Ratingbureau blåstemplede danske krakbanker

Af

Under finanskrisen skød Moody’s ved siden af i kreditvurderingerne af de danske krakbanker. For flere krakbanker kom advarslerne til investorerne først få måneder inden krakket. Både eksperter og politikere stiller spørgsmålstegn ved ratingbureauernes troværdighed. Nye EU-regler varsler et opgør med kreditvurderingernes status, og flere danske politikere bakker op.

Foto: Illustration: Torben Åndahl, Scanpix

KRAK I kølvandet på de mange bankkrak i både Danmark og resten af verden har de magtfulde ratingbureauer fået kæmpe ridser i lakken. Bureauerne var alt for længe om at komme med troværdige vurderinger af de truede banker, og dermed endte titusindvis af kunder og investorer med at tabe milliarder af kroner, fordi de ikke i tide blev advaret om, at deres bank var i uføre.   

En ny opgørelse fra Ugebrevet A4 viser, at det førende ratingbureau Moody’s blåstemplede flere danske banker kun få uger før, at bankerne gik ned. 

Men fremtidens bankkunder og investorer skal ikke udsættes for den risiko, mener både EU-kommissionen og en række danske politikere. De vil have hånd i hanke med ratingbureauerne, så kunder og investorer i fremtiden bedre kan stole på bureauernes dømmekraft.

Og der er absolut god grund til at stille krav til ratingbureauerne, understreger professor ved Copenhagen Business School Caspar Rose. 

»Et ratingbureau som Moody´s overså alt for mange lig i lasten hos krakbankerne, eksempelvis de risikable aktie-optioner, der belønnede bankernes ledelser for højrisikable udlån. Da advarslerne endelig kom, var det for sent for investorerne,« fastslår Caspar Rose.

Kritikken kommer ikke ud af den blå luft men understøttes af en opgørelse af Moody’s kreditvurderinger af danske krakbanker, som Ugebrevet A4 har gennemført.

Opgørelsen viser, at frem til finanskrisen i 2008 stod ratingbureauet Moody´s klar med gode kreditvurderinger, når danske banker med store ejendomsudlån havde behov for støtte til at opretholde tiltroen hos aktionærer og investorer.

Således kunne to ud af i alt tre krakbanker nyde godt af Moody’s eftertragtede godkendelse blot tre måneder, inden de gik ned. Netop fordi de kom for sent, vender professor ved Copenhagen Business School Caspar Rose tommelfingeren nedad til Moody’s vurderinger.   

Han peger på, at Moody´s nedgraderinger af krakbankerne til den såkaldte »junk-status« kom i sidste time, selvom alle røde advarselslamper lyste, når man så på hvor høj kreditrisikoen var.

»Man kan spørge sig selv, om Moody´s egne vurderinger levede op til deres egne ratingkarakterer, « siger Caspar Rose og hæfter sig ved, at Moody’s helt frem til finanskrisens begyndelse vurderede både Roskilde Bank, Fionia Bank og Amagerbanken som sikre.

»Det interessante er, at alle tre banker blev bedømt som helt sikre banker ganske kort inden finanskrisen satte ind, mens at de ganske kort efter finanskrisens udbrud blev nedgraderet til junk. Set i det perspektiv overså Moody’s boblen på ejendomsmarkedet, som mange jo kunne se, snart ville eksplodere.«

Tog fejl af udviklingen

Socialdemokraternes finansordfører John Dyrby Paulsen er heller ikke imponeret over ratingbureauernes præstationer.

»Set i bakspejlet er der ingen tvivl om, at bureauernes kreditvurderinger sagtens kunne have været bedre. Eneste forsvar skulle da lige være, at mange andre også tog fejl af udviklingen. Her er Moody´s jo i selskab med en tidligere statsminister, der på omtrent samme tid ville have lærebøgerne i økonomi skrevet om,« siger John Dyrby Paulsen og langer dermed ud efter daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

Hos Venstre mener erhvervsordfører Kim Andersen også, at bureauernes nedgraderinger kom meget langt henne i forløbet for de nødlidende banker.

»Det giver en fornemmelse, at man ikke ønskede at blive taget i at have lavet uforsigtige ratings. Hvad angår Socialdemokraternes egen hukommelse for perioden op til finanskrisen, er der kun at sige, at partiet ikke selv var for gode. De bestilte jo ikke andet end at beskylde den siddende regering for at fedte med væksten i det offentlige forbrug,« siger Kim Andersen.

Roskilde Banks konservative strategi

Kigger man nærmere på Moody’s vurderinger af krakbankerne, modtog flere fine ratings i forløbet op til deres bankkrak. Da Moody´s i marts 2007 afgav sin første kreditvurdering til Roskilde Bank, lød der således ros for bankens »konservative strategi«. Vurderingen faldt i et år, hvor bankens udlån noterede en rekordvækst på 51 procent.

I april 2008, blot fire måneder inden krakket, kunne Roskilde Bank endnu engang notere en godkendt kreditvurdering for bankens »stærke regionale forretning og gode økonomiske nøgletal«.

Først 40 dage før Roskilde-bankens krak faldt hammeren fra Moody´s i form af en vurdering af såkaldt ”junk”-status, der kendetegner en spekulativ investering.

Caspar Rose hæfter sig især ved, at Moody’s i sommeren 2008 vurderede Roskilde Bank to gange med under tre ugers mellemrum med helt forskellige resultater.

»Det er bemærkelsesværdigt, at Moody’s kunne godkende banken i begyndelsen af juli og så vende tilbage ganske kort efter med en nedgradering til junk status. Hvis man fra Moody’s side så kunne pege på nogle nye afgørende faktorer i denne mellemliggende periode, som var skyld i den alvorlige nedgradering, men det er bare ikke tilfældet,« siger Caspar Rose.

Også hos krakbanken Fionia kunne ledelsen alene i 2008 nyde godt af fire kreditvurderinger, der alle befandt sig i den pæne ende af skalaen. Ikke før december 2008 trak Moody´s junk-stemplet frem – kun to en halv måned før bankens endelige kollaps.

Ugebrevet A4 har bedt Moody’s, der fortsat er det mest toneangivende ratingbureau i Danmark, om at kommentere kritikken af kreditvurderingerne. Men ratingbureauet henviser alene til de udstedte vurderinger og vil ikke kommentere kritikken.

Fra uforsigtig til overforsigtig

Den globale finanskrise førte til en voldsom kritik af ratingbureauerne for uforsigtige vurderinger af især amerikanske boliglån for flere hundrede milliarder dollars.

Det seneste år har ratingbureauerne imidlertid ikke holdt sig tilbage med nedgraderinger af statsobligationer overfor både USA og det gældsplagede Sydeuropa. Caspar Rose vurderer, at ratingbureauerne med de seneste trusler om nedgraderinger af over 100 europæiske banker, er ved at grave sig ned i den modsatte grøft med overforsigtige vurderinger.

»Man kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvorvidt ratingbureauerne er blevet bedre siden krisen. De er dog utvivlsomt blevet meget mere forsigtige, og med de seneste trusler om nedgraderinger af danske banker, må man næsten karakterisere dem som overforsigtige,« konstaterer han.

Ophævet til orakler

Hos Nykredit finder også Chef for Regulering Jesper Berg, at ratingbureauerne havde deres andel af fejlskud. Han mener imidlertid, at tiltroen til bureauerne i årene op til krisen antog et uhensigtsmæssigt orakellignende skær.

»Ratingbureauerne lavede ligesom mange andre økonomer en række fejlvurderinger op til krisen. Men det største problem var sådan set, at ratingbureauerne blev ophøjet til orakler, og den forestilling mener jeg faktisk ikke, at man kan bebrejde dem for at have skabt,« siger Jesper Berg.

Nye EU-regler skal tøjle bureauer

De drøje hug til ratingbureauerne fik i 2010 EU til at indføre de første regler for regulering af bureauerne. Siden er der fulgt flere ændringer, og det danske formandskab skal i dette forår afslutte forhandlingerne om det seneste forslag fra EU-Kommissionen.

Her har EU-Kommissionen kig på, at ratingbureauerne i dag er direkte indskrevet masser af steder i reguleringen af finanssektoren. Eksempelvis afkræver EU-landene, herunder også Danmark, at banker og andre finansielle institutioner skal sikre sig på baggrund af kreditvurderinger fra netop de kontroversielle ratingbureauer.

Ifølge Jesper Berg betyder de internationale regler, at dansk lovgivning specifikt henviser til krav om vurderinger fra ratingbureauerne i omkring 40 tilfælde.

»Når lovgivningen eksempelvis afkræver bankerne at stille sikkerhed alt efter, hvilke kreditvurderinger deres investeringer har, så er staten jo med til at skubbe kreditvurderingerne op på en piedestal som ikke er hensigtsmæssig. Det store spørgsmål er derfor, hvad man kunne stille i stedet,« siger han.

Han vurderer, at de kommende EU-regler vil halvere antallet af henvisninger til ratingbureauer i lovgivningen.

»Når man taler ratings, skal alle huske at spise brød til og tage det som en vurdering og ikke mere end det. De skærpede EU-regler kan dog forventes at skabe mere gennemsigtighed i ratingbureauerne. Det vil dog ikke ændre på, at der også i fremtiden vil være brug for dem,« siger Jesper Berg.

Behov for flere ratingbureauer?

Et af de mere kontroversielle forslag fra EU-Kommissionen indebærer, at investorer skal kunne holde ratingbureauer økonomisk ansvarlige i tilfælde af tab. Jesper Berg er imidlertid skeptisk for, om forslaget har nogen gang på jord.

»Tag som eksempel nogle af de store amerikanske krak, hvor der forsvandt investeringer for flere hundrede milliarder kroner. Det er slet ikke realistisk at forestille sig, at sådan et beløb ville kunne indkræves efterfølgende hos et ratingbureau. Så det løser ikke problemet. I stedet må investorer lære at tage en rating, som hvad det er: Et forsigtigt bud på, hvordan det ser ud,« siger Jesper Berg.

Caspar Rose peger på, at EU’s største udfordring er, at markedet for kreditvurderinger er milevidt fra fri konkurrence. Han fremhæver, at der i Europa reelt er tale om, at to gigantbureauer, Moody´s og Standard & Poor´s, sidder på hele markedet. Af den grund ser han frem til EU-Kommissionens øgede krav om konkurrence og gennemsigtighed.

»Løsningen er mere konkurrence blandt ratingbureauerne, da der i praksis i dag kun er to ratingbureauer i Europa. Det er derfor helt oplagt, at EU-Kommissionen kigger nærmere på den manglende konkurrence, især når markedet i praksis sandsynligvis ikke kan undvære ratingbureauerne,« siger Caspar Rose.

Politisk uenighed om fremtidens bureauer

I Tyskland har det liberale regeringsparti, FDP, foreslået, at Europa etablerer egne ratingbureauer. Hos Enhedslisten ser finansordfører Frank Aaen gerne forslag om uafhængige ratingbureauer. Han mener, at Danmark bør støtte bestræbelserne på at opbygge et alternativ til de store amerikanske ratingbureauer, der totalt dominerer markedet.

»Regeringen bør stræbe efter en offentlig institution, der er brugerbetalt og dermed finansieret af både udstedere og investorer. Men der bør været et armslængde-princip, der forhindrer, at udstederne kan presse ratingbureauet,« siger Frank Aaen.

Venstres erhvervsordfører Kim Andersen ser imidlertid ikke årsager til at ændre på et system, som efter hans mening har fungeret godt i mange år.

»Den manglende konkurrence er til dels et resultat af, at bureauerne har opbygget ekspertise og erfaringer over generationer, som man ikke bare sådan lige kan erstatte. Det vil ikke være fornuftigt at erstatte disse med offentlige institutioner. Løsningen er i stedet at justere på forventningerne til ratingbureauerne og anerkende, at ingen vurdering er perfekt,« siger Kim Andersen.

John Dyrby Paulsen (S) hilser debatten velkommen og vil ikke afvise, at der kan blive brug for flere bureauer i fremtiden.

»Der er nødt til at være uafhængige ratingbureauer. Man kan imidlertid sagtens drøfte, hvem det skal være, og om det nødvendigvis behøver være private firmaer, der løser denne opgave. Løsningen lige nu synes dog at være, at ratingbureauerne skal blive bedre til at løse deres opgave og til at give detaljerede begrundelser for deres vurderinger,« fastslår han.