Reform af dagpenge rammer især Nordjylland og Fyn

Nordjylland, Fyn og den københavnske vestegn står til at blive hårdt ramt af regeringens indgreb mod dagpengene. Rådmand i Nordjylland frygter, at en del langtidsledige må gå fra hus og hjem.

OND SPIRAL Det kommer efter alt at dømme til at gøre rigtigt ondt i Nordjylland og på Fyn, når regeringen og Dansk Folkeparti får gennemført deres ønske om, at ledige højst kan gå på dagpenge i to år mod de nuværende fire år. Det fremgår af en ny analyse, der gør skyerne over Udkantsdanmark endnu mørkere.

Sammenlignet med andre egne af landet har Nordjylland og Fyn forholdsvis mange langtidsledige, der har gået på dagpenge i mere end to år. Det fremgår af en analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Eksempelvis har hovedparten af kommuner i Nordjylland og på Fyn 3 til 10 langtidsledige for hver 1.000 i arbejdsstyrken. I andre egne af landet, eksempelvis nord for København, er det tilsvarende tal kun én til to.

Hvis der fortsætter med at være forholdsvis mange langtidsledige nordjyder og fynboer, så bliver det et alvorligt problem for de to landsdele. For når ledige har gået på dagpenge i to år, så vil de fra 1. juli 2012 med regeringens indgreb miste retten til dagpenge og være tvunget til at leve af deres egen formue, eventuelle ægtefælles løn eller gå på kontanthjælp. Under alle omstændigheder en markant nedgang i indtægterne. I dag kan forskellen mellem dagpenge og kontanthjælp være over 6.000 kroner om måneden før skat.

Reformen af dagpengene bliver yderligere en pind til mange udkantskommuners ligkiste. Det frygter direktøren for AE, Lars Andersen.

»I de områder, hvor relativt mange mister retten til dagpenge og dermed økonomisk falder ud over kanten, vil det ramme hårdt. Området vil komme endnu mere i modvind, end det er i forvejen med mange langtidsledige,« siger Lars Andersen.

I Nordjylland kender man alt for godt til, at mange har svært ved at få job og ender som langtidsledig. Alene i Aalborg Kommune er der i dag cirka 500 ledige, der har gået på dagpenge i mere end to år, viser AE’s analyse. De mange langtidsledige gør, at Aalborg er med i den triste top 10 for hele landet over kommuner med forholdsvis flest langtidsledige. Rådmand for beskæftigelses-området i Aalborg, Mai-Britt Iversen (S), siger:

»Mange par kan klare det økonomisk, selv om den ene er på dagpenge et stykke tid. Men en lang periode med en partner på ingenting eller kontanthjælp, så går det ikke. Jeg frygter, at mange mennesker her i Nordjylland kommer til at gå fra hus og hjem.«

Hun gør opmærksom på, at hvad der er en nedtur for den ledige også kan blive en nedtur for lokalområdet.

»Hvis flere ledige mister deres dagpenge, så kommer vi til at mærke det i hele Nordjylland. Eksempelvis vil butikkerne miste omsætning og kommunekassen skatteindtægter,« siger Mai-Britt Iversen.

Lars Andersen frygter, at halveringen af dagpengeperioden vil bidrage til, at flere områder havner i en ond spiral:

»Flere udkantsområder døjer med høj fraflytning, og det vil derfor være negativt for dem, hvis ledige uden dagpenge flytter væk fra området i håb om at få job et andet sted. Negativt er det dog også, hvis de ledige bliver, for de vil have mindre købekraft.«

På det seneste har mange landspolitikere sagt meget om, hvad de gerne vil gøre for Udkantsdanmark. Blandt andet bevare kaserner, flytte statslige arbejdspladser ud af København og fremme lokal erhvervsudvikling. Men konsekvenserne for Udkantsdanmark lader ikke til at være tænkt ind i halveringen af dagpengeperioden, bemærker Karsten Vrangbæk, forskningsleder for Anvendt KommunalForskning (AKF).

»Dagpengereformen spiller ikke specielt godt sammen med skåltalerne om at gøre noget for Udkantsdanmark. Det vil nok være sådan, at flere falder igennem i udkantsområder, og så havner de på det kommunale bord på et tidspunkt og sætter området yderligere under pres,« siger Karsten Vrangbæk.

Den socialdemokratiske rådmand Mai-Britt Iversen har svært ved at se hensynet til provinsen i halveringen af dagpengeperioden. Og hun peger på andre områder, hvor hun har svært ved at se sammenhæng i regeringens politik:

»Regeringen hjælper i hvert fald ikke Nordjylland, når den med sin genopretningsplan skærer ned på midlerne til voksenuddannelses-området. Dermed får vi endnu færre penge til at efteruddanne og omskole ledige nordjyder over til job, som de kan gøre sig håb om at få i fremtiden. En af vores helt store udfordringer er nemlig, at vi har flere uuddannede her end gennemsnittet for hele landet,« siger Mai-Britt Iversen.

Politik uden sammenhæng

Ikke bare Nordjylland, men det meste af Udkantsdanmark døjer med, at mange borgere er ufaglærte og dermed ikke klædt på til vidensamfundet. Næsten hver tredje erhvervsaktive i yderkommunerne har ingen erhvervsuddannelse, viser beregninger, som DR Nyheder har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Rådmand Mai-Britt Iversen kommer med et andet eksempel på manglende sammenhæng i regeringens politik og langer samtidig ud efter Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, som er valgt i Nordjylland.

»Jeg kan ikke lade være med at grine, når Bent Bøgsted siger som svar på kritik af dagpengereformen, at nu vil de give flere penge til jobcentrene. For der er jo et eller andet, han fuldstændig har misforstået. Jobcentrene formidler job, men de skaber ikke job. Og det er jo netop flere arbejdspladser, vi har brug for i Nordjylland,« siger Mai-Britt Iversen.

Bent Bøgsted understreger, at han godt er klar over, at flere penge til jobcentrene ikke i sig selv giver flere arbejdspladser.

»Men vi bakker op om regeringens plan mod langtidsledighed, fordi der blandt andet er afsat ekstra penge til, at jobcentrenes konsulenter kan opsøge virksomheder for at finde ud af, om der er egnede job til langtidsledige. Nogle gange viser det sig faktisk, at virksomhederne godt kan bruge nogle ekstra ansatte, selv om de ikke har annonceret efter flere,« siger Bent Bøgsted, der ikke vil gå ind i en debat om manglende sammenhæng i den overordnede politik – men hvad angår halveringen af dagpengeperioden, er han fortrøstningsfuld for Nordjyllands vedkommende.

»Der er en hel del tal fra blandt andre Nordjyllands Beskæftigelsesråd, som viser, at nordjyderne er ret gode til at finde job inden for de to år, som nu bliver den maksimale tid på dagpenge,« siger han.

Om to år, når dagpengereglen begynder at ramme langtidsledige, kan det meget vel være blevet bedre tider med efterspørgsel på ledige hænder. Og så er der vel ingen grund til, at man i Aalborg og andre steder maler Fanden på væggen nu? Jo, det er der faktisk, mener Mai-Britt Iversen og forklarer:

»Meget af ledigheden her i Nordjylland er strukturel. Det vil sige, vi har mistet mange arbejdspladser inden for industri, fiskeri og landbrug. Arbejdspladser som aldrig kommer igen. Samtidig har vi relativt mange ufaglærte, som der bliver mindre og mindre efterspørgsel på. Så selv om Danmark igen får gode tider, så kommer Nordjylland ikke nødvendigvis med.«

Regeringen har fået gennemført flere forsøg med ledige, som viser, at når arbejdsløse står foran at komme i aktivering eller havne på kontanthjælp, så er der nogle af dem, som finder et arbejde. De bliver med forskeres ord stresset til at søge mere ihærdigt efter job for eksempel uden for lokalområdet eller uden for deres eget fagområde. Problemet er bare, at den form for stress langt fra altid virker i udkantsområder. Direktøren for AE, Lars Andersen, forklarer:

»Mekanikken i at sætte grænsen for at være på dagpenge ned til to år skulle være, at når ledige får pisken, så finder de arbejde. Men når man bor i områder, hvor det er enormt svært at finde arbejde, og hvor der ikke er særlig meget gang i den, så virker mekanikken ikke.«

Intet sortsyn på Nordfyn

Ifølge AE’s analyse er der relativt mange langtidsledige på Fyn. En af de forholdsvis hårdt ramte kommuner er Nordfyns. Kommunen indtager en trist sjetteplads blandt landets kommuner, når AE opgør antallet af langtidsledige i forhold til arbejdsstyrken. Men borgmesteren for Nordfyns Kommune, Morten Andersen (V), frygter ikke at stå med en del langtidsledige borgere uden dagpenge om to år.

»Jeg kan godt forstå, at en del på dagpenge føler sig klemt. Men jeg ser ikke så sort på tingene, for jeg tror på, at der er kommet mere gang i hjulene om to år, og alle forudsigelser går jo også på, at der bliver mangel på arbejdskraft,« siger Morten Andersen.

Han erkender, at en del af de langtidsledige i kommunen har svært ved at få job, fordi de mangler kvalifikationer og dermed ikke nødvendigvis får arbejde, selv om der kommer gang i den danske økonomi.

»Vi står med en udfordring, som handler om at sikre, at flere unge i området får en uddannelse, og at ufaglærte opkvalificeres. Det prøver vi på at gøre noget ved, og vi vil helt sikkert ikke sidde med hænderne i skødet, hvis vi kan se, at en hel del borgere står til at miste deres dagpenge,« siger Morten Andersen.

Han afviser at gøre problemerne for Udkantsdanmark til et argument mod halveringen af dagpengeperioden.

»Det er på tide, at dagpengeperioden i Danmark kommer ned i nærheden af det niveau, de fleste andre EU-lande har. Og problemerne for Udkantsdanmark skal og kan ikke løses ved at opretholde den lange dagpengeperiode. Hvis man vil hjælpe Udkantsdanmark, skal man hellere se på for eksempel udligningen mellem kommunerne,« siger Morten Andersen.

Københavns vestegn rammes

Ud over Nordjylland og Fyn kan en række kommuner vest for København også risikere at blive ramt ekstra hårdt af halveringen af dagpengeperioden. På Vestegnen er der allerede i dag forholdsvis mange ledige, der har gået på dagpenge i mere end to år, viser AE’s analyse. Eksempelvis indtager Ishøj Kommune en kedelig førsteplads blandt landets kommuner, når AE opgør antallet af langtidsledige i forhold til arbejdsstyrken. Udsigten, til at flere af Ishøjs borgere kan havne på kontanthjælp, huer ikke kommunens borgmester Ole Bjørstorp (S).

»Halveringen af dagpengeperioden kan være med til at skabe en dårlig stemning i kommunen, hvis vi mister skatteindtægter og omsætning i bycentret. Og nogle af de ramte borgere vil måske havne i kriminalitet. Den dagpengereform er trist for Ishøj,« siger Ole Bjørstorp og lover, at kommunen vil lægge sig i selen for at afværge, at ledige havner på kontanthjælp.

»I 1980’erne skabte vi med ret stor succes nogle job i kommunen, som blev tilbudt langtidsledige. Det kan være, at vi skal åbne for den slags job igen,« siger Ole Bjørstorp.

Bekymringerne på Vestegnen for halveringen af dagpenge-perioden er reel nok. Det mener direktøren for AE, Lars Andersen.

»På Vestegnen er der relativt mange folk med en lav uddannelse og dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Og de har svært ved at få arbejde, for mange af jobbene i hovedstadsområdet kan ikke besættes af ufaglærte,« siger han.

LÆS MERE:
AE’s analyse 'Halvering af dagpengeperioden rammer skævt' kan læses på: http://ae.dk/analyse/halvering-dagpengeperioden-rammer-skaevt-landet