Regeringen svigter unge indvandrere

Af | @GitteRedder

Begrænsningen af skolepraktikordningen vil især ramme unge indvandrere, og derfor er den et tilbageslag for integrationen, advarer både erhvervsskoler, fagbevægelse og forskere.

Både direktører på landets erhvervsskoler og fagbevægelsen beskylder nu regeringen for groft hykleri over for unge indvandrere. Samtidig med at undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) begrænser skolepraktikken, som især bruges af unge indvandrere, der har svært ved at skaffe sig ordinære praktikpladser, banker integrationsminister Bertel Haarder (V) nemlig i bordet over for danske virksomheder for at skaffe flere praktikpladser til nydanskerne.

Direktør på Teknisk Erhvervsuddannelses Center, TEC, i København, Leif Bille, finder regeringens fremfærd groft manipulerende og udtryk for manglende forståelse over for den kendsgerning, at knap 7.000 unge i dag er i skolepraktik, og at næsten halvdelen af dem er indvandrere, der forgæves har søgt snesevis af praktikpladser.

»Det er selvmodsigende, at regeringen stort set fjerner det mest effektive integrationsværktøj over for unge indvandrere, nemlig skolepraktikken, samtidig med, at samme regering siger, at nu vil de gøre en ekstraordinær indsats for at skaffe de praktikpladser, som ikke findes,« siger Leif Bille, der leder en af Danmarks største tekniske skoler med over 5.000 elever.

Indvandere bagerst i køen

Mere end 12.000 unge mangler i dag en ordinær praktikplads, og alle undersøgelser på området viser, at de unge indvandrere ender bagest i køen til praktikpladserne, fordi de diskrimineres.

Flertallet af indvandrerne kommer derfor i dag i skolepraktik, hvor de i løbet af nogle måneder eller et års tid får en delpraktikplads og som hovedregel fuldfører deres uddannelse på en virksomhed. Derefter er vejen banet for et job som faglært på det danske arbejdsmarked og fuld integration.

»Vi har 900 unge i skolepraktik som blandt andet automekanikere, datafagteknikere og elektrikere. 70 procent af dem er indvandrere, og uden skolepraktik har de ingen steder at gå hen og vil næppe få en erhvervsuddannelse,« siger uddannelseschef i TEC Poul Hansen.

Ifølge LO-sekretær Harald Børsting udviser regeringen »en hyklerisk zigzag-kurs i integrationspolitikken:

»Det er ufatteligt, at den ene minister modarbejder den anden. Undervisningsministeren sætter forhindringer op for den uddannelsesvej, der virkelig batter noget for indvandrerne, mens integrationsministeren ønsker at skaffe flere praktikpladser til dem. Det hænger ikke sammen,« siger Harald Børsting.

I løbet af de næste ti år tredobles antallet af nydanskere mellem 16-19 år fra 6.000 til 18.000 unge. Integrationsminister Bertel Haarder kalder det et stort problem for integrationen, hvis de unge ikke får nogen uddannelse eller har problemer med at skaffe praktikpladser. Derfor vil han sammen med Håndværksrådet bearbejde holdninger hos håndværksmestrene, så de får øjnene op for værdien af at tilbyde unge indvandrere praktikplads.

Men Harald Børsting peger på, at holdningsbearbejdelse alene ikke kan fremtrylle tusindvis af nye praktikpladser, og derfor advarer han mod konsekvenserne for fremtidens integration ved at nedlægge skolepraktikken.

Også forsker på Socialforskningsinstituttet Vibeke Jakobsen er betænkelig ved begrænsningen af skolepraktik.

»Det er vigtigt, at de unge indvandrere får kompetencegivende uddannelser. Hvis man fjerner deres muligheder for at gennemføre en uddannelse, er det selvfølgelig et tilbageslag for integrationen,« siger Vibeke Jakobsen og understreger, at det er vigtigt, at der politisk skabes konkrete og ekstraordinære tiltag for at få indvandrere igennem uddannelsessystemet.

Det danske samfund får ifølge Leif Bille et kanonproblem på længere sigt, fordi færre unge indvandrere vil få en erhvervsuddannelse. Dels vil vi få brug for den faglærte arbejdskraft. Dels vil vi spare samfundet for sociale udgifter.

»Jeg frygter, at rigtig mange af de unge indvandrere vil falde ind i det sociale system eller leve af sort arbejde. Udgangen for mange vil være at hænge på et gadehjørne, fordi samfundet ikke har snor i dem og ikke har noget realistisk alternativ til skolepraktikken.«