HVID RØG

Reform af faguddannelser er på trapperne

Af | @IHoumark

Forhandlingerne om en reform af erhvervsuddannelserne går i eftermiddag ind i sin slutfase. Forud er der nogle politiske hårdknuder blandt andet om en ny fleksuddannelse og adgangskrav til gymnasierne.

En reform af erhvervsuddannelserne er på vej ind i sin afgørende fase. Men der er stadig knaster, som skal høvles af.

En reform af erhvervsuddannelserne er på vej ind i sin afgørende fase. Men der er stadig knaster, som skal høvles af.

Foto: Joachim Adrian/Polfoto

I et langstrakt forløb over fire måneder har undervisningsminister Christine Antorini (S) forsøgt at få politisk opbakning til en reform af unges uddannelser til faglærte. Indtil videre uden gennembrud. Men i eftermiddag går forhandlingerne om et forlig ind i sin slutfase, vurderer flere partiers uddannelsesordførere.

»Vi forhandler i dag uden bagkant, men om vi når i mål, har jeg ikke noget bud på,« siger Socialdemokraternes ordfører for erhvervsuddannelser, Ane Halsboe-Jørgensen, før hun sætter sig ved forhandlingsbordet her torsdag klokken 15:30.

Venstres undervisningsordfører Peter Juel Jensen har ingen forventninger om, at der bliver landet et forlig i kølvandet på dagens møde.

»Der er rigeligt med knaster tilbage, før vi får landet et forlig. Jeg vil dog ikke skælde ministeren ud for det langstrakte forløb, for det her er så vigtigt, at vi ikke skal sjaske det igennem,« siger Peter Juel Jensen.

Kløjs i fleksibel uddannelse

En af tuerne på vejen frem mod en reform af erhvervsuddannelserne er den såkaldte fleksuddannelse. Regeringen vil gerne etablere et nyt uddannelsestilbud til unge, der ikke kan komme ind på erhvervsskolerne eller gymnasierne.  Regeringen har foreslået en to-årig fleksuddannelse sammensat af forløb på eksempelvis daghøjskoler, højskoler og produktionsskoler. Forløbet fører til en titel som erhvervsassistent.

Tidslinje: Reform af erhvervsuddannelserRegeringen reform af erhvervsuddannelserne har været to et halvt år undervejs.
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af Undervisningsministeriets hjemmeside og diverse medier og kilder.

Fleksuddannelsen får imidlertid ingen medvind hos Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre, som Christine Antorini gerne vil have med i et bredt forlig. Den borgerlige blok synes, at fleksuddannelsen er alt for dyr at indføre. Årligt anslås den at ville koste cirka 200 millioner kroner.

»Fleksuddannelsen er på ingen måde vores kop te. Med uddannelsen vil man kvalificere unge til et ufaglært arbejdsmarked, som hverken arbejdsgivere eller fagbevægelse tror på, der er fremtid i. Vi vil meget hellere se på mulighederne for at udbygge de eksisterende tilbud,« siger Peter Juel Jensen (V).

Han peger på, at man for eksempel kan give flere unge mulighed for at blive længere tid på en produktionsskole. I dag får de fleste unge højst lov til at være på en produktionsskole i ét år. Peter Juel Jensen foreslår også, at man kan gøre det økonomisk mere attraktivt for unge at blive sendt på højskole.

Regeringspartierne er jo næsten de eneste, som nu er fortalere for fleksuddannelsen.« Lene Espersen (K)

»Det afgørende for os er, at vi skal finde en måde at sikre, at alle unge, der er motiverede og har evnerne, får sig en relevant uddannelse,« siger Peter Juel Jensen.
Konservatives undervisningsordfører, Lene Espersen, er også modstander af fleksuddannelsen.

»Regeringspartierne er jo næsten de eneste, som nu er fortalere for fleksuddannelsen. Det vil være helt forkert at bruge 200 millioner kroner om året på en uddannelse, som vi slet ikke ved, om kommer til at virke. Så vil vi hellere lave nogle forsøg med fleksuddannelse i nogle få kommuner,« siger Lene Espersen.

R stiller krav om tilbud

Ifølge Ugebrevet A4’s kilder er regeringen parat til at give sig noget med hensyn til fleksuddannelsen. Det på trods af at regeringen har sat meget prestige ind på at få uddannelsen op at stå. Eksempelvis står den nævnt i regeringsgrundlaget, og så sent som i oktober 2013 i sin åbningstale til Folketinget fremhævede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) den nye, to-årige alternative uddannelse.

Det er fuldstændig afgørende for regeringen, at der bliver et alternativt tilbud til unge. Lotte Rod (RV)

Undervisningsordfører Lotte Rod fra regeringspartiet Radikale vil godt gå noget på kompromis i forhold til fleksuddannelsen, men der er en grænse.

»Det er fuldstændig afgørende for regeringen, at der bliver et alternativt tilbud til unge, når nu det bliver sværere at komme ind på en ungdomsuddannelse. Vi lytter gerne til argumenter fra andre partier og deres ønsker, men der skal komme et reelt tilbud,« siger Lotte Rod.

Hun fremfører, at der er gode lokale resultater med uddannelser, der minder om fleksuddannelsen.

»I Silkeborg Kommune har de lavet såkaldte garantiskoler. Det går ud på, at kommunens uddannelsessteder arbejder tæt sammen, så ingen unge falder ned mellem stolene – altså mellem forskellige uddannelser. Samarbejdet giver nogle flotte resultater,« siger Lotte Rod.

Hun afviser de borgerlige partiers argument om, at de 200 millioner kroner om året til fleksuddannelsen er givet dårligt ud. Regeringen har nemlig i sit forslag til uddannelsen lavet det sådan, at betalingen til skolerne er den samme, som hvis et ungt mennesker går på forløb på produktionsskoler, daghøjskoler og grundforløb på erhvervsuddannelser.

»Det kommer til at koste det offentlige det samme, hvad enten de unge vælger en fleksuddannelse, eller om de går på en af de nuværende skoler,« siger Lotte Rod.

Adgangskrav skiller

Der er langt mere end fleksuddannelsen, som skiller vandene, når forhandlingerne om en reform går i gang i eftermiddag. Eksempelvis er både Venstre og Konservative meget opsatte på, at der bliver indført strengere adgangskrav til gymnasierne.

»Jeg har meget svært ved at se Konservative gå med i en aftale, hvis ikke adgangskravene til gymnasierne bliver inddraget. Vi mener, der skal et karaktersnit på mindst fire i dansk og matematik til for at komme på et gymnasium. Som det er nu, kommer 20 procent af dem med en studentereksamen aldrig til at bruge den. Enten fordi de får ufaglært arbejde, eller fordi de tager en uddannelse til faglærte oven på studentereksamen. De 20 procent siger mig, at der er god grund til at stramme kravene,« siger Lene Espersen (K).

Andre toner lyder fra regeringspartierne. Her er man med på, at man stiller krav om et karaktersnit på mindst to i dansk og matematik. Og kravet skal være det samme for erhvervsuddannelser som for gymnasiet. Altså ikke et højere krav til gymnasierne, som både V og K ønsker.

SF er på bølgelængde med regeringen i forhold til adgangskrav, oplyser medlem af Folketingets børne- og undervisningsudvalg Trine Mach (SF).

»Det er fuldstændig hul i hovedet at stille krav om et højere gennemsnit for at komme på gymnasiet end for at komme på en erhvervsskole. En stor del af øvelsen med hele reformen er jo netop, at det ikke skal være finere at gå det ene sted frem for det andet. Uddannelserne skal sidestilles,« siger Trine Mach.

Økonomien ikke på plads

Ifølge flere af partiernes forhandlere er økonomien for en reform af erhvervsuddannelserne langt fra på plads endnu. Der er dog en del muligheder for at finde kompromiser, vurderer Lene Espersen (K).

»Som det er nu, er reformen underfinansieret. Og vi Konservative vil ikke være med til at indgå aftaler, som betyder, at om to-tre år skal - den til den tid siddende - undervisningsminister til at gennemføre store besparelser for at få økonomien til at hænge sammen,« siger Lene Espersen.

Hun peger på, at hvis regeringen følger forslag fra K og V om at undlade at indføre fleksuddannelsen og sænker betalingen til gymnasierne, begynder reformen at hænge sammen økonomisk.

Så simpelt kan man slet ikke stille det op, pointerer Lotte Rod (RV).

»De borgerlige partier er under forhandlingerne kommet med forslag, der vil koste penge. Og når de borgerlige eksempelvis foreslår nedsættelse af betalingen til gymnasierne, kan man ikke vide, hvor stor en besparelse det udløser. Vi kan nemlig ikke med sikkerhed sige, hvad de unge vælger af uddannelser. Vi vil ikke være med til at finansiere reformen med fugle på taget,« siger Lotte Rod.