Regering tier om millionbesparelser

Af | @JanBirkemose

Beregninger fra Undervisningsministeriet viser, at mindst 212 millioner kroner vil forsvinde fra uddannelserne. Ministeren har ellers garanteret det modsatte. Institutionerne er i vildrede og aner ikke, hvor mange penge de har at gøre godt med.

Hverken statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) eller undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) skal tages bogstaveligt, når de garanterer, at der ikke forsvinder penge ud af uddannelsessektoren. Allerede fra 2004 er der lagt op til massive besparelser, som årligt vil dræne uddannelserne på erhvervsskolerne, efterskolerne og de øvrige institutioner under Undervisningsministeriet for trecifrede millionbeløb.

Ifølge beregninger, som Undervisningsministeriet selv har foretaget på opfordring fra Ugebrevet A4, vil mindst 212 millioner kroner forsvinde fra uddannelserne under Undervisningsministeriet de næste fire år.

Selv om Undervisningsministeriet nedtoner de barske tal og forklarer, at der kun er tale om budgetoverslag, er sparekravene for de næste fire år allerede meddelt i breve til uddannelsesinstitutionerne. Desuden har regeringen givet klare meldinger om, at den ønsker at indgå flerårige aftaler med uddannelsesinstitutioner. Det vil ske på baggrund af de tal, som ugebrevet i dag kan offentliggøre.

Nedskæringerne står i skærende kontrast til de ord, som Anders Fogh Rasmussen gav finanslovforslaget med på vejen for fire uger siden. Her blev statens husholdningsregnskab præsenteret som en massiv satsning på uddannelse og ungdom. Men virkeligheden er, at der både skal held og dygtighed til fra skolernes side for at undgå besparelser næste år. Og at der derefter år for år er lagt op til nedskæringer, som hverken held eller dygtighed kan ændre på.

citationstegn

»Generelt vil jeg sige om finanslovsforslaget, at det er en massiv satsning på uddannelse, forskning, højteknologi og ungdomsboliger. I det hele taget kan man sige, at det bliver en finanslov for ungdommen og investeringer i Danmarks fremtid.« ANDERS FOGH RASMUSSEN, statsminister på pressemøde på Havreholm Slot den 23. august 2002.

Penge siver fra uddannelserne

Et overblik over skolernes samlede økonomi er meget diffust. Størstedelen af de besparelser, som skolerne skal levere, placeres nemlig i to puljer, hvorfra skolerne senere kan få penge fra igen – hvis de lever op til nogle kriterier, der endnu ikke er fastlagte.

citationstegn»Jeg lægger op til, at alle kan få del i pengene. Det er ikke korrekt, at de forsvinder. Uddannelserne vil til næste år modtage samme beløb som i år. Men i stedet for at give det hele på taksterne, har vi valgt at øremærke nogle af pengene.« ULLA TØRNÆS, undervisningsminister i Jyllands Posten den 4. september 2002.

Men ugebrevets gennemgang af Undervisningsministeriets tal viser, at besparelserne år for år vil blive større end puljerne, og at der dermed vil forsvinde penge fra selve sektoren.

  • Samlet skal institutionerne under Undervisningsministeriet spare 3,6 milliarder kroner de næste fire år. Dette beløb svarer til halvanden gang budgetterne for alle landets universiteter i et år.
  • 2,5 milliarder kroner af den samlede besparelse vil blive anbragt i en »omstillingsreserve«, hvorfra pengene senere vil kunne fordeles til de enkelte institutioner. Kriterierne for at få del i puljen er endnu ukendte, og der er ikke garanti for, at pengene vil komme tilbage til de institutioner, der har leveret pengene.
  • Samtidig oprettes endnu en pulje i Finansministeriet, der årligt skal tilføres 215 millioner kroner. Det bliver over fire år til 860 millioner kroner. Puljen skal bruges til »tværgående uddannelsesformål«, og der er ingen garanti for, at det bliver institutioner under Undervisningsministeriet, der får fat i pengene. Også institutionerne under Kulturministeriet og universiteterne, der ligger under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, skal bidrage til puljen og have mulighed for at modtage fra den. Hvilke kriterier, der kan udløse penge fra denne pulje, er også uvist.
  • Hvis skolerne under Undervisningsministeriet imod al sandsynlighed får held til hvert år at tømme puljen, uden at institutionerne fra de andre ministerier får del i den, vil skolerne i alt få 860 millioner tilbage. Facit er derfor, at Undervisningsministeriets institutioner de næste fire år samlet vil miste mindst 212 millioner kroner i forhold til dette års budget. (Se tabel 3 på næste side).

Som det ses af tabellen, vil skolerne under Undervisningsministeriet modtage 72 millioner kroner mere, end de skal aflevere næste år. Dette forudsætter dog, at de scorer hver en øre fra puljen til »tværgående uddannelsesformål«, og at universiteterne og andre videregående uddannelser altså ikke får en krone. Det er næppe usandsynligt, og det mest realistiske er derfor, at skolerne næste år tilsammen kun får det beløb tilbage, som de må aflevere.

Men regeringen har allerede lovet handelsskolerne, at de kan få 100 millioner kroner, hvilket er mere, end handelsskolerne afleverer Altså må andre institutioner vinke farvel til puljemidler. De institutioner vil med rette få svært ved at genkende »Ungdommens finanslov«, når den omsættes i praksis.

Undervisningsministeren har dog lovet, at skolerne under hendes ministerium tilsammen vil modtage det samme beløb som i år. Det betyder, at skolerne skal modtage 143 millioner fra puljen til »tværgående uddannelsesformål«. Da puljen er på 215 millioner kroner, vil der være 72 millioner kroner tilbage til resten af uddannelsesverdenen.

Ingen kender morgendagens budget

Uvisheden om, hvordan skolerne kan få del i puljemidlerne, tvinger i øjeblikket skolernes rektorer til at udarbejde budgetter for næste skoleår, der ikke tager udgangspunkt i andet end sparekravet. Rektorerne forklarer, at det vil være russisk roulette at begynde at skrive indtægter ind, som de for det første ikke ved, om de får, og for det andet ikke ved, hvordan de skal få. Derfor bliver der over hele linien lavet sparebudgetter, der lever op til kravet om 2,6 procents budgetforbedringer – også kaldet nedskæringer.

Det gælder også for handelsskolerne, der ellers har fået stillet i udsigt, at de vil modtage 100 millioner kroner fra »omstillingsreserven« næste år. Men den gevinst tør rektor Poul Hedemann for Aalborg Handelsskole ikke budgettere med.

»Jeg kan godt se, at der måske ligger 100 millioner kroner, men lad os nu lige få dem først. Derfor lægger vi et budget, der tager udgangspunkt i, at vi ikke får nogen penge. Det betyder, at vi skal finde fem-seks millioner kroner, og det må vi jo så gøre med sædvanlig kreativitet,« siger rektoren fra Aalborg Handelsskole.

Men udsigten til at sparekravene vil stige år for år, vil tvinge skolerne til at budgettere med at få penge fra de to puljer allerede næste år, hvor kravet er 5,7 procent.

»Der er grænser for vores kreativitet og personalets tålmodighed, derfor bliver vi nødt til at vide, hvor meget vi kan forvente at få tilbage fra puljerne. Det nytter ikke noget, at vi pludselig modtager en håndfuld penge midt i skoleåret. Vi skal kende beløbet, når budgettet lægges. Det vil give den bedste udnyttelse af midlerne,« siger Poul Hedemann.

Puljer kan blive selvmål

Endnu har undervisningsminister Ulla Tørnæs, der ikke har haft tid til at medvirke i denne artikel, kun løftet en flig for, hvordan puljepengene efter hendes mening skal fordeles:

»Mit mål er at indgå en eller flere aftaler med Folketingets partier på udvalgte uddannelsesområder. En sådan aftale vil betyde indførelse af noget-for-noget-princippet, altså at institutioner, der systematisk arbejder mod de politiske mål, som Folketinget fastsætter, også får del i omstillingsreserven,« skrev Ulla Tørnæs i en pressemeddelelse i forbindelse med fremlæggelsen af finanslovsforslaget.

Ideen om puljerne kan let ende som et selvmål for Ulla Tørnæs.

  • Hvis pengene i puljerne skal omfordeles, betyder det, at nogle institutioner vil modtage mindre, end de har afleveret, og det vil ikke se kønt ud i en finanslov, der markedsføres som en massiv satsning på ungdom og uddannelse.
  • Bliver løsningen derimod, at alle krone for krone får det tilbage, som de har afleveret, vil puljerne fremstå som et administrativt black-out fra en regering, der ellers er gået til kamp for regelforenkling og nedlæggelse af puljer, råd og nævn.

De to scenarier har skolerne lært at leve med. Men hvis puljerne desuden bruges som camouflage for at føre penge helt ud af sektoren, sådan som ministeriets tal lægger op til, forsvinder sympatien og optimismen som dug for solen.

Har brug for hver krone

Formanden for Teknisk Skoleforening, Peter Kay Mortensen, har på forhånd været rimeligt positiv over for undervisningsminister Ulla Tørnæs udsagn om, at hun vil skabe brede rammer for, hvem der kan modtage penge fra puljerne. Men når det nu viser sig, at store beløb vil smutte ved siden af puljerne, mister Peter Kay Mortensen sin sympati for ideen.

»Lidt ironisk kan man sige, at vi hidtil har været glade for at få lov at bruge vores egne besparelser. Derfor er det møgirriterende, hvis det viser sig, at besparelserne havner andre steder end i puljerne. Hvis man går ud og kalder det for ungdommens finanslov, så kan man ikke samtidig reducere bevillingerne. Vi har brug for, at hver eneste krone kommer tilbage fra puljerne, og vi håber på, at vi vil få indflydelse på, hvordan pengene skal fordeles,« siger Peter Kay Mortensen.

På Københavns Tekniske Skole har rektor Mogens Nielsen for længst mistet tilliden til politikerne. Og han vil ikke blive det mindste overrasket, hvis det ender med nedskæringer på hans skole.

»For at sige det rent ud, så er det ikke de tekniske skoler, som politikerne interesserer sig for. De interesserer sig for gymnasierne, og vores elever er kun nogen, de tænker på, hvis de skal have lavet et sort badeværelse derhjemme. Sådan er det. Alt andet er løgn,« siger Mogens Nielsen.