Reformen der snigløb oppositionen

Af

Det var med en blanding af jubel og stærk forundring, at fagbevægelsen og oppositionen modtog beskæftigelsesministerens længe ventede udspil til en arbejdsskadereform. Den nye reform ligner nemlig til forveksling det, som den tidligere regering foreslog. Forsker mener, at det er en gennemført strategi for at demontere oppositionens skyts inden en kommende valgkamp.

13Lene Garsdal havde ikke de helt store forventninger, da hun torsdag i forrige uge mødte op til forhandlinger med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Emnet var en ny arbejdsskadereform, og forventningerne var lave hos Socialistisk Folkepartis arbejdsmiljøordfører, fordi ministeren havde indledt sin regeringstid med at sende den tidligere regerings reformforslag i udvalg, og siden da havde han lurepasset i flere måneder. Men Lene Garsdal blev særdeles positivt overrasket:

»Inden mødet anede vi ikke, hvor han ville hen i forhold til arbejdsskader. Og vi blev ærligt talt helt paf, for udspillet så jo overmåde positivt ud, siger Lene Garsdal.

Ministerens udspil lignede nemlig i store træk det lovforslag, som SR-regeringen netop nåede at fremsætte inden folketingsvalget i november 2001, men som på grund af valget aldrig blev vedtaget. Derfor kunne alle Folketingets partier undtaget Enhedslisten da også gå med den i reform, der faldt endelig på plads forrige fredag, den 14. marts.

Og SF er langt fra de eneste, der er begejstret for reformen, som sikrer, at langt flere danskere fremover kan få skader anerkendt som arbejdsskader og dermed tilkendt erstatning. I fagbevægelsen, hvor specielt Specialarbejderforbundet (SiD) og Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) har brugt mange ressourcer på at få indflydelse på reformen, er der også stor tilfredshed, nærmest grænsende til jubel.

»Det er en fremragende reform, som ikke blot giver flere anerkendelser af arbejdsulykker. Den store sejr er faktisk, at vi også får ændret erhvervssygdomsbegrebet,« siger Thora Brendstrup, der er lægekonsulent i SiD.

Utilfredse arbejdsgivere

Erhvervssygdomsbegrebet bliver nemlig ændret sådan, at det bliver væsentlig lettere at få anerkendt nedslidningsskader efter mange års hårdt arbejde, hvilket hidtil har været særdeles vanskeligt og blandt andet er gået ud over en række ufaglærte kvinder inden for rengøring, industri og social- og sundhedsområdet.

Fagbevægelsen og et bredt flertal bakker altså op bag arbejdsskadereformen. Den eneste knast for venstrefløjen og fagbevægelsen er, at en del af finansieringen på i alt 580 millioner kroner årligt bliver taget fra erstatningerne til de arbejdsskadede. Men det er dog til at leve med, fordi størstedelen skal betales af arbejdsgiverne. Af samme grund var arbejdsgiverne de eneste, der ikke kunne leve med reformen:

»Det er bestemt ikke tiden at gøre det endnu dyrere for virksomhederne at ansætte medarbejdere. Hvis virksomhederne skal betale, må regeringen komme med tilsvarende lempelser til erhvervslivet på andre områder,« sagde direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Henrik Bach Mortensen til Jyllands-Posten.

citationstegnJeg tror, at regeringen pønser på et rimelig hurtigt valg, inden Socialdemokraterne kommer rigtigt på fode igen. Og i den sammenhæng er det ikke gavnligt med alt for meget støj på linjen i forhold til fagbevægelsen. Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

Men hvorfor er regeringen også pludselig parate til at lave en reform, som opfylder stort set alle oppositionens krav, og samtidig gør den upopulær hos arbejdsgiverne? Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet mener, at der er to forklaringer. Dels frygtede beskæftigelsesministeren formentlig, at dette område kunne udvikle sig til en sag a la deltidsloven, hvor fagbevægelsens massive pres med blandt andet stribevis af deputationer i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg overraskede regeringen, og dels har den hidtidige lovgivning givet så mange åbenlyst urimelige afgørelser, at det kunne blive ren gift for regeringen, hvis det fortsat kunne resultere i konkrete historier i medierne.

»Jeg tror, at regeringen pønser på et rimelig hurtigt valg, inden Socialdemokraterne kommer rigtigt på fode igen. Og i den sammenhæng er det ikke gavnligt med alt for meget støj på linjen i forhold til fagbevægelsen. Den her regering tænker meget strategisk, og det handler i høj grad om stille og roligt at fjerne de angrebsflader, som oppositionen og fagbevægelsen kan benytte. Det ville være let for fagbevægelsen at åle regeringen, hvis den ikke gjorde noget ved det her område, hvor der har været en række åbenlyse urimeligheder,« siger Flemming Ibsen.

Regeringens medietrick

Han peger også på, at regeringen i denne sag er interesseret i at tækkes Dansk Folkeparti, som jo har mange vælgere blandt ufaglærte arbejdere, der har været særlig hårdt ramt af de hidtidige stive regler.

I KAD har forbundssekretær Ulla Sørensen også spurgt sig selv, hvorfor Claus Hjort Frederiksen pludselig var så imødekommende og gav fagbevægelsen en reform, som man næsten ikke turde have drømt om.

»Jeg er meget, meget overrasket over, at han (beskæftigelsesministeren, red.) besindede sig i sidste øjeblik. Jeg er helt overbevist om, at det er det enorme pres fra fagbevægelsen, der har fået ham til at bøje sig. Men regeringen vil garanteret også kunne bruge det her i en valgkamp, og på den anden side tør den ikke tage en valgkamp, hvor vi kunne bruge det her imod den,« siger Ulla Sørensen.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Jan Petersen, mener også, at beskæftigelsesministeren har indset, at arbejdsskadeområdet kunne blive en rigtig »lortesag« for regeringen og Venstre, hvis han ikke gennemførte en reform, der kom fagbevægelsen og oppositionen i møde. Og i lighed med SF’s ordfører Lene Garsdal mener Jan Petersen, at beskæftigelsesministeren med god hjælp af sine medierådgivere har været dygtig til at tage æren for reformen, selv om den til forveksling ligner det, som den nuværende opposition fremlagde for halvandet år siden, og som ministeren tidligere har taget af bordet.

»Hjort har brugt det medietrick, som regeringen er så god til. Han har simpelthen ædt modpartens sejr. Han er startet fra ingenting og har indset, at han var tvunget til at komme os i møde. Men det er helt ufortjent, at han får æren for det. Jeg ved, at det er vores fortjeneste,« siger Jan Petersen.

Claus Hjort Frederiksen afviser, at der er tale om noget taktisk spil til ære for en kommende valgkamp, når han nu har indgået en arbejdsskadereform, som fagbevægelsen og oppositionen finder overraskende god.

»Det er en ægte bekymring for lønmodtagernes ve og vel. Derfor proklamerede vi allerede i regeringsgrundlaget, at der ville blive gjort noget ved arbejdsskadeområdet. Vi kan ikke have en oldnordisk lov, som er helt ude af trit med, hvad almindelige mennesker opfatter som en arbejdsskade,« siger beskæftigelsesministeren.

Han har også en forklaring på, hvorfor det så var nødvendigt at skrotte det oprindelige SR-forslag og sende arbejdsskaderne i endnu en udvalgsbehandling:

»Det er mit indtryk, at fagbevægelsen hverken var til at hugge eller stikke i under det forrige udvalgsarbejde. De sad med korslagte arme i evig forvisning om, at SR-regeringen ville levere mere, end de kunne forhandle sig frem til med arbejdsgiverne. Derfor havde jeg behov for at prøve parterne af en gang til,« siger Claus Hjort Frederiksen.