Regeringen overvejer at tømme feriefonde

Af | @JanBirkemose

Et hemmeligt notat hos beskæftigelsesministeren viser, hvordan de uafhentede feriepenge i feriefondene kan afleveres tilbage til lønmodtagerne. Men ideen er kun en lille brik i det store spil om feriepenge til 76 milliarder kroner. Resten af brikkerne står fortsat skakmat.

08I en skuffe hos beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har der i mindst en måned ligget et notat med politisk sprængstof. Måske er det årsagen til, at notatet, der handler om at sluse knap 100 millioner kroner ud af feriefondene, indtil videre er blevet holdt skjult for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Udvalget har ellers i ni måneder vidst, at notatet var på vej. Og for næsten to måneder siden bad udvalget om at få notatet udleveret. Men igennem et taktisk spil er det lykkes for regeringen at få de mest interesserede udvalgsmedlemmer til at tro, at de allerede har fået notatet udleveret. Det er dog ikke tilfældet. Udvalget har fået et andet notat.

Ministerens notat er lavet af en arbejdsgruppe sammensat af eksperter fra Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet. Gruppens opgave har været at undersøge mulighederne for at føre de uafhentede feriepenge fra feriefondene, med Arbejdsmarkedets Feriefond i spidsen, tilbage til lønmodtagerne. Ifølge oplysninger til Ugebrevet A4 er resultatet af gruppens arbejde blevet et notat, der i detaljer anviser flere forskellige modeller for, hvordan målet nås. Og angiveligt er konklusionen fra embedsmændene, at der ikke er noget grundlæggende problem i at kaste sig ud i projektet, der kan give oplagte politiske point til både regeringen og Dansk Folkeparti.

Det er nemlig den alliance, der i foråret nedsatte arbejdsgruppen som et resultat af finanslovaftalen for 2002, hvor regeringen og Dansk Folkeparti besluttede at overføre 150 millioner kroner fra Arbejdsmarkedets Feriefond til finanskassen. Pengene stammede fra renter af feriepenge.

Uanset om notatet fra skuffen bliver omsat til politisk virkelighed eller ej, viser forløbet, at alt er, som det plejer, når en af de mest populære politiske evergreens dukker op, nemlig kampen om feriepengene. Hvert år sparer de danske lønmodtagere omkring 76 milliarder kroner op til ferie, og den beløbsstørrelse er så enorm, at selv de mindste ændringer i systemet kan flytte rundt på trecifrede millionbeløb. Derfor er der enorme interesser på spil, hver gang der skal flyttes et komma i lovgivningen. Af den årsag er der i det store og hele intet forandret i administrationen af de mange feriepenge, siden den første ferielov blev vedtaget i 1938. I stedet er de mange penge placeret i et lukket økonomisk kredsløb mellem arbejdsgiverne, feriefondene og staten.

  • Arbejdsgiverne nyder store rente- og likviditetsfordele ved at have feriemilliarderne liggende.
  • Arbejdsmarkedets Feriefond høster også store renter af de penge, der udbetales via FerieKonto. Beløbet er dog væsentligt mindre end arbejdsgivernes renteindtægt.
  • Staten har en stor interesse i, hvornår skatten af feriepengene indbetales.
  • Fagbevægelsen har interesse i Arbejdsmarkedets Feriefond, som traditionelt har været gavmild over for fagbevægelsens ferieprojekter.

Forsvarere for den nuværende ordning taler om et system i balance, mens andre ikke tøver med at kalde det en skakmat-situation.

Trods de dårlige udsigter til at få ændret noget, har politikerne alligevel gennem årene stået i kø for at overgå hinandens krav om at skaffe pengene tilbage til lønmodtagerne. Og det er der indlysende grunde til, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

»Det er klart, at der på dette område er oplagte muligheder for at score billige points og få gratis profilering,« siger han om de mange politikerkrav, der aldrig har kunnet samle flertal.

Man har et standpunkt

Et eksempel er Venstre, der tidligere har stillet krav om, at lønmodtagernes feriepenge skal indsættes på individuelle konti, så lønmodtagerne selv kan høste renterne. I 1996 anklagede nuværende fødevareminister Mariann Fischer Boel feriepengesystemet for at være et formynderisk system, fordi det sikrer, at lønmodtagerne ikke kommer til at bruge feriepengene, inden ferien skal holdes.

»Det, at et sådan argument overhovedet fremføres af politikerne, er udtryk for en uhyggelig form for umyndiggørelsestanke, nemlig den, at lønmodtagerne ikke selv kan administrere deres egne feriepenge,« skrev Fischer Boel og krævede, at FerieKonto-ordningen blev nedlagt. Det samme synspunkt gav Venstres daværende arbejdsmarkedspolitiske ordfører Eva Kjer Hansen udtryk for året efter.

I sagen om notatet i Claus Hjort Frederiksens skuffe er aftalen med Dansk Folkeparti netop blevet brugt til at undgå et flertal uden om regeringen, der med den radikale Anders Samuelsen i spidsen krævede, at regeringen skulle arbejde for at lade lønmodtagerne få individuelle konti til deres feriepenge.

Men forslaget fra Anders Samuelsen, der havde den samme principielle tankegang, som de tidligere toner fra Venstre, ville være en bombe under virksomhederne, og blev derfor skudt ned af Claus Hjort Frederiksen.

»En omlægning af administrationen af feriegodtgørelsen vil reelt betyde afskaffelse af feriekortordningerne. Det siger sig selv, at det vil være undergravende for virksomhedernes økonomi, og dermed for samfundsøkonomien og hele overenskomstsystemet, at fjerne dette beløb fra virksomhederne,« lød det fra ministeren i folketingsdebatten.

citationstegnTidligere skulle regeringen vinde lønmodtagernes stemmer for at komme til magten, men nu skal de holde sig gode venner med deres bagland, der har brugt en masse penge på at få dem til magten. FLEMMING IBSEN, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

Slingrekursen får følgende kommentar med fra arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen:
»Nu er regeringen returneret til virksomhedernes ønsker. Tidligere skulle de vinde lønmodtagernes stemmer for at komme til magten, men nu skal de holde sig gode venner med deres bagland, der har brugt en masse penge på at få dem til magten.«

Dansk Folkeparti var dog lydhøre over for det radikale forslag, men da de havde indgået en aftale om finansloven, valgte de til sidst at stemme forslaget ned. Til gengæld lovede beskæftigelsesministeren, at han ville udarbejde et notat, der belyste området, som man så kunne diskutere videre på. Det notat blev i begyndelsen af november udleveret til arbejdsmarkedsudvalget. Men på grund af ministerens ordvalg i debatten har flere af arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer troet, at det udleverede notat var det, som ministeren nu har liggende i skuffen.

Ingen udsigt til forandring

Den megen virak om notatet i ministerens skuffe, der kun kan få konsekvenser for knap 100 millioner kroner, hvilket er det samme som 1,25 promille af vores samlede feriebudget på 76 milliarder kroner, tyder på, at feriepengesystemet også denne gang får lov at overleve stort set uændret. Og det er der gode grunde til:

Der har aldrig været store ønsker om at ændre praksis for den halvdel af lønmodtagerne, der modtager »løn under ferie«. Systemet fungerer godt og giver både arbejdsgiverne og lønmodtagerne tryghed og et minimalt bureaukrati. Skulle resten af lønmodtagerne derimod skifte til »løn under ferie«, ville det koste staten mindst 7,5 milliarder kroner i udskudte skatteindtægter. Det skyldes, at skatten af »løn under ferie« først indbetales, når ferien holdes – til forskel fra feriekortordningerne, hvor skatten indbetales løbende.

citationstegnJeg får succes med mit forslag, fordi Socialdemokraterne kan se, at feriecentrene alligevel bliver plukket, og fordi regeringspartierne og Dansk Folkeparti tidligere har haft helt den samme holdning, som jeg præsenterer. ANDERS SAMUELSEN, Det Radikale Venstre

Skal lønmodtagerne under feriekort- og FerieKonto-ordningen derimod have udbetalt feriepengene løbende sammen med lønnen, vil arbejdsgiverne, der ellers har pengene stående, indtil ferien skal afholdes, miste kredit- og rentefordelen. Samtidig vil Arbejdsmarkedets Feriefond, der får renterne fra FerieKonto, også miste et beløb, der i 2001 svarede til 162 millioner kroner.

Renteindtægterne til Arbejdsmarkedets Feriefond har dog mindre og mindre betydning. Både den tidligere SR-regering og især den nuværende VK-regering har nemlig været hurtige til at sluse pengene over i statskassen. De seneste 10 år har de to regeringer således tilsammen gjort krav på 640 millioner kroner fra lønmodtagernes renter i Arbejdsmarkedets Feriefond. Alligevel har Arbejdsmarkedets Feriefond, hvor fagbevægelsen er stærkt repræsenteret, i mange år haft penge til at støtte ferieprojekter. Det drejer sig først og fremmest om Dansk Folkeferie, der gennem årene har modtaget 852 millioner kroner i rente- og afdragsfrie lån.

Men en afgørelse fra Konkurrencestyrelsen i april har stækket Arbejdsmarkedets Feriefonds muligheder for at give støtte. Konkurrencestyrelsen vurderede nemlig, at den store støtte virkede konkurrenceforvridende over for de private virksomheder, der lever af at udleje feriehuse eller feriecentre til for eksempel konferenceaktiviteter. Feriefonden har derfor måttet ændre sine vedtægter, så støtten fremover kun kan gives til aktiviteter, der ikke konkurrerer med den private feriesektor.

Sikker på succes

Den afgørelse – samt det faktum at regeringen i de sidste to finanslove har hentet 300 millioner kroner fra Arbejdsmarkedets Feriefond – lægger de radikales Anders Samuelsen stor vægt på, når han om kort tid igen fremsætter et forslag om at feriepengene skal ud af det lukkede system mellem arbejdsgiverne og feriefondene.

»Jeg får succes med mit forslag, fordi Socialdemokraterne kan se, at feriecentrene alligevel bliver plukket, og fordi regeringspartierne og Dansk Folkeparti tidligere har haft helt den samme holdning, som jeg præsenterer,« siger Anders Samuelsen.

Han hæfter sig også ved, at ATP (Arbejdsmarkedet Tillægspension) har udryddet en tidligere knast ved at give tilsagn om, at de vil kunne administrere de mange konti. Skulle de radikale får held til at gennemføre forslaget, skal de dog forberede sig på udbredt skuffelse fra lønmodtagernes side. Beregninger fra Claus Hjort Frederiksens embedsmænd viser nemlig, at når de mange penge bliver atomiseret ned til den enkelte lønmodtager, bliver renterne næppe til mere end 50-100 kroner til hver.

Hvad skæbnen bliver for notatet i Claus Hjort Frederiksens skuffe, skal afgøres mellem regeringen og Dansk Folkeparti.