Regeringen vil ikke kigges i kortene

Af | @JanBirkemose

VK-regeringen har for tredje år i træk fremlagt et finanslovsforslag uden en liste over statens tilskud til erhvervslivet. Det er brud på en årelang tradition, og manglende overblik over 167 tilskud og 77 skjulte skattefradrag har ødelagt gennemsigtigheden i statens erhvervspolitik, mener eksperter. Ugebrevet A4 kan i dag offentliggøre de tal, som er fjernet fra finansloven.

Regeringen vil ikke have sin erhvervspolitik målt på antallet og størrelsen af de erhvervstilskud, der næste år koster staten 7,5 milliarder kroner. Derfor har finansminister Thor Pedersen (V) brudt en årelang tradition med at give et samlet overblik over den milliardstore støtte til erhvervslivet i finansloven. Hvis erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter eller regeringens politiske modstandere er interesserede i at vide, hvordan støtten udvikler sig, eller hvem der får glæde af de mange penge, må de derfor selv i gang med en lommeregner og en lup for at finde frem til de i alt 167 tilskud, der er fordelt ud over finanslovens i alt 2.848 sider.

I de tre finanslovsforslag, der hidtil er kommet fra VK-regeringen, har oversigtstabellerne om erhvervsstøtten været fjernet, og senest har finansminister Thor Pedersen for en lille måned siden nægtet at udlevere opgørelsen til Folketinget. Men i dag offentliggør Ugebrevet A4 en komplet liste over de mange tilskud til erhvervslivet, som regeringen har planlagt næste år.

Opgørelsen, der er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, viser, at der er planlagt besparelser for knap en milliard kroner næste år. Et beløb, der er godt 200 millioner kroner højere end de oplysninger, regeringen selv har givet.

Professor i statskundskab og ekspert i offentlig forvaltning Jørgen Grønnegaard Christensen fra Århus Universitet er overrasket over, at VK-regeringen konsekvent holder oplysningerne om erhvervsstøtten tilbage. Så sent som i den tidligere regerings sidste finanslovsforslag for 2002, der blev kasseret af VK-regeringen, var en oversigt over erhvervsstøtte et obligatorisk element i finansloven.

»Det er meget interessant, at det nu er sket i tre finanslovsforslag. Det betyder, at det er en bevidst handling. Denne begrænsning af informationer om offentlige bevillinger er et problem i forhold til gennemskueligheden og gør det meget svært for alle andre end regeringen selv at få et overblik,« siger Jørgen Grønnegaard Christensen.

Han bakkes op af professor i samfundsvidenskab Bent Greve fra Roskilde Universitet.

»Det er meget vigtigt, at der er gennemsigtighed, så alle kan se om de samlede bevillinger går op eller ned. Det er en forudsætning for, at alle kan deltage i prioriteringsdebatten. Man kan godt blive bekymret for, om det er en måde at skjule nedskæringer på,« lyder det fra Bent Greve.

Skatteudgifter skjules stadig

I bedømmelsen af regeringens åbenhed – eller mangel på samme - lægger begge eksperter også vægt på, at regeringen trods et massivt pres fra Folketinget stadig ikke levner plads i finansloven til detaljer om 77 skattefradrag til en samlet værdi af knap 37 milliarder kroner.

Skattefradragene – såkaldte skatteudgifter – der undtagelsesvis gives til særligt udvalgte grupper, er aldrig blevet nævnt i finansloven med andet end få bemærkninger om det totale beløb. Men i foråret afslørede Ugebrevet A4 den komplette liste, der viste, hvem der modtog hvilke skattefradrag. Eksperterne mener, at skatteudgifter har samme betydning for statens finanser, som hvis begunstigelserne blev givet som tilskud. Derfor kræver et flertal uden om regeringen, at den detaljerede liste opdateres årligt og bringes sammen med finansloven.

Men heller ikke det er sket. Regeringens begrundelse for ikke at oplyse detaljer om de mange skattefradrag eller oversigtstabeller over den direkte støtte til erhvervslivet blev givet af finansministeren i et afvisende svar til Folketinget den 2. september i år. Her forklarer Thor Pedersen, at en »opgørelse af støtteordninger ikke vurderes at give et dækkende billede af den indsats, som reelt har betydning for erhvervslivet«.

I stedet peger han på, at erhvervspolitikken skal vurderes på de generelle rammevilkår og slår i den forbindelse fast, at det især drejer sig om nedbringelse af skatter, administrative byrder samt en bred indsats for uddannelse, forskning og innovation.

Men de argumenter overbeviser ikke professor Bent Greve:

»Finansministeren har ret i, at det bedste billede af erhvervspolitikken fås ved at kigge på alle de forhold, der påvirker erhvervslivet. Men det er da ikke noget argument for ikke at give en samlet oversigt over erhvervsstøtten.«

Bent Greve får opbakning af forvaltningsekspert Jørgen Grønnegaard Christensen:

»En af brikkerne i de samlede rammebetingelser er jo netop, hvad der gives af tilskud. Enten skjuler regeringen sig for erhvervslivet, der får sværere ved at gennemskue, om tilskuddene falder, eller også beskytter de erhvervslivets ordninger mod modstandere. Den, der ønsker at finde alternative besparelser, får det meget svært,« siger Jørgen Grønnegaard Christensen.

Skæv nyhedsstrøm

Det socialdemokratiske folketingsmedlem og tidligere finansminister Pia Gjellerup mener, at regeringens lukkethed er helt uacceptabel.

»Det her er et helt principielt problem, for det er af almindelig interesse, at man skaber overblik over områder, der breder sig over flere ministerieområder. Det gælder både miljøindsats, forskning og i særdeleshed erhvervsområdet. Regeringens handling er en alvorlig negligering af offentlige interesser, og det betyder, at kun meget få kan overskue de prioriteringer, der sker på området,« siger Pia Gjellerup.

Konkret oplever hun som oppositionspolitiker, at hendes arbejde bliver saboteret af de manglende oplysninger.

»Vi bliver nødt til at lægge meget mere arbejde i det, før vi kan kommentere regeringens udspil. Vi har ikke noget imod at lave det arbejde, men problemet er, at det tager lang tid. Derfor får vi en helt skæv nyhedsformidling, hvor de kunstige indtryk får lov at erobre opmærksomheden, mens der ikke bliver mediegennemslag, når de konkrete vurderinger kommer mange dage senere.«

Som tidligere finansminister mener Pia Gjellerup desuden, at Thor Pedersen bevæger sig ud på tynd is, når han nægter at udlevere en komplet liste over erhvervstilskuddene til Folketinget.

»Jeg er helt overbevist om, at listen findes i ministeriet. En finanslov er jo ikke noget, man bare hiver op af bukselommen. Der ligger mange drøftelser og overvejelser bag, og der har Finansministeriet selvfølgelig også selv brug for at have overblik. Skulle det alligevel ske, at de har lavet besparelser på op mod en milliard kroner uden at gennemgå hele området, så ville det være en let sag at tage de tidligere overblikstabeller og ajourføre dem,« siger Pia Gjellerup.

Thor Pedersen har ikke kunnet udtale sig til Ugebrevet A4, da han i sidste uge var på udlandsrejse. Men i finanslovsforslaget for næste år beskrives regeringens erhvervspolitik. Et centralt element er, at de direkte tilskud skal reduceres til fordel for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne. Det skal ske gennem en øget indsats til forskning og nedsættelse af skatter og administrative byrder.

Miljøet er den store taber

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds gennemgang af de i alt 167 tilskud viser, at regeringen følger sin strategi om at nedbringe den direkte støtte til erhvervslivet. I forhold til i år skal der næste år spares 977 millioner kroner. Dermed bliver den samlede direkte støtte på i alt 7,5 milliarder kroner. Frem til 2007 skal erhvervstilskuddene yderligere reduceres med en milliard kroner.

De hårdeste besparelser næste år vil ske i de tilskud, der administreres af Miljøministeriet, som skal sløjfe næsten halvdelen af den samlede støtte til erhvervslivet. Det drejer sig blandt andet om støtte til udvikling af renere produkter, der fjernes helt. Også inden for Fødevareministeriets område viser opgørelsen, at miljøet bliver den store taber i sparerunden. Her forsvinder der tilskud for 118 millioner kroner, der blandt andet gik til landbrugets indsats for at opfylde kravene i vandmiljøplanen.

Næsten alle tilskudsordninger bliver berørt af mindre besparelser. Blandt de få tilskud, der ikke beskæres næste år, er der forskellige mindre ordninger rettet mod yngre landmænd, støtte til små teatre samt en ny bevilling på 90 millioner kroner til støtte af private iværksættere.

Årsagen til, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regner sig frem til besparelser, der er 200 millioner kroner højere end regeringen, er, at erhvervsrådet sammenligner de faktiske bevillinger for i år med de planlagte bevillinger for næste år. Finansministeriet bruger derimod en metode, hvor de beregner forskellen på de nye bevillinger med de udgifter, der blev budgetteret for næste år i dette års finanslov. Kort fortalt betyder det, at forskellen bliver mindre, da de fleste poster med vilje er budgetteret lavt.

Erhvervspolitikken halter

Hvis Thor Pedersens ønske om at erhvervspolitikken skal bedømmes ud fra, hvordan regeringens strategi udmønter sig, falder status dog ikke ud i den komfortable ende af 13-skalaen. Indtil videre går det godt med den del af strategien, der handler om, at de direkte tilskud skal begrænses. Men de øvrige punkter halter det med:

l  Ifølge en tidligere opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regeringen siden sin tiltrædelse givet skattelettelser til erhvervslivet for i alt 704 millioner kroner. Men ifølge erhvervsrådet er det kun få af lettelserne, der reelt forbedrer de generelle rammer. Det drejer sig primært om skattefri data- og telefonforbindelser til hjemmearbejde. De øvrige skattelettelser giver ikke generelle forbedringer, men blot skattegevinster til udvalgte områder som for eksempel rederier, generationsskifter og aktieaflønning af ledende medarbejdere.

l  Forskning og udvikling stiger heller ikke, som regeringen hævder. Målt i faste priser falder bevillingerne med 65 millioner kroner til næste år. Og frem til 2007 er det kun planen at fastholde niveauet for i år. Regeringen oplyser selv, at der frem til 2007 afsættes 4,1 milliard ekstra kroner. Men det skyldes, at regeringen tager udgangspunkt i nogle voldsomme planlagte besparelser, der aflyses. Målt i forhold til bruttonationalproduktet bruger Danmark næste år 0,63 procent på forskning og udvikling. Og i 2007 vil andelen falde til 0,6 procent. Dermed er der fortsat langt til den målsætning om at bruge én procent af BNP, som regeringen har tiltrådt på EU-topmødet i Barcelona sidste år.

l  Heller ikke kampen mod administrative byrder går godt. Ifølge en opgørelse, som er foretaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, blev der i sidste folketingsår skabt flere nye byrder end lettelser. Styrelsen har konsekvensvurderet hver eneste lov og bekendtgørelse, der har betydning for erhvervslivet, og konklusionen er, at der blev vedtaget flere byrder end lettelser. Det drejer sig blandt andet om ændring af bilers registreringsafgift, der tvinger bilforhandlerne til at justere priserne hver måned, samt indførslen af gebyr på dankort.

Forhandlingerne om næste års finanslov ventes at komme i gang efter Folketingets åbning den 7. oktober.