ANALYSE

Reform for ledige udskudt på ubestemt tid

Af | @IHoumark

Den længe ventede reform af beskæftigelsesindsatsen er ikke bare forsinket. Intern splid i regeringen, strategiske overvejelser og uenigheder med oppositionen fylder så meget, at det ligefrem er muligt, at regeringen ikke får lukket et forlig på denne side af valget.

Uenigheder og strategiske overvejelser er skyld i, at regeringen ikke når at præsentere en reform for beskæftigelsesindsatsen før påske. Nu er der risiko for at det slet ikke sker før efter valget.

Uenigheder og strategiske overvejelser er skyld i, at regeringen ikke når at præsentere en reform for beskæftigelsesindsatsen før påske. Nu er der risiko for at det slet ikke sker før efter valget.

Foto: Joachim Adrian, Polfoto

En armlægning. Et giftigt kryds. Penge, der skal sejles over en kanal. Et angreb.

Det lyder måske som opskriften til en film á la Olsen Banden. Men det er ikke desto mindre begreber, der indgår i det politiske spil om en reform af indsatsen for de arbejdsløse.

Det billede tegner sig, efter at Ugebrevet A4 har talt med en række velinformerede kilder i partier og organisationer.

I eftermiddag her torsdag er der en debat i Folketinget om fremtidens indsats for de arbejdsløse. Men når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) går på talerstolen i tinget, bliver det næppe med andet end runde formuleringer og hensigtserklæringer. Fakta er nemlig, at Socialdemokraterne og Radikale endnu ikke er enige om, hvad en kommende reform præcis skal indeholde.

De to partier er ganske vist helt på bølgelænge, når det drejer sig om eksempelvis at gøre hjælpen til den enkelte arbejdsløse mere individuel og målrettet. Og enigheden rækker også til at pålægge medarbejderne i jobcentrene at komme ud af kontorerne og knytte langt tættere bånd til virksomhederne.

Men der er tre vigtige punkter, hvor Socialdemokraterne og Radikale lægger arm i disse dage:

  • Hvor meget kan der spares på indsatsen for ledige?
  • Hvor meget uddannelse skal ledige kunne få?
  • Hvad skal a-kassernes rolle være fremover?

Langt de fleste kilder, A4 har talt med, forventer, at der kan – og skal – spares penge på indsatsen for de arbejdsløse.  Debatten mellem S og R går derfor nu på, hvor meget der kan skæres væk, og hvad de sparede penge skal bruges til.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen kæmper ifølge flere kilder for, at sparede penge skal blive i systemet for de arbejdsløse. Finansminister Bjarne Corydon (S) og Radikale vil derimod gerne have lov at bruge frigjorte midler til andre formål.

»Striden går på, om der skal sejles penge over Holmens Kanal fra Beskæftigelsesministeriet til Finansministeriet,« siger en kilde.

Vi skal for alt i verden undgå det giftige kryds

Så sent som onsdag afviste Mette Frederiksen i Folketinget, at der kan blive tale om at flytte penge fra de ledige til andre formål.

Det giftige kryds

Med i regeringspartiernes overvejelser er, at man for alt i verden vil undgå et forløb som i fjor. Her kom det i medierne til at se ud som om, at penge sparet på at stramme kravene til modtagerne af kontanthjælp blev brugt til at nedsætte selskabsskatterne især til glæde for nogle af landets største virksomheder. Man tog så at sige fra de fattige for at give til de rige.

Det er siden blevet betegnet som det ’giftige kryds’.

En næsten lige så træls situation kan regeringen havne i, hvis det kommer til at se ud som om, at man først sparer på indsatsen for de arbejdsløse for derefter at bruge pengene på at lette eksempelvis afgifter for erhvervslivet.

»Vi skal for alt i verden undgå det giftige kryds. Beskæftigelsesreformen og vækstpakken skal ikke blandes sammen. Socialdemokraterne har ikke råd til at tabe flere point hos vælgerne,« siger en kilde hos Socialdemokraterne.

Venstre er ellers meget opsat på netop at få de to ting kædet sammen. Hvis det står til partiet, skal der nu og her spares 1,5 milliarder kroner årligt på indsatsen og ydelserne til arbejdsløse. Et beløb, Socialdemokraterne slet ikke kan acceptere – især ikke når Mette Frederiksen gang på gang har slået fast, at en reform af indsatsen for ledige ’ikke er en spareøvelse’.

En måde for regeringen at undgå ”det giftige kryds” kan være, at man bliver enige om at lade eventuelle besparelser indgå som reserver. Det vil sige, at det så bliver op til forligspartierne senere at fordele pengene, og dermed bliver de ikke øremærket til at finansiere noget af en kommende vækstpakke.

Værd at uddanne ledige?

En af de mest markante brudflader mellem S og R – og for den sags skyld de borgerlige partier – handler om, hvorvidt det kan betale sig at uddanne arbejdsløse. Mens Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten tror på, at den bedste garanti mod arbejdsløshed er uddannelse, så er Radikale og de borgerlige partier langt mere skeptiske over for at sende ledige i uddannelse. De mener, at der er alt for lidt effekt af uddannelse.

Socialdemokraterne er ifølge flere kilder indstillet på at afskaffe dagpengemodtagernes ret til selv at kunne vælge uddannelse i seks uger. Dermed risikerer det gamle arbejderparti hård kritik for at afskaffe den sidste rettighed, som dagpengemodtagere har udover deres dagpenge.

I stedet vil Socialdemokraterne bruge uddannelseskroner på jobrettede kurser til ledige. Det betyder kurser, som styrer de ledige direkte mod ledige job. I praksis betyder det positivlister med kurser, der er godkendt. Sidst, men ikke mindst skal ufaglærte arbejdsløse have langt bedre mulighed for at uddanne sig til faglærte.

Og det skal ikke – som foreslået af eksperterne under Carsten Koch – være på nedsatte dagpenge, forlyder det fra socialdemokrater.

Læs også: Nedsatte dagpenge i modvind

Faren for det store regeringsparti er, at den del af fagbevægelsen, som repræsenterer akademikere og mellemuddannede, vil forsøge at orkestrere et ramaskrig, fordi det er deres medlemmer, som især vil miste muligheder for uddannelse.

Modsat Socialdemokraterne er Radikale og Venstre parat til at skære på uddannelsesindsatsen over en bred kam. Argumentet er blandt andet, som Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen ynder at sige, at ’det er ikke beskæftigelsessystemets opgave at uddanne folk. Det hører hjemme i uddannelsessystemet.’

Med andre ord er det noget af en kamp for Mette Frederiksen at få overbevist et brugbart flertal om, at der skal bruges penge på hendes hjertebarn: At få løftet flere ufaglærte til faglærte.

Læs også: Danmark bagud på faglært arbejdskraft

A-kasser i fare

Som det er nu, skal forsikrede arbejdsløse bruge krudt på at gå til samtaler både i jobcentre og i a-kasserne. Det er spild af både de lediges tid og sagsbehandlernes, mener de fleste politikere. Men hvem af de to aktører skal så tage sig af de ledige? Det er der et meget forskelligt syn på hos S og R.

Socialdemokraterne vil gerne give a-kasserne en større rolle og eksempelvis lade dem tage sig af egne ledige medlemmer det første halve års tid. Det vil kunne give en besparelse på op mod en halv milliard kroner om året for staten, for a-kasserne har lovet at påtage sig opgaven gratis. Og så vil S som sidegevinst genvinde lidt af den tabte popularitet i fagbevægelsen.

Læs også: Fagforbund: Spar penge på at sende de ledige til a-kassen

Radikale derimod har ingen forkærlighed for a-kasserne og ser i det hele taget skeptisk på dem.

Venstre vil have al vurdering, af om ledige står til rådighed, flyttet over til jobcentrene. Det kan sende a-kasserne på deroute og i sin yderste konsekvens medvirke til, at a-kasserne på længere sigt bliver nedlagt og erstattet af Udbetaling Danmark.

I så tilfælde vil man i Venstre kun græde krokodilletårer, for a-kasserne bliver i vidt omfang set som en forlænget arm for politiske modstandere i fagbevægelsen og de røde partier. Venstre har da også gennem årene foreslået – og gennemført – adskillige politiske tiltag, som mange i fagbevægelsen har oplevet som dolkestød til a-kasserne. Det gælder blandt andet etablering af tværfaglige a-kasser og erklærede ønsker om én statsdreven tværfaglig a-kasse.

Det trækker ud

På trods af, at S og R lægger arm på nuværende tidspunkt, forventer alle kilder, at der i løbet af foråret kommer et politisk udspil fra regeringen. Det sender nemlig dårlige signaler, hvis regeringen lader et ekspertudvalgs anbefalinger hænge i luften for længe. Foreløbigt har de hængt der siden 25. februar. Oprindeligt var planen, at Mette Frederiksen skulle præsentere udspillet nu før påske.

Det bliver dog først efter påske, regeringen kommer med sit udspil, og måske skal kalenderen endda stå på maj. Det hænger sammen med, at regeringen som tidligere nævnt vil gøre meget for at undgå det giftige kryds – altså at en beskæftigelsesreform bliver koblet sammen med forhandlinger om den kommende vækstpakke. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen ventes at komme med regeringens udspil til vækstpakke lige efter påske. Dermed kan vækstpakken måske landes med et bredt forlig før et eventuelt forlig om en reform for de ledige.

Intet er givet på forhånd

På forhånd er det meget usikkert, hvordan forhandlingerne om en reform for ledige kommer til at spænde af. En velinformeret kilde taler om, at ’det står fuldstændigt åbent’.

De fleste er dog enige om, at vinduet politisk set kun står åbent frem til sommerferien. I efteråret vil der være så meget valgkamp på Christiansborg, at det bliver så godt som umuligt at lande et bredt forlig.

Drømmescenariet for Mette Frederiksen er at få et bredt flertal for reformen med fokus på uddannelse – og uden sammenkædning til vækstpakken. Det vil dog kræve, at både Socialdemokrater og Venstre viser udstrakt vilje til at indgå et kompromis. Det udspil til beskæftigelsespolitik, som Venstre lancerede forrige år, ligger på mange strækninger langt væk fra Socialdemokraternes ønsker.

Der er kun 50 procents chance for, at man får lavet en reform på denne side af valget

Regeringen kan også ende med at indgå et smalt forlig med SF og Enhedslisten. Det vil dog betyde, at regeringen skal opsige et forlig indgået i forbindelse med den såkaldte ’Flere i arbejde-reform’ fra 2002. Det var et meget bredt forlig med deltagelse af S, R, V, K, DF og Kristeligt Folkeparti.

Fornøjelsen ved at lande et smalt forlig kan dog blive meget kort. En opsigelse af forliget fra 2002 vil nemlig betyde, at reformen først kan træde i kraft på den anden side af det kommende folketingsvalg. Og det rummer den risiko for især Socialdemokraterne, at hvis Venstre vinder regeringsmagten, vil Venstre være fuldstændig frit stillet i forhold til at føre sin egen beskæftigelsespolitik.

50 procents chance

Det kan betyde, at ledige får endnu sværere ved at komme på uddannelse end i dag, og at Venstre vil forsøge at kvæle a-kasserne.

Der er også den mulighed, at S og R laver et forlig med SF – og som en overraskelse for mange med Dansk Folkeparti. Sandheden er nemlig, at Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne på lange stræk har næsten ens visioner for beskæftigelsespolitikken.

Politisk vil det dog betyde, at toppen i S og R skal være parat til at glemme alt om gammelt had til DF. Og i DF skal formand Kristian Thulesen Dahl være parat til at få hug af V og K for at gå solo i den borgerlige blok.

En sidste og mulig udgang er, at regeringen plus SF og Enhedslisten i forbindelse med finansloven for 2015 laver nogle delaftaler, der flytter lidt rundt på indsatsen for ledige. Altså en forkølet udgang på de ellers så store visioner fra Mette Frederiksen om en markant omlægning af hele systemet.

En ting er dog sikkert – næsten. Hvis ikke der bliver landet et forlig inden sommerferien, er der stor risiko for, at det slet ikke bliver til noget på denne side af folketingsvalget, der skal afholdes senest i september 2015.

»Der er kun 50 procents chance for, at man får lavet en reform på denne side af valget,« siger en central kilde.