Regeringen åbner for indvandrer-tabuer

Af Lars Bøgeskov, freelance-journalist

Seks ministre har lavet et oplæg med 113 initiativer, der blandt andet skal forene indvandrernes mangfoldige kulturbagage med danske traditioner og holdninger. Oplægget er kontroversielt, og der er kritik fra en indvandrerorganisation, men trods skepsis roser ekspert og opposition regeringens initiativ.

Hvad kan en imam tillade sig at sige fra en talerstol? Hvordan tilpasser vi folkeskolen til indvandrerne? Skal kantiner servere mad, så alle vil spise? Hvordan undgår vi, at indvandrere bliver frasorteret på arbejdsmarkedet på grund af deres navn? Og hvordan skal påklædningsreglerne være på danske arbejdspladser?

Regeringen melder om kort tid klar til at tage fat på rækken af følsomme spørgsmål i indvandrerdebatten. I et hemmeligholdt strategioplæg oplister V og K hele 113 nye initiativer.

Oplægget er udarbejdet af et internt regeringsudvalg bestående af hele fem ministre med integrationsminister Bertel Haarder (V) i spidsen. De øvrige ministre i udvalget er socialminister Henriette Kjær (K), kulturminister Brian Mikkelsen (K), undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).

citationstegnNår vi vil ændre nogle indvandreres traditioner med omskæring, så er første skridt at prøve at forstå deres tradition. Derefter har vi viden til at komme videre og ændre deres tradition. Yvonne Mørck, lektor på Roskilde Universitetscenter

De 113 initiativer er opdelt i tre temaer: »Uddannelse«, »beskæftigelse« og »norm-relaterede«. Den sidste gruppe udpeger en række områder, hvor der er tale om direkte kultursammenstød.
Det konservative integrationsordfører, Lars Barfoed, siger om strategioplægget, som ministrene endnu ikke ønsker at udtale sig om:

»Det er på tide, at regeringen spiller ud med sin holdning til, hvordan vi får danskernes traditionelle normer forenet med indvandrernes normer. Og samtidig får sat nogle grænser for, hvilke af indvandrernes traditioner som vi ikke vil acceptere, eksempelvis omkring ligestilling. En klar udmelding kan skabe udgangspunkt for den debat og kulturelle forståelse, så vi kan leve ordentligt sammen.«

Nogle enkelte af ministrenes forslag skal blive til egentlig lovgivning. Eksempelvis diskuterer udvalget ifølge A4’s oplysninger, om kommuner skal have lov til at nægte at finde lokaler til en organisation, som støtter religiøs fundamentalisme. Andre lovinitiativer planlægges med blandt andet fokus på omskæring af kvinder, men de fleste af de 113 initiativer er af løsere karakter med formuleringer som: Det vil regeringen »arbejde for« eller »vil undersøge om.« Initiativerne skal ses som forberedelserne til et kommende nyt regeringsgrundlag og et oplæg til en samfundsdebat.

Ikke begejstret

Regeringspartiernes repræsentanter i Folketingets integrationsudvalg er de eneste uden for ministeriernes tykke mure, som har fået strategioplæggets 113 punkter – og så har formanden for det rådgivende Rådet for Etniske Minoriteter, Sükrü Ertosun, set en del af det. Han vil ikke oplyse detaljer fra oplægget, men er ikke begejstret.

»Det er fint med en kulturdiskussion. Men oplægget peger fingre af indvandrerne.

Problemstillingerne er for ofte sat op på en måde, så det lyder som om, at indvandrerne bare skal indrette sig. »At I er forkerte, vi er rigtige«. I stedet drejer det sig om at få en diskussion i gang, så de forskellige kulturer kan leve sammen,« siger Sükrü Ertosun, der har bragt sin kommentar videre til Bertel Haarder.

Sükrü Ertosun påpeger desuden, at det ikke kun er kultur, men også sociale forskelle, som skaber skellet mellem dansk-danskere og nydanskere.

»Når politikerne vil tvinge indvandrerbørn i daginstitutioner, så tænker de ikke på, at gennemsnitsindkomsten for en indvandrer blot er 132.000 kroner om året. Så er det jo logisk, at mange vælger at spare penge til daginstitutioner og passe børnene hjemme, som de er vant til,« siger Sükrü Ertosun.

Også integrationsordførerne fra de tidligere regeringspartier Elsebeth Gerner Nielsen (R) og Anne-Marie Meldgaard (S) har betænkeligheder. Men begge roser dog regeringen for endelig at bringe diskussionen op.

»I den tidligere regering var der meget tabu forbundet med integrationsområdet. Der var en angst for at sige noget. Derfor er det meget positivt, at regeringen nu tør diskutere alting på højeste plan – også kulturforskelle. I Socialdemokratiet er vi klar til at diskutere alt nu, og jeg har gode erfaringer, hvor jeg kommer rundt blandt indvandrere, med at debattere de ting, som før var kontroversielle – lige fra omskæring til tvangsægteskaber,« siger Anne-Marie Meldgaard.
Elsebeth Gerner Nielsen ser frem til at studere de 113 initiativer, men frygter, at Sükrü Ertosun har ret, når han kritiserer regeringen for at være for lukkede over for indvandrernes kultur.

»Overordnet er det positivt, at diskussionen af kultur og integration endelig bliver noget, som regeringen tager sig af. Det er simpelthen nødvendigt for at sikre, at samfundet hænger sammen. Men det betyder ikke, at vi alle skal være ens. Det betyder tværtimod, at vi diskuterer og accepterer vores forskeligheder, så alle i Danmark kan leve sammen og berige hinanden i samme stue. Jeg frygter, at regeringen nærmere vil assimilere indvandrerne,« siger Elsebeth Gerner Nielsen, der dog understreger, at alle naturligvis skal kunne tale dansk.

»Det er simpelthen nødvendigt for at få en dialog og udvikle en vi-følelse,« siger Elsebeth Gerner Nielsen.

Multikulturelt for begyndere 

Danmark er på begynderniveau, når det gælder om at skabe et velfungerende multikulturelt samfund. Kolonimagter som Frankrig og England har traditioner langt tilbage for at integrere fremmede i samfundet, men Danmark har indtil for 25 år siden været usædvanligt homogent. Det er nyt for danskerne og de danske politikere at få flere kulturer til at fungere sammen, og tiltagene for at skabe et velfungerende flerkulturelt samfund har hidtil været meget få.

Derfor er lektor fra Roskilde Universitetscenter og forsker i multikulturalisme Yvonne Mørck glad for regeringens oplæg. Men i sin lille skepsis lægger hun sig på linje med de to oppositionspolitikere.

»For at skabe et velfungerende multikulturelt samfund må parterne diskutere åbent og ligeværdigt. Ved at melde klart ud, hvad regeringen forhåbentlig gør nu, og sige »det mener vi, hvad mener I«, så kan Danmark få en ordentlig debat. Det er nødvendigt at finde ud af, hvor vi er uenige for at skabe de regler og særregler, som giver os et godt liv sammen. For husk at kultur ikke er statisk – gennem demokratisk debat kan vi påvirke indvandrernes kultur, ligesom vores liv kan beriges med indvandrernes traditioner og kultur. Vi behøver jo ikke kun lade os påvirke af amerikansk kultur,« siger Yvonne Mørck, der i øvrigt mener, at regeringen må starte helt fra begyndelsen.

»Danskerne må først finde ud af, hvor vi er uenige. Ellers får vi ingen debat. Men vi må opgive tanken om et grundlag af total konsensus, som danskerne er vant til. Og også tilstræber. Fra nu af vil der hele tiden være værdisammenstød, og dem må vi lære at leve med og have det godt med,« siger Yvonne Mørck, der mener, at vi er nødt til at sætte os ind i indvandrernes vaner og traditioner, før vi forsøger at ændre på dem.

Mulighed for tigerspring

»Når vi vil ændre nogle indvandreres traditioner med omskæring, så er første skridt at prøve at forstå deres tradition. Derefter har vi viden til at komme videre og ændre deres tradition,« siger hun.

Yvonne Mørck er ikke betænkelig ved, at det er landets regering, som spiller ud i debatten.
»Ministrene har jo magt til at bringe diskussioner og holdninger på banen, så de virkelig giver genlyd. Hvis ministrene gør det rigtigt, så kan de tage et kæmpeskridt fremad mod en nødvendig debat.«

Ministerudvalget om integration er blot et udvalg ud af mange. Faktisk bliver en stor del af ministrenes og deres embedsmænds tid i øjeblikket brugt på i forskellige ministerudvalg at lægge strategien for fremtiden. Det gælder alle politiske områder – fra narko og sundhed til finanspolitik.