Reform kan tvinge syge fra hus og hjem

Af | @MichaelBraemer

Op mod 5.000 sygemeldte danskere står til at miste deres sygedagpenge som følge af stramninger i regeringens genopretningspakke. Mange må oven i deres sygdom gå fra hus og hjem, forudser formand for socialchefer.

DOBBELT SMERTE Samtidig med at de kæmper med sygdom, vil tusinder af danskere blive kastet ud i spekulationer om, hvordan de skal få deres økonomi til at hænge sammen. Det sker, når regeringen og Dansk Folkeparti gennemfører en ændring af optjeningskravet til sygedagpenge, som den er beskrevet i de to parters aftale om genopretning af dansk økonomi.

Her strammes kravet til, hvornår en person er berettiget til sygedagpenge. I dag skal man have været tilknyttet arbejdsmarkedet i mindst 13 uger umiddelbart før sygdommen for at kunne få sygedagpenge. Fremover bliver kravet 26 uger.

Stramningen vil ramme langt størstedelen af ansatte i den private sektor med under ni måneders ansættelse hos den samme arbejdsgiver. Sygemeldte med længere anciennitet i den private sektor og sygemeldte i den offentlige sektor modtager fuld løn under sygdommen. 4.600 privatansatte, som i perioden fra uge 6 i 2009 til uge 5 i 2010 var på sygedagpenge, ville ikke have fået sygedagpenge, hvis de nye krav havde været gældende. Det viser beregninger, som LO har foretaget.

Mister man sine sygedagpenge, som i kroner og ører svarer til almindelige dagpenge – cirka 16.000 kroner om måneden – kan man som udgangspunkt få den noget lavere kontanthjælp i stedet. Men mange af de berørte vil rent faktisk ikke kunne få kontanthjælp fra kommunen. Enten fordi de har en ægtefælle, der i lovens øjne er i stand til at forsørge dem, eller fordi de har en formue over en vis grænse. Den går for enlige ved 10.000 kroner og for par ved 20.000 kroner.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet beregninger, som viser, at syv ud af ti personer, som mister deres dagpenge ikke vil få kontanthjælp af den ene eller den anden grund. Skønsmæssigt vil over 3.000 langtidssygemeldte altså gå fra sygedagpenge til ingenting, når de nye regler træder i kraft. Yderligere halvanden tusinde sygemeldte skal klare sig for flere tusinde kroner mindre om måneden ved at gå fra sygedagpenge til kontanthjælp.

Man opnår kun fattigdom

Den kommende stramning er meget kortfattet beskrevet over fire linjer i regeringens og Dansk Folkepartis aftale om genopretning af dansk økonomi. Men der står dog så meget, at den vil forbedre statens økonomi med cirka 35 millioner kroner i 2012 og 70 millioner kroner i 2013. LO’s næstformand, Lizette Risgaard, mener, det er beskedne beløb i forhold til den katastrofale konsekvens, stramningerne vil have for mange familier.

»Det er udtryk for et forkvaklet menneskesyn, når regeringen og Dansk Folkeparti åbenbart tror, at hvis man bare pisker folk nok, så bliver de raske og kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Det eneste, der vil ske, er, at vi får flere fattige. Det handler jo ikke kun om de langtidssyge, men også om deres børn og familier, hvoraf flere nu kommer i den forfærdelige situation, at de ikke har til livets ophold,« siger hun.

For Lizette Risgaard at se er stramningen endnu et bevis for, at regeringens genopretningsplan rammer skævt, og at man lader regningen for de foregående års forbrugsfest gå videre til nogle, der slet ikke deltog.

»Hvis det er langtidssygemeldinger, man vil sætte ind over for, så er det i forebyggelse på arbejdspladserne, at indsatsen skal lægges. Det gør ikke folk raskere, at man fjerner deres forsørgelsesgrundlag,« mener hun.

Ifølge Ulla Tørnæs, arbejdsmarkedsordfører for Venstre, ligger der ingen mistillid til de langtidssyge bag stramningen. Og hun er også godt klar over, at stramningen kommer til at gøre ondt.

»Det er aldrig rart at skulle spare 24 milliarder kroner på de offentlige budgetter. Men når vi øger optjeningskravet, er det en lille del af alt det, der skal være med til at genoprette dansk økonomi. Planen er sammensat, så alle dele af det danske samfund er med til at bidrage,« siger hun.

Forslaget bliver formentlig en del af Beskæftigelsesministeriets lovprogram til efteråret. Ulla Tørnæs kender endnu ikke de detaljerede udregninger, der ligger bag de budgetterede besparelser for de kommende år. Men bortset fra besparelserne har det også været et mål at skabe bedre sammenhæng mellem optjeningskravet og ydelsens størrelse på sygedagpengeområdet i forhold til andre ydelsessystemer, understreger Venstres arbejdsmarkedsordfører.

»I dag kræver det kun 13 ugers beskæftigelse at opnå ret til sygedagpenge, mens det efter stramninger i genopretningsplanen kommer til at kræve ét års beskæftigelse at opnå ret til dagpenge. Samtidig har vi inden for de seneste år givet mulighed for at få sygedagpenge i længere tid, uden at optjeningskravet er blevet ændret,« forsvarer Ulla Tørnæs den kommende stramning.

Folk ender på gaden

Det er næppe den slags argumenter, man lader sig berolige af, når man står med en diskusprolaps, og kommunen siger nej til at yde sygedagpenge og også kontanthjælp, fordi man har 20.000 kroner stående i en gammel bil. Ole Pass, socialdirektør i Rødovre Kommune og formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark, forudser, at stramningen vil tvinge langtidssyge fra hus og hjem. Og hvor gerne han end ville, så kan han ikke redde situationen for dem.

»Rent menneskeligt og socialt er det forfærdeligt at se folk, der ryger gennem et sikkerhedsnet, som, de har tillid til, er til stede. Vi får sikkert også nogle slag over nakken, første gang en børnefamilie bliver sat på gaden, fordi de ikke kan få økonomien til at hænge sammen. Men vi kan jo ikke gå ind og lappe på en lovgivning. Man gør det her med åbne øjne, og meningen er jo ikke, at vi skal komme på den hvide hest og redde folk,« siger Ole Pass.

Han tvivler på, at den menneskelige ulykke overhovedet vil føre til besparelser.

»Der ligger en kæmpe administration i hele genopretningspakken, hvor vi skal ind og kontrollere og straffe. Og selv om man sparer på ét område som her sygeperioder, så består kommunernes økonomi jo af forbundne kar. Det håber jeg, man har indregnet – ellers skal man i hvert fald gøre det,« siger han.

’Vanvittigt kontrolhysteri’

Synspunktet bakkes op af Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening. Hun kan godt se, at færre af hendes medlemmer bliver beskæftiget med sygedagpengesager fremover, men frygter ikke for beskæftigelsen i faget.

»Færre sager vil handle om opfølgning på sygedagpengesager. Til gengæld bliver der oprettet flere sager i kontanthjælpssystemet, så man flytter bare sagsbunkerne. Så vil der være nogle, som ikke kan få kontanthjælp og ryger helt ud, men de vil så komme med hatten i hånden og søge om enkeltydelser. Den eneste ændring er, at ydelses- og kontanthjælpskontorerne tager over,« forudser Bettina Post.

Hun har meget svært ved at se meningen med stramningen af optjeningskravet til sygedagpenge, som hun kun kan tolke som en mistillid til, at folk er reelt syge.

»Det er jo helt vanvittigt, efter at et hav af bureaukratiske regler og kontrolforanstaltninger er væltet ned over sagsbehandlerne i det seneste årti. Det er sket for at sikre, at der ikke er nogle, der bare sidder derhjemme og siger: ’Her snød jeg dem alle sammen og kan sidde her på offentlig forsørgelse og fede den.’ De findes ikke, og det er mig en gåde, hvorfor regeringen ikke stoler på det kontrolhysteri, den selv har indført,« siger Bettina Post.

Direktør i paraplyorganisationen Danske Patienter, som repræsenterer cirka 800.000 medlemmer, Morten Freil, tager også skarpt afstand fra stramningen. Han frygter, at de nye regler vil presse syge ud på arbejdsmarkedet, før de er klar til det.

»Jeg synes hellere, at man skulle satse på nogle rehabiliteringstilbud, som sikrer, at syge bliver klar til arbejdsmarkedet. Det er vel både samfundsøkonomisk og menneskeligt det mål, vi skal stræbe efter,« siger han.