Regeringen bygger satsning på usikker grund

Af | @IHoumark

Regeringen ønsker flere arbejdsløse ansat i private virksomheder med et løntilskud fra det offentlige, men pengene kan ifølge eksperter være givet meget dårligt ud. LO og Dansk Arbejdsgiverforening er uenige om behovet for løntilskud.

LØNTILSKUD Er det en god idé, at omkring 9.000 mennesker hver dag går på arbejde med et tilskud fra det offentlige i ryggen? Aner det ikke, lyder svaret fra eksperter. Trods stor usikkerhed om nytteværdien lægger regeringen alligevel op til, at flere ledige skal hjælpes i job med et løntilskud.

I øjeblikket forhandles der i Folketinget om en reform af arbejdsmarkedet, og på regeringens ønskeseddel er en kampagne til fordel for blandt andet brugen af løntilskud i private virksomheder. Regeringen handler på anbefaling af Arbejdsmarkedskommissionen, der i en rapport skriver: »Privat løntilskud er effektivt til at få ledige i arbejde. Dette redskab bør derfor benyttes i så vid udstrækning som muligt.«

Det store problem ved løntilskud er imidlertid, at man ikke ved, om det er pengene værd set i forhold til samfundets husholdning. Og det er ikke småpenge, der bruges på ordningen: I år koster løntilskud skatteborgerne i omegnen af 360 millioner kroner. Usikkerheden om nytteværdien kommer af, at en hel del ledige ville have fået det pågældende job også uden tilskud. Med andre ord belaster de unødigt de offentlige kasser og forhindrer sig selv eller andre i at få job på almindelige vilkår. Eksperterne taler om fortrængning eller »dødvægtstab« ved ordningen.

»Vi ved faktisk ikke i hvor stort omfang, den ledige med løntilskud fortrænger sig selv eller sidemanden i køen til job på almindelige vilkår. Det er vi ved at undersøge. Men der sker givetvis en vis fortrængning,« siger Lars Skipper, seniorforsker hos Anvendt KommunalForskning.

Mange løntilskud er overflødige

I Sverige er et hold forskere i en undersøgelse offentliggjort i ”Scandinavian Journal of Economics” kommet frem til, at to ud af tre (65 procent) løntilskudsjob i Sverige lige så godt kunne erstattes med job på almindelige vilkår. I den nuværende situation med høj beskæftigelse anslår LO, at tallet i Danmark er så højt som tre ud af fire (75 procent).

»Hvis der er tale om så stor en fortrængning, vender det regnskabet for samfundsøkonomien i løntilskud på hovedet. Så er det virkelig en dårlig forretning,« siger seniorforsker Lars Skipper.

Arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Henrik Bach Mortensen håber inderligt, at de 75 procent er skudt meget over målet.

»Hvis 75 procent af løntilskudsjobbene er unødvendige, er det et katastrofalt højt tal og et udtryk for, at jobcentrene alt for hurtigt tyr til løntilskud,« siger Henrik Bach Mortensen.

LO har en række argumenter for at anslå fortrængningen til at være på 75 procent. Blandt andet er 9 ud af 10 forsikrede ledige, som får løntilskud, i de såkaldte matchgrupper 1 eller 2. Det vil sige, at de er bedømt til nemt at kunne få job.

Næstformand for LO Lizette Risgaard undrer sig over den store udbredelse af løntilskud til kompetente mennesker.

»Det er dokumenteret, at rigtig mange meget arbejdsmarkeds-parate får løntilskud, og det dur ikke. I dag er hovedparten i matchgruppe 1 eller 2. Men de fleste på løntilskud burde jo være i matchgruppe 3,« siger Lizette Risgaard.

Seniorøkonom i konsulentfirmaet Copenhagen Economics Svend T. Jespersen har i en årrække beskæftiget sig med effekten af aktivering. Adspurgt om ledige i matchgruppe 1 og 2 overhovedet har brug for et tilskud for at komme i job, svarer han:

»Det er et rigtig godt spørgsmål, som er uhyre relevant at få undersøgt.«

Mens det er et meget åbent spørgsmål, om samfundsøkonomien i løntilskud holder, så ved man, at ordningen har en vis effekt.

»Det er i en undersøgelse dokumenteret, at ledige med løntilskud har tendens til at få en mere permanent tilknytning til arbejdsmarkedet, end de ellers ville have haft,« siger seniorforsker Lars Skipper.

Sidste udvej

I de to store hovedorganisationer på arbejdsmarkedet LO og DA har man et meget forskelligt syn på løntilskud. LO ønsker ordningen afskaffet.

»Vi vil gerne have stoppet den trafik af meget arbejdsmarkedsparate, som får job med løntilskud. Derudover er det et problem, at vi bruger beskæftigelsesmidler på indirekte at støtte private virksomheder, som på den her måde får billigere arbejdskraft,« siger Lizette Risgaard.

DA vil gerne bevare ordningen med løntilskud, selv om det ikke er blandt organisationens favorit-instrumenter i forhold til at skaffe ledige i arbejde. Henrik Bach Mortensen forklarer:

»Det må aldrig blive et mål i sig selv at få ansat ledige med løntilskud. Det skal først ske efter en grundig afprøvning af mulighederne for ordinær ansættelse, kurser i jobsøgning og så videre. Jobcentrene skal altid tænke i ordinær beskæftigelse først.«

Henrik Bach Mortensen vil ikke komme med et bud på, hvor stor en andel af de ledige der uden grund får et løntilskud.

»Det er svært at vide, hvor meget systemet bliver misbrugt. Vi ønsker, at jobcentrene gør alt for at hindre, at de forkerte ledige får tilskud, og at virksomhederne udnytter ordningen som indirekte erhvervsstøtte,« siger Henrik Bach Mortensen.

Af regeringens oplæg til arbejdsmarkedsreform fremgår, at der skal satses massivt på at få ledige ud i private virksomheder eksempelvis via løntilskud, mens uddannelse af ledige er mindre vigtigt. I dag er ni procent af de aktiverede ansat i private virksomheder med løntilskud, mens 46 procent af de aktiverede er i uddannelse.

Næstformand Lizette Risgaard mener, at jobcentrene fortsat skal aktivere mange ledige med uddannelse.

»Alle fremskrivninger viser, at der bliver mangel på uddannet arbejdskraft. Derfor er det perspektivløst, hvis aktivering stort set kun kommer til ­bestå i, at ledige kommer ud på private virksomheder,« siger Lizette Risgaard.

I DA har Henrik Bach Mortensen det fint med jobtræning frem for uddannelse:

»Vi ved fra adskillige undersøgelser, at den mest effektive form for aktivering er at komme ind i en privat virksomhed. Det giver en større tilknytning til arbejdsmarkedet end uddannelses-aktivering.«