Regeringen fremlægger detaljer for dagpengebesparelser

Af

Efter flere dages usikkerhed om, hvor regeringen vil spare på dagpengene, rykker beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) ud med en række konkrete forslag, som skal diskuteres i forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov. Forslagene er allerede nu stødt på protester fra store dele af fagbevægelsen, Socialdemokratiet og venstrefløjen. Heller ikke Dansk Folkeparti er begejstrede.

I alt løber Hjort Frederiksens besparelser op i en lille milliard kroner:

  • Reglerne om supplerende dagpenge skal ifølge regeringen ændres. Fremover skal man være ledig to dage om ugen for at modtage supplerende dagpenge. I dag er det kun én dag. Forslaget skal ifølge ministeren forhindre, at arbejdsgivere og lønmodtagere indretter sig sådan, at den ansatte kun arbejder fire dage om ugen og hæver dagpenge den sidste dag. Ifølge ministeriets tal var der i 2001 13.700 personer med en lønindkomst på 240.000 kroner eller mere om året, der samtidig hævede supplerende dagpenge. Hvis forslaget gennemføres, kan der spares 300 millioner kroner næste år.
  • Vikarer, løsarbejdere og konsulenter, som arbejder på timebasis uden opsigelsesvarsel, skal ikke længere kunne hæve supplerende dagpenge i ubegrænset tid. Regeringen vil indføre en tidsbegrænsning på 52 uger, der i forvejen gælder for fastansatte lønmodtagere. Ifølge regeringen vil det forslag give yderligere 300 millioner kroner i besparelse.
  • Der skal strammes op på reglerne om timeoverførsel af overarbejde. Med en indtægtsgrænse på 25.000 kroner om måneden skal der dæmme op for, at lønmodtagere får udbetalt opsparet overarbejde som bonus eller gratiale ved ansættelsens ophør og derved kan hæve dagpenge fra første ledighedsdag i stedet for at afspadsere overtiden. En sådan stramning kan give 150 millioner kroner.
  • Den periode, dagpengesatsen beregnes udfra, skal hæves fra tre til de seneste seks måneders lønnet arbejde. Det skal ifølge regeringen forhindre, at ledige spekulerer i at tage et kort midlertidigt job til en høj løn for at optjene ret til en højere dagpengesats. Forventet besparelse: 125 millioner kroner.
  • Endelig skal det ifølge udspillet ikke længere kunne lade sig gøre for ledige at øge indtægten ved at gå fra kontanthjælp til den højere revalideringsydelse. Personer, der har været på kontanthjælp mere end seks måneder forud for revalideringsforløbet, skal kun have en ydelse, der svarer til kontanthjælpen. Forventet besparelse: 55 millioner kroner.