Regeringen truer amterne på livet

Af

Amterne kæmper for livet. På den ene side er de presset af kravene til sundhedsvæsnet. På den anden side står de over for en regering, som ikke har flere penge at dele ud af, men som samtidig har brug for at vise handlekraft på sundhedsområdet. Amterne mangler folkelig forankring og har få naturlige venner. I løbet af et år kan amterne være kastet ud i en overlevelseskamp.

De sidste brikker er ved at falde på plads i regeringens stort anlagte manøvre for at løfte sundhedsvæsnet – en manøvre, der helt konkret vil betyde, at amterne bliver nedlagt, erfarer Ugebrevet A4. I løbet af efteråret vil regeringens særlige rådgivende udvalg afgive en rapport, som vil pege på en ny måde at organisere sundhedsvæsnet på. Samtidig kalkulerer regeringen med, at amterne ikke vil få brugt ekstrabevillingen på 1,5 milliard kroner til sundhedsvæsnet på en måde, som afgørende forkorter ventelisterne. Amterne vil dermed fremstå som ineffektive og bureaukratiske – de vil være sat skakmat. Med det udgangspunkt vil regeringen i løbet af næste år foreslå, at de 14 amter bliver nedlagt og erstattet af fire regioner. Det konkluderer UgebrevetA4 efter en række samtaler med centrale aktører i regeringspartierne, amterne og sundhedsvæsnet.

»Amterne ikke bare bløder, de styrtbløder.« Så kontant er udmeldingen fra en amtsborgmester. Han peger på, at amterne er fanget i dilemmaet mellem stigende forventninger fra befolkningen, voksende krav fra Christiansborg og stramme budgetter. Til trods for, at udgifterne til sygehusene i perioden fra 1996 til 2002 er steget med lidt over 15 procent, er de økonomiske rammer på grund af en række faktorer fortsat overordentlig snævre. Oveni kommer den demografiske udvikling, der vil lægge et massivt økonomisk pres på amterne, fordi danskerne lever længere og dermed oftere kommer i kontakt med sundhedsvæsnet. I Frederiksborg Amt har man regnet ud, at alene den demografiske udvikling målt i nutidskroner vil øge sundhedsudgifterne med en milliard kroner i løbet af ti år. Penge, der ikke findes i det amtskommunale system, hverken nu eller om ti år.

Politikerne har taget roret

Ikke mindst antallet af sygehuse i Danmark er med til at gøre sundhedsvæsnet dyrt. Det koster mange penge at drive et hospital med senge, rengøring og personale. Samtidigt er de mindre hospitaler ikke i stand til at opbygge lægefaglige miljøer, der kan specialisere sig tilstrækkeligt eller tiltrække kompetent arbejdskraft. Og det kompetente personale er forudsætningen for, at standarden i sundhedsvæsnet når det niveau, som Folketinget forlanger.

I princippet er det amterne, der fastlægger forholdet mellem udgifter og serviceniveau i sundhedsvæsnet, men reelt har Folketinget gennem de seneste år stillet så mange krav til standarden, at de har overtaget den overordnede styring. De økonomiske vismænd slår hovedet på sømmet i deres seneste betænkning: »Hvis der fra centralt hold ikke er accept af forskelle i prioriteringer mellem behandlinger eller i serviceniveau, forsvinder et vægtigt argument for en amtskommunal organisering og finansiering af sundhedsområdet.«

Amterne har læst skriften på væggen og erkendt problemerne med de små sygehuse. Flere af dem har allerede meldt ud, at de vil lukke sygehuse. I forrige uge kom det frem, at Vestsjællands Amt vil lukke sygehusene i Nykøbing Sjælland, Sæby, Korsør og Haslev. Frederiksborg Amt har planer om at sælge Hørsholm Sygehuse og i Sønderjyllands Amt er den unge Venstre-borgmester, Carl Holst, røget ud i lokalt stormvejr, fordi han vil nedlægge sygehuse. Spørgsmålet er imidlertid, om amternes reaktion er tilstrækkelig og hurtig nok. Svaret er formentlig nej.

Fremtiden afhænger af ventelisterne

Den borgerlige regering kom blandt andet til magten på løftet om at afskaffe ventelisterne. Det skulle ske ved at give sundhedsvæsnet en saltvandsindsprøjtning på 1,5 milliarder kroner og ved at styrke borgernes frie valg blandt andet til at blive opereret i udlandet. Tidligere har sundhedsvæsnet været en akilleshæl for de borgerlige partier, der er blevet beskyldt for at ville indføre amerikanske tilstande. En påstand, de har haft vanskeligt ved at tilbagevise – indtil sidste valg. Her lykkedes det for Venstre at præsentere sig som et parti, der var optaget af den enkeltes sundhed, uanset om det skete i offentligt eller privat regi. Partiet var kort sagt på borgerens side og ikke på systemets. Resultatet afspejlede sig i meningsmålingerne, der viste, at befolkningen for første gang pegede på de borgerlige partier, som de bedst egnede til at sikre sundhedsvæsnet. Et politikområde, som socialdemokratiet ellers har siddet tungt på.

Dermed har regeringen bundet en stor del af sin politiske fremtid til, at borgerne oplever, at sundhedsvæsnet bliver radikalt forbedret. Og det er der intet, som tyder på vil ske. Det grundlæggende problem i sundhedsvæsnet er ikke pengene, men kapaciteten og den måde, systemet er skruet sammen på i dag. Der mangler læger og der mangler sygeplejersker. Uden flere hvidkitlede ansatte på sygehusene vil ventelisterne ikke for alvor blive skåret ned. Og det hjælper ikke, at kapaciteten spredes ud på små og dyre sygehuse.

Stigende modstand mod amterne

Regeringen er godt klar over, at problemerne ikke bliver afhjulpet med 1,5 milliarder kroner. Amterne har problemer med at bruge pengene på så kort tid, og erfaringer fra udlandet viser, at folk vil melde sig på ventelister i takt med, at der opstår en forventning om, at behandlingen er lige om hjørnet. Regeringens problem er, at den er nødt til at vise handlekraft og resultater inden næste valg. Og hvad er mere oplagt end at skære ned på et bureaukrati uden folkelig forankring?

Derfor har Venstre-ledelsen slækket på den traditionelle støtte til amterne. Som en konservativ toppolitiker siger: »Taler du med Venstres folketingsmedlemmer på tomandshånd, vil de alle sammen nedlægge amterne.« I baglandet er der også bevægelse i Venstres synspunkt. Amtsborgmester Laurits Tørnæs har meldt ud, at han mener, amterne skal nedlægges, og vurderingen i Amtsrådsforeningen er, at også amtsborgmester Carl Holst fra Sønderjylland er parat til at anbefale en regional inddeling. Holdningsskiftet er så stort, at partiet ifølge Ugebrevets kilder inden for et år vil foreslå, at amterne bliver nedlagt. Det skifte vil blive hilst velkomment af de konservative og Dansk Folkeparti, de begge er indædte modstandere af amterne. Udfordringen for regeringen er nu at manøvrere sig gennem det politiske landskab på den mest hensigtsmæssige måde.

Uden om syltekrukken

En vigtig aktør i regeringens strategi er det rådgivende udvalg, indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har nedsat. Udvalget har fået til opgave at kulegrave sundhedsvæsnets organisering og afleverede allerede i februar sin første rapport om barrierer for mere effektiv tilrettelæggelse af arbejdet på sygehusene. Udvalget er sammensat af enkeltpersoner, der er valgt på baggrund af deres faglige kvalifikationer, og tæller blandt andet tidligere topembedsmænd, administrerende overlæger og en sygeplejefaglig direktør. Lars Løkke Rasmussen har håndplukket professor Kjeld Møller Pedersen som formand for udvalget. Kjeld Møller Pedersen er – ud over at være en af Danmarks førende eksperter inden for sundhedsøkonomi – også en kendt kritiker af amternes nuværende funktion. Med det særlige udvalg har ministeren undgået at få en syltekrukke, der repræsenterer en række klart definerede interesser såsom Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening.

Det er således ikke tilfældigt, at Amtsrådsforeningen holder blikket stift rettet mod udvalgets næste udmelding. UgebrevetA4 erfarer, at udvalget vil komme med en rapport i slutningen af oktober. Den vil indeholde en dybdeborende analyse af problemerne i organiseringen af det danske sundhedsvæsen og pege på en række alternative modeller. Analysen er blandt andet baseret på indtryk af studieture til Norge og Frankrig, hvor udvalget er blevet præsenteret for styrker og svagheder i de to landes sundhedsmodeller. Netop de to lande har nogle af Europas mest centraliserede sundhedsvæsner. Et medlem af udvalget kalder turene for »dybt inspirerende.« I disse måneder er planen, at udvalget opstiller fem modeller for organiseringen af det fremtidige danske sundhedsvæsen. To af modellerne vil løfte sundhedsvæsnet ud af amterne, og det vil være de to modeller, udvalget vil anbefale som de mest gangbare.

Fire regioner frem for amterne

Rapporten vil sætte sundhedsvæsnet på dagsorden til efteråret og presse amterne frem på banen. Regeringen vil dog ikke komme med et egentlig udspil i forbindelse med rapporten, dertil er den for ophængt på EU-formandskabet, arbejdsmarkedsreformer og finanslov. Men den vil tage konklusionerne til efterretning. Det giver Lars Løkke Rasmussen, som tilhører kredsen af ministre med lille berøring til EU-formandskabet, tid til at forberede det næste afgørende træk. I løbet af foråret 2003 vil det blive klart for offentligheden, at amterne ikke har reduceret ventelisterne markant, og at de ikke har brugt hele ekstrabevillingen på 1,5 milliard kroner. Det vil med en central venstremands ord skabe »den folkelige legitimitet til at foreslå en radikal ændring.«

Således vil regeringen i begyndelsen af sommeren næste år komme med et udspil, der foreslår, at amterne bliver nedlagt og erstattet af fire regioner. Jylland, Fyn, Sjælland og Hovedstaden. Hensigten er, at regionerne skal overtage amternes nuværende opgaver. Regeringen har ikke afklaret med sig selv, om den også skal foreslå en endnu større kommunalreform, hvor antallet af kommuner bliver reduceret dramatisk fra de nuværende 275 til 100. I dag har 213 kommuner et indbyggertal på under 20.000, heraf har de 134 færre end 10.000 indbyggere. Når regeringen tøver, hænger det sammen med, at hele øvelsen kan komme til at fremstå kompliceret og teknisk, nærmest som en stor camoufleret spareøvelse.

Derfor vil Lars Løkke Rasmussen foreløbig koncentrere sig om det slagkraftige budskab: Amterne bliver nedlagt for at forbedre sundhedsvæsnet.