Regeringen undergraver den ustøttede kunst

Af Nick Olander, formand, Dansk Artist Forbund

Den statsstøttede kunst skal ud i erhvervslivet på kommercielle vilkår, mener kulturministeren. Men samtidig har regeringen på nærmest gammelkommunistisk manér nationaliseret kunstneres ustøttede produkter.

Kulturminister Brian Mikkelsen har om regeringens kulturpolitik blandt andet udtalt:

  • Statsstøtten er brugt til at putte kunstnerne i et reservat, hvor de ikke længere har kontakt med den virkelige verden.
  • Statsstøtten skal fremover sikre de bedste udfoldelsesmuligheder for den kunstneriske frihed.
  • Statsstøtten skal bringe kunstnerne tættere på virkeligheden – tættere på danskerne.
  • Statsstøtten skal bruges til at bringe kunstnerne og kunsten ud i erhvervslivet på markedsvilkår, fordi de alt for længe har haft berøringsangst over for danskerne.

Som formand for det kunstnerforbund, hvis medlemmer kun modtager en minimal del af statsstøtten, kunne jeg fristes til at sige, at en kulturpolitik, som alene hviler på, hvordan man anvender statsstøtten, ikke har den store betydning for os. Desværre handler regeringens kulturpolitik om meget mere.

På det ikke statsstøttede område har regeringen på nærmest gammelkommunistisk manér besluttet at nationalisere kunstnernes produkter. For eksempel kan alle danskere frit kopiere CD’ere uden at skulle betale for det. Vore medlemmer – som omfatter mere end 80 procent af de pladeindspillende artister, hvis ustøttede musik er i den kommercielle handel – spørger naturligvis, hvordan regeringen (og endda en borgerlig!) som julemand kan uddele gaver på bekostning af salgsprodukter, som andre har investeret penge i at producere og sælge?

Hvad ville landmændene sige til, at en del af deres jord med et pennestrøg blev eksproprieret, uden at de fik en erstatning svarende til det reelle indtægtstab?

Her er der ikke engang tale om en tvist om betalingens størrelse, men om, at regeringen ikke vil give en krone i erstatning under henvisning til deres egen beslutning (og æresord over for vælgerne) om et skatte- og afgiftsstop!

Det er naturligvis ikke logik, der står bag, når regeringen på den ene side siger, at kunstnerne på helt kommercielle vilkår skal leve af det, de tjener, og på den anden side siger, at kunsten skal ud til folket – gratis og (indtil videre) uden kompensation til kunstnerne.

Når kunstnerne endelig råber højt og fører en annoncekampagne imod regeringens politik, skal vi opleve, at Folketingets kulturudvalg v/ formand Kim Andersen, beder kulturministeren om at undersøge, hvem der står for indrykning og betaling af annoncerne.

Vi havde intet imod at oplyse kulturministeren om, at annoncerne er indrykket af Dansk Artist Forbund – bakket op af vore kolleger i samtlige berørte rettighedsorganisationer.

I øvrigt er det vel mere interessant, hvorfor kampagnen føres, end hvem der finansierer den. Regeringen bør hellere koncentrere sig om at føre en retfærdig og ansvarlig politik på området end at bruge energi på utidig nysgerrighed i private foreningers interne anliggender.

Men de politiske kontrolmekanismer er sat i gang – en tendens som også kendes fra de lande, som ikke længere skal have dansk ulandsbistand.