Regeringen til kamp for eksklusivaftaler

Af

Udenrigsministeriet har netop bedt om en mundtlig høring for at forsvare de danske eksklusivaftaler i to kommende sager ved Menneskerettighedsdomstolen, hvor Danmark er på anklagebænken for at krænke menneskerettighederne. Dermed forsvarer regeringen paradoksalt nok de regler, som de samtidig selv forsøger at forbyde.

Selv om regeringen er arg modstander af eksklusivaftalerne på det danske arbejdsmarked, tyder intet på, at den blot vil lægge sig ned og lade Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg i Frankrig gøre op med aftalerne. Udenrigsministeriet har nemlig netop på vegne af regeringen skrevet til domstolen og meddelt, at Danmark ønsker en mundtlig høring for at forsvare sig i de to sager, hvor Danmark er under anklage for at overtræde menneskerettighederne på grund af eksklusivaftalerne.

En mundtlig høring er ikke en selvfølge ved menneskerettighedsdomstolen, hvor dommerne afgør mange sager blot på baggrund af det skriftlige materiale fra sagsøgeren og den anklagede. En mundtlig høring kommer kun på tale, hvis mindst en af parterne anmoder om det, og domstolen accepterer ønsket. Om der bliver en mundtlig høring i de to danske sager, vil dommerne først senere tage stilling til, og der vil formentlig gå op til et år, før der falder endelig afgørelse i sagerne.

Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i brevet til Menneskerettighedsdomstolen fra lederen af Udenrigsministeriets juridiske tjeneste, Hans Klingenberg. Ønsket om en mundtlig høring begrundes her blandt andet med, at »eksklusivaftalerne på det danske arbejdsmarked er et område af stor politisk vigtighed og følsomhed«, og derfor ønsker regeringen mundtligt at kommentere nogle af de væsentligste juridiske aspekter i sagerne.

Udenrigsministeriet ønsker også mundtligt at orientere dommerne om den nuværende politiske situation i Danmark, hvor regeringen har arbejdet på at få flertal for et forbud mod eksklusivaftaler. Derfor har Hans Klingenberg med brevet vedlagt det udkast til lovforslag, som regeringen fremlagde i Folketinget i januar. Ministeriet kunne derimod lige netop ikke nå at få med i brevet, at regeringen for to uger siden måtte se sit lovforslag gå tilbage til udvalgsbehandling og dermed pillet af Folketingets dagsorden i denne omgang. Det var Dansk Folkeparti, der satte en stopper for forslaget, som ellers – ud over regeringen selv – havde opbakning fra de radikale og Kristeligt Folkeparti.

Regeringen vil have rene linier

De to sager, som Menneskerettighedsdomstolen har besluttet at behandle, drejer sig om gartner Ove Rasmussen og FDB-sommervikar Morten Sørensen, som henholdsvis arbejder og har arbejdet på områder, hvor det er et krav, at de skal være medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD). SiD har derfor også en stor interesse i sagerne, og forbundssekretær Per Christensen glæder sig over, at regeringen nu har anmodet om en mundtlig høring, selv om regeringspartierne altså samtidig i den hjemlige andedam kæmper en sej kamp for netop at få forbudt eksklusivaftalerne.

Det kunne ellers give anledning til spekulationer om, hvorvidt regeringen vil kæmpe helhjertet for at forsvare aftalerne ved menneskerettighedsdomstolen. En tabt sag ved domstolen kunne jo tvinge Folketingets partier til at gennemføre regeringens lovforslag, men Per Christensen tror nu ikke, at regeringen vil spille så højt spil.

»Jeg er sikker på, at regeringen vil sørge for, at der er rene linier ved domstolen. Det er ikke sikkert, at de vil bruge ekstraordinære ressourcer, men de vil som i alle andre sager kæmpe for at vinde sagen for Danmark. De ved jo godt, at sagen følges tæt i Danmark, og derfor vil de ikke tages på det forkerte ben,« siger Per Christensen.

SiD og/eller LO kan søge om at gå ind på statens side i sagen som såkaldt biintervenient, men ifølge Per Christensen har fagbevægelsen endnu ikke taget stilling til, om den vil gøre det.