Regeringen har foræret privathospitalerne en halv milliard kroner

Af | @IHoumark

Regeringen har givet privathospitalerne en saltvandsindsprøjtning på næsten en halv milliard kroner. Det er sket ved, at de private i årevis har fået overpriser fra det offentlige, viser ny analyse. Hvis forkælelsen af privathospitalerne fortsætter, vil det ifølge ekspert undergrave de offentlige sygehuse.

PRIVATHOSPITALER »Selv en blind mand uden stok ville kunne få en forretning ud af at drive privathospital.«

Det har en speciallæge fra et privathospital hævdet, og meget tyder på, at han har ret. Privathospitaler som Hamlet og Mølholm har siden 2002 fået overpriser på mindst 25 procent, når de på det offentliges regning har haft en patient under kniven. På den måde er der gået mindst 463 millioner kroner i overbetaling fra de offentlige kasser.

Den massive erhvervsstøtte er en stor del af forklaringen på, at privathospitalerne er blomstret op i de senere år og har suget personale ud af de offentlige sygehuse.

For Ugebrevet A4 har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet) udarbejdet en analyse af, hvordan det ser ud med betalingen, når en patient med behandlingsgarantien i hånden er gået fra det offentlige sygehusvæsen over til de private hospitaler og klinikker. Ifølge analysen har privathospitalerne spundet guld, fordi de i store træk er blevet betalt, som om deres udgifter svarer til udgifterne i det offentlige. Men privathospitalerne slipper for mange udgifter. Eksempelvis skal de private – i modsætning til de offentlige sygehuse – ikke bruge penge på at uddanne personale, forske og være beredt til døgnet rundt at modtage patienter.

Glimrende betaling

På baggrund af et større statistisk materiale har AErådet beregnet, at privathospitalerne har fået mellem 25 og 32 procent for meget i betaling i forhold til deres faktiske udgifter. At der er blevet betalt overpriser i den størrelsesorden flugter meget fint med virkeligheden: Regionerne har i efteråret 2008 ved at udbyde behandlinger i licitation blandt de private hospitaler fået priserne ned med omkring 30 procent i gennemsnit.

Overbetalingen til privathospitalerne bekræftes af senior projektleder og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut. Han mener, at regeringen har givet de private sygehuse meget lukrative vilkår.

»På flere områder har det de seneste år været meget givtigt at drive private hospitaler eller klinikker. Eksempelvis har det været sådan, at næsten hvem som helst har kunnet købe en MR-skanner (som bruges til at undersøge mange lidelser, red.), åbne en klinik og tjene rigtig gode penge på det,« siger Jakob Kjellberg.

At MR-skanninger har været en særdeles god forretning er blevet belyst i Region Hovedstaden. Efter i årevis at have betalt faste priser for skanninger udført på private klinikker og hospitaler udbød regionen for nogle måneder siden 10.000 MR-skanninger i licitation blandt de private udbydere. Her viste det sig, at de private næsten kunne halvere priserne og stadig lave en forretning ud af det.

Hvis man vil forstå, hvordan privathospitalerne har fået så lukrative rammer, skal man spole tiden tilbage til 2002. Her fik regeringen indført det udvidede, frie sygehusvalg, som gav patienter ret til efter to måneders ventetid i det offentlige at søge behandling på privathospitaler på det offentliges regning. Samtidig slog regeringen fast, at private hospitaler skulle have en betaling svarende til udgifterne for tilsvarende behandlinger i det offentlige.

Ved at vælge den afregningsmodel valgte regeringen at se bort fra, at de private sygehuse ikke, som de offentlige, har udgifter til akut at kunne modtage patienter alle døgnets timer, uddanne personale og forskning. Dertil kommer, at de private sygehuse i stort omfang kun behandler ukomplicerede tilfælde, der alt andet lige er hurtigere og billigere at behandle end folk med mange komplikationer. Her er lidt af dokumentationen fra AErådets analyse:

Patienter behandlet på privathospitaler på det offentliges regning er blevet sammenlignet med patienter indlagt på offentlige sygehuse med den samme sygdom. Det viser sig, at på privathospitalerne var andelen af patienter i 2007 med mere end én sygdom kun 3,5 procent. På de offentlige sygehuse var andelen 28,7 procent.

Privathospitalerne opnår 10-15 procent af deres besparelser i forhold til det offentlige alene på ikke at skulle modtage patienter akut. Eksempelvis modtager de private kun fire procent af deres patienter i weekenden, mens det tilsvarende tal for de offentlige sygehuse er 17 procent.

Jakob Kjellberg, der gennem flere år har forsket i sundhedsvæsenets økonomi, siger:

»Når man ser på systemet for afregning mellem det offentlige og privathospitalerne, har det tydeligvis stillet privathospitalerne godt. De har fået relativt lette patienter samtidig med, at de har været fri for udgifterne til akutberedskab, uddannelse og forskning.«

Konkurrencefrit område

Danske Regioner har haft mulighed for at forhandle priserne med Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark (SPPD). Men SPPD har haft den store fordel i forhandlingerne, at uden en aftale ville priserne blive fastsat af Sundhedsministeriet. Og da regeringen allerede i 2002 havde meldt ud, at taksterne skulle tage udgangspunkt i afregningen inden for det offentlige, var der ingen grund til, at SPPD skulle gå meget ned i pris. Formanden for Danske Regioner, formand for Region Midtjylland Bent Hansen (S), har flere gange prøvet at forhandle med SPPD:

»Vi har ikke haft en normal forhandlingssituation. De private har bare kunnet læne sig tilbage under forhandlingerne og ved uenighed henvende sig til ministeren og på den måde få presset nogle attraktive priser igennem. Der har været et helt skævt konkurrenceforhold, og de private har fået helt urimeligt, gunstige vilkår.«

For året 2006 kunne Danske Regioner og SPPD ikke blive enige om afregningen, og derfor endte sagen på daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens (V) bord. Han valgte at skære igennem ved at fastsætte priserne cirka fem procent under de interne afregningspriser i det offentlige, selv om det allerede på det tidspunkt af mange fagfolk blev anset for overbetaling.

»Der er længe blevet talt om overpriser på 25-30 procent til privathospitalerne. Men det virker, som om man fra regeringens side har accepteret en høj aflønning for at få opbygget kapacitet i det private og på den måde blive bedre i stand til at indfri valgløfterne om at få reduceret ventelisterne,« siger Jakob Kjellberg.

Han påpeger, at privathospitalerne fra 2002 til 2008 har befundet sig på et marked uden nævneværdig konkurrence.

»I og med at taksterne er blevet fastsat centralt, og at patienterne især i de senere år næsten er kommet af sig selv fra det offentlige til privathospitalerne, så har det været et marked uden særlig konkurrence,« konstaterer Jakob Kjellberg.

Udbud giver gevinst

I forbindelse med strejkerne på sygehusene i fjor opstod der en stor pukkel af ubehandlede patienter, som gjorde det umuligt for de offentlige sygehuse at leve op til regeringens garanti om behandling inden for to måneder – også kaldet det frie, udvidede sygehusvalg. På den baggrund ophævede Folketinget med virkning fra 7. november 2008 behandlingsgarantien, men regionerne fik samtidig pligt til at udnytte ledig kapacitet på privathospitalerne. Derfor har regionerne i løbet af efteråret 2008 udbudt forskellige typer af undersøgelser og indgreb i licitation blandt de private hospitaler og klinikker.

Resultatet af at skabe konkurrence mellem de private aktører er, at de har tilbudt sig til priser på 20-50 procent under den pris, de hidtil har fået. Det betyder store besparelser for regionerne. Alene Region Hovedstaden forventer efter sin første udbudsrunde at spare 70 millioner kroner.

Ifølge Nis Alstrup, som er formand for privathospitalernes brancheforening SPPD og speciallæge ved Danske Privathospitalers center i Esbjerg, er der ikke noget underligt i, at privathospitalerne i gennemsnit kan gå omkring 30 procent ned i pris, når de bliver udsat for konkurrence.

»Indtil november 2008 har vi ingen muligheder haft for at påvirke tilgangen af patienter fra det offentlige – de er kommet drypvis. Dermed har vi sjældent kunnet planlægge mere end en uge eller to frem, mens man i det offentlige med ventelister har kunnet planlægge måneder frem. Vores manglende mulighed for at kunne planlægge har resulteret i ledig kapacitet og kan meget vel have betydet et tab for os i størrelsesordenen 25-30 procent i forhold til økonomien på de offentlige hospitaler,« siger Nis Alstrup.

Den forklaring køber sundhedsøkonom Jakob Kjellberg ikke:

»På grund af behandlingsgarantien har privathospitalerne især i de senere år kunnet regne med en fast tilgang af patienter fra det offentlige system. Og rigtig mange har kunnet udnytte deres kapacitet næsten fuldt ud.«

Fri konkurrence?

Midt i februar regner sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) med at offentliggøre et forslag til, hvad der skal ske, når den nuværende pause for det frie, udvidede sygehusvalg udløber 1. juli. En del af forslaget bliver en model for, hvordan privathospitalerne fremover skal betales. Der vil ifølge velinformerede kilder i høj grad blive lagt vægt på udbud for de behandlinger, der udføres mange af, og så en eller anden form for fast betaling for mere specielle behandlinger. Sundhedsministeren vil ikke fortælle om, hvad der skal ske, men siger dog:

»Vi skal have intensiveret brugen af udbud. Jeg håber, at regionerne – i lyset af deres netop indhøstede, gode erfaringer – vil anerkende, at licitationer faktisk er en god idé.«

Ifølge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg er der ingen tvivl om, at modellen for afregning mellem det offentlige og privathospitalerne ændres markant.

»Det er åbenbart for de fleste, at den hidtidige model ikke var holdbar i længden. Hvis den havde fået lov at fortsætte, ville den i den grad undergrave det offentlige sygehusvæsen og blive alt for dyr for de offentlige kasser,« siger Jakob Kjellberg.