Overblik

Reform skulle forandre det kommunale Danmark. Sådan er det gået

Af | @FrejaWedenborg

Spørger man danskerne, oplever de i dag dårligere service og mindre indflydelse. Vi gør status og afrunder hermed artikelserien om strukturreformens 10 års jubilæum.

Foto: Keld Navntoft/Scanpix

I dag træder den nye kommunalreform i kraft. Den største reform af den offentlige sektor nogensinde. Statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale 1. januar 2007

Der blev brugt store ord, da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen fra Venstre i sin nytårstale i 2007 blæste regeringens store omlægning af det kommunale Danmark i gang.

Forud for reformen lå et usædvanligt forløb. Omfattende reformer gennemføres som regel med forlig, der har bred opbakning fra Folketingets store partier, men strukturreformen blev vedtaget med et snævert flertal. Kun regeringspartierne Venstre og Konservative samt støttepartiet Dansk Folkeparti lagde stemmer til.

Reformen lagde de daværende 271 kommuner sammen til 98 større kommuner, nedlagde de gamle amter og oprettede fem nye regioner.

Den storstilede omvæltning skulle blandt andet give bedre velfærd og øget borgerinddragelse i det lokale demokrati.

Men hvordan er det så gået her ti år efter?

Ugebrevet A4 har i en række artikler gjort status på nogle af de centrale områder, der blev markant forandret. Her er et overblik.

Kommunalreformen skulle skabe grundlag for bedre service til borgerne.

Men ti år efter reformen mener hver tredje dansker, at servicen i deres kommune er blevet dårligere eller meget dårligere i løbet af de seneste ti år.

Kun 11 procent mener, at den kommunale service er blevet bedre eller meget bedre.

Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet blandt et repræsentativt udsnit på 2.369 danskere over 18 år.

Når man spørger til de enkelte velfærdsområder, er der flere danskere, der vurderer servicen til at være god og meget god end det modsatte.

Danskerne er mest tilfredse med kommunernes håndtering af infrastruktur som veje og belysning, mens borgernære velfærdsområder som skoler og ældrepleje scorer lavest.

Læs mere om danskernes vurdering af velfærden her

Ifølge eksperter hænger oplevelsen af forringet service tæt sammen med kommunernes størrelse. Venstres ordfører Carl Holst siger, at det ville have stået værre til uden reformen - og at forringelserne altså under alle omstændigheder ville være som konsekvens af samfundsøkonomien.

Blandt de velfærdsområder, der får den laveste score, er tilbudene i forhold til udsatte grupper, som ellers ifølge aftalen om strukturreformen skulle have bedre forhold.

Eksperter peger på, at kommunalreformens store tabere er de handicappede og socialt udsatte børn. En stor del af hjælpen til dem forsvandt nemlig i et hul efter reformen.

Det skyldes, at de nye kommuner kæmpede internt om at overtage opgaverne fra de nedlagte amter.

Det fortæller Erik Bonnerup, en af eksperterne i det udvalg, som regeringen havde nedsat til at undersøge grundlaget for kommunalreformen. Hør Bonnerups kritik af den kommunale magtkamp her:

Erik Bonnerups kritik bliver bakket op af Anette Laigaard, formand for Det Centrale Handicapråd, der rådgiver regeringen i handicapspørgsmål.

En afgørende præmis i kommunalreformen var, at de nye og større kommuner ville give mulighed for bedre varetagelse af velfærdsopgaverne.

Faktisk blev kommunerne meget store. 

Det fremgår, når man ser på anbefalingerne fra Strukturkommissionen, det ekspertudvalg, som regeringen havde nedsat til at undersøge grundlaget for kommunalreformen.

Før vedtagelsen af reformen var den gennemsnitlige kommunestørrelse 19.000 indbyggere. Med de nye opgaver, som kommunerne fik, anbefalede Strukturkommissionen en størrelse på 20.000-30.000 indbyggere. De nye kommuner fik en gennemsnitlig størrelse på 55.000 indbyggere.

Begrundelsen var dengang, at større kommuner ville give bedre service.

Men spørger man danskerne, er det stadig de små kommuner, der er bedst til at tage hånd om velfærden.

I undersøgelsen fra Analyse Danmark svarer i gennemsnit 41,5 procent af borgerne i små kommuner "god" eller "meget god", når man spørger dem, hvordan de vurderer kvaliteten af skoler, daginstitutioner, ældrepleje og socialområdet i deres kommune.

Spørger man borgere i store kommuner om det samme, er kun 25 procent på samme måde tilfredse med kvaliteten.

 

Med de nye, større kommuner fulgte også en risiko for mindre borgerinddragelse.

Det var forligspartierne godt klar over. Derfor lovede de i reformen, at arbejde for en styrkelse af det lokale demokrati.

Udviklingen er gået stik modsat.

Mens kun ni procent i undersøgelsen fra Analyse Danmark oplever, at de har fået større eller meget større indflydelse på politikken i deres kommune siden reformen, oplever 23 procent at de har fået mindre eller meget mindre indflydelse.

Med kommunalreformen blev indsatsen for forsikrede ledige flyttet fra den regionale arbejdsformidling og lagt sammen med indsatsen for ikke-forsikrede ledige i nye kommunale jobcentre.

Det rykkede en del af indsatsen fra fagforeningernes a-kasser over i de kommunale jobcentre, fordi forsikrede ledige nu skal henvende sig i de kommunale jobcentre, når de bliver ledige.

Her ti år efter har a-kasserne for første gang fået lavet en undersøgelse af lønmodtagernes a-kassernes generelle image.

Her får a-kasserne en såkaldt score på 79 ud af 100, når lønmodtagerne bliver spurgt om de har tillid til, at a-kassen kan hjælpe og vejlede i tilfælde af ledighed. Det anses for et højt niveau.

Tilsvarende får de kommunale jobcentrene en score på 54 ud af 100, hvilket anses for et lavt niveau.

Samlet giver danskerne altså ikke topkarakterer til kommunerne på en række af de områder, som kommunalreformen skulle have givet bedre muligheder for at løfte.