Regeringen der ikke tør

Af

Kan man tale om en kultur- og værdikamp, når regeringen fem år efter kampen blev skudt i gang, ikke har udfordret den offentlige mening på ét eneste punkt?

EVALUERING Umiddelbart fremstod regeringen i sidste uge som en regering, der har mod til at gå op imod vælgerflertallets ønsker. For stod den ikke dér og sagde, at børnechecken alligevel ikke bliver forhøjet? Jo, men tag endelig ikke fejl. Når det virkelig gælder, udfordrer regeringen ikke vælgerne.

I disse dage er det nøjagtig fem år siden, Anders Fogh Rasmussen indledte sin kultur- og værdikamp i et stort interview i Weekendavisen med ordene: »Hvis man mere grundlæggende ønsker at dreje et samfund i en anden retning, er det værdidebatten, man skal tage fat på. (…) Det er udfaldet af den kamp, der afgør Danmarks fremtid. Ikke den økonomiske politik. Ikke teknokratiske ændringer af lovgivningssystemer«.

Fængende ord. Men har statsministeren så taget værdikampen? Og udfordret og flyttet danskernes holdninger og værdier i de seneste fem år? Det korte svar er: Nej! Ugebrevet A4 har systematisk via analyseinstituttet Epinion fulgt udviklingen i danskernes holdninger i forhold til emner som velfærdsstaten, miljø, indvandring, ulandsbistand, skole og retspolitik, siden Fogh kom til magten. Og mønsteret er klart: Regeringen har ikke flyttet danskernes holdninger. Det er omvendt. Regeringen har flyttet sig efter danskernes holdninger. Når danskerne ændrer holdning, svinger regeringen med.

Det er påfaldende i den klassiske fordelingspolitik. Hvis statsministerens mål med værdikampen har været at flytte danskerne fra venstre mod højre – har missionen været en fiasko. Danskerne har nemlig taget en venstredrejning af historiske dimensioner under Anders Fogh Rasmussen, når det gælder velfærd og omfordeling. Og regeringen er flyttet med og krammer i dag velfærdsmodellen. Det er derfor, den stadig kan kalde sig »regering« efter valget 13. november.

Så er der miljøet. I begyndelsen skar Fogh & Co. ned i Miljøministeriets bevillinger og ansatte den kontroversielle Bjørn Lomborg som chefideolog. Det smagte af værdikamp. Ja, var ligefrem modigt. Men da danskerne blev grønne og miljøbevidste igen, foretog regeringen en retræte, der må få tilbagetoget fra Dannevirke til at blegne.

Samme defensiv ser man i ulandsbistanden, hvor regeringen først ville skære. Men nu – efter et stemningsskifte i meningsmålingerne – er den klar til at punge ud med flere penge til verdens fattige.

Men hvad så med retspolitikken? Folkeskolen? Og indvandringen? Her har regeringen da foretaget stramninger i form af hårdere straffe, flere test og evalueringer og en ny indvandringspolitik, ikke? Bestemt. Men det betyder ikke, at den har flyttet danskernes holdninger i disse spørgsmål. Det har den nemlig ikke. Helt tilbage i 1990’erne har opinionen ønsket stramninger. Heller ikke her har den borgerlige regering udfordret og flyttet danskernes holdninger.

Danmark har en regering, der med seismografisk præcision har placeret sig dér, hvor flertallet – den offentlige mening – ligger i forvejen. Eller finder på at flytte sig hen. I fem år har der således ikke været én eneste dagsorden af stor betydning, hvor regeringen har turdet være i opposition til den offentlige mening. Eller bare forsøgt at udfordre den med nye, frække, originale synspunkter.

Det er en ærlig sag. Men kald det lige en modig regering, der fører kultur- og værdikamp, én gang til.