Regeringen skal flytte 325 stemmer om dagen

Af | @MichaelBraemer

325 nye stemmer - hver dag til næste valg. Det er det benhårde krav til regeringen, hvis den vil genvælges, viser beregninger, som A4 har foretaget. Men målet er ikke urealistisk, siger valgforsker og kampagneeksperter. Et opsving frem til valget kan fjerne vælgernes fokus fra løftebrud og upopulære beslutninger, mener de.

Foto: Foto: Martin Lehmann/Polfoto

BENARBEJDE 234.000 vælgere skal overbevises om at skifte tilbage fra blå til rød blok, hvis SRSF-regeringen vil genvælges. Det kan lyde som en nærmest uoverkommelig opgave med nøjagtig halvdelen af valgperioden tilbage til næste valg.

Men i små doser er det ikke værre, end at 325 ud af 10.000 gange så mange vælgere dagligt skal flytte sig fra den borgerlige lejr til et af regeringspartierne eller deres støtteparti, Enhedslisten.

Det viser en beregning, som Ugebrevet A4 har foretaget på grundlag af tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og Altinget, som hver måned laver kvalitetsvejede snit af aktuelle meningsmålinger. Beregningen er baseret på, at valget afholdes senest muligt: 14. september 2015.

Og selv om ingen regering tidligere har overlevet så katastrofale meningsmålinger, er opgaven ikke umulig. Det mener både en valgforsker og kommunikationsbureauer, som A4 har bedt om at tage stilling til, om de ville sætte deres gode navn og rygte ind på en kampagne for regeringens genvalg. Plus – måske knap så overraskende – de tre regeringspartier selv.

Det er den store bevægelighed i vælgerkorpset i disse år, der afholder valgforsker ved Aarhus Universitet Rune Stubager fra på forhånd at dømme regeringen ude, selv om den i øjeblikket er voldsomt bagud på point. Så voldsomt, at der ham bekendt ikke er eksempler i historien på, at en regering er kommet så meget fra baghjul og har vundet et folketingsvalg.

»Det er hurtigt gået fra et rødt flertal ved valget og et endnu større bare få måneder før valget til nu et massivt blåt flertal. Det siger jo, at vælgerne kan bevæges. Og begynder det at gå bedre med økonomien, går det alt andet lige også bedre for regeringen,« siger Rune Stubager.

Dansk politik er blevet uforudsigelig

Public Affairs-direktør Lars L. Nielsen, Primetime Kommunikation, mener også, at det er alt for tidligt at afskrive regeringens muligheder for at vinde et kommende valg. Han ser gode muligheder for, at regeringen kan komme til at leve højt på tryghed.

»Man skal ikke undervurdere dansk politiks dynamik i øjeblikket. Der sker meget under overfladen i vælgernes positioner. Man kan ikke længere forudse dansk politik et år frem – knap nok et halvt. Og får regeringen held med sin økonomiske politik, så vi inden for det næste års tid oplever stigende beskæftigelse, en større vækst i eksporten, og at unge kan sælge deres lejligheder med fortjeneste, så de kan komme videre til noget større, kan det være en regering, der erobrer tryghedskortet. For vil nogen sætte det over styr?« spørger han.    

I det konkurrerende kommunikationsfirma Mensch ser direktør Frederik Preisler også et kæmpepotentiale i det spirende opsving. Det kan være dét, der fejer beskyldningerne om løftebrud, som ellers har klæbet til regeringen, af bordet og vender vælgerstrømmen, mener han.

»Når konjunkturerne begynder at vende, drejer det sig for regeringen om at erobre æren for det. Samtidig kan regeringen få oprejsning for de upopulære tiltag, den har mistet stemmer på. ’Vi gjorde de ting, der var nødvendige’, kan man sige. Det vil være svært for den blå opposition at benægte, for den har i hele regeringens levetid haft travlt med at sige: ’Se, nu gennemfører de det, vi også ville have gjort’,« påpeger han.

Men regeringen skal passe på, at opsvinget ikke går hen og bliver en selvfølgelighed, før den drager nytte af det.

»I virkeligheden skal regeringen begynde at høste nu. Den risikerer at blive fanget i, at det er det normale om to år, at folk kan bevare deres job, og at husene kan sælges, så krisen ikke er noget at snakke om. Hvis der er gang i det hele, er hukommelsen uendelig kort,« påpeger Frederik Preisler.   

Dyb vælgerkrise

Ingen af regeringspartierne benægter, at regeringen er i dyb vælgerkrise. Og så gør det i den sammenhæng ingen forskel for dem, om behovet for nye stemmer gøres op som 234.000 i løbet af to år eller 325 dagligt.

Den radikale gruppeformand Sofie Carsten Nielsen nægter dog at opgive håbet om at hente de tabte stemmer tilbage.  

»Det lyder af mange og er utvivlsomt en udfordring. Men vi vil gøre alt for at vinde vælgerne tilbage og lidt til. Det, synes jeg i øvrigt, vi gør hver dag ved at kæmpe for regeringens politik. Men vi er klart ikke i mål med at formidle den og forklare, at de beslutninger, vi træffer, er de rigtige,« siger hun.

Oven på den seneste tids udstilling af intern uenighed i regeringen om øremærket barsel til mænd og hendes tidligere partifælle Uffe Elbæks solidt mediedækkede udmelding mener hun også, at regeringen må gribe i egen barm, hvis den vil finde forklaringer på vælgernes manglende fokus på resultater.

»Jeg synes, vi har en god dagsorden med vægt på at skabe job og flere reelt lige muligheder, men når vi indimellem selv medvirker til, at det kommer til at handle om personer og proces frem for indhold, sætter vi os selv et skridt tilbage. Her må regeringspartierne gøre det bedre,« mener hun.

Lars L. Nielsen fra Primetime kunne ikke være mere enig.

»Vi har en regering, som består af tre meget selvstændige partier, som derfor også har haft nogle indkøringsvanskeligheder – for at sige det på en pæn måde. Der er en chance for, at de lærer at samarbejde bedre, også kommunikativt, i løbet af de næste to år. Og det er også nødvendigt, hvis regeringen vil genvælges,« mener han.  

Oppositionen vil hjælpe til

SF har i højere grad end De Radikale bidraget til regeringens samlede tilbagegang og nærmer sig en halvering af de 16 mandater, partiet opnåede ved det seneste valg. Alligevel prøver fungerende ordfører Karina Lorentzen at fokusere på de muligheder, der ligger fremadrettet. Det bliver svært at få vælgerne tilbage, men det er ikke urealistisk, vurderer hun.

»Det afgørende er, at selvom vi er bagud på vælgerpoint, så er vi ikke bagud på god politik – tværtimod. Regeringens løsning for dagpengemodtagerne og vores finansiering af en markant forbedret togtrafik i Danmark er gode eksempler på politik, som vil komme rigtig mange danskere til gode,« mener hun.

Samtidig forventer SF-ordføreren, at manglende udmeldinger fra det store oppositionsparti, Venstre, om dets planer for den fremtidige velfærd i tide vil komme regeringen til gode.

»Vi er i gang med at sikre tryghed og udvikling af velfærden, mens Venstre ikke engang vil sætte ord på, hvem der vil blive ramt af deres nulvækstplan. Før eller siden er Venstre nødt til at komme ud med sproget, og så tror jeg også, det vil komme til at stå mere klart, at deres nedskæringsvision ligger et godt stykke fra de fleste danskeres ønsker om et godt velfærdssamfund,« forventer Karina Lorentzen.

S: Vi kommer altid tilbage

Socialdemokraterne har været regeringens hovedleverandør af tabte stemmer. Derfor er det også her, presset for at hente vælgerne tilbage er størst. Men det pres kan politisk ordfører Magnus Heunicke godt stå for. Han støtter sig til historiens perlerække af op- og nedture for partiet, der dog ikke siden partiets barndom har været så langt nede i vælgertilslutning som de nuværende cirka 18 procent.

»Historien er fuld af eksperter, der har afskrevet Socialdemokratiet og sagt, at det ikke kan komme tilbage. De har alle sammen taget fejl. Vi kommer altid tilbage,« konstaterer han.

Magnus Heunicke erkender, at regeringen har skullet træffe upopulære beslutninger, men det forklarer han med en dyb og langvarig krise, der har kostet over 100.000 arbejdspladser.

»Det er først og fremmest et spørgsmål om at få Danmark tilbage på sporet og få gjort op med ubetalte regninger efter den tidligere regering og job, der fossede ud af Danmark. Når vælgerne næste gang skal træffe et valg, har jeg tiltro til, at de kan se en forskel i forhold til det samfund, som Lars Løkke efterlod,« siger han.

Som sine ordfører-kolleger i de andre regeringspartier tror Magnus Heunicke samtidig på, at det, de ser som mangel på politiske visioner fra det største oppositionsparti, Venstre, og fundamental politisk uenighed om den økonomiske politik mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance på den borgerlige fløj, vil gå op for vælgerne og sende dem tilbage, hvor de kom fra.

Mudderkast virker

Den politiske mudderkastning, hvor man fremhæver egne kvaliteter ved at køre på svagheder og fejl hos modstanderne, er ofte kritiseret, men – grebet an på den rigtige måde – ikke desto mindre virkningsfuld, mener Frederik Preisler fra Mensch.

Han ser en oplagt mulighed for regeringen i at drage den borgerlige oppositions hæderlighed i tvivl.

»Det er svært for regeringen at argumentere for, at det ville være værre under en borgerlig regering. Det er hørt for mange gange. Men man kan med fordel stille spørgsmålstegn ved hæderligheden i blå blok. Der var statsministeren (Anders Fogh Rasmussen (V), red.), som løj over for Folketinget om Danmarks krigsengagement i Irak, Birthe Rønn Hornbech og hendes Udlændingeservice og nu afhøringer i Skattekommissionen,« siger han og pointerer:

»Ingen har lyst til at vælge politikere, som ikke er helt fine i kanten. Og i det lys vil regeringens egne problemer også fremstå mindre graverende: ’Det kan godt være, at vi har været ude i noget løftebrud, men vores grundlæggende integritet er i orden’. Det er det budskab, der skal plantes.«

Hvis valgforsker Rune Stubager fik PR-kasketten og et opdrag om at få regeringen genvalgt, var det imidlertid den klassiske ’det-bliver-endnu-værre-under-de-andre-strategi’, han ville gribe til.

»Jeg ville køre på, at Venstre-lederen har sagt, at vi skal spare fem milliarder, heraf halvdelen på u-landsbistand, for at give skattelettelser. Nogle af dem til erhvervslivet – igen. At man vil skære ned på velfærdsstaten for at give til de rige og virksomhederne. Og så hamre til Venstres udgiftsstop i det offentlige – en sag, de ikke har klaret så godt – og påpege, at det er det samme som at sige nedskæringer,« siger han.

Ramponeret social profil

Men først og fremmest mener Rune Stubager, at regeringen skal bruge de næste to år på at pudse den sociale og grønne profil, som tiltrak vælgerflertallet ved det seneste valg, men ifølge hans vurdering siden blev forsømt. Her ser han imidlertid økonomiske udfordringer, medmindre opsvinget for alvor tager fart.

»Det kan godt være, at man er færdig med at gennemføre reformer, der generer vælgerne. Men hvis man også skulle lokke nogle af dem tilbage igen, ville det være rart med penge at gøre det for,« siger han og fortsætter:

»Nu har man lige rejst 28 milliarder kroner til en togfond, som er sådan noget, der peger i den rigtige retning i forhold til baglandet. Men der er ikke lige flere nordsøer, man kan beskatte, og det er svært at se, hvor pengene ellers skal komme fra. Selvom regeringen får succes med opsvinget, er der grænser for, hvor meget det kan nå at skæppe i kassen på to år,« påpeger Rune Stubager.

Statsministerkortet skal spilles

Frederik Preisler er helt bevidst om, at regeringen efter to år ved magten er blevet noget ramponeret på visse områder. Men selv om statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) som regeringsleder har været under konstant beskydning og er dumpet i utallige popularitetsmålinger, mener han ikke desto mindre, at der langt hen ad vejen kan rådes bod på regeringens blakkede image ved at bringe statslederen mere i spil.

»Man har en koncernchef, statsministeren, som man ikke har spillet som kort endnu. Jeg tror, Helle Thorning-Schmidt har været myreflittig og passet sit arbejde som statsminister til punkt og prikke. Det har meget drejet sig om EU og udenrigspolitik, og det betyder, at hun ikke har været så synlig herhjemme. Men det kan være en fordel, at hun nu kan inddrages som et frisk pust. For i virkeligheden er hun måske den, det er sværest at pege fingre ad – ud over, at hun selvfølgelig er chef for det hele,« siger han.