SOLIDARITET

Regeringen splitter kort- og langtuddannede

Af | @GitteRedder

Mens regeringen er rundhåndet med uddannelse til ufaglærte og faglærte, får langtuddannede færre muligheder for at komme på skolebænken. Det får akademikernes fagforbund til at rynke brynene. Men to forskere mener, at de skal droppe klynkeriet.

Højtuddannede får færre muligheder for at stikke næsen i bøgerne. Det har fået deres forbund på barrikaderne. 

Højtuddannede får færre muligheder for at stikke næsen i bøgerne. Det har fået deres forbund på barrikaderne. 

Foto: Niels Ahlmann Olsen/Scanpix

Med vækstplan og beskæftigelsesudspil har regeringen sat solidariteten mellem kort- og langtuddannede alvorligt på prøve. I begge udspil lægger regeringen op til, at danskere med mellemlange og lange uddannelser i fremtiden får færre muligheder for at komme på skolebænken end lagerarbejdere, smede og chauffører.

Det er en forskelsbehandling, som de langtuddannedes fagforbund finder helt urimelig.

Formand for Dansk Magisterforening Ingrid Stage advarer regeringen mod at glemme de langtuddannede.

»Til en vis grad er det egentlig fair nok, at vi skal være solidariske med de kortuddannede, men jeg kan ikke forstå, at det skal være så firkantet fra regeringens side. Det er i orden, at de kortuddannede skal have mere uddannelse, men det det er ikke i orden at skære alle akademikere over en kam. Det er ikke særlig klogt,« siger Ingrid Stage.

Også formanden for Akademikerne, Finn R. Larsen, oplever, at regeringen lytter for lidt og gør for lidt for de cirka 325.000 medlemmer.

»Det er vigtigt, at hver eneste på arbejdsmarkedet får et løft, og jeg synes, det er godt, at regeringen investerer i de ufaglærtes og faglærtes løft. Men risikoen ved kun at løfte de to grupper er, at vi taber momentum i den globale konkurrence, fordi de langtuddannede ikke løbende opkvalificeres,« advarer han.

Akademisk kamp op ad bakke

Akademikernes førstemand henviser til, at der hele tiden kommer ny lovgivning, som juristen skal sætte sig ind i, ny teknologi, som ingeniøren skal være opmærksom på, og nye undervisningsformer, som gymnasielæreren skal forholde sig til.

»Grundlæggende er der hele tiden brug for efteruddannelse af akademikerne, og der synes jeg, at det er skuffende, hvor lidt regeringen lytter til os. I perioder har det har været en kamp at få positioneret de udfordringer, som vi akademikere har på arbejdsmarkedet,« siger Finn R. Larsen.

Åndssvag kamp

Heller ikke FTF-formand Bente Sorgenfrey er begejstret for, at regeringen i sine seneste udspil vil afskære blandt andet ledige pædagoger og ergoterapeuter fra kurser og jobrettet uddannelse.

Vi synes ikke, at det er rimeligt, at man forringer mulighederne for uddannelse for nogle grupper. Desværre giver det sådan en åndssvag kamp mellem forskellige grupper på arbejdsmarkedet. Bente Sorgenfrey, formand, FTF

»Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi bakker op om, at de ufaglærte og kortuddannede skal have et uddannelsesløft. Men det er ikke et enten-eller, men et både-og. Vi synes slet ikke, at det er rimeligt, at man forringer mulighederne for uddannelse for nogle grupper. Desværre giver det sådan en åndssvag kamp mellem forskellige grupper på arbejdsmarkedet,« siger Bente Sorgenfrey.

Ifølge FTF-formanden koster det kun i omegnen af 23 millioner kroner at give arbejdsløse FTF-medlemmer som pædagoger og fysioterapeuter jobrettet uddannelse på lige fod med den arbejdsløse pedel eller slagteriarbejder.

»Det her handler om småpenge, og derfor et det også lidt mærkeligt, at regeringen skærer på mulighederne for opkvalificering for mellemuddannede. De skal også omstilles og være kvalificerede til nye opgaver på arbejdsmarkedet,« konstaterer hun.

Retter op på historisk skævhed

Men to fremtrædende arbejdsmarkedsforskere er enige om, at de langt- og mellemuddannede godt kan stikke piben ind.

Regeringen har besluttet at lægge vægten på de ufaglærte og kortuddannede, og det, synes jeg, er både fornuftigt og fremadrettet. Ove Kaj Pedersen, professor, CBS

Professor på CBS Ove Kaj Pedersen fremhæver, at vi alle sammen har en interesse i, at så mange som muligt får mest mulig uddannelse.

»Det er ikke rimeligt at klandre nogen for noget. Regeringen har besluttet at lægge vægten på de ufaglærte og kortuddannede, og det, synes jeg, er både fornuftigt og fremadrettet. Hvis akademikerne klynker nu over ikke at have fået noget, må de begrunde, hvorfor de ikke har fået fremført og dokumenteret deres behov for efteruddannelse,« siger Ove Kaj Pedersen.

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet professor Flemming Ibsen, peger på, at de højtuddannedes forbundsformænd kommer med en automatreaktion, hvor de skal bedyre, at deres medlemmer med lange uddannelser er trængte.

Regeringen råder blot bod på den skævhed, der historisk har været i forhold til hvilke grupper, som midlerne til uddannelse går til. Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

»Men hvis vi gør regnebrættet op, er det typisk akademikerne og FTF’erne, der løber med penge til efter- og videreuddannelse og diverse kurser. Regeringen råder blot bod på den skævhed, der historisk har været i forhold til hvilke grupper, som uddannelsesmidlerne går til. Ud fra en almindelig retfærdighedsbetragtning retter man nu op på skævheden,« siger Flemming Ibsen.

Den tunge ende nedad

Ligesom Ove Kaj Pedersen kalder han regeringens konsekvente fokus på et kompetenceløft til de kortere uddannede for yderst fornuftigt.

»Det er rigtigt, at reformerne vender den tunge ende nedad i den forstand, at de, der ikke har fået så meget formel uddannelse, tilgodeses. Fordelingen af midler retter simpelthen op på et efterslæb af uddannelse til titusinder af ufaglærte og kortuddannede, og det er fornuftigt for hele samfundet,« siger Flemming Ibsen.

Det, der får magistrenes, akademikerne og FTF’ernes faglige topfolk op af stolene, er i første omgang regeringens beskæftigelsesudspil.

Udspillet er især målrettet ufaglærte og faglærte arbejdsløse. Ufaglærte får blandt andet mulighed for to års uddannelsesorlov på 80 procent af dagpengesatsen. Samtidig får ufaglærte og faglærte mulighed for seks ugers jobrettet uddannelse, mens den nuværende regel om seks ugers selvvalgt uddannelse til alle ledige afskaffes.

Regeringen vil heller ikke give personer med videregående uddannelser ret til jobrettede kurser og relevant uddannelse.

Samtidig er der i Vækstplan.dk netop udmøntet en milliard kroner til voksen- og efteruddannelse af faglærte og ufaglærte frem mod 2020. Milliarden bruges blandt andet til at skrue op for kurser i dansk og matematik og større udbud af tekniske uddannelser til faglærte.

Dertil kommer, at retorikken i regeringens forskellige udspil hele tiden kredser om danskere med ingen eller korte uddannelser, mens de langtuddannede kun er nævnt i begrænset omfang.

Besynderligt at slå alle akademikere i hartkorn

Magistrenes formand, Ingrid Stage, kalder det ærgerligt, at regeringen i to centrale udspil så konsekvent forbigår de langtuddannede.

Det er ikke klogt at tro, at ledige akademikere ikke kan have gavn af et målrettet uddannelsestilbud. Ingrid Stage, formand, Dansk Magisterforening

Hun henviser til, at der også er mange arbejdsløse akademikere, og at dimittendledigheden lige nu er rekordhøj og tilsyneladende har bidt sig fast. For nyuddannede akademikere med op til et års kandidatalder er ledighedsprocenten nu på 28,6 procent, hvilket svarer til 3.637 personer.

»Vi synes, det er besynderligt, at beskæftigelsesudspillet slår alle akademikere i hartkorn og siger, at ingen af dem har brug for uddannelse. Det er ikke klogt at tro, at ledige akademikere ikke kan have gavn af et målrettet uddannelsestilbud. Og det går i virkeligheden også imod det, som skulle være kernen i udspillet – nemlig større fokus på individuel sagsbehandling og ikke alt for meget standardiseret aktivering,« siger Ingrid Stage.

Ifølge formanden er der i høj grad behov for kurser til arbejdsløse med en lang uddannelse. Og der er også behov for efteruddannelse af akademikerne, så de kan få flere jobmuligheder og få kompetencerne til at blive længere på arbejdsmarkedet.

»Men når regeringen lukker af både det ene og det andet sted, bliver det rigtig svært for vores ledige akademikere at holde modet oppe,« siger Ingrid Stage.

Akademikernes formand, Finn R. Larsen, krydser fingre for, at arbejdsløse akademikere får adgang til en foreslået pulje på 100 millioner kroner, som skal gå til jobrelateret, kortvarig uddannelse til samtlige ledige.

»Nu må vi se, hvordan den pulje penge bliver udmøntet, men jeg kan da godt være bekymret for, om 100 millioner kroner er nok og hvordan de fordeles mellem ledige med forskellig uddannelsesbaggrund,« siger han.

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Ibsen medgiver, at ledigheden blandt nyuddannede akademikere er historisk høj og et reelt problem.

»Men det kan løses med et mere normalt vækstforløb, hvor der kommer gang i den private sektor. Og hvor små og mellemstore virksomheder lærer at bruge nogle flere akademikere. Hvis stat, regioner og kommuner får lov at vokse, vil det også give job til akademikere, fordi den offentlige sektor er storforbruger af akademisk arbejdskraft,« konstaterer han.

Finn Larsen advarer mod at tage det for givet, at fordi du har læst på universitetet i en årrække, er du for tid og evighed sikret en plads på arbejdsmarkedet.

»Hvis konjunkturerne betyder, at vi ikke klarer os godt på det globale marked, og arbejdsgiverne skal fyre folk, så er det i stor udstrækning også de højtuddannede, der rammes. For så er der ikke brug for og råd til at der skal udvikles nye produkter og så videre. Som akademikere er vi på nogle strækninger lige så udsatte som de ufaglærte,« siger Finn Larsen.

At sige, at den ledige akademiker er lige så udsat som den ledige rengøringsassistent, holder ifølge Flemming Ibsen ikke.

»Der er ingen tvivl om, at den arbejdsløse akademiker har lettere ved at få arbejde, end den ufaglærte har. Hvis vi kommer ind i en vækstperiode, vil væksten ikke gavne de ufaglærte, for de mangler kvalifikationer. Men væksten vil løse akademikernes problemer, fordi de har kvalifikationerne allerede,« siger han.

Klassisk rød politik

Flemming Ibsen betegner regeringen udspil som klassisk, socialdemokratisk politik.

»Der går en rød tråd mellem beskæftigelsesudspillet, vækstplanen og kontanthjælpsreformen, hvis vi alene ser på uddannelse. Sigtet er at tilgodese de grupper, der har sværest ved at hænge fast på arbejdsmarkedet, ved at give dem uddannelser, og det er klassisk socialdemokratisk politik,« siger han.

Professor Ove Kaj Pedersen erklærer sig enig.  Han føjer til, at Danmark aldrig kommer helt ud af krisen, hvis ikke man netop satser på uddannelse og efteruddannelse af de ufaglærte.

»Vores erfaring fra begyndelsen af nullerne med den skrappe orientering omkring aktivering og kontrol og mindre vægt på efteruddannelse har givet langsigtede problemer. Nu retter regeringen op på en beskæftigelsespolitik, der ikke har virket, og regeringen placerer sine indgreb og ressourcefordeling på de erfaringer, der er helt evidente,« siger han.