Regeringen forkæler private sygehuse

Af | @IHoumark

Regeringen har skabt meget gode betingelser for private sygehuse og klinikker, viser A4’s analyse. Privathospitalerne blomstrer så meget, at politikerne bør gribe ind, mener sundhedsøkonom.

ERHVERVSSTØTTE Danske Privathospitaler i Herning flytter snart i nye og større bygninger, og tidligere på året udvidede Privathospitalet Hamlet med en stor afdeling i Søborg. I 2007 dukkede der nye private sygehuse og klinikker op i Aalborg, Århus, Hellerup og Glostrup. Private sygehuse og klinikker skyder op over hele landet, og det er i høj grad takket være regeringen, viser en gennemgang foretaget af Ugebrevet A4.

De nuværende rammer for privathospitalernes virke bliver kaldt »enestående gode« af sundhedsøkonom og senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut Jakob Kjellberg.

»De private hospitaler og klinikker har de bedste muligheder nogensinde, og hvis jeg var investeringsanalytiker, ville jeg være optaget af deres flotte vækstrater,« siger Jakob Kjellberg.

Han bemærker, at da regeringen tiltrådte i 2001, var der stor fokus på efter mange års snak at få gjort noget ved ventelisterne på de offentlige sygehuse.

»Regeringen har med god ret ønsket at fjerne ventelister, og derfor har den givet private sygehuse og klinikker gode rammer. Men efter min mening er tiden nu moden til, at politikerne ser på, om den private sundhedssektor ikke er ved at have nået en passende størrelse og derfor godt kan leve med mindre favorable vilkår,« siger Jakob Kjellberg.

Siden regeringen med Venstre og de konservative kom til magten i 2001, har den taget en række initiativer på sundhedsområdet, som fremmer den private sundhedssektor. Blandt de vigtigste er:

  • Flot betaling til private udbydere for visse behandlinger.
  • Skattefrihed for sundhedsforsikringer til behandling i privat regi.
  • Loft over ventetiden for operationer i det offentlige.

Blandt fagfolk er der debat om, hvorvidt private sygehuse og klinikker bliver betalt for godt, når patienter bliver overført fra offentlige sygehuse til private. Betalingen sker efter såkaldte DRG-takster. Et eksempel:

Flot hyre til privathospitaler

Private sygehuse kan via DRG-taksten få cirka 12.000 kroner for en bestemt skulderoperation. Men på de offentligt ejede De Vestdanske Friklinikker i Jylland kan lægerne udføre den samme operation for omkring 7.000 kroner. Friklinikkerne og privathospitalerne har ellers nogenlunde sammenlignelige vilkår, da de – i modsætning til offentlige sygehuse – kun udfører planlagte operationer og ingen pligt har til at forske. Forskellen på 5.000 kroner kan delvist forklares med, at privathospitalerne i modsætning til friklinikkerne skal betale moms og husleje. Men resten går efter alt at dømme i lommerne på aktionærer og ansatte på de private hospitaler:

»Lægerne får en langt større løn i det private end i det offentlige. Hvis en læge på et privat sygehus gennemfører to store rygoperationer på en dag, kan han tjene op til 40.000 kroner. Det er da en meget pæn dagløn,« siger Christian Nielsen.

Han kan en lang række eksempler på markante forskelle mellem afregningsprisen til private aktører (DRG-taksten) og den pris, man under ret sammenlignelige vilkår kan gøre det til på De Vestdanske Friklinikker. Eksempelvis forlanger private klinikker omkring 12.000 kroner for at operere et øje for grå stær. På friklinik kan operationen klares for 4.500 kroner.

I Region Syddanmark har forvaltningen længe haft kig på afregningspriserne til private sygehuse og klinikker. For at få priserne ned har regionen valgt at hente tilbud fra private aktører på blandt andet operationer i skuldre, knæ, hænder og fødder. Det har vist sig at være en vældig god idé, oplyser overordnet sundhedsdirektør i Region Syddanmark Jens Elkjær.

»Vi har fået priserne væsentligt ned på nogle undersøgelser og behandlinger. Vi er kommet et godt stykke under 90 procent af DRG-taksterne. Mere præcis kan jeg ikke være, da vi ikke må offentliggøre de aftalte takster,« oplyser Jens Elkjær.

Når det offentlige kan spare penge på udbud, hænger det ifølge Jens Elkjær sammen med, at de private godt kan lave en forretning ud af det i forhold til bestemte undersøgelser og behandlinger, selv om de kommer under DRG-taksterne.

DRG-taksterne er fastsat af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og sidst godkendt i fjor af daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Om taksterne siger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg:

»Alt tyder på, at de private aktører i dag får en relativ høj aflønning, og det behøver de ikke få herfra og til evighed. DRG-taksterne bør efterprøves, eksempelvis som det sker med udbud i Region Syddanmark.«

Før politikere og embedsmænd kaster sig over DRG-taksterne, skal de være opmærksomme på, at de risikerer længere ventelister i det offentlige. Det mener ph.d.-stipendiat Martin Strandberg-Larsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

»Der er diskussion om, hvorvidt taksterne i det offentlige og private skal være ens. Men spørgsmålet er, om den private sundhedssektor overhovedet ville foretage operationerne, hvis taksterne på alle områder var ens,« siger Martin Strandberg-Larsen.

Forsikringer giver pote

Ud over pæn betaling for en række behandlinger har regeringen sikret de private behandlingsudbydere gode vilkår på andre måder. I 2002 gennemførte regeringen eksempelvis sammen med Dansk Folkeparti skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer.

Skattefriheden har betydet, at rigtig mange virksomheder har valgt at give deres medarbejdere en sundhedsforsikring. Antallet af sundhedsforsikrede er vokset eksplosivt fra under 50.000 i 2001 til nu over 500.000. Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg mener, at politikerne bør fjerne skattefriheden for sundhedsforsikringer.

»Skattefriheden er på grænsen til direkte erhvervsstøtte. Jeg har ikke set nogen beviser for, at behandlinger udført for sundhedsforsikringerne aflaster de offentlige sygehuse. Og så er det værd at bemærke, at det stort set kun er en priviligeret gruppe af ansatte, der har en sundhedsforsikring. Alle de ældre, ledige og førtidspensionisterne – som oftest har allermest brug for behandling – har ikke adgang til sundhedsforsikringer,« siger Jakob Kjellberg.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) har tidligere over for Ugebrevet A4 afvist at afskaffe skattefriheden. Han begrunder det med, at det er udmærket, at virksomhederne har et incitament til at »tage mere ansvar for medarbejdernes sundhed«.

En strøm af patienter

Regeringens største rygstød til den private sektor har været indførelsen af maksimale ventetider på en lang række operationer. I 2002 gav regeringen en ventetidsgaranti på to måneder, som per 1. oktober 2007 blev sat ned til én måned.

Ventetidsgarantien har betydet, at det offentlige må overføre og betale for, at et stigende antal patienter bliver behandlet i det private. Ifølge Danske Regioner steg antallet af overførte patienter til ambulante behandlinger i det private med syv procent fra 2006 til 2007, hvor 45.509 personer blev overført til behandling på privathospital. Antallet af personer, der blev indlagt, steg med ikke mindre end 45 procent til 9.780.

Målt i penge overførte regionerne 763 millioner kroner til de private aktører i 2007, hvilket var ikke mindre end 61,2 procent mere end i 2006.

»Indførelsen af ventetidsgarantien er helt central i forhold til at forstå udviklingen i den private sektor. Ordningen har betydet, at der nu er en pæn tilgang til den private sektor, som giver den overskud og kræfter til at udvide aktiviteterne,« siger Jakob Kjellberg.

Før regeringen kom til, skrantede mange privathospitaler. Eksempelvis måtte Mermaid Clinic i Ebeltoft og Copenhagen Heart Centre lukke i 1990’erne. Ifølge beregninger foretaget af Jyllands-Posten havde de 12 største privathospitaler i Danmark i 2002 tilsammen et underskud på syv millioner kroner.

Men siden regeringen er kommet til, er det gået stærkt fremad for de private. Et godt eksempel er landets største privathospital Hamlet, der har til huse på Frederiksberg og i Søborg. Hospitalet tidoblede sit overskud fra 2004 til 2006, hvor der var et plus på bundlinjen på 19,2 millioner kroner.