Reform af førtidspension får ikke alle unge i arbejde

Af

Ifølge den kommende reform af førtidspensionen skal personer under 40 år med nedsat arbejdsevne indgå i såkaldte udviklingsforløb. Målet er, at de skal arbejde og helt væk fra den passive forsørgelse. Men udviklingsforløbet er ingen mirakelkur, mener eksperter.

Foto: Illustration: Thinkstock.

REFORM Når beskæftigelsesministeren inden for få uger fremlægger reformen af førtidspensionen, tyder alt på, at det fremover vil være slut med den livsvarige ydelse for personer under 40 år. I stedet skal de indgå i individuelle udviklingsforløb, hvor målet er at få dem i uddannelse eller arbejde.

Men politikerne skal ikke tro, at samtlige unge med nedsat arbejdsevne kommer i arbejde. Det mener Merete Nordentoft, professor psykiatri ved København Universitet.

»Som det er nu, kommer omkring 30 procent unge med en psykisk diagnose tilbage i arbejde eller uddannelse efter fem år. Baseret på erfaringer fra udlandet, mener jeg, at man via et udviklingsforløb kan komme op på knap 50 procent.«

Hun påpeger, at der ud over mentalt retarderede er en gruppe på 10-15 procent, som er så psykisk syge, at de skal have hjælp til stort set alle dagligdagsfunktioner.

»De mennesker er nødt til at få førtidspension. Lige gyldigt hvor længe man udvikler, kommer de ikke til at fungere på arbejdsmarkedet, « siger hun.

Netop psykiske lidelser er inden for alle aldersgrupper hovedårsag til, at der tildeles førtidspension. Særligt de unge rammes af psykiske lidelser. Af de 20-29-årige, som fik tilkendt førtidspension i de første tre kvartaler af 2011, var de 85 procent på baggrund af psykiske lidelser.

Politikerne skal heller ikke forvente, at de offentlige finanser får det bedre. Arbejdsmarkedskommission slog allerede i 2009 fast, at den økonomiske gevinst ved at indføre et udviklingsforløb ikke vil bidrage »nævneværdigt« til statskassen.

»Det er ikke det her, der redder Danmarks økonomi,« siger Vibeke Jensen, beskæftigelseschef i Århus Kommune og tidligere medlem af Arbejdsmarkedskommissionen.

Ny kurs for beskæftigelsesindsatsen

Alligevel modtages ideen om et udviklingsforløb generelt positivt af både eksperter og foreninger på området.

Formand for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, kalder reformen et opgør med 10 års detailpolitik, hvor sanktioner er blevet vægtet højere end hjælp til den enkelte.

»Det her er et opgør med Claus Hjort Frederiksens (tidligere beskæftigelsesminister, red)voldsomt enfoldige ide om, at borgere med nedsat arbejdsevne skal piskes til at møde op på jobcentre, uden at man tager udgangspunkt i deres livssituation,« siger hun og fortsætter:

»Jobcentrene har været isoleret fra alle øvrige forvaltninger med det resultat, at de ledige har haft op til fem sagsbehandlere, som har siddet i hver sin forvaltning. Den tankegang er vi nu på vej væk fra.«

Beskæftigelseschef Vibeke Jensen er også positiv over for ideen om et udviklingsforløb, men understreger, at man ikke må blive for utålmodig, når effekten bliver målt.

»Jeg tror, at der er et potentiale, men det er jo ikke sådan, at det er en udvikling, der vendes fra den ene dag til den anden,« siger hun.

Individuel personlig indsats

Ideen om et udviklingsforløb har været flere år undervejs, og baserer sig på Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger fra 2009.

Et af de centrale elementer i forløbet er, at potentielle førtidspensionister får en fast kontaktperson, som skal hjælpe dem rundt mellem de forskellige behandlings-, uddannelses- og jobtilbud. Kontaktpersonen skal også hjælpe med konkrete udfordringer, som kan være alt fra at få styr på borgerens økonomi til at tilrettelægge udannelse eller arbejdsprøvning.

Det er dog afgørende, at man ikke lægger sig fast på, hvad forløbet skal indeholde, påpeger Hans Bach, tidligere medlem af Arbejdsmarkedskommissionen og direktør i rådgivningsfirmaet Discus.

»De personer, som har brug for sådan et forløb, har meget forskellige problemer. Nogle har været mange år på arbejdsmarkedet - andre har aldrig haft et job. Nogle er fysisk syge - andre er psykisk syge.«

Hans Bach mener derfor, at det vil gøre mere skade end gavn, hvis politikerne laver færdige programmer for, hvad et udviklingsforløb skal indeholde.

Som det ser ud nu, bliver det socialrådgiverne på jobcentrene, der skal stå for koordineringen af udviklingsforløbene. Det ligger endnu ikke fast, hvor mange personer med nedsat arbejdsevne, der skal tilknyttes hver socialrådgiver, men i et nyt pilotprojekt under Arbejdsmarkedsstyrelsen med fokus på udviklingsforløb, forsøger man med 25.

I Dansk Socialrådgiverforening mener man, at socialrådgiverne i kommunerne har de nødvendige kompetencer. Formand Bettina Post mener dog, at det kan blive nødvendigt med efteruddannelse, fordi socialrådgiverne i de senere år ikke har arbejdet med helhedsorienterede indsatser, men i højere grad har forholdt sig til mindre dele af de enkelte personers forløb.

Bygge bro

Alt for mange unge med nedsat arbejdsevne falder ned imellem de mange tilbud og behandlinger de deltager i, mener Hans Bach. Ifølge ham er det derfor afgørende, at kontaktpersonen bygger bro mellem de forskellige tilbud.

»Det er vigtigt, at der er en tydelig og tværfaglig indsats. Det er for eksempel rigtig svært at komme ud af en depression, hvis alternativet til at være indlagt er at sidde alene i en lejlighed. Men hvis der derimod står en kontaktperson klar til at hjælpe borgeren videre i eksempelvis arbejde eller uddannelse, har borgeren noget at komme hjem til,« siger Hans Bach.

Det er samtidig vigtigt, at man hele tiden tager hensyn til, hvad personen er i stand til at yde, mener professor i psykiatri Merete Nordentoft, der fra sommeren 2012 skal stå i spidsen for Arbejdsmarkedsstyrelsens pilotprojekt.

»Det handler om at starte blidt og identificere nogle job, som personen kan klare,« siger hun.

Carl-Erik Nielsen, formand for Landsforeningen for Førtidspensionister, er positiv over for, at personer med nedsat arbejdsevne flyttes over i uddannelsessystemet. Han er dog betænkelig ved, om der findes tilstrækkelig mange uddannelsestilbud, der vil passe til den gruppe.

»Personer, der kommer direkte fra en behandling, vil i begyndelsen typisk ikke kunne deltage fuldt ud i en normal uddannelse, « siger han.

En problematik, der ikke kun vedrører uddannelsestilbuddene. Hvis flere personer med nedsat arbejdsevne skal i arbejde, vil det ifølge Merete Nordentoft kræve, at man finder mange lavtlønnede job.

De ældre risikerer at tabe

Forslaget om, at de unge skal indgå i udviklingsforløb, bliver modtaget positivt af både Foreningen af Socialchefer, Dansk Socialrådgiverforening og Landsforeningen for Førtidspensionister. Hos sidstnævnte er formand Carl-Erik Nielsen dog bekymret for, at fokuseringen på de unge vil gå ud over den ældre gruppe af førtidspensionister.

»Som det er nu, er sagsbehandlingen til førtidspension uhyggelig lang. Og den bliver jo kun længere for de ældre, når resurserne rykkes over til de unge, « siger han.

Han mener derfor, at det er vigtigt, at tilføre flere resurser til kommunerne i forbindelse med udviklingsforløbet, så resurserne ikke tages fra de ældres sagsbehandling.

Også Hans Bach mener, at det er problematisk, at udviklingsforløbet kun bliver et krav til unge. Han påpeger, at de unge kun udgør en lille gruppe.

»Der er fokus på de unge, fordi der er en lille stigning i antallet af unge med psykiske lidelse. Men der er faktisk langt flere midaldrende, der er nedslidte, « siger han

Ifølge tal fra Ankestyrelsen udgør gruppen af 18-39årige knap 15 procent af de samlede antal førtidspensionister, mens gruppen af 40-64årige udgør godt 85 procent.

Ingen skal kasseres

Selvom det allerede nu står klart, at ikke alle unge med nedsat arbejdsevne kommer i arbejde, mener Hans Bach, at alle skal indgå i et udviklingsforløb.

»Nogle borgere har så store problemer, at vi er nødt til at forsørge dem. Men vi må ikke samtidig kassere dem. Alle skal derfor indgå i udviklingsforløb i håb om, de får det bedre,« siger Hans Bach

Ideen om, at alle skal indgå i et udviklingsforløb, er dog mere ideologisk end realistisk, mener formand for Landsforeningen for Førtidspensionister, Carl-Erik Nielsen.

»Der findes jo nogen, som er så syge, at man godt kan se, at de aldrig kommer til at fungere på arbejdsmarkedet. Det er ikke synd at parkere folk på førtidspension, hvis der ikke er andre muligheder«

Hans Bach fastholder dog, at det er problematisk at fælde dom over borgere på den måde.

»Vi trænger til en nytænkning af, hvordan man skal håndtere mennesker, der i kortere eller længere tid ikke kan forsøge sig selv. Vi skal ikke tænke, at der er nogen, der kan afgøre, hvorvidt en borger kan komme tilbage på arbejdsmarkedet igen,« siger han.