Regeringen smækker skoledøren for udsatte unge

Af | @GitteRedder
Pernille Mühlbach

Danmarks 78 produktionsskoler har kæmpet en forgæves kamp mod sparekniven. Næste år skal skolerne spare mere end 200 millioner kroner, og det skubber de svageste unge væk fra uddannelse og arbejdsmarked, advarer produktionsskoler og organisationer på stribe. S og SF vil rulle besparelserne tilbage, hvis de kommer i regering.

NÅR DU STRAMMER GARNET I Ringkøbing-Skjern Kommune har formanden for beskæftigelsesudvalget Erling Gaasdal (V) det i øjeblikket ualmindeligt svært med at stå op for sine partifæller på Christiansborg.

Ved siden af det politiske arbejde i kommunalbestyrelsen er Erling Gaasdal nemlig også bestyrelsesformand for den lokale produktionsskole. Og ligesom Danmarks øvrige 77 produktionsskoler vil skolen på Jernvej i Skjern blive ramt af den sparekniv, som VK-regeringen og Dansk Folkeparti i denne uge vil stemme igennem i Folketinget.

»Sagt på jysk er det rigtig træls, at produktionsskolerne skal spare så mange millioner. Det er brandærgerligt, at vi sætter produktionsskolerne under økonomisk pres. På produktionsskolerne har nogle udsatte unge jo netop chancen for at finde deres rette hylde enten på uddannelsesområdet eller på arbejdsmarkedet. Og med de besparelser vil færre unge med problemer i bagagen få chancen fremover,« siger han.

Finanskrise og arbejdsløshed har ramt ekstra hårdt i Ringkøbing-Skjern, og her i efteråret har kommunalbestyrelsen fået udarbejdet en grundig analyse af udfordringerne på beskæftigelsesområdet. Af analysen, der er gennemført af konsulentbureauet mploy, fremgår det igen og igen, at de unge er ekstra sårbare i den vindblæste udkantskommune. Hver femte af de ledige er unge, mange er ufaglærte, og for dem, der er i gang med en erhvervsuddannelse, er det svært at finde en praktikplads.

Med udsigt til, at ufaglærte job i industrien ikke kommer tilbage til kommunen, anbefaler rapporten, at der gøres en helt særlig indsats for at få flere unge til at begynde på en uddannelse samt at rådgive og hjælpe de unge, der dropper ud af en uddannelse.

Rammer skævt

Netop den indsats leverer produktionsskolen i Skjern i dag, fremhæver Erling Gaasdal.  Der er fuldt hus med cirka 100 årselever, og søgningen til produktionsskolen har aldrig været større. Men med spareplanen vil færre elever få chancen fremover, fordi optagelseskriterierne strammes. Også den planlagte halvering af skoleydelsen for hjemme­boende produktionsskoleelever over 18 år, er katastrofal, påpeger han. Dermed risikerer nogle unge ifølge Erling Gaasdal at springe helt fra produktionsskolen, fordi de mister cirka 3.000 kroner om måneden. 

»Vores beskæftigelsessituation her i Vestjylland er ikke den bedste, så de unge kan heller ikke lige gå ud og finde et job. I kommunalt regi har vi ikke andre tilbud til den her gruppe af unge end produktionsskolen, og derfor kan jeg godt være bekymret for deres fremtid,« siger han.

Som Venstre-politiker understreger han, at alle skal bidrage til at komme ud af krisen. Men alligevel mener han, at sparekravet på i nærheden af 200 millioner kroner til produktionsskolerne alene i 2011 rammer skævt. Både i forhold til de unge og i forhold til udkantsdanmark. 

Ikke kun i Skjern er skolekredsen i oprør over besparelserne, der er en del af regeringens genopretningspakke. I Silkeborg, Greve og andre byer har forstandere protesteret, og Produktionsskoleforeningen har haft  deputationer i Folketingets uddannelsesudvalg for at få taget besparelserne af bordet.

Også Kommunernes Landsforening, LO og Danmarks Vejlederforening advarer i høringssvar til lovforslaget om, at udsultningen af produktionsskolerne generelt forringer mange unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

  På landsplan skønner Produktionsskoleforeningen, at skolerne næste år må lukke døren for et par tusinde unge som følge af nye måder at visitere elever på. Optagelseskriterierne ændres, så unge, der afbryder en ungdomsuddannelse, udelukkende kan komme på produktionsskole, hvis uddannelses- og ungdomsvejlederen i kommunen vurderer, at de ikke har forudsætningerne for at påbegynde en ungdomsuddannelse igen. I dag har unge, der falder fra gymnasium eller erhvervsskole, adgang til produktionsskolerne for at blive klare på, hvad de egner sig til af uddannelse fremover. 

Formand for foreningen af produktionsskoler Lennart Damsbo-Andersen kalder det trist, at de svageste unge nu rammes. Han fremhæver, at udover at skære på skoleydelsen og ændre på adgangskriterierne, sænker man også tilskuddet til transport for unge på ungdomsuddannelserne.

»Regeringen sparker to gange til unge, der i forvejen ligger ned. Der er ingen tvivl om, at mange af de skoletrætte unge, som ofte kommer fra belastede hjem, nu ender på kontanthjælp eller førtidspension,« siger han og understreger, at besparelserne på produktionsskolerne risikerer at blive dobbelt så dyre for samfundet på lang sigt.

»Produktionsskolen har været et godt springbræt for mange til at komme videre med uddannelse eller arbejde,« konstaterer Lennart Damsbo-Andersen og henviser til, at hver tredje unge fra en produktionsskole fortsætter på en kompetencegivende uddannelse, mens hver femte går videre i et ordinært job.

Skyder sig selv i foden

Socialdemokraterne og SF garanterer, at de vil trække besparelserne på produktionsskolerne tilbage, hvis de ved et kommende folketingsvalg vinder regeringsmagten.

»De nedskæringer, der rammer produktionsskolerne, vil vi helt klart rulle tilbage. For os er det helt uforståeligt, at regeringen vælger at skære så voldsomt på nogle skoler, der gør en særlig pædagogisk indsats over for en gruppe unge, der ellers risikerer at falde ud af uddannelsessystemet,« siger uddannelsesordfører Christine Antorini (S).

Hun kalder produktionsskolerne en vigtig indgang til både uddannelse og arbejdsmarked for mange tusinde unge og fremhæver, at skolerne vil  spille en helt central rolle i en ny S-SF-regerings uddannelsespolitik.

»Målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, fortoner sig mere og mere, og regeringen skyder virkelig sig selv i foden ved at insistere på de her besparelser i stedet for at lytte til skolerne og de unge,« siger Christine Antorini.

SF’s uddannelsesordfører Karsten Hønge bekræfter, at en mulig S-SF-regering vil skrinlægge besparelser på produktionsskolerne.

Den konservative uddannelsesordfører Charlotte Dyremose understreger, at intentionen ikke er at udelukke unge med behov for at komme på produktionsskoler men alene at begrænse tilgangen af de unge, der ifølge hende sagtens kunne klare sig uden et ophold på produktionsskolen. 

»Otte procent af eleverne på produktionsskoler kommer umiddelbart fra en anden ungdomsuddannelse, og tanken har aldrig været, at de automatisk skal videre til en produktionsskole, bare fordi de er faldet fra en gymnasieuddannelse. Vi skal sikre os, at produktionsskoler ikke  bliver en mellemstation, når man er gået ud af gymnasiet«, siger hun.

Advarslerne om, at unge med behov ikke længere vil få muligheden, mener hun er overdrevne. Charlotte Dyremose sætter sin lid til, at vejlederne sender unge med behov til produktionsskolerne men også sorterer nogle stærke unge fra, der i dag henvises til skolerne. Og hun vil godt love, at pengene kommer tilbage til skolerne, hvis der er en kø af unge, som henvises af uddannelsesvejlederne. 

»Hvis vi tager så grueligt fejl, at nogle unge med behov ikke længere visiteres til produktionsskolerne, kommer vi til at tage pengene et andet sted fra«, siger Charlotte Dyremose.

Tilbage i Skjern ryster forstander på Ringkøbing-Skjern produktionsskole Peder Sørensen på hovedet over sådan en julegave til unge, der har svært ved at gå den lige vej gennem livet.

»Hvis regeringen ønsker at bryde den negative sociale arv, er det jo lige præcis på produktionsskolerne, at der skal sættes ind. Det virker fantastisk naivt, at regeringen bare regner med, at unge, der falder fra gymnasiet eller en erhvervsuddannelse, umiddelbart kan gå videre i en anden uddannelse, eller at der lige står et godt kommunalt tilbud klar til dem,« siger Peder Sørensen.