Rapport: Børnehaver kan give milliardoverskud

Af

Der er mange penge at hente, hvis samfundet investerer fem milliarder kroner ekstra i børnehaver og daginstitutioner. Bare et lille fald i antallet af børnesager, og i antallet af børn der får specialundervisning, vil med stor sandsynlighed føre til, at flere end i dag får en uddannelse, hvilket i sidste ende giver statskassen et samlet overskud, hævder opsigtsvækkende rapport fra FOA.

Foto: Foto: Ulrik Jantzen, Scanpix

LOMBORGSK Ved at investere mere massivt i børns ophold i børnehaver, end vi gør i dag, kan samfundet sikre sig en milliardgevinst på et senere tidspunkt.

Sådan lyder den dristige konklusion i en ny rapport, som fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) har betalt.

Usikkerheden er dog stor – fra en gevinst på 900 millioner kroner og helt op til 12 milliarder. Men ét er sikkert, hævder FOA: Det er en overskudsforretning at investere i børnehaver, i høj grad hvis man fokuserer på at få gode normeringer.

Især tre områder har særligt gevinstpotentiale:

  • Blot to procent færre børnesager vil give statskassen en gevinst på flere hundrede millioner kroner.
  • Hvis udgifterne til specialundervisning i folkeskolen reduceres med ti procent er der cirka 800 millioner i besparelse.
  • Hvis bare to procent flere end i dag tager en uddannelse, vil der med stor sandsynlighed være fem milliarder kroner i gevinst for staten.

Kvalitet er langsigtet

Analysen, der er foretaget af Bureau 2000, som har specialiseret sig i undersøgelser af daginstitutionsområdet, anslår, at en samlet ekstra udgift på 5,1 milliarder kroner til daginstitutioner sikrer et potentielt overskud på alt mellem 900 millioner kroner og 12 milliarder til staten.

»I dag tænker vi udgifter på daginstitutionsområdet i de kommunale budgetter fra år til år, men der er i den grad behov for at tænke langsigtet, når man tænker kvalitet på hele dagtilbudsområdet. Målingen af god kvalitet bør foregå over et helt liv,« siger pædagogisk formand Jakob Sølvhøj, FOA, som godt ved, at han aldrig kommer til at bevise, at milliardforudsigelserne præcist rammer skiven.

»Men rapporten sandsynliggør, at det er dumt at tænke så kortsigtet, som man gør i øjeblikket.«

Den pointe er professor i økonomi Michael Svarer, Aarhus Universitet, overordnet set enig i. Helt principielt er der stor fornuft i at kigge langsigtet på gevinsten ved at investere i børn, vurderer han:

»Kortsigtede budgetudsving i kommunen kan godt ramme nogle børn, for eksempel i en situation hvor der kommer mange ledige, for så skal kommunen i det ene år bruge penge på det, og det går ud over børnehaverne. Er det hensigtsmæssigt at organisere sig sådan?«

Indtægter i børn

De store økonomiske gevinster i rapporten hviler på en række omkostningstunge investeringer, som skal indfries for, at regnestykket går op:

  • En ensartet normering i børnehaverne på maksimalt syv børn per voksen bør indføres.
  • Flere ressourcer til yderligere fokus på udsatte børn og deres forældre.
  • Flere penge til at forbedre pladsen i både børnehaver og dagpleje, så larm og efterfølgende stress mindskes.

»Hele den offentlige debat drejer sig i dag om de offentlige budgetter, og om at sørge for, at der er nogle til at sørge for velfærden. Men har vi råd til at lade være med at investere i børn? For hvis man ikke sikrer, at vi på sigt har den arbejdskraft, der skal til, kan vi ikke sikre velfærden. Derfor er det nødvendigt at se på de indtægtsmuligheder, der er i børn,« siger Niels Glavind, som har foretaget beregningerne for FOA.

At tiden i børnehaven har konkret betydning senere i livet, blev for nylig dokumenteret i en stor dansk undersøgelse som Mette Gørtz fra Det Sociale Forskningscenter for Velfærd – SFI stod bag.

Ti år efter, at børnene havde forladt børnehaven, kunne forskerne spore marginale karakterspring i folkeskolens afgangseksamen - især hos drenge - hvis børnene havde gået i en såkaldt ’højkvalitets-børnehave’.

En af pointerne er, at hvis man i endnu højere grad satser på førskoleindsatsen og den tidlige skolegang, er der gevinster at hente, og Mette Gørtz opfatter FOA-rapporten som en interessant forlængelse af det synspunkt.

»Det er en god idé at sætte tal på, hvilke gevinster der er ved at investere i børn, og i det hele taget opfatte dagtilbud som investering i stedet for bare som pasning. Det er en ny retning,« siger hun, men gør opmærksom på, at der er store usikkerheder i rapportens konklusioner.

»Denne type beregninger kan opfattes som et regneeksempel, der sandsynliggør, at der er nogle nettogevinster, men præcist, hvor de lander, er svært at sige noget om,« siger Mette Gørtz.

Gevinst i Norge

I 2009 konkluderede norske forskere, at børns muligheder, for senere i livet at få en uddannelse, blev øget i de norske kommuner, hvor der blev satset på børnehaver og daginstitutioner.

De norske forskere tog udgangspunkt i registerdata for alle norske børn af gifte mødre født mellem 1967 og 1976 og en lov fra 1975, der gav norske kommuner ansvaret for børnepasning. Børnene var - før loven - blevet passet ’tilfældigt’, hvilket i dette tilfælde ville sige af venner, familiemedlemmer eller barnepiger.

Forskerne kunne således dokumentere, at 17.500 nye børnehavepladser havde udløst, det, der svarer til 6.200 flere uddannelsesår i forhold til før, der blev satset på børnehaverne. Risikoen for at droppe ud af gymnasiet faldt eksempelvis også med seks procent, og chancen for at fuldføre en universitetsuddannelse steg med syv procent.

Forskerne fremhævede, at især børn af lavtuddannede mødre fik en gevinst af børnehavetiden. Ligesom piger skønnedes at kunne hente en højere løn på arbejdsmarkedet, hvis de havde gået i en god børnehave.

Tarjei Havnes, forsker ved økonomisk institut på Oslo Universitet, der stod bag undersøgelsen, peger på, at der i dag er solide internationale rapporter, der siger, at førskoleindsatsen er en god investering. Men han understreger, at man selvfølgelig skal se på, hvad det er for børn, man taler om, når man taler om at satse på kollektiv pasning.

»I dag er der få i Norge, der sætter spørgsmålstegn ved, om kollektiv børnepasning er en gevinst. Der er i stedet en stor debat, der handler om, hvor lang tid per dag og fra hvilken alder, man skal anbringe sine børn i institution,« siger han.

KL vil have fokus på børnehaver

Ifølge flere eksperter lærer børn mest, når de er små. Men er børnehaverne så pludseligt blevet vigtigere end skolen?

»Det må i hvert fald være et spørgsmål om, at man i højere grad får børnehaven og skolen til at spille sammen, så børnene bliver mere forberedte på skolen, når de begynder der - i forhold til at koncentrere sig, tilegne sig ny viden og indgå i sociale grupper med andre. Men vi ved ikke nok om, hvordan vi kan opnå de her gevinster endnu. Er det indholdet og læringen i førskolen, de pædagogiske læreplaner, videreuddannelse af pædagoger, uddannelse af førskolelærere? Der er her behov for mere viden,« siger Mette Gørtz, SFI.

I Kommunernes Landsforening, der har det overordnede ansvar for landets dagtilbudsområde, er formanden for Børne- og Ungeudvalget, Jane Findahl (SF), enig i FOA-rapportens overordnede præmis.

»Den tidlige forebyggende indsats overfor de børn, som har det svært, og som vi kan arbejde mere intenst med i dagtilbuddene, det er en ren investering. Fordi jo større problemerne bliver for et barn og en familie, jo dyrere bliver det i sidste ende,« siger Jane Findahl og fortsætter:

»Derfor ønsker vi os det samme politiske fokus på dagtilbudsområdet, som der i lang tid har været på folkeskolen.«

»Men i forhold til FOA-rapportens tal er der jo stor usikkerhed om beregningerne, og vi kan i KL ikke sætte tal på, hvor store gevinster vi vil opnå med de her tiltag. Hverken på den korte eller den lange bane. Det er i hvert fald ikke bevist i en dansk kontekst, at det virker,« siger Jane Findahl.

Ikke et ord i regeringsgrundlag

I det nye regeringsgrundlag, som Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF offentliggjorde i sidste måned, skriver regeringspartierne, at »mange forældre har gennem flere år oplevet, at kvaliteten af dagtilbuddene er blevet udhulet, så der i dag er flere børn for hver voksen,« og »regeringen ønsker derfor, at kvaliteten af dagtilbuddene øges«.

Samtidig slår den nye regering også fast, at børnehaverne er stedet, hvor »grundstenen til en god skolegang lægges«.

I valgkampen var de radikale ellers ude og love 3.000 ekstra pædagoger over de næste fem år. Men løftet er ikke nævnt med et ord i regeringsgrundlaget:

»Det er fordi, det tal viste sig at være forkert,« oplyser Lotte Rod, radikal børne- og undervisningsordfører.

»Men vi vil nu tage en drøftelse med kommunerne, så vi får det rigtige tal, og så står det allerhøjest på min liste til de kommende kommuneforhandlinger, at vi får forbedret normeringerne i landets daginstitutioner. For der er ikke tvivl om, at hvis man får en god start i daginstitutionerne, klarer man sig bedre i årene derefter,« siger hun.

Venstres børne- og undervisningsordfører, Peter Juel Jensen, peger på, at der lige nu ikke er penge i dansk økonomi til at forbedre normeringerne i landets daginstitutioner. Men i øvrigt synes han, at børnehaverne skal satse på de pædagogiske læreplaner, som allerede er indført i landets daginstitutioner.

»Det er et godt værktøj til at screene børn, så de får den bedste skolestart. De kan lege med bogstaver, så de spores sig ind på at lære og modtage kollektive beskeder, ligesom børn med tale- og motoriske vanskeligheder kan få tidlig hjælp. Modsat FOA er jeg lige i denne sammenhæng ikke så optaget af at skabe arbejdspladser til nogle medlemmer, men mere af at hjælpe det enkelte barn,« siger Peter Juel Jensen.