Regeringen spænder ben for sin egen integrationssucces

Af Annemette Schultz Jørgensen

Politikernes tilbagevendende trusler om stramninger over for nydanskere på arbejdsmarkedet er en hån mod det sidste årtis vellykkede integration på arbejdsmarkedet og risikerer at ødelægge den danske integrationssucces, mener direktør i Foreningen Nydansker, Torben Møller-Hansen.

INTERVIEW Hver gang regeringen truer med at stramme reglerne for eksempelvis tørklæder eller bederum i et forsøg på at skabe succesfuld integration på arbejdsmarkedet skyder man langt over målet. For med 214.000 nydanskere i arbejde, er integrationen allerede en stor succes. En succes, som er skabt på tolerance og dialog blandt virksomheder, nydanskere og faglige organisationer, og som har banet vejen for ansættelser af nydanskere over hele landet uden at lade tørklæder eller bedetæpper komme i vejen.

Men tolerancen og den gode dialog risikerer politikerne at sætte totalt over styr, hver gang de varsler nye stramninger ved at lade hånt om den ubetingede danske integrationssucces. Sådan lyder det fra direktør i Foreningen Nydansker, Torben Møller-Hansen, der kalder den negative tone bag politikernes trusler for et mistillidssignal til et fantastisk velfungerende og tolerant lokalt dansk aftalesystem.

»Når Det Konservative Folkeparti kommer med forslag til opstramninger, som de netop har gjort, sender de et signal om, at sådan noget som tørklæder og bederum stadig er en stor hæmsko for at få nydanskere i arbejde. Men det er ikke rigtigt. Tværtimod kan vi dokumentere, at vi de sidste ti år har fået tusinder af flygtninge og indvandrere i job. Også dem der bærer tørklæder og beder i løbet af arbejdsdagen,« siger Torben Møller-Hansen, der er direktør i Foreningen Nydansker og fortsætter:

»Og det er fordi danske virksomheder og nydanskere er blevet rigtig gode til sammen at finde nogle løsninger ved at lytte til hinanden. Men hver gang politikerne truer med at stramme op, som de gør lige nu, sender de et signal om, at det arbejde ikke er godt nok alligevel. Og dermed risikerer vi at tabe det gode samarbejde på gulvet,« siger han.

Blandt de bedste

Hvis man kigger på de europæiske undersøgelser og ikke mindst på de rapporter, som OECD med jævne mellemrum udgiver, så er Danmark siden slutningen af 1990´erne gået fra at være et af de lande i Europa, der har haft de største udfordringer med at få flygtninge og indvandrere i arbejde til i dag at være blandt dem, der gør det allerbedst. En udvikling, som har omfattet alle typer af nydanskere. Både mænd, kvinder, unge og ældre og dermed også den såkaldt tunge gruppe af kvinder, som de konservatives integrationsudspil især sigter på at få i arbejde.

Torben Møller-Hansen kalder det sidste årtis integrationsindsats for en megasucces, som både har skabt en højkonjunktur og et stort behov for ledige hænder på de danske arbejdspladser.

»I 2002 og 2003 lavede Beskæftigelsesministeriet og Integrationsministeriet nogle brede forlig, der skulle gøde jorden for at få flere flygtninge og indvandrere i arbejde. Og jeg skal være den første til at indrømme, at jeg var blandt dem, der pegede fingre ad de forlig, fordi jeg syntes, de var for brede og uambitiøse. Men i dag kan vi se, at styrken i forligene netop var bredden. For de kom til at virke som fleksible rammer for, at de enkelte arbejdspladser kunne lave deres egne ansættelsesmodeller og finde deres egne måder at skabe integration på,« siger Torben Møller-Hansen.

Han mener, at integrationssuccesen skal forklares med en såkaldt push-pull effekt. Push, fordi der fra regeringen og de faglige organisationers side er blevet skubbet på med rammeaftaler, mangfoldighedskampagner og information ud til de danske arbejdspladser. Og pull, fordi virksomhederne, samarbejdsudvalgene og ikke mindst de HR-ansvarlige samtidig selv har været gode til at strikke individuelle ansættelsesaftaler sammen, som har givet plads til både virksomhedernes og nydanskernes ønsker. I takt med, at det arbejde er lykkedes, har holdningerne blandt både nydanskere og virksomheder ændret sig. Og derfor mener Torben Møller-Hansen, at det især er det, han kalder det velsmurte danske lokale aftalesystem, der har fået mangfoldigheden og lysten til dialogen til at blomstre på det danske arbejdsmarked. Men den dialog er han bange for, regeringspartierne sætter over styr, når man sender integrationsforslag på gaden, som signalerer behov for opstramning og særlovgivning.

»Når Det Konservative Folkeparti kommer med det her forslag, sender de et signal om, at vi er nødt til at stramme op på lovgivningen og altså indskærpe brugen af religiøse ritualer og symboler som tørklæder og bederum for at få indvandrere på arbejdsmarkedet. Og det opretholder et billede af, at islam ikke kan finde en fornuftig plads i vores hverdag. Men det er faktisk forkert. Islam trives glimrende på rigtig mange arbejdspladser. Det er alle muslimerne blandt de 214.000 erhvervsaktive nydanskere jo et omvandrende bevis på. De står op hver morgen og går på arbejde med både bedetæpper og tørklæder. Og det har de danske virksomheder det fint med. Men det billede forplumrer man, hver gang man kommer med forslag om særlove og detailregulering på områder, hvor det slet ikke er nødvendigt,« siger Torben Møller-Hansen

Direktøren frygter, at både virksomheder og nydanskere trækker følehornene til sig, når man sender dem et signal om, at alt det arbejde de har lagt for dagen det seneste årti, ikke har været godt nok. Og dermed ødelægger man den gode tradition for åbenhed og mangfoldighed, som de sidste ti års lokale samarbejder, har skabt.

Multifunktionsrum

Torben Møller-Hansen fortæller videre, at hvor virksomheder som IKEA og McDonald’s i sin tid skabte forsidestof med provokerende tiltag som at afskaffe julefrokosten, fordi det er en kristen tradition eller ved at give tørklædeklædte kvinder lov til at lange Big Mac over disken, er den slags i dag blevet aldeles mainstream i virksomheder over hele landet.

»Der findes ikke den by i landet, hvor en eller anden virksomhed ikke har ønsket at gå forrest i forsøget på at finde nye løsninger på, hvordan man får flygtninge og indvandrere i arbejde. Og mange steder lykkes det faktisk utrolig godt. Og det er jo et rigtigt godt tegn på, at danske virksomheder formår at skabe plads til religionen på arbejdspladserne. De oplever ikke tørklæder og bederum som uoverstigelige barrierer, men som udfordringer, som man kan finde løsninger på gennem dialog,« siger han og nævner, at mange virksomheder i dag har indført såkaldte firma-tørklæder og dermed gjort tørklæderne til en del af deres firmauniform.

Desuden er mange arbejdspladser begyndt at oprette såkaldte multifunktionsrum, hvor de ansatte kan gå hen, når de skal ringe til tandlægen, gå på internettet – eller bede.

»Det er jo glimrende eksempler på, at dialogen mellem virksomheder og nydanskere i dag fungerer, og at islam faktisk ikke er fuldstændig uforeneligt med det danske arbejdsmarked. Og derfor er mange af de her forslag til opstramninger unødvendige,« siger han og påpeger, at den voksende aktuelle ledighed faktisk understreger, hvor godt det går med nydanskerne på arbejdsmarkedet. Tallene viser nemlig, at etniske danskere i øjeblikket fyres i større omfang end nydanskere. Og det er blandt andet et tegn på danske arbejdspladser ikke bare har taget imod mangfoldigheden, men også holder fast i den, i en tid hvor den er udfordret.

Torben Møller-Hansen erkender dog, at der stadig er visse udfordringer tilbage på arbejdsmarkedet, og at integrationsarbejdet ikke er fuldendt. Og han udtrykker derfor også stor sympati for, at politikerne ihærdigt prøver at finde løsninger på nogle af de problemer, som bliver ved med at slå skår i en ellers vellykket dansk integrationsindsats. Det gælder for eksempel ungdomskriminaliteten blandt visse unge nydanskere, tvangsægteskaber og tvangsomskæring. Og når det kommer til burkaen, er han faktisk også enig i, den kan udgøre en stor barriere, som kan være svær at overkomme.

»Burkaen er et meget iøjnefaldende symbol, som er utrolig svært at forene med de værdier, som vi bygger de danske arbejdspladser på. Det er jeg helt enig i. For den udfordrer vores evne til at møde hinanden ligeværdigt, fordi vi ikke kan se hinanden i øjnene,« siger han, men fortsætter:

»Men sagen er den, at det altså i virkeligheden er ufattelig få kvinder, der rent faktisk bærer burka i dag i Danmark. Det drejer sig om en lille marginal gruppe. Og derfor skyder man gråspurve med kanoner, hvis man truer med at indføre en særlov rettet mod de få, der udgør et problem,« siger Torben Møller-Hansen, som dog med glæde konstaterer, at det specifikke burkaforbud nu også er trukket tilbage.

Men det ændrer dog stadig ikke på, at den grundlæggende tone i integrationsudspillet efter hans mening, stadig emmer af mistillid.

Torben Møller-Hansen synes i stedet, at man skal lade virksomhederne, samarbejdsudvalgene, HR-cheferne og nydanskerne blive ved med at finde de rette individuelle og fleksible løsninger sammen. Og dermed løse problemerne med tørklæder og bederum gennem de lokale samarbejder, der hvor man kan.

»Der findes masser af eksempler på virksomheder, som er utrolig åbne og har dokumenterbar succes med samarbejdet. Jeg ville derfor ønske, at politikerne ville bruge mere energi på at fejre succesen med de mere end 210.000 nydanskere, der allerede er på arbejdsmarkedet. Og så stramme op, der, hvor der reelt er problemer med integrationsindsatsen,« slutter Torben Møller-Hansen.