christine Antorini.

Enhedslistens uddannelsesordfører Rosa Lund er glad for guleroden til virksomhederne, som opretter lærepladser. Hun siger:

»I Enhedslisten arbejder vi for, at præmien til virksomheder, der tager lærlinge ind, bliver større. Og så ville det være fornuftigt med en evaluering af ordningen, for at se om den skal udformes anderledes, inden vi forlænger den.«

Ny struktur nødvendig

Man kan godt med både gulerod og pisk fremskaffe flere praktikpladser. Men den medicin har sine begrænsninger. Det mener Lars Kunov direktør i foreningen Danske Erhvervsskoler – Lederne.

»Man kan lave noget krisestyring med økonomiske incitamenter, men vi får aldrig praktikpladser nok, medmindre vi tager fat i strukturen på erhvervsuddannelserne,« fastslår Lars Kunov.

Han og de øvrige kilder i denne artikel taler om, at flere elever vil kunne færdiggøre en faglig uddannelse, hvis det i højere grad bliver muligt at stykke udannelser sammen via kortere praktikophold i en klynge af virksomheder. Eksempelvis kan en tømrerlærling lære at sætte tag op hos én mester, men lære at lægge gulv hos en anden mester. Denne såkaldte klyngemodel har bred politisk opbakning og indgik i august i den tidligere regerings plan ’Holdbar vækst’.

»Mange virksomheder er så specialiserede, at de ikke fagligt kan påtage sig hele uddannelsen af en elev. Men hvis vi får en model med praktikansvaret lagt ud på en klynge af virksomheder, kan de give eleverne den nødvendige bredde i deres uddannelse,« forklarer Lars Kunov.

Han nævner også, at manglen på praktikpladser kan afhjælpes ved, at man forlænger elevernes tid på skolerne og tilsvarende afkorter tiden på praktikstederne.

Christine Antorini ser gerne på forskellige modeller.

»Når vi til foråret skal have treparts-forhandlinger, bliver erhvervsuddannelsernes fremtid et meget centralt element. Til den tid skal vi have set grundigt på alle mulighederne for at fremskaffe flere praktikpladser. Umiddelbart synes jeg, at klyngemodellen er en rigtig god idé,« siger Christine Antorini.