Regeringen kan vinde på finanskrisen

Af | @IHoumark

Vælgerne vil ifølge ny måling hellere have en borgerligt end en socialdemokratisk ledet regering ved rorpinden, når det gælder om at navigere Danmark gennem økonomisk stormvejr. Statsministeren skal dog passe på med at lukrere på tilliden.

FINANSFOGH Krisen på finansmarkedet giver for tiden investorer sved på panden. For statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) derimod kan krisen betyde, at han snart kan tørre sveden af panden. Krisen kan nemlig betyde, at statsministerens parti Venstre får vendt nedgang i meningsmålingerne til opgang.

Ifølge en måling foretaget af Zapera for Ugebrevet A4 har de borgerlige regeringspartier Venstre og konservative en klar fordel under finanskrisen. 50 procent af vælgerne mener, at en borgerlig regering er bedst til at håndtere økonomisk tilbagegang, mens kun 19 procent af vælgerne tror, at en regering med Socialdemokraterne i spidsen vil være bedst i nedgangstider. Den markante forskel i vælgernes tillid kan regeringen høste stemmer på, mener valgforsker og professor ved Aarhus Universitet Søren Risbjerg Thomsen.

»Krisen kan være til den borgerlige regerings fordel, fordi vælgerne på forhånd mener, at regeringen vil være bedst til at håndtere krisen. Vælgerne vil gerne føle sig trygge, og her betyder det også noget, at de kender Anders Fogh Rasmussen og holdet bag ham. Endvidere har mange en opfattelse af, at mens socialdemokraterne gerne vil bruge penge, så gør de borgerlige mere ud af at spare på de offentlige udgifterne og holde skatterne i ro,« siger Søren Risbjerg Thomsen.

Når de fleste vælgere helst vil have de borgerlige partier til krisestyring, hænger det sammen med et holdningsskred i befolkningen. Det mener valgforsker og lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen.

»I de seneste årtier har der været en klar forskydning i vælgernes holdning til velfærdsstaten. Før i tiden havde vælgerne fokus på omsorg og solidaritet. I dag ses det offentlige mere som en leverandør af service til den enkelte. Når der så bliver krise i samfundsøkonomien, er der mindre lydhørhed for Socialdemokraternes krav om at bevare de sociale forsvarsværker i form af god offentlig velfærd og mere lydhørhed over for de borgerlige partiers budskaber om at spare på de offentlige udgifter og i stedet sikre folks privatøkonomi,« forklarer Johannes Andersen.

Taburetten kan rokke

I meningsmålingerne siden valget i november 2007 er det gået tilbage for Venstre, og selv om der kan være stemmer at hente for statsministeren på krisestyring, så får Venstre ikke nødvendigvis knækket kurven. Det mener tidligere pressechef for Anders Fogh Rasmussen og nuværende chefredaktør for Se og Hør, Henrik Qvortrup.

»Fogh brugte i sin åbningstale til Folketinget ordene trygt og tryghed mange gange, fordi han satser på, at befolkningen vil rykke sammen om det velkendte – altså regeringen – når der er krise. Men det kan være, at Fogh forregner sig, ligesom Nyrup gjorde, da han udskrev valg efter terrorangrebet i 2001. Vælgerne kan være så trætte af den siddende regering, at de trods krise har mod på noget nyt,« siger Henrik Qvortrup.

En anden tidligere pressechef føler sig heller ikke overbevist om, at regeringen vil høste fremgang på krisen.

»Vælgeropbakningen til regeringen kan gå begge veje under en økonomisk krise. Hvis vælgerne mener, at der en stor økonomisk krise, så vil de se hen mod den nuværende regering. Men hvis der kommer stor arbejdsløshed, så vil de kigge mod dem, de tror, kan løse det. Og her står Socialdemokraterne traditionelt bedst,« siger tidligere pressechef for de konservative Niels Krause-Kjær.

Selv om han har arbejdet ihærdigt for de konservative, synes Niels Krause-Kjær, det er unfair, at vælgerne har så lidt tillid til Socialdemokraterne i økonomiske anliggender.

»Mistilliden til Socialdemokraterne er lidt uretfærdig, for både Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft beviste i deres regeringstid i 1990’erne, at Socialdemokraterne kunne få Danmark ud af nogle økonomiske problemer, føre en ansvarlig politik og sågar forvalte en fremgang, uden at de offentlige udgifter løb løbsk,« siger Niels Krause-Kjær.

Han mener, at Socialdemokraterne og dets formand Helle Thorning-Schmidt næsten har en umulig opgave, når det gælder om at overbevise de privatøkonomisk fokuserede danskere om, at de kan være trygge ved partiet.

»Der skal en utroligt lang og sej indsats til for at ændre image. Den mindre tillid til Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne som økonomisk ansvarlige kan hun til dels takke Anker Jørgensen og regeringerne i 1970’erne for,« siger Niels Krause-Kjær.

Kompetencer gør det ikke alene

Ugebrevet A4 har i undersøgelsen opstillet syv store udfordringer, som politikerne står over for nu. Ifølge vælgerne vil regeringen være bedst til at håndtere to af dem: Den økonomiske tilbagegang og at få flere hænder ud på arbejdsmarkedet. De resterende fem udfordringer vil en socialdemokratisk ledet regering ifølge vælgerne være bedst til. Det drejer sig om bedre velfærd, sikre at flere unge får en uddannelse, håndtere miljø- og klimaproblemer, sikre bedre integration og dansk udlændingepolitik, samt at skabe bedre balance mellem familie- og arbejdsliv.

Socialdemokraternes føring på kompetencer er dog langt fra nok til at udløse et regeringsskifte ved næste valg. Det mener Henrik Qvortrup, som siger:

»Socialdemokraterne er nødt til i langt højere grad at byde ind med overbevisende svar på områder, hvor de normalt ikke anses for bedst af vælgerne. Eksempelvis må de længere frem i skoene på det økonomiske område, så vælgerne oplever, at socialdemokraterne har troværdige bud på finanskrise og vækst.«

Det er ikke alene på kompetencer, men også på troværdighed og evner som statsminister Helle Thorning-Schmidt står godt, viser en måling udført af Greens Analyseinstitut for Børsen. Det er dog ikke givet, at medvinden vil flytte tilstrækkeligt mange vælgere hen over den politiske midte og befordre et regeringsskifte ved næste valg. Valgforsker Johannes ­Andersen siger:

»Især de yngre vælgere lader sig meget påvirke af, hvem der står i spidsen for de enkelte partier, og baserer ikke deres valg af partier så meget på ideologi. Ved valget i 2005 fik de radikales Marianne Jelved fat i mange af disse vælgere, og i 2007 var det så Villy Søvndal, der høstede deres stemmer. Helle Thorning-Schmidt har hidtil manglet det kommunikative overskud til for alvor at få tag i svingvælgerne, der afgør, hvem der skal have regeringsmagten,« siger Johannes Andersen.