Regeringen sætter fuld fart på udlicitering

Af

Med et dramatisk indgreb i et flerårigt udvalgsarbejde, som blandt andet skulle sikre lønmodtagernes rettigheder i forbindelse med udlicitering, forbereder VK-regeringen et storudsalg af offentlige opgaver. Indgrebet betyder, at der ikke bliver sikret fælles regler for lønmodtagerne.

Regeringen har i al stilhed indledt en storoffensiv, som skal sætte fuld fart på udlicitering af offentlige opgaver. Med et skarpt snit har erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) skåret igennem et årelangt udvalgsarbejde, som har haft til formål at formulere fælles regler, når offentlige opgaver overgår til private virksomheder.

Det dramatiske indgreb over for lønmodtagerne kommer samtidig med to andre initiativer på udliciteringsområdet:

  • Et lovforslag, som giver private leverandører ret til at byde på kommunale opgaver, der overstiger 250.000 kroner. Kommunen forpligter sig ifølge forslaget til at sammenligne tilbudet med de udgifter, kommunen selv har.
  • En ny hjemmeside, der giver gode praktiske og juridiske råd om udlicitering. Udbudsportalen skal udvikle sig til en central mødeplads for kommuner og sælgere af tjenesteydelser.

De tre ting tilsammen vil gøre det langt lettere fremover at udlicitere kommunale opgaver, og dermed vil det være med til at sætte fart på udsalget af offentlige virksomheder, vurderer flere af de centrale aktører.

Regeringens indgreb i det centrale udvalgsarbejde, som har haft til opgave at fastlægge fælles retningslinjer for udbud, betyder, at man helt har opgivet at udarbejde særlige overgangsordninger for lønmodtagerne, når en kommune og en virksomhed indgår en udliciteringsaftale. Lønmodtagere, hvis arbejde bliver udliciteret, får dermed ikke som forventet en kontraktmæssig sikkerhed for at beholde samme lønniveau og arbejdsvilkår, og deres retsstilling vil fortsat være uklar, når en offentlig opgave overgår til private. I nogle tilfælde vil de almindelige regler fremover, som tilfældet er i dag , gælde for overdragelse af virksomheder, der dog ikke giver nogen vedvarende beskyttelse.

Organisationerne koblet af

Lønmodtagerorganisationer, repræsentanter for leverandørerne og udbyderne – kommunerne – har gennem de seneste år arbejdet på at opstille fælles betingelser, der tilgodeser alle parter i en udlicitering. Men udvalgsarbejdet har ligget stille siden juni sidste sommer, hvor gruppen var i gang med det 14. udkast til en aftale om Almindelige Betingelser for levering af Serviceydelser, ABS. Det er meningen, at ABSservice – en standardkontrakt - skal opstille en juridisk ramme for alle udliciteringer i kommunerne.

Men på et møde i Erhvervs- og Økonomiministeriet i midten af april skar VK-regeringen så definitivt igennem, og ministeriets embedsmænd fremlagde et notat, der med få bemærkninger fjernede de paragraffer i det oprindelige udkast, som sikrede lønmodtagernes rettigheder. Derudover lægger regeringen op til, at lønmodtagerne inddrages væsentligt mindre i selve forhandlingerne om udliciteringen. I det oprindelige udkast anvendes vendingen »i videst muligt omfang« om medarbejdernes inddragelse. I det nye udkast bruger ministeriets embedsmænd ord som »bør,« »for eksempel« og »anbefales« om inddragelsen af lønmodtagerne. Og lønmodtagerorganisationerne er helt gledet ud af teksten.

Forhandlingschef i Forbundet af Offentligt Ansatte, FOA, Steen Parker, er skuffet over, at de offentlige arbejdsgivere – kommunerne – ikke har villet inddrage lønmodtagernes forhold i aftalen:

»Der er ingen tvivl om, at det her er et led i regeringens strategi om, at det skal gøres lettest muligt at sende opgaver i udbud. Og jeg har svært ved at forstå, at kommunerne ikke føler et større ansvar over for deres medarbejdere, De private virksomheder vil jo helst ansætte medarbejderne på de billigste overenskomster.«

FOA vil nu slås fra sag til sag for at få lavet kontraktbetingelser, der gavner de medlemmer, som overgår til arbejde i en privat virksomhed.

»Men reelt er den eneste mulighed for pression, vi har, at få kommunerne som arbejdsgivere til at opføre sig anstændigt,« siger Steen Parker, der blandt andet nævner en netop afsluttet sag, hvor vaskeriarbejdere måtte gå 3.000 kroner ned i løn om måneden, da vaskeriet blev overtaget af private.

En farlig kurs

Diktatet fra regeringen i arbejdet med en standardkontrakt betyder, at en væsentlig bremseklods for en større udlicitering af offentlige opgaver er ryddet af vejen, siger en af landets førende eksperter i udlicitering, lektor på Københavns Universitet, Carsten Greve:

»En fælles ramme vil på dramatisk vis lette udbudsarbejdet, der indtil i dag har været hæmmet af, at alle landets 275 kommuner kan opstille deres egne regler,« siger han.

Ved helt at koble lønmodtagerne af de aftaler, der skal udarbejdes mellem kommuner og virksomheder, risikerer regeringen at sætte en hel del over styr. Tidligere er offentlige udliciteringsopgaver som RiBus og rengøringen på Rigshospitalet endt i voldsomme arbejdskampe.

»Alle erfaringer med udliciteringer viser, at medarbejderne skal inddrages mest muligt. Det er ganske enkelt forudsætningen for succes. Med sit forslag er regeringen slået ind på en farlig kurs,« siger Carsten Greve.

 For regeringen er der tale om en tilrettelagt strategi, der skal være med til at sikre kommunernes økonomi, som er under et voldsomt pres. I næste måned går forhandlinger med landets kommuner og amter for alvor i gang, og regeringen har et stort behov for at skaffe midler til blot at finansiere en opretholdelse af den nuværende service i kommunerne samtidig med skattestoppet. Ifølge kilder i Kommunernes Landsforening er der lagt op til de sværeste forhandlinger i mange år, fordi regeringen med sine udspil på børnepasning, ældre og skoleområdet har skruet forventningerne i vejret til den offentlige kommunale service. Og fordi regeringen har en fastholdelse af skattestoppet som sin allerhøjeste prioritet. Det går forud for en forbedring af den offentlige service.

Skal finansiere skattestoppet

Skattestoppet koster efter regeringens egne beregninger op imod 1,5 milliarder kroner årligt i tabt ejendomsskat og afgiftsprovenu. Oveni skal lægges udgifterne til den forlængede barselsorlov, skattelettelser til erhvervslivet, bortfald af arbejdsmiljøafgiften og andre initiativer som gør, at regeringen vil mangle minimum fire milliarder kroner, inden næste finanslov skal i hus. Dertil kommer, at det er uklart, om regeringen vil fastholde den ekstra bevilling på 1,5 milliarder kroner til sygehusene, samt en endnu ukendt regning for regeringens planer om at indføre flere undervisningstimer i folkeskolen. Hvor skal pengene komme fra?

Det Konservative Folkeparti har signaleret, at det ikke vil spare mere på ulandshjælpen. Hverken Venstre eller de konservative har nogen videre lyst til at pille ved overførselsindkomsterne, og uddannelsesområdet er heller ikke et område, regeringen har appetit på at kaste sig over. For at spænde buen yderligere har regeringen meldt ud, at den vil komme med forslag til skattelettelser i slutningen af 2003. Regeringen har med andre ord møjsommeligt malet sig selv ind i et finanspolitisk hjørne med maling, der tørrer langsomt.

Én vej ud af det hjørne hedder mere for de samme penge – med andre ord effektiviseringer af den offentlige sektor. Og her har navnlig Venstre aldrig lagt skjul på, at partiet så udlicitering som det helt afgørende effektiviseringsmiddel. På et tidspunkt mente Venstre, at udliciteringer alene kunne finansiere skattestoppet. Siden er man holdt op med sætte tal på gevinsten. Men embedsmænd, som Ugebrevet A4 har talt med, er ikke i tvivl om, at udliciteringer bliver et væsentligt middel for regeringen.

Formand for Statens Udliciteringsråd, Johannes Due, nøjes med at konstatere:

»Det er mit indtryk, at regeringen efter den administrativt indviklede øvelse med finansloven har fået tid til at tænke omkring den langsigtede strategi for udlicitering.«

Stop for udlicitering i staten

Mulighederne for udlicitering i stor stil ligger i kommunerne og i amterne. I staten er der næsten ikke flere driftsopgaver, det ville give mening at udbyde til private. Og de opgaver, der er tilbage i staten, er så politiske delikate, at bare tanken om udlicitering ville være politisk masochisme. Det blev senest illustreret med den ophidsede debat under valgkampen, da den konservative Helge Adam Møller var så uforsigtig at foreslå en udlicitering af fangetransporter. Han blev meget hurtigt kaldt til orden.

Indenrigsministeriets egne tal bekræfter, at regeringen har behov for at tænke sig om, hvis der skal ske noget på området. Siden 1993 har den del af kommunernes driftsudgifter, der går til at købe tjenesteydelser hos private – den såkaldte udliciteringsindikator – ligget konstant mellem 10 og knap 12 procent. Men tallene dækker over meget store forskelle kommunerne imellem. I Farum Kommune var udliciteringsindikatoren forrige år på 37,5 procent. Ingen er sikkert fristet til at kopiere Farum på særligt mange måder længere, men også i andre kommuner har man en markant højere udliciteringsindikator end landsgennemsnittet. Det gælder eksempelvis i Venstre-kommunen Græsted-Gilleleje, hvor 25,7 procent af kommunens driftsudgifter i 2000 gik gennem private.